Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren produktion af biobrændstoffer, som derved kan bidrage mere til den langsigtede energiforsyningssikkerhed og til reduktionen af udledningen af drivhusgasser end dagens 1. generations teknologier. Programmets formål er at medvirke til, at der inden 2010 kan etableres ét eller eventuelt flere stor-skala forsøgs- og demonstrationsanlæg i Danmark baseret på typiske danske - men samtidig globalt universielle - cellulose/lignocellulose- holdige affaldsfraktioner fra landbrug mv. Erfaringerne fra programmet skal medvirke til at belyse perspektiverne for teknologien mht. økonomi, miljø mv. Perspektivet for indsatsen er, at danske forskningsinstitutioner og virksomheder har mulighed for at kunne udvikle teknologien til et punkt, hvor den kan give et større bidrag til den langsigtede energiforsyningssikkerhed i Danmark og resten af EU. Det rummer potentielt meget væsentlige erhvervsmæssige perspektiver for danske virksomheder. Det nye udviklingsprogram skal primært støtte stor-skala afprøvning i forsøgs- og demonstrationsanlæg, men kan også dække forskning og andre nødvendige projekter. Programmet vil blive udmøntet som et tilskudsprogram med offentlig indkaldelse af projektansøgninger, og der vil blive lagt vægt på, at programmet indgår som led i et offentligt-privat udviklingspartnerskab med en meget betydelig privat medfinansiering. Der vil ligeledes blive lagt vægt på, at udviklingen af de nye teknologier sker i samarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner, idet et tæt samspil giver bedre mulighed for et optimalt afkast af investeringerne i forskning og innovation. Bevillingen til det nye ethanol-udviklingsprogram vil i øvrigt blive udmøntet som en integreret del af og i overenstemmelse med principperne for det nye generelle Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Klima- og Energiministeriet. Det skal sikre, at udmøntningen og opfølgningen på udviklingsprogrammet sker i tæt sammenhæng med den øvrige forsknings- og udviklingsindsats på energi- og transportområdet. Samtidig skal det sikre, at udmøntningen understøtter den overordnede politik på energi- og transportområdet. Ifølge loven om EUDP-programmet skal programmet ledes af en uafhængig bestyrelse udpeget af klima- og energiministeren. Miljøministeren og videnskabsministeren indstiller iflg. lovforslaget hver ét medlem af bestyrelsen. Miljøministerens indstillingsret skal ses på baggrund af den særlige betydning, som tillægges hensynet til det globale klima og et renere miljø som del af de langsigtede energipolitiske målsætninger. Videnskabsministerens indstillingsret er begrundet i, at udviklings- og demonstrationsindsatsen skal bygge videre på og dermed hænge sammen med den relevante strategiske forskning under Videnskabsministeriet. Den nye EUDP-lov blev vedtaget i Folketinget den 1. juni 2007. EUDP-programmet vil i vidt omfang kunne give støtte til demonstrationsanlæg i et iterativt samspil med forskningen. Demonstration er en nøglefaktor for kommercialisering 101
Alternative drivmidler i transportsektoren af forsknings- og udviklingsresultater, idet vellykkede demonstrationsprojekter ofte er nødvendige for, at der kan opnås en markedsmæssig finansiering af den videre kommercielle teknologi- og produktudvikling med firmaernes egen kapital, venturekapital eller anden risikovillig kapital. 1.6 Partnerskaber indenfor udvikling af ny teknologi Regeringen offentliggjorde i maj 2006 Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi – vejen til et bedre miljø (Miljøministeriet) som peger på det store danske vækstpotentiale indenfor ny miljøteknologi og herunder ny energiteknologi. Der peges på 5 indsatsområder med et særligt globalt markedspotentiale, heraf 3 indenfor energi: • Megavind (store vindmøller) • Biobrændstof • Brint/brændselsceller. Blandt initiativerne i redegørelsen vil regeringen bidrage til at facilitere dannelsen af strategiske innovationspartnerskaber indenfor de 5 indsatsområder. Partnerskaberne skal medvirke til at opnå kritisk masse i udviklingsindsatsen ved at samle virksomheder, forskere og andre aktører i et målrettet og forpligtende samarbejde - som er mere end blot et ”netværk” - om at forstå markedsbehov, koble viden og teknologier sammen og udvikle nye teknologiske løsninger. Partnerskaberne involverer også staten, men virksomhederne er den primære drivkraft i partnerskabernes arbejde. Det fremgår af regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi ”Danske løsninger på globale miljøudfordringer” fra maj 2007 (høringsudgave), som er opfølgningen på regeringens redegørelse fra maj 2006, at der er følgende status for de 2 partnerskaber på transportområdet – dog er brint/brændselscelle-partnerskabet kun delvist relateret til transportområdet: Ambitionen med partnerskabet for biobrændstoffer er at samle en række centrale aktører mhp. at skabe et tæt samspil mellem disse om indsatsen for at udvikle og kommercialisere teknologierne. Som et element heri skal partnerskabet søge at skabe grundlag for etablering af et demonstrationsanlæg for produktion af 2. generations biobrændstof. Mulighederne og perspektiverne i et partnerskab for fremme af 2. generations teknologier til fremstilling af biobrændstoffer blev i løbet af 2007 drøftet mellem i første omgang DONG Energy, Novozymes og Statoil. Ved udgangen af 2007 er det planlagt at udvide kredsen med Danisco m.fl. Klima- og Energiministeriet deltager i partnerskabets sonderinger. Der er allerede i 2006 dannet et formaliseret dansk partnerskab for brint/brændselsceller i form af en teknologiplatform, og der er oprettet et sekretariat i Energiindustrien med både offentlig og privat støtte, samt en række strategigrupper, der følger og rådgiver om den teknologiske udvikling. Denne platform dækker både el- og varmeproduktion og anvendelse af brint/brændselsceller til transport. Partnerskabet er meget bredt, og det involverer virksomheder med mange forskellige specialer og udviklingstraditioner, de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og stort set alle andre relevante aktører – herunder staten. 102
