Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren
Beregningerne tager ikke højde for samfundsmæssige gevinster i form af øget
energiforsyningssikkerhed eller afledt teknologi- og erhvervsudvikling.
På kort sigt fremstår konventionel diesel og benzin som de samfundsøkonomisk mest
attraktive drivmidler. De billigste alternativer er naturgas, syntetisk diesel fra kul,
biodiesel (RME) og rapsolie. For syntetisk diesel baseret på kul er forklaringen, at den
forudsatte kulpris på ca. 15 kr. per GJ er under 1/3 af den forudsatte råoliepris på ca. 51
kr. per GJ. For naturgas skal forklaringen bl.a. findes i, at naturgassen som
udgangspunkt er billigere end benzin. For biodiesels (RME) og rapsolies vedkommende er
der tale om en veludviklet teknologi, men hvis verdensmarkedsprisen på rapsfrø versus
verdensmarkedsprisen på fossil diesel ændres i forhold til det forudsatte, kan
omkostningsbilledet hurtigt skifte.
På længere sigt fremstår naturgas sammen med konventionel benzin og diesel fortsat
som de samfundsøkonomisk mest attraktive drivmidler, men der er en række af de
alternative drivmidler, som har potentiale til at blive mere interessante ud fra et
økonomisk perspektiv. Frem mod 2025 er der behov for en væsentlig teknologiudvikling
og billiggørelse af brændselsceller og brintlagring. Der forventes også en udvikling for
elbilerne. Med hybridbilerne er i dag udviklet meget energieffektive motortyper og
effektelektronik, der muliggør en væsentlig forbedring af de nuværende elbilers
energieffektivitet. For de konventionelle løsninger forventes en mere moderat udvikling,
som primært giver sig udtryk i en forbedret effektivitet.
Sammenfattende giver analysen af de økonomiske omkostninger den overordnede
konklusion, at substitution af benzin og diesel med alternative drivmidler indtil videre vil
være forbundet med betydelige meromkostninger, hvis der som af følge
energiforsyningssikkerhedsmæssige og klimapolitiske overvejelser ses bort fra løsninger,
der er baseret på de andre fossile brændsler naturgas og kul. Resultaterne for 2025 viser
en væsentlig mindre forventet variation i omkostningerne som følge af en forventet, men
usikker teknologisk udvikling. Dette resultat afhænger dog også af de langsigtede
råenergipriser, der er særdeles usikre.
Energieffektivitet
Den samlede virkningsgrad for hele kæden fra råstof til den mekaniske energi, der i
sidste ende overføres til hjulet og driver køretøjet frem, er opgjort og udtrykt på to
måder:
• Som virkningsgrad ekskl. biprodukter, hvor den endelige energi ved hjulet ses i
forhold til det samlede energiinput i hele kæden. Her tillægges biprodukter ingen
værdi.
• Som systemeffektiviteten, hvor der tages højde for, at en del af energiinputtet
nyttiggøres til andre formål. I alle procesled beregnes effektiviteten som
energiindhold i alle nyttiggjorte outputs i forhold til energiindhold i alle input.
Produktet af effektiviteten i alle led giver systemeffektiviteten for teknologi-sporet.
23