Dansk Fartøjsforsikring A/S DFFF ruster sig til fremtiden ...

Juni 2010
Dansk Fartøjsforsikring A/S
NYT FRA
Nyt fra
Dansk Fartøjsforsikring A/S
udgives af:
Dansk Fartøjsforening A/S
Rørdalsvej 27 1. tv
9220 Aalborg Ø
Tlf.: 96 31 85 85
Fax: 98 13 72 29
Mail: dfff@dfff.dk
www. dfff.dk
Redaktion:
Henning Bank Jensen (ansv.)
og Per Henriksen
Produktion:
Total-Kommunikation, Esbjerg
DFFF ruster sig til
fremtiden
Fra begyndelsen af 2013 vil der
gælde skærpede krav til ledelse,
kapital og drift for alle forsikringsselskaber
i EU.
DFFF’s bestyrelsesformand, Henning Bank
Jensen, oplyser, at det for eksempel vil
blive krævet af selskabets bestyrelse, at den
selvstændigt skal kunne tage stilling til,
hvilken kapital der er nødvendig til dækning
af fremtidige skader, til fremtidige personaleforhold,
til fremtidige investeringer og til de
”utænkelige” situationer.
Flere kompetencer i bestyrelse
og ledelse
- Det kræver jo flere forskelligartede kompetencer
i bestyrelsen, fastslår
Henning Bank Jensen,
- så vi er allerede i
gang med at styrke
bestyrelsen både
på det finansielle og det forsikringstekniske
område. Det er ligeledes aftalt, at vi inden
2013 foretager et generationsskifte på formandsposten,
således at den nye formand
vil kunne leve op til de nye krav.
- Tidsmæssigt kommer det også til at passe
med, at DFFF’s nuværende direktør, Per
Henriksen, har tilkendegivet, at han ønsker
at gå på pension. Vi har dog bedt ham om
at blive året 2012 ud, således at vi også på
denne post stille og roligt kan forberede
et generationsskifte, siger Henning Bank
Jensen.
Han understreger, at Dansk Fartøjsforsikring
således er på forkant med udviklingen og vil
stå godt rustet til at matche EU’s nye krav fra
2013.
Henning Bank Jensen:
- Dansk Fartøjsforsikring er
på forkant med udviklingen
og vil stå godt rustet til at
matche EU’s nye krav.

- Når Dansk Fiskefartøjsforsikring
G/F nu er omdannet til et
aktieselskab med navnet Dansk
Fartøjsforsikring A/S, så betyder
det jo, at det er fiskerne, der har
kontrol over aktierne i selskabet,
forklarer direktør Per Henriksen.
- Det betyder også, at det er
fis kerne, der har fuld kontrol
over de penge, som aktieselskabet
tjener ind. Således er det
værd at bemærke, at selv om
vores aktiekapital kun er på 25
mio.kr., så har selskabet i dag
en værdi på 41 mio.kr.
- Så nu kan vi også give os i kast
med nye og forhåbentlig givtige
forsikringstyper, uden at fiskerne
skal afgive den økonomiske
Et godt år!
Godt nok udviser regnskabet for
2009 et forsikringsteknisk underskud
på 1,7 mio.kr., men det opvejes
bl.a. af finansindtægter, således at
det samlede resultat bliver et overskud
før skat på 3,755 mio.kr.
Det oplyser bestyrelsesformand Henning
Bank Jensen.
- Vi har haft ekstraordinære udgifter på
grund af vores omdannelse til et aktieselskab,
fortæller formanden. - Det skyldes
bl.a. omkostninger til advokat og revisor og
til tre ekstraordinære generalforsamlinger,
der åbenbart var nødvendige for at komme
dertil, hvor vi er i dag.
- Til gengæld er det bestyrelsens opfattelse,
at vores omdannelse til et aktieselskab vil
være en stor fordel for fiskerne på lidt længere
sigt, tilføjer han.
Færre medlemmer og færre skader
- I forsikringsåret 2009 havde vi 122 skader
mod 132 i 2008, beretter formanden. - Deraf
kontrol over vores selskab, siger
Per Henriksen, der samtidig gør
opmærksom på, at de nuværende
aktionærer, altså fiskerne,
jo aldrig kan komme til at hæfte
økonomisk for mere end selskabets
aktiekapital.
Han fortæller videre, at selskabet
har fået udvidet sin koncession
og allerede har tegnet de
første policer på lystfartøjer. Og
det er en udvikling, som man
ønsker at følge op på.
Sikring af fremtiden
- En anden stor fordel ved
omdannelsen til aktieselskab er,
at det giver os helt andre gode
muligheder for eventuelt at
var tre såkaldte storskader på tilsammen 1,6
mio.kr., hvilket er 25% af de samlede skadesudbetalinger.
En af disse var et totalforlis,
der heldigvis ikke kostede menneskeliv,
hvilket ikke er en selvfølge i fiskeriet. Det
drejede sig om et glasfiberfartøj, der brød i
brand og sank på 30 meter vand. Det havde
en forsikringssum på 600.000 kr.
Gennemsnitsprisen pr. skade var 52.000 kr.
mod 74.000 kr. i 2008. Ved begyndelsen
af 2009 havde selskabet 725 medlemmer,
og ved udgangen af året var medlemstallet
faldet til 704. Nettopræmieindtægten var i
2009 16 mio.kr. mod 17,7 i 2008.
Endnu et år uden præmiestigning
For syvende år i træk er det lykkedes selskabet
at undgå præmiestigninger.
I den periode er prisindekset steget med
13,6%, hvilket i realiteten svarer til, at forsikringspræmien
faktisk er faldet tilsvarende i
forhold til priser og lønninger i samfundet.
Store fordele ved aktieselskab
Side 2
fusionere med et andet forsikringsselskab,
hvis det skulle være
ønskeligt for at sikre selskabets
fremtid, siger Per Henriksen.
- Som et gensidigt forsikringsselskab
kan det nemlig være
nødvendigt at udlodde kapital
fra selskabet for at kunne indgå
i en fusion med et andet selskab,
fordi det skal ske på lige kapitalvilkår.
Det ville jo svække vores
selskab, og det kommer ikke på
tale nu, hvor vi er et aktieselskab.