- Page 51 and 52: Alternative drivmidler i transports
- Page 53 and 54: Alternative drivmidler i transports
- Page 55 and 56: Alternative drivmidler i transports
- Page 57 and 58: Alternative drivmidler i transports
- Page 59 and 60: Alternative drivmidler i transports
- Page 61 and 62: Alternative drivmidler i transports
- Page 63 and 64: Alternative drivmidler i transports
- Page 65 and 66: Alternative drivmidler i transports
- Page 67 and 68: Alternative drivmidler i transports
- Page 69 and 70: Alternative drivmidler i transports
- Page 71 and 72: Alternative drivmidler i transports
- Page 73 and 74: Alternative drivmidler i transports
- Page 75 and 76: Alternative drivmidler i transports
- Page 77 and 78: Alternative drivmidler i transports
- Page 79 and 80: Alternative drivmidler i transports
- Page 81 and 82: Alternative drivmidler i transports
- Page 83 and 84: Alternative drivmidler i transports
- Page 85 and 86: Alternative drivmidler i transports
- Page 87 and 88: Alternative drivmidler i transports
- Page 89 and 90: Alternative drivmidler i transports
- Page 91 and 92: Alternative drivmidler i transports
- Page 93 and 94: Alternative drivmidler i transports
- Page 95 and 96: Alternative drivmidler i transports
- Page 97 and 98: Alternative drivmidler i transports
- Page 99 and 100: Alternative drivmidler i transports
- Page 101: Alternative drivmidler i transports
- Page 105 and 106: Alternative drivmidler i transports
- Page 107 and 108: Alternative drivmidler i transports
- Page 109 and 110: Alternative drivmidler i transports
- Page 111 and 112: Alternative drivmidler i transports
- Page 113 and 114: Alternative drivmidler i transports
- Page 115 and 116: Alternative drivmidler i transports
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
af forsknings- og udviklingsresultater, idet vellykkede demonstrationsprojekter ofte er<br />
nødvendige for, at der kan opnås en markedsmæssig finansiering af den videre<br />
kommercielle teknologi- og produktudvikling med firmaernes egen kapital, venturekapital<br />
eller anden risikovillig kapital.<br />
1.6 Partnerskaber indenfor udvikling af ny teknologi<br />
Regeringen offentliggjorde i maj 2006 Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi<br />
– vejen til et bedre miljø (Miljøministeriet) som peger på det store danske<br />
vækstpotentiale indenfor ny miljøteknologi og herunder ny energiteknologi. Der peges på<br />
5 indsatsområder med et særligt globalt markedspotentiale, heraf 3 indenfor energi:<br />
• Megavind (store vindmøller)<br />
• Biobrændstof<br />
• Brint/brændselsceller.<br />
Blandt initiativerne i redegørelsen vil regeringen bidrage til at facilitere dannelsen af<br />
strategiske innovationspartnerskaber indenfor de 5 indsatsområder. Partnerskaberne skal<br />
medvirke til at opnå kritisk masse i udviklingsindsatsen ved at samle virksomheder,<br />
forskere og andre aktører i et målrettet og forpligtende samarbejde - som er mere end<br />
blot et ”netværk” - om at forstå markedsbehov, koble viden og teknologier sammen og<br />
udvikle nye teknologiske løsninger. Partnerskaberne involverer også staten, men<br />
virksomhederne er den primære drivkraft i partnerskabernes arbejde.<br />
Det fremgår af regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi ”Danske<br />
løsninger på globale miljøudfordringer” fra maj 2007 (høringsudgave), som er<br />
opfølgningen på regeringens redegørelse fra maj 2006, at der er følgende status for de 2<br />
partnerskaber på transportområdet – dog er brint/brændselscelle-partnerskabet kun<br />
delvist relateret til transportområdet:<br />
Ambitionen med partnerskabet for biobrændstoffer er at samle en række centrale aktører<br />
mhp. at skabe et tæt samspil mellem disse om indsatsen for at udvikle og<br />
kommercialisere teknologierne. Som et element heri skal partnerskabet søge at skabe<br />
grundlag for etablering af et demonstrationsanlæg for produktion af 2. generations<br />
biobrændstof.<br />
Mulighederne og perspektiverne i et partnerskab for fremme af 2. generations<br />
teknologier til fremstilling af biobrændstoffer blev i løbet af 2007 drøftet mellem i første<br />
omgang DONG Energy, Novozymes og Statoil. Ved udgangen af 2007 er det planlagt at<br />
udvide kredsen med Danisco m.fl. Klima- og Energiministeriet deltager i partnerskabets<br />
sonderinger.<br />
Der er allerede i 2006 dannet et formaliseret dansk partnerskab for brint/brændselsceller<br />
i form af en teknologiplatform, og der er oprettet et sekretariat i Energiindustrien med<br />
både offentlig og privat støtte, samt en række strategigrupper, der følger og rådgiver om<br />
den teknologiske udvikling. Denne platform dækker både el- og varmeproduktion og<br />
anvendelse af brint/brændselsceller til transport.<br />
Partnerskabet er meget bredt, og det involverer virksomheder med mange forskellige<br />
specialer og udviklingstraditioner, de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner<br />
og stort set alle andre relevante aktører – herunder staten.<br />
102
Change language