Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren
Idet bilfabrikanternes produktgaranti i dag typisk ikke dækker ved anvendelse af ren
biodiesel eller planteolie, bør det overvejes, hvordan der ved fastlæggelse af nærmere
regler tages hensyn til, at bilernes indsprøjtningssystem ikke ødelægges med en stor
udgift for ejeren til følge.
Det bør derfor overvejes, at der nedsættes en arbejdsgruppe af relevante fagstyrelser,
som fastsætter de mere tekniske regler med henblik på, at der kan godkendes og
registreres biler, som benytter alternative drivmidler.
Samlet om perspektiverne for anvendelse af alternative drivmidler
Frem mod 2025 fremstår naturgas sammen med konventionel benzin og diesel fortsat
som de samfundsøkonomisk billigste drivmidler med de anvendte forudsætninger, men
der er som anført stor usikkerhed om så langsigtede beregninger. Ikke mindst vil
teknologiudviklingen ofte kunne ske i spring, som kan være vanskelige at forudsige, frem
for i en kontinuert udvikling. Flere alternative drivmidler har potentiale til at blive
interessante ud fra et økonomisk perspektiv og i forhold til at bidrage til CO2-reduktioner.
1. generations biobrændstofferne, biodiesel og bioethanol, er de eneste alternativer til
fossile brændstoffer, der ved lav-iblanding i diesel og benzin her og nu kan indfases i de
bestående køretøjer og med kun forholdsvis beskedne infrastrukturændringer.
Dansk/europæisk producerede biobrændstoffer forventes dog fortsat at være væsentligt
dyrere end konventionel benzin/diesel. Blandt dansk/europæisk producerede
biobrændstoffer, skønnes biodiesel (RME) aktuelt at være det billigste biobrændstof, men
i det omfang fortsat stigende efterspørgsel indbærer permanent højere priser på rapsfrø
og anden egnet råbiomasse, kan billedet ændres.
Biobrændstoffer forventes fortsat at have en ringere energisystemvirkningsgrad som
følge af et forholdsvist stort energiforbrug ved fremskaffelse af råbiomassen og ikke
mindst ved selve konverteringen til biobrændstof på fabrikken. Energien i biomassen kan
derfor udnyttes mere effektivt til produktion af varme og el, hvor elektriciteten på lang
sigt eventuelt kan anvendes i batteridrevne elbiler.
2. generations biobrændstof teknologierne kan blive samfundsmæssigt billigere end 1.
generations teknologierne i Danmark, og ved at udvide ressourcebasen kan
teknologierne bidrage til at øge produktionspotentialet og derved også begrænse
efterspørgselsdrevne prisstigninger på råvarerne, herunder fødevare- og foderemner.
Udbuddet af egnet råbiomasse som fx halm og andre restprodukter kan være væsentligt
større og billigere de steder i udlandet, hvor der ikke er samme høje udnyttelse af
restbiomasse i el- og varmeproduktionen som i Danmark. Det hører med i billedet, at der
i denne rapport kun er undersøgt få varianter af de fremtidige biobrændstofteknologier,
og at den teknologiske udvikling kan forløbe anderledes end skønnet her.
Perspektiverne i at fremme en dansk anvendelse af biobrændstoffer på kortere og
mellemlangt sigt ligger i at tage fat på at reducere transportsektorens olieafhængighed,
herunder reducere CO2-emissionerne uden for de sektorer, som i dag er kvoteomfattede,
samt at understøtte teknologiudviklingen med henblik på at realisere de erhvervspolitiske
28