Redningsflåder med to års
serviceintervaller
Søfartsstyrelsen har tilladt, at
ISO 9650-1A-flåder kan anvendes
i fiskefartøjer med en længde
mindre end 12 meter.
Forslaget er fremsat af erhvervets organisationer,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 3F og
Danmarks Fiskeriforening, og da Skibstilsynets
tekniske underudvalg ikke har haft
kommentarer til det, er tilladelsen altså
givet.
Flåderne kan anvendes af fiskefartøjer
med en længde mindre end 12 meter og
inden for en afstand af 25 sømil fra kysten.
Desuden skal flåden være certificeret af
3. part, f.eks. et klassifikationsselskab, og
indeholde en Cr. Medicinkiste i fartøjer,
som er over 20 i dimensionstal.
Flåden skal omfattes af et
overvågningsprogram
- En af forudsætningerne for at det blev
tilladt at anvende disse flåder i fiskerierhvervet
var, at der blev oprettet et
specielt overvågningsprogram for denne
flådetype, hvilket vi har gjort i regi af Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, siger rådets direktør,
Flemming Christensen. - Dette sker for at
være på forkant med eventuelle problemer
med flådetypen, men der har dog ikke
været kendte problemer med denne flådetype
i vore nabolande, som i flere tilfælde
tillader den flådetype i fartøjer op til 15
meter, og i et væsentligt større fartsområde,
end der er tale om i dette tilfælde.
Side 3
- En af forudsætningerne for at det blev tilladt at
anvende disse flåder i fiskerierhvervet var, at der blev
oprettet et specielt overvågningsprogram for denne
flådetype, hvilket vi har gjort i regi af Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, siger Flemming Christensen.
Medicinkiste med to års service
Det fremgår af et EU-direktiv, at medicinkisten
skal opbevares inden i redningsflåden.
- Derfor vil det selvfølgelig være hensigtsmæssigt,
om også medicinkisten kunne
leveres med to års serviceinterval, siger
Flemming Christensen.
Han oplyser, at Skanderborg Apotek har
tilkendegivet, at de er i stand til at levere
og servicere medicinkister med to års
serviceinterval.

Vi har intet aldersfradrag
på erstatningssummen
Hos Dansk Fartøjsforsikring har
hvert fartøj en fast mindre selvrisiko,
sådan at de, der har skader,
kommer til at betale en lille del
selv. Nogle af vore konkurrenter
opererer med et temmelig stort
aldersfradrag, således at større
skader dækkes dårligere og i
realiteten udløser en stor variabel
selvrisiko.
Det påpeger DFFF’s direktør, Per Henriksen.
Et par konkrete eksempler fra det virkelige
liv kan illustrere forskellen:
Første eksempel er en gearskade, hvor totaludgiften til reparation mv. løb op i
283.070 kr.
Forsikringstageren havde en selvrisiko hos os på 30.000 kr.
Der blev altså udbetalt 253.070 kr. til forsikringstageren.
Hos en konkurrent, der anvender aldersfradrag, ville fartøjet være omfattet af
50%’s aldersfradrag, og der ville således kun være udbetalt 141.535 kr.
Altså en bedre dækning hos os på 111.535 kr.
Side 4

