Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren Transport- og Energiministeriet offentliggjorde i oktober 2006 Strategi for transportforskning i Danmark, som analyserede behovet for en forstærket transportforskning i Danmark indenfor temaer som infrastruktur, miljø-belastning, sikkerheds- og sundhedsrisici samt stigende trængsel. Som opfølgning på ovennævnte strategi indgår det i Globaliseringsforliget som et nyt initiativ, at der i 2008 og 2009 afsættes i alt 30 mio. kr. til et egentligt bredt transportforskningsprogram. Baggrunden herfor er ifølge forligsteksten, at der forventes en transportvækst, som vil føre til stigende trængsel og samtidig en potentiel stigende miljøbelastning og dermed et behov for yderligere forskning på området. Forskning inden for disse områder kan fx tage udgangspunkt i energi- og miljødimensionen og logistikbetragtninger ligesom informations- og kommunikationsteknologi (IKT) vurderes også at kunne bidrage til nye forskningsresultater på området. De nye midler skal udmøntes af Det Strategiske Forskningsråd. Forinden udmøntningen påbegyndes skal en arbejdsgruppe udarbejde et fagligt grundlag, som giver et overblik over forskningsmæssige styrker og udfordringer i Danmark - også set i forhold til fx EU. 2.3 De danske styrkepositioner i den videre udviklingsindsats Den globale efterspørgsel efter flydende biobrændstoffer og andre alternative drivmidler i transportsektoren forventes at vokse hastigt i de kommende år og på sigt fortrænge en del af transportens anvendelse af fossile brændstoffer. Denne udvikling indebærer meget betydelige vækstmuligheder for dansk erhvervsliv, som - hvis potentialet forløses - kan sammenlignes med den unikke globale position, som fx dansk vindmølleindustri har opnået. 2.3.1 Bioethanol Indenfor ny energiteknologi vurderes fremstilling af flydende biobrændstoffer at være et af de energiteknologiske områder, som indebærer det absolut mest betydelige danske vækstpotentiale på kortere/mellemlang sigt. På bl.a. enzymteknologi, som også anvendes ved fremstilling af bioethanol – især hvis der anvendes ny teknologi og lavværdige råvarer - har de danske biotekvirksomheder Novozymes og Danisco (Genencor) i dag tilsammen ca. 80 pct. af verdensmarkedet og forskningsmæssigt er de verdensførende. Indenfor enzymer anvendt til fremstilling af 1. generations bioethanol fra stivelsesholdige planter er der nu nogle af de største vækstrater i de to virksomheder, hvilket afspejler den stigende internationale efterspørgsel efter alternative brændstoffer. Det er især datterselskaberne i USA, som oplever den stigende efterspørgsel, men den forplanter sig i stigende grad til både Europa og Asien. Danmark står med DONG Energy, landbruget og affalds- og kraftværkssektoren og en række private virksomheder ligeledes meget stærkt indenfor håndtering og behandling af halm og anden biomasse i totalanlæg. Kraftværksektoren har sammen med bl.a. landbruget via den såkaldte politiske biomasseaftale gennem de sidste 10-15 år udviklet den nødvendige logistik og de nødvendige procesanlæg mv. indenfor især halm - og 107
Alternative drivmidler i transportsektoren dermed også for halmlignende råvarer - anvendt til produktion af el og varme. Danmark er på den baggrund verdensførende indenfor udnyttelse af halm i energisektoren. 12 pct. af det totale danske energiforbrug dækkes i dag af biomasse. Også de statslige danske forskningsmiljøer som DTU, DTU-Risø og Kbh.´s Universitet- KVL, samt GTS-institutterne m. fl. står meget stærkt internationalt indenfor omdannelse af biomasse til energi i et tæt samspil med den private udviklingsindsats. I Danmark er der endvidere et stigende antal både konkrete projekter og projektplaner indenfor kommerciel produktion af 1. generations bioethanol og biodiesel og indenfor ny 2. generations teknologi. Både olieselskaberne, kraftværks- og energisektoren, landbruget og en række industrielle virksomheder og private investorer står bag denne udvikling. Der er på den baggrund mulighed for, at der kan skabes en teknologisk 1. generations platform på markedsvilkår, som kan være med til at danne grundlag for udviklingen af 2. generations teknologierne. En række delteknologier, fx fermenteringsdelen (gæringen) for ethanols vedkommende, er fælles for de to generationer. Der er også mulighed for industrielle symbioser i forhold til raffinaderier og anden stor-skala-procesindustri. De toneangivende lande indenfor udvikling af 2. generations bioethanolteknologi er - foruden Danmark - primært USA, Canada, Spanien og Sverige m.fl., som alle har gennemført længerevarende og på nationalt plan samordnede udviklingsforløb med offentlig støtte. Ligeledes har Kina for nylig øget sin udviklingsindsats markant med hjælp fra bl.a. danske virksomheder. USA er med godt 150 fabrikker globalt set klart førende hvad angår produktion af 1. generations bioethanol på stivelsesholdige råvarer. Råvaren er primært majskerner, men med den stigende efterspørgsel efter ethanol bliver der behov for at inddrage andre dele af majsplanten og andre råvarer. USA satser derfor både på federalt og på delstatsniveau markant på at udvikle kommerciel 2. generations teknologi, som kan udnytte majshalm mv. På federalt niveau er der fra 2006 afsat 250 mio. USD til en styrket udviklingsindsats. Disse midler kan også danske partnere - som i tidligere programmer - på især enzym- og mikroorganismeområdet få andel i. Udviklingsaktiviteterne i de øvrige lande er af økonomisk omfang betydelig mindre, og de kan nogenlunde sammenlignes med omfanget af den samlede danske indsats efter oprettelsen af det nye danske udviklingsprogram for 2007-10. I skovrige lande som Sverige og Finland er udviklingsindsatsen primært rettet mod træ som råvare. Træ er generelt vanskeligere at omdanne til ethanol end mindre ligninholdige råvarer som halm. Det vurderes sammenfattende, at Danmark i det samlede billede står meget stærkt på næsten alle parametre indenfor udvikling af 2. generations teknologi: • Forskningskompetence • Industriel og landbrugskompetence • Adgang til offentlig finansiering af udviklingen • Privat investorvillighed 108
