25.10.2013 Views

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />

Brændstofeffektivitet<br />

Reduktion af CO2 emissionen fra personbiler kan i et vist omfang opnås gennem<br />

forbedringer i bilernes brændstofeffektivitet.<br />

Der er i mange år sket en væsentlig forbedring af motorernes effektivitet. Dog er en<br />

betydelig del af effektiviseringen blevet modsvaret af, at bilerne er blevet stadig tungere,<br />

dels på grund af øget sikkerhedsudstyr, dels fordi bilerne gennemsnitligt er blevet større<br />

og mere kraftfulde.<br />

Udviklingen i brændstofeffektiviteten er i beregningerne forventet fortsat, således at der<br />

som nævnt er antaget en generel forbedring, som er størst for benzinbilen med 47 pct.<br />

mod 19 pct. for dieselbilen. Derved forudsættes det, at benzinbilen i nogen grad<br />

indhenter det forspring i energieffektivitet, som dieselbilen har i dag. Den samlede<br />

virkningsgrad for konventionel benzin og diesel fremgår af nedenstående tabel.<br />

Tabel 2. Virkningsgrader for konventionel diesel og benzin<br />

År Teknologi-spor<br />

2006 Konventionel diesel<br />

Konventionel benzin<br />

2025 Konventionel diesel<br />

Konventionel benzin<br />

Systemvirkningsgrad<br />

GJ/GJ<br />

19%<br />

14%<br />

22%<br />

21%<br />

Virkningsgrad ekskl.<br />

biprodukt<br />

GJ mek out/GJ input<br />

Den samlede virkningsgrad for hele kæden fra råstof til den mekaniske energi, der i<br />

sidste ende overføres til hjulet og driver køretøjet frem, er opgjort og udtrykt på to<br />

måder:<br />

- Som virkningsgrad ekskl. biprodukter, hvor den endelige energi på hjulet ses i<br />

forhold til det samlede energiinput i hele kæden. Her tillægges biprodukter ingen<br />

værdi.<br />

- Som systemvirkningsgraden, hvor der tages højde for at en del af energiinputtet<br />

henføres til biprodukter.<br />

8%<br />

5%<br />

10%<br />

7%<br />

De to mål udgør to forskellige måder at udtrykke virkningsgraden på, hvor den afgørende<br />

forskel er, hvad man forudsætter omkring de biprodukter, som evt. frembringes i et eller<br />

flere led i teknologi-sporet.<br />

Tages diesel som eksempel, betyder dette, at systemvirkningsgraden medtager<br />

energiindholdet i den mængde benzin, der samtidig er produceret ud af råolien, mens<br />

virkningsgrad ekskl. biprodukter ikke medregner dette energiindhold.<br />

De to mål for virkningsgraden vil derfor være ganske forskellige, hvis der er flere output<br />

fra teknologi-sporet, mens de vil være ens, hvis der kun kommer et output fra sporet.<br />

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!