Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

25.10.2013 Views
Alternative drivmidler i transportsektoren Analysekæden i de enkelte teknologi-spor For hvert af drivmidlerne er for hele kæden beregnet: • Energiforbruget og virkningsgraden • Udledning af CO2 og andre emissioner til luften, herunder metan og lattergas fra dyrkningen • Samfundsøkonomiske omkostninger Hvilke energiforbrug og emissioner er medtaget i beregningerne? For råstofferne er følgende medtaget: • Fossile energikilder: fra indvinding og transport af råolie, kul og gas • Landbrugsafgrøder: fra dyrkning i landbruget og ved produktion og transport af kunstgødning, pesticider og såsæd • Landbrugsjord til energiafgrøder fx raps antages alternativt braklagt med ugødet græs, hvilket også er antagelsen i det europæiske Well-to-Wheels studie For konvertering af råstof til drivmiddel er følgende medtaget: • Energiforbrug og emissioner ved konverteringsprocesser • Biprodukter, fx rapskager og glycerin fra RME produktion, således at en del af energiforbruget og emissionerne henføres til biprodukterne For slutforbruget er følgende medtaget: • Energiforbruget i bilens motor og transmissionssystem. Dette varierer for forskellige typer (el, benzin osv.) selv om der er taget udgangspunkt i en bil af samme størrelse • Emissioner fra de forskellige typer af biler Usikkerheder Beregningerne er baseret på et meget stort antal forudsætninger, og er derfor behæftet med usikkerhed. Der er således især usikkerhed om, hvordan teknologierne udvikler sig på sigt, både med hensyn til effektivitet, emissioner og omkostninger. Der er ikke taget højde for forskelle i kulstofoptaget i jorden hhv. på braklagte græsjorde og på dyrkede jorde i beregningen af CO2-emissionerne i biobrændstof teknologisporene. Arbejdsgruppens analyser og vurderinger har desuden været baseret på en lang række tekniske og økonomiske forudsætninger og afgrænsninger. Blandt de centrale er følgende: • Væsentlige usikkerheder. Analyser, der rækker 20 år frem tiden, er naturligvis forbundet med væsentlige usikkerheder. Ved vurdering af aktiviteter, der har forsknings- og udviklingskarakter, må der tages det ekstra forbehold, at der i sagens natur er tale om områder, hvor der ikke er nogen sikker viden, og hvor der kan ske uforudsete gennembrud eller spring i udviklingen. • Infrastrukturen har stor betydning for, hvor hurtigt en teknologi rent praktisk kan indpasses i den danske energiforsyning. I analysen er der ikke er medregnet ekstra 19

Alternative drivmidler i transportsektoren omkostninger til investeringer i ny infrastruktur for de alternative teknologi-spor, idet det ville være forbundet med store vanskeligheder at gøre det på et sikkert og sammenligneligt grundlag. Behovet for ny infrastruktur kommenteres derfor alene kvalitativt. • Den nødvendige myndighedsregulering ved anvendelse af alternative drivmidler er ikke analyseret nærmere. Der er bl.a. behov for, at der udarbejdes regler angående de tekniske krav til biobrændstoffer samt for godkendelse, registrering og syn af køretøjer. Kravene skal bl.a. sikre, at køretøjer, der anvender biobrændstoffer (ud over de nuværende grænser på 5 pct. bioethanol i alm. benzin og 5 pct. biodiesel i alm. diesel efter volumen), ikke forurener mere end en tilsvarende almindelig benzin- eller dieselbil. Det bør sikres, at der sker korrekte målinger af drivmidlerne i forbindelse med udarbejdelse af regler angående de tekniske krav til biobrændstoffer samt godkendelse, registrering og syn af køretøjer. • Generelt betragtes en ekstra dansk anvendelse af drivmidlet, som er marginal i den forstand, at de relative priser ikke påvirkes. Resultaterne kan altså ikke umiddelbart overføres til en situation, hvor der sker en mærkbar forøgelse af prisen på drivmidlet, herunder som følge af en væsentlig stigning i efterspørgslen i hele EU. Udviklingsomkostningerne er heller ikke indregnet. • Specielt for biobrændstoffer bemærkes, at de afledte konsekvenser af en stigning i efterspørgslen efter anvendelse af de knappe dyrkningsarealer og biomasseressourcer til biobrændstoffer ikke er vurderet. • Udviklingspotentialerne i de primære råvarer er ikke analyseret i forbindelse med udvalgets arbejde. Der vurderes at være et potentiale for øget udbytte og mindre miljøbelastning ved produktionen af afgrøder til produktion af biobrændstoffer, men mere præcise forudsætninger inden for dette emne vurderes at ville kræve en selvstændig omfattende udredning, som ligger uden for rammerne af gruppens arbejde. • Der er foretaget en række forenklende antagelser, fx at ethanol i form af E85 kan anvendes i benzinbiler uden meromkostninger til køretøjet. De flex-fuel biler, som kan køre på både E85 og ren benzin, er dog i dag behæftet med en forholdsvis lille merpris. Tilsvarende forudsættes det forenklende, at ren biodiesel (RME) uden meromkostninger kan anvendes i almindelige dieselbiler, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet, og fabriksgarantien typisk ikke vil dække. • Konklusionerne gælder som udgangspunkt for danske forhold, da der er anvendt data fra en dansk sammenhæng. Eksempelvis vil emissionerne i forhold til elbiler være anderledes i andre lande, hvor elproduktionen kan være sammensat på en anden måde end i Danmark. 20

Page 1 and 2: Alternative drivmidler i transports









Page 19: Alternative drivmidler i transports
















































konventionel

drivmidler

diesel

transportsektoren

bioethanol

benzin

brint

danske

anvendelse

generations

energistyrelsen

www.folkecenter.dk

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen ... View more Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Delete template?

Save as template ?

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen