Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Alternative drivmidler i transportsektoren Mens forskellene i øvrige emissioner i teknologi-spor baseret på forbrændingsmotorer er små, opnås der en væsentlig reduktion af den lokale miljøbelastning ved de teknologispor, der baserer sig på elektromotoren. Elmotorløsninger vil desuden kunne bidrage til en reduceret støjbelastning fra transportsektoren. Omvendt udgør håndtering af brugte batterier en miljømæssig udfordring. Tabel 3. Sammenfatning af de centrale resultater, miljøpåvirkning for teknologi-sporene, 2025 År 2025 Miljøpåvirkning (luftemissioner) Teknologi-spor CO2-ækv. Kg/GJ mek SO2 kg/GJ mek NOx kg/GJ mek Partikler kg/GJ mek Konventionel diesel 333 0,01 0,62 0,02 Konventionel benzin 352 0,01 0,13 0,00 Bioethanol (1. gen. E85) 225 0,04 0,57 0,00 Bioethanol (2. gen. E85) 139 0,02 0,27 0,00 Biodiesel (RME) 150 0,01 1,02 0,02 Rapsolie 138 0,01 1,03 0,02 Naturgas 294 0,01 0,10 0,00 Methanol fra biomas. 80 0,02 0,18 0,00 Brint 402 0,16 0,67 0,00 Elbiler 185 0,07 0,31 0,00 Diesel fra kul 424 0,02 0,87 0,02 DME 120 0,04 0,74 0,02 Note: Der ses beregningsteknisk bort fra virkningerne af CO2-kvoteordningen. Køretøjstekniske aspekter i forbindelse med alternative drivmidler Det er i dag ikke muligt at godkende og registrere køretøjer, der er særligt designet til at anvende fx bio-brændstoffer (ud over de nuværende grænser på 5 pct. bioethanol i alm. benzin og 5 pct. biodiesel i alm. diesel efter volumen). Der er behov for, at der udarbejdes detaljerede regler angående tekniske krav til køretøjer i forbindelse med syn og godkendelse samt regler om registrering i forbindelse med anvendelse af alternative brændstoffer. Desuden er der behov for at stille krav fx i forhold til sikkerhedsaspekter i forbindelse med anvendelse af brint samt kvaliteten af fx biobrændstoffer. I dag findes der detaljerede luftforureningskrav for almindelige benzin- og dieselbiler. Der bør udarbejdes tilsvarende krav for biler indrettet til anvendelse af biobrændstoffer, således at de ikke forurener mere end en almindelig benzin- eller dieselbil. 27
Alternative drivmidler i transportsektoren Idet bilfabrikanternes produktgaranti i dag typisk ikke dækker ved anvendelse af ren biodiesel eller planteolie, bør det overvejes, hvordan der ved fastlæggelse af nærmere regler tages hensyn til, at bilernes indsprøjtningssystem ikke ødelægges med en stor udgift for ejeren til følge. Det bør derfor overvejes, at der nedsættes en arbejdsgruppe af relevante fagstyrelser, som fastsætter de mere tekniske regler med henblik på, at der kan godkendes og registreres biler, som benytter alternative drivmidler. Samlet om perspektiverne for anvendelse af alternative drivmidler Frem mod 2025 fremstår naturgas sammen med konventionel benzin og diesel fortsat som de samfundsøkonomisk billigste drivmidler med de anvendte forudsætninger, men der er som anført stor usikkerhed om så langsigtede beregninger. Ikke mindst vil teknologiudviklingen ofte kunne ske i spring, som kan være vanskelige at forudsige, frem for i en kontinuert udvikling. Flere alternative drivmidler har potentiale til at blive interessante ud fra et økonomisk perspektiv og i forhold til at bidrage til CO2-reduktioner. 1. generations biobrændstofferne, biodiesel og bioethanol, er de eneste alternativer til fossile brændstoffer, der ved lav-iblanding i diesel og benzin her og nu kan indfases i de bestående køretøjer og med kun forholdsvis beskedne infrastrukturændringer. Dansk/europæisk producerede biobrændstoffer forventes dog fortsat at være væsentligt dyrere end konventionel benzin/diesel. Blandt dansk/europæisk producerede biobrændstoffer, skønnes biodiesel (RME) aktuelt at være det billigste biobrændstof, men i det omfang fortsat stigende efterspørgsel indbærer permanent højere priser på rapsfrø og anden egnet råbiomasse, kan billedet ændres. Biobrændstoffer forventes fortsat at have en ringere energisystemvirkningsgrad som følge af et forholdsvist stort energiforbrug ved fremskaffelse af råbiomassen og ikke mindst ved selve konverteringen til biobrændstof på fabrikken. Energien i biomassen kan derfor udnyttes mere effektivt til produktion af varme og el, hvor elektriciteten på lang sigt eventuelt kan anvendes i batteridrevne elbiler. 2. generations biobrændstof teknologierne kan blive samfundsmæssigt billigere end 1. generations teknologierne i Danmark, og ved at udvide ressourcebasen kan teknologierne bidrage til at øge produktionspotentialet og derved også begrænse efterspørgselsdrevne prisstigninger på råvarerne, herunder fødevare- og foderemner. Udbuddet af egnet råbiomasse som fx halm og andre restprodukter kan være væsentligt større og billigere de steder i udlandet, hvor der ikke er samme høje udnyttelse af restbiomasse i el- og varmeproduktionen som i Danmark. Det hører med i billedet, at der i denne rapport kun er undersøgt få varianter af de fremtidige biobrændstofteknologier, og at den teknologiske udvikling kan forløbe anderledes end skønnet her. Perspektiverne i at fremme en dansk anvendelse af biobrændstoffer på kortere og mellemlangt sigt ligger i at tage fat på at reducere transportsektorens olieafhængighed, herunder reducere CO2-emissionerne uden for de sektorer, som i dag er kvoteomfattede, samt at understøtte teknologiudviklingen med henblik på at realisere de erhvervspolitiske 28
Page 1 and 2: Alternative drivmidler i transports
Page 27: Alternative drivmidler i transports
Page 79 and 80:
Alternative drivmidler i transports
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
show all

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?