Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren som en illustration af bredden af muligheder snarere end afgrænsning af alle de relevante muligheder. Teknologi-sporene er i hele kæden fra råvare til mekanisk energi vurderet med hensyn til økonomi, miljø (med visse begrænsninger), energieffektivitet, ressourceforbrug og systemperspektiv, krav til infrastruktur og tidsperspektiv. De udvalgte teknologier omfatter 10 alternative teknologi-spor, som er analyseret i forhold til 2 referencespor (konventionel benzin og konventionel diesel). De udvalgte, analyserede teknologier dækker: • De nuværende teknologier (2 spor): - Benzin og diesel • Alternative brændstoffer baseret på fossile brændsler (2 spor): - Naturgas (komprimeret som CNG) til brug i forbrændingsmotor - Kulbaseret diesel (forgasset kul, syntetiseret til diesel) • Alternative biobrændstoffer (5 spor): - 1. generations teknologier som biodiesel (RME) produceret på raps samt bioethanol produceret på hvede (E85, dvs. 85 % ethanol og 15 % benzin) - Rapsolie (rå eller let raffineret rapsolie til brug i modificeret dieselmotor) - 2. generations teknologier i form af bioethanol produceret på halm (E85), men generelt kan teknologien udnytte celluloseholdige produkter, dvs. helsæd, energiafgrøder, husholdningsaffald mm. - DME (Di-Methyl-Ether, der kan udnyttes i tilpassede dieselmotorer) baseret på forgasning af biomasse med efterfølgende katalysator-proces • Elbiler (3 spor): - Elbiler baseret på batterier - Elbiler baseret på brændselsceller på brint - Elbiler baseret på brændselsceller på methanol (fra forgasset biomasse) Med de valgte teknologier dækkes både de såkaldte 1. generations teknologier som biodiesel produceret på raps og bioethanol produceret på hvede samt 2. generations teknologier i form af bioethanol produceret på halm og forgasning af biomasse med efterfølgende katalysator-proces til DME eller methanol. Endelig er el lagret i batteri og brint produceret fra el undersøgt. Størstedelen af teknologi-sporene baserer sig, som de konventionelle benzin- og dieselspor, på køretøjer med forbrændingsmotorer. Brint og methanol anvendes dog via brændselsceller til elmotorer, mens el fra batteri direkte driver elmotorer. Blandt de teknologi-spor, der er fravalgt, og som spiller en rolle i den danske diskussion, kan nævnes biodiesel baseret på animalsk fedt samt biogas. Biodiesel baseret på animalsk fedt kan muligvis være et forholdsvist attraktivt alternativ til konventionel diesel, men produktionspotentialet er begrænset af den foreliggende mængde animalsk affald, og derfor er dette spor ikke analyseret nærmere. Anvendelse af biogas til transportformål forudsætter modsat anvendelser i kraftvarmeproduktion, at der afholdes 17
Alternative drivmidler i transportsektoren betydelige udgifter til rensning og opgradering, hvorved hovedparten af biogassens CO2indhold fjernes. Derfor er dette spor ikke forfulgt nærmere, jf. bilag 1 afsnit 1.3. Anvendelse af naturgas til transport er ikke forbundet med opgraderingsomkostninger, idet naturgassen kan anvendes direkte, blot den komprimeres. Anvendte forudsætninger og afgrænsninger Med henblik på at kunne analysere og sammenligne meget forskellige drivmidler og køretøjsteknologier er beregningerne gennemført ud fra en ensartet og systematisk metode, som anvendes for alle teknologier. I lyset af de mange mulige teknologier har der desuden nødvendigvis måttet foretages en afgrænsning af analyserne. Der er således i beregningerne bl.a. taget udgangspunkt i en mellemklassebil af samme størrelse. Hermed sikres et konsistent grundlag for at sammenligne de forskellige teknologi-spor, og analyserne er med denne afgrænsning relevante for hovedparten af transportenergiforbruget. Hovedpunkterne i systemberegningerne og i afgrænsningerne er beskrevet nedenfor og uddybet yderligere senere i afrapporteringen. Systemberegningerne: • Der i beregningerne taget udgangspunkt i, at drivmidler og køretøjsteknologi anvendes i en mellemklassebil af samme størrelse. • Der er indsamlet og estimeret data for 2006 og 2025, svarende til den nuværende hhv. den fremtidige situation på lang sigt • Der er for at forenkle analysen kun set på et udvalg af de mange mulige kombinationer mellem forskellige råvarer, omdannelsen til drivmiddel og køretøjsteknologier. • Disse ”arketyper” af teknologi-spor er kun analyseret i deres ”rene” form, dvs. der er ikke set på de utallige kombinationsmuligheder, som eksisterende og nye hybridløsninger kunne tilbyde. • For hvert teknologi-spor er der gennemført en systematisk analyse af de samlede omkostninger, energieffektivitet og miljøpåvirkninger. Analysen ser på hele drivmiddelsporet, fra produktion af råstoffet, over konvertering til drivmiddel i form af biobrændstof, benzin eller andet, frem til distribution og forbrug af drivmidlet i køretøjet. Alle energiforbrug og emissioner fra samtlige led i hele kæden er så vidt muligt inddraget. Boksen nedenfor viser i oversigtsform hvilke energiforbrug og emissioner, der er medtaget i beregningerne. 18
