Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

folkecenter.dk
from folkecenter.dk More from this publisher
25.10.2013 Views

Alternative drivmidler i transportsektoren Brændstofeffektivitet Reduktion af CO2 emissionen fra personbiler kan i et vist omfang opnås gennem forbedringer i bilernes brændstofeffektivitet. Der er i mange år sket en væsentlig forbedring af motorernes effektivitet. Dog er en betydelig del af effektiviseringen blevet modsvaret af, at bilerne er blevet stadig tungere, dels på grund af øget sikkerhedsudstyr, dels fordi bilerne gennemsnitligt er blevet større og mere kraftfulde. Udviklingen i brændstofeffektiviteten er i beregningerne forventet fortsat, således at der som nævnt er antaget en generel forbedring, som er størst for benzinbilen med 47 pct. mod 19 pct. for dieselbilen. Derved forudsættes det, at benzinbilen i nogen grad indhenter det forspring i energieffektivitet, som dieselbilen har i dag. Den samlede virkningsgrad for konventionel benzin og diesel fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Virkningsgrader for konventionel diesel og benzin År Teknologi-spor 2006 Konventionel diesel Konventionel benzin 2025 Konventionel diesel Konventionel benzin Systemvirkningsgrad GJ/GJ 19% 14% 22% 21% Virkningsgrad ekskl. biprodukt GJ mek out/GJ input Den samlede virkningsgrad for hele kæden fra råstof til den mekaniske energi, der i sidste ende overføres til hjulet og driver køretøjet frem, er opgjort og udtrykt på to måder: - Som virkningsgrad ekskl. biprodukter, hvor den endelige energi på hjulet ses i forhold til det samlede energiinput i hele kæden. Her tillægges biprodukter ingen værdi. - Som systemvirkningsgraden, hvor der tages højde for at en del af energiinputtet henføres til biprodukter. 8% 5% 10% 7% De to mål udgør to forskellige måder at udtrykke virkningsgraden på, hvor den afgørende forskel er, hvad man forudsætter omkring de biprodukter, som evt. frembringes i et eller flere led i teknologi-sporet. Tages diesel som eksempel, betyder dette, at systemvirkningsgraden medtager energiindholdet i den mængde benzin, der samtidig er produceret ud af råolien, mens virkningsgrad ekskl. biprodukter ikke medregner dette energiindhold. De to mål for virkningsgraden vil derfor være ganske forskellige, hvis der er flere output fra teknologi-sporet, mens de vil være ens, hvis der kun kommer et output fra sporet. 41

Alternative drivmidler i transportsektoren Derudover vil der kunne findes teknologi-spor, som ligner de medtagne, blot med andre biprodukter. For en vurdering af de langsigtede perspektiver har særlig systemvirkningsgraden betydning, idet denne tager hensyn til, at en del af energiinputtet kan nyttiggøres til andre formål. Der er dog ikke taget stilling til hvilke formål. Den samlede systemvirkningsgrad er højere for diesel end for benzin, og virkningsgraden målt i forhold til den mekaniske energi alene er også væsentlig højere for diesel. Dette skyldes dieselmotorens højere virkningsgrad. I beregningerne er der således antaget en virkningsgrad i motorerne i hhv. 2006 og 2025 på 16 og 23,5 pct. for benzinmotorer og på 21 og 25 pct. for dieselmotorer. Emissioner Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i EU. Det første sæt Euro-normer for motorkøretøjer trådte i kraft i 1993, og siden da er normerne blevet skærpet i flere omgange. Ikrafttrædelse af Euro-normer for køretøjer og brændstoffer samt vedtagne og planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3. Ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige Euro-normer Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 Euro 6 Personbiler 1993 1997 2001 2006 2011 2015 Varebiler 1994 1998 2002 2007 2012 2016 Lastbiler og busser *) Forslag forventes fremsat i 2008. 1993 1996 2001 2006 2009 *) Indførelsen af normerne fra Euro 1 til 4 har betydet meget væsentlige reduktioner af emissionerne. I nedenstående tabel er Euro 4 emissionsnormerne for personbiler præsenteret. 42

<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />

Derudover vil der kunne findes teknologi-spor, som ligner de medtagne, blot med andre<br />

biprodukter.<br />

For en vurdering af de langsigtede perspektiver har særlig systemvirkningsgraden<br />

betydning, idet denne tager hensyn til, at en del af energiinputtet kan nyttiggøres til<br />

andre formål. Der er dog ikke taget stilling til hvilke formål.<br />

Den samlede systemvirkningsgrad er højere for diesel end for benzin, og virkningsgraden<br />

målt i forhold til den mekaniske energi alene er også væsentlig højere for diesel. Dette<br />

skyldes dieselmotorens højere virkningsgrad. I beregningerne er der således antaget en<br />

virkningsgrad i motorerne i hhv. 2006 og 2025 på 16 og 23,5 pct. for benzinmotorer og<br />

på 21 og 25 pct. for dieselmotorer.<br />

Emissioner<br />

Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der<br />

gælder i EU. Det første sæt Euro-normer for motorkøretøjer trådte i kraft i 1993, og<br />

siden da er normerne blevet skærpet i flere omgange.<br />

Ikrafttrædelse af Euro-normer for køretøjer og brændstoffer samt vedtagne og planlagte<br />

revisioner fremgår af nedenstående tabel.<br />

Tabel 3. Ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige Euro-normer<br />

Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 Euro 6<br />

Personbiler 1993 1997 2001 2006 2011 2015<br />

Varebiler 1994 1998 2002 2007 2012 2016<br />

Lastbiler og<br />

busser<br />

*) Forslag forventes fremsat i 2008.<br />

1993 1996 2001 2006 2009 *)<br />

Indførelsen af normerne fra Euro 1 til 4 har betydet meget væsentlige reduktioner af<br />

emissionerne. I nedenstående tabel er Euro 4 emissionsnormerne for personbiler<br />

præsenteret.<br />

42

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!