Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Alternative drivmidler i transportsektoren Beregningerne tager ikke højde for samfundsmæssige gevinster i form af øget energiforsyningssikkerhed eller afledt teknologi- og erhvervsudvikling. På kort sigt fremstår konventionel diesel og benzin som de samfundsøkonomisk mest attraktive drivmidler. De billigste alternativer er naturgas, syntetisk diesel fra kul, biodiesel (RME) og rapsolie. For syntetisk diesel baseret på kul er forklaringen, at den forudsatte kulpris på ca. 15 kr. per GJ er under 1/3 af den forudsatte råoliepris på ca. 51 kr. per GJ. For naturgas skal forklaringen bl.a. findes i, at naturgassen som udgangspunkt er billigere end benzin. For biodiesels (RME) og rapsolies vedkommende er der tale om en veludviklet teknologi, men hvis verdensmarkedsprisen på rapsfrø versus verdensmarkedsprisen på fossil diesel ændres i forhold til det forudsatte, kan omkostningsbilledet hurtigt skifte. På længere sigt fremstår naturgas sammen med konventionel benzin og diesel fortsat som de samfundsøkonomisk mest attraktive drivmidler, men der er en række af de alternative drivmidler, som har potentiale til at blive mere interessante ud fra et økonomisk perspektiv. Frem mod 2025 er der behov for en væsentlig teknologiudvikling og billiggørelse af brændselsceller og brintlagring. Der forventes også en udvikling for elbilerne. Med hybridbilerne er i dag udviklet meget energieffektive motortyper og effektelektronik, der muliggør en væsentlig forbedring af de nuværende elbilers energieffektivitet. For de konventionelle løsninger forventes en mere moderat udvikling, som primært giver sig udtryk i en forbedret effektivitet. Sammenfattende giver analysen af de økonomiske omkostninger den overordnede konklusion, at substitution af benzin og diesel med alternative drivmidler indtil videre vil være forbundet med betydelige meromkostninger, hvis der som af følge energiforsyningssikkerhedsmæssige og klimapolitiske overvejelser ses bort fra løsninger, der er baseret på de andre fossile brændsler naturgas og kul. Resultaterne for 2025 viser en væsentlig mindre forventet variation i omkostningerne som følge af en forventet, men usikker teknologisk udvikling. Dette resultat afhænger dog også af de langsigtede råenergipriser, der er særdeles usikre. Energieffektivitet Den samlede virkningsgrad for hele kæden fra råstof til den mekaniske energi, der i sidste ende overføres til hjulet og driver køretøjet frem, er opgjort og udtrykt på to måder: • Som virkningsgrad ekskl. biprodukter, hvor den endelige energi ved hjulet ses i forhold til det samlede energiinput i hele kæden. Her tillægges biprodukter ingen værdi. • Som systemeffektiviteten, hvor der tages højde for, at en del af energiinputtet nyttiggøres til andre formål. I alle procesled beregnes effektiviteten som energiindhold i alle nyttiggjorte outputs i forhold til energiindhold i alle input. Produktet af effektiviteten i alle led giver systemeffektiviteten for teknologi-sporet. 23
Alternative drivmidler i transportsektoren 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Konventionel diesel Konventionel benzin Bioethanol (1. gen. E85) Bioethanol (2. gen. E85) Virkningsgrad 2006 Biodiesel (RME) I denne sammenfatning ses alene på systemvirkningsgraden, der har størst relevans for en vurdering af de langsigtede perspektiver, idet den tager hensyn til, at en del af energiinputtet kan nyttiggøres til andre formål. Elbilerne fremviser en væsentlig højere virkningsgrad end de øvrige teknologi-spor. Elektromotoren er væsentlig mere effektiv end forbrændingsmotoren, når der ses på omdannelsen af energiinput til mekanisk energi. På trods af dette fremviser brintbilen, der baserer sig på en elektromotor, ikke en udpræget høj energieffektivitet. Det skyldes konverteringstab ved fremstilling af brint og ved omdannelse af brint til elektricitet. Heller ikke methanol fremstillet ved forgasning af biomasse og anvendt i en elektromotor via brændselscelle, kommer nær elbilens energieffektivitet. Frem mod 2025 forventes der en effektivitetsforbedring for alle teknologi-spor, især brintbilen, hvor der udover en forbedring af køretøjets effektivitet er forudsat en væsentlig reduktion af konverteringstabene, samt elbilen og løsninger baseret på otto motoren (benzin, bioethanol og naturgas). Analysen af energieffektivitet fører umiddelbart til to hovedkonklusioner: - Elektromotoren er væsentlig mere effektiv end forbrændingsmotoren, og teknologi-spor, der baseres på denne, kan derfor potentielt reducere ressourcebehovet til transport væsentligt. - Konverteringsprocesser medfører energitab. Jo mere direkte energiinputtet til teknologikæden kan udnyttes i køretøjet, desto højere energieffektivitet kan der potentielt opnås. Desuden er der færre procesled, der skal optimeres. Rapsolie Naturgas Methanol fra biomas. Brint Systemvirkningsgrad ekskl. biprodukter Elbiler Diesel fra kul DME 24
Page 1 and 2: Alternative drivmidler i transports
Page 23: Alternative drivmidler i transports
Page 75 and 76:
Alternative drivmidler i transports
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
show all

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?