- Page 1 and 2: Alternative drivmidler i transports
- Page 3 and 4: Alternative drivmidler i transports
- Page 5 and 6: Alternative drivmidler i transports
- Page 7 and 8: Alternative drivmidler i transports
- Page 9 and 10: Alternative drivmidler i transports
- Page 11 and 12: Alternative drivmidler i transports
- Page 13 and 14: Alternative drivmidler i transports
- Page 15 and 16: Alternative drivmidler i transports
- Page 17: Alternative drivmidler i transports
- Page 21 and 22: Alternative drivmidler i transports
- Page 23 and 24: Alternative drivmidler i transports
- Page 25 and 26: Alternative drivmidler i transports
- Page 27 and 28: Alternative drivmidler i transports
- Page 29 and 30: Alternative drivmidler i transports
- Page 31 and 32: Alternative drivmidler i transports
- Page 33 and 34: Alternative drivmidler i transports
- Page 35 and 36: Alternative drivmidler i transports
- Page 37 and 38: Alternative drivmidler i transports
- Page 39 and 40: Alternative drivmidler i transports
- Page 41 and 42: Alternative drivmidler i transports
- Page 43 and 44: Alternative drivmidler i transports
- Page 45 and 46: Alternative drivmidler i transports
- Page 47 and 48: Alternative drivmidler i transports
- Page 49 and 50: Alternative drivmidler i transports
- Page 51 and 52: Alternative drivmidler i transports
- Page 53 and 54: Alternative drivmidler i transports
- Page 55 and 56: Alternative drivmidler i transports
- Page 57 and 58: Alternative drivmidler i transports
- Page 59 and 60: Alternative drivmidler i transports
- Page 61 and 62: Alternative drivmidler i transports
- Page 63 and 64: Alternative drivmidler i transports
- Page 65 and 66: Alternative drivmidler i transports
- Page 67 and 68: Alternative drivmidler i transports
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
betydelige udgifter til rensning og opgradering, hvorved hovedparten af biogassens CO2indhold<br />
fjernes. Derfor er dette spor ikke forfulgt nærmere, jf. bilag 1 afsnit 1.3.<br />
Anvendelse af naturgas til transport er ikke forbundet med opgraderingsomkostninger,<br />
idet naturgassen kan anvendes direkte, blot den komprimeres.<br />
Anvendte forudsætninger og afgrænsninger<br />
Med henblik på at kunne analysere og sammenligne meget forskellige <strong>drivmidler</strong> og<br />
køretøjsteknologier er beregningerne gennemført ud fra en ensartet og systematisk<br />
metode, som anvendes for alle teknologier.<br />
I lyset af de mange mulige teknologier har der desuden nødvendigvis måttet foretages<br />
en afgrænsning af analyserne. Der er således i beregningerne bl.a. taget udgangspunkt i<br />
en mellemklassebil af samme størrelse. Hermed sikres et konsistent grundlag for at<br />
sammenligne de forskellige teknologi-spor, og analyserne er med denne afgrænsning<br />
relevante for hovedparten af transportenergiforbruget.<br />
Hovedpunkterne i systemberegningerne og i afgrænsningerne er beskrevet nedenfor og<br />
uddybet yderligere senere i afrapporteringen.<br />
Systemberegningerne:<br />
• Der i beregningerne taget udgangspunkt i, at <strong>drivmidler</strong> og køretøjsteknologi<br />
anvendes i en mellemklassebil af samme størrelse.<br />
• Der er indsamlet og estimeret data for 2006 og 2025, svarende til den<br />
nuværende hhv. den fremtidige situation på lang sigt<br />
• Der er for at forenkle analysen kun set på et udvalg af de mange mulige<br />
kombinationer mellem forskellige råvarer, omdannelsen til drivmiddel og<br />
køretøjsteknologier.<br />
• Disse ”arketyper” af teknologi-spor er kun analyseret i deres ”rene” form,<br />
dvs. der er ikke set på de utallige kombinationsmuligheder, som eksisterende<br />
og nye hybridløsninger kunne tilbyde.<br />
• For hvert teknologi-spor er der gennemført en systematisk analyse af de<br />
samlede omkostninger, energieffektivitet og miljøpåvirkninger.<br />
Analysen ser på hele drivmiddelsporet, fra produktion af råstoffet, over konvertering til<br />
drivmiddel i form af biobrændstof, benzin eller andet, frem til distribution og forbrug af<br />
drivmidlet i køretøjet. Alle energiforbrug og emissioner fra samtlige led i hele kæden er<br />
så vidt muligt inddraget. Boksen nedenfor viser i oversigtsform hvilke energiforbrug og<br />
emissioner, der er medtaget i beregningerne.<br />
18