- Page 57 and 58: Alternative drivmidler i transports
- Page 59 and 60: Alternative drivmidler i transports
- Page 61 and 62: Alternative drivmidler i transports
- Page 63 and 64: Alternative drivmidler i transports
- Page 65 and 66: Alternative drivmidler i transports
- Page 67 and 68: Alternative drivmidler i transports
- Page 69 and 70: Alternative drivmidler i transports
- Page 71 and 72: Alternative drivmidler i transports
- Page 73 and 74: Alternative drivmidler i transports
- Page 75 and 76: Alternative drivmidler i transports
- Page 77 and 78: Alternative drivmidler i transports
- Page 79 and 80: Alternative drivmidler i transports
- Page 81 and 82: Alternative drivmidler i transports
- Page 83 and 84: Alternative drivmidler i transports
- Page 85 and 86: Alternative drivmidler i transports
- Page 87 and 88: Alternative drivmidler i transports
- Page 89 and 90: Alternative drivmidler i transports
- Page 91 and 92: Alternative drivmidler i transports
- Page 93 and 94: Alternative drivmidler i transports
- Page 95 and 96: Alternative drivmidler i transports
- Page 97 and 98: Alternative drivmidler i transports
- Page 99 and 100: Alternative drivmidler i transports
- Page 101 and 102: Alternative drivmidler i transports
- Page 103 and 104: Alternative drivmidler i transports
- Page 105 and 106: Alternative drivmidler i transports
- Page 107: Alternative drivmidler i transports
- Page 111 and 112: Alternative drivmidler i transports
- Page 113 and 114: Alternative drivmidler i transports
- Page 115 and 116: Alternative drivmidler i transports
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
dermed også for halmlignende råvarer - anvendt til produktion af el og varme. Danmark<br />
er på den baggrund verdensførende indenfor udnyttelse af halm i energisektoren. 12 pct.<br />
af det totale danske energiforbrug dækkes i dag af biomasse.<br />
Også de statslige danske forskningsmiljøer som DTU, DTU-Risø og Kbh.´s Universitet-<br />
KVL, samt GTS-institutterne m. fl. står meget stærkt internationalt indenfor omdannelse<br />
af biomasse til energi i et tæt samspil med den private udviklingsindsats.<br />
I Danmark er der endvidere et stigende antal både konkrete projekter og projektplaner<br />
indenfor kommerciel produktion af 1. generations bioethanol og biodiesel og indenfor ny<br />
2. generations teknologi. Både olieselskaberne, kraftværks- og energisektoren,<br />
landbruget og en række industrielle virksomheder og private investorer står bag denne<br />
udvikling. Der er på den baggrund mulighed for, at der kan skabes en teknologisk 1.<br />
generations platform på markedsvilkår, som kan være med til at danne grundlag for<br />
udviklingen af 2. generations teknologierne. En række delteknologier, fx<br />
fermenteringsdelen (gæringen) for ethanols vedkommende, er fælles for de to<br />
generationer. Der er også mulighed for industrielle symbioser i forhold til raffinaderier og<br />
anden stor-skala-procesindustri.<br />
De toneangivende lande indenfor udvikling af 2. generations bioethanolteknologi er -<br />
foruden Danmark - primært USA, Canada, Spanien og Sverige m.fl., som alle har<br />
gennemført længerevarende og på nationalt plan samordnede udviklingsforløb med<br />
offentlig støtte. Ligeledes har Kina for nylig øget sin udviklingsindsats markant med<br />
hjælp fra bl.a. danske virksomheder.<br />
USA er med godt 150 fabrikker globalt set klart førende hvad angår produktion af 1.<br />
generations bioethanol på stivelsesholdige råvarer. Råvaren er primært majskerner, men<br />
med den stigende efterspørgsel efter ethanol bliver der behov for at inddrage andre dele<br />
af majsplanten og andre råvarer. USA satser derfor både på federalt og på delstatsniveau<br />
markant på at udvikle kommerciel 2. generations teknologi, som kan udnytte majshalm<br />
mv. På federalt niveau er der fra 2006 afsat 250 mio. USD til en styrket<br />
udviklingsindsats. Disse midler kan også danske partnere - som i tidligere programmer -<br />
på især enzym- og mikroorganismeområdet få andel i.<br />
Udviklingsaktiviteterne i de øvrige lande er af økonomisk omfang betydelig mindre, og de<br />
kan nogenlunde sammenlignes med omfanget af den samlede danske indsats efter<br />
oprettelsen af det nye danske udviklingsprogram for 2007-10. I skovrige lande som<br />
Sverige og Finland er udviklingsindsatsen primært rettet mod træ som råvare. Træ er<br />
generelt vanskeligere at omdanne til ethanol end mindre ligninholdige råvarer som halm.<br />
Det vurderes sammenfattende, at Danmark i det samlede billede står meget stærkt på<br />
næsten alle parametre indenfor udvikling af 2. generations teknologi:<br />
• Forskningskompetence<br />
• Industriel og landbrugskompetence<br />
• Adgang til offentlig finansiering af udviklingen<br />
• Privat investorvillighed<br />
108
Change language