Andet eksempel er en anden gearskade, der løb op i 126.701 kr.
Her var selvrisikoen 15.000 kr. hos os, så der blev udbetalt 111.701 kr.
Hos en konkurrent, der anvender aldersfradrag, ville skaden være omfattet af
50%’s aldersfradrag, og der ville således kun være udbetalt 63.350 kr.
Altså en bedre dækning hos os på 48.351 kr.
Aldersfradraget hos nogle af konkurrenterne
er typisk 50%, når fartøjet er mere
end 10 år gammelt, men det kan være op
til 65%.
Skjult selvrisiko
- Hos Dansk Fartøjsforsikring betaler vi
kort sagt fuldt ud for de beskadigede dele
i henhold til styklisten med fradrag af den
selvrisiko, som den enkelte forsikringstager
kender, siger Per Henriksen.
- Hos nogle konkurrenter fratrækkes både
en lille fast selvrisiko og også et aldersfradrag,
der bliver større med tiden, og som
man egentlig først kender den dag, skaden
sker. Man kunne kalde det en ”skjult selvrisiko”!
konstaterer Per Henriksen.
- Konklusionen er, at man ved de større
kaskoskader, hvor man virkelig har brug
for sit forsikringsselskab, er langt bedre
dækket med en fast, aftalt selvrisiko uden
aldersfradrag.
Husk styklisten!
Hele denne problematik viser igen, hvor
vigtigt det er at holde sin stykliste ajour, for
det er den, der danner grundlag for den
værdi, som de opførte effekter er forsikret til.
Side 5
- Det er jo også den værdi, man betaler
præmie for. Derfor er det da også soleklart,
at de effekter, der er opført på styklisten, er
forsikret for den påførte værdi, mens ting,
der ikke findes på styklisten, selvfølgelig
ikke er forsikret, siger Per Henriksen.
- Derfor vil jeg igen kraftigt opfordre alle
forsikringstagere til at ajourføre deres stykliste
og returnere den til Dansk Fartøjsforsikrings
kontor.
HUSK, at kontoret fra den
1. juli 2010 får ny adresse,
nemlig Havnegade 15,
9400 Nørresundby.
- Konklusionen er, at man
ved de større kaskoskader,
hvor man virkelig har brug
for sit forsikringsselskab,
er langt bedre dækket med
en fast, aftalt selvrisiko
uden aldersfradrag,
fastslår direktør
Per Henriksen.

1. Periodisk syn hvert femte år
De små fiskefartøjer skal fremover synes
hvert femte år.
Større fiskefartøjer er i dag underlagt syn
hvert andet år, men de små fartøjer skal
dog kun synes hvert femte år på grund af
de særlige forhold, der gør sig gældende
for disse fartøjer.
Som noget nyt skal synet betales af ejeren,
ligesom det også herefter vil være gældende
for de større skibe.
2. Indsendelse af ”selvangivelse”
en gang hvert femte år
For at sikre at de sikkerhedsmæssige krav,
herunder specielt vedrørende stabiliteten
i fartøjet, overholdes også i perioden mellem
de periodiske syn, skal ejeren en gang
hvert femte år, mellem de periodiske syn,
indsende en erklæring om, at skibet ikke
er blevet ombygget, og at de væsentligste
sikkerhedskrav er opfyldt.
Hvis erklæringen ikke indsendes, får ejeren
først en påmindelse fra Søfartsstyrelsen,
hvorefter fartøjet vil kunne tilbageholdes,
indtil forholdene er bragt i orden.
3. Krav om fribordsmærke
Lastes et fartøj med en for tung last, forringes
stabiliteten, og risikoen for kæntring og
dermed også for alvorlige ulykker øges.
For at skabe bedre mulighed for at kontrollere
at fartøjet ikke er lastet med mere end
det tilladte i forhold til skibets stabilitet,
indføres der et krav om montering af et
fribordsmærke, der skal anbringes på siden
af skibet.
Dette krav er også gældende for større
fiskefartøjer.
Fribordsmærket viser, hvor dybt skibet må
nedlastes, uden at det går ud over stabiliteten.
Ny sikkerhedspakke
for mindre fiskefartøjer
Søfartsstyrelsen har lanceret et
program med otte punkter, der
skal forbedre sikkerheden i mindre
fiskefartøjer.
Sikkerhedspakken retter sig mod fiskefartøjer,
der er omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen
F, det vil sige med en længde
mindre end 15 meter og dimensionstal på
mellem 20 og 100.
Det er netop i denne kategori, man har
fundet tegn på en manglende sikkerhedskultur.
Kravet omfatter nye fartøjer og eksisterende
fartøjer, der ombygges, så der skal foretages
fornyet kontrol af stabiliteten.
4. Anmeldepligt for værfter og
maskinværksteder
De ombygninger, der i henhold til lovgivningen
skal anmeldes, skal også godkendes
af Søfartsstyrelsen.
I dag er det ejeren, der har ansvar for at
anmelde en ombygning til Søfartsstyrelsen,
og det vil det også være i fremtiden.
Men der er flere eksempler på, at ejeren
glemmer dette, så nu får også værftet eller
maskinfabrikken, der udfører ombygningen,
den samme pligt til at anmelde den.
Hvis ejeren derfor ønsker at overlade dette
til værftet eller maskinværkstedet, vil det
være klogt at lave en fast, skriftlig aftale
herom, for det er stadig ejerens ansvar, at
det sker.
5. Undersøgelse af stabiliteten på
mindre fiskefartøjer
Stabiliteten på ældre fiskefartøjer kan være
blevet væsentligt forringet som følge af
flere mindre ændringer af fartøjet gennem
årene. Ændringer, der ikke isoleret set har
medført krav om anmeldelse til Søfartsstyrelsen.
Men den heraf følgende forringelse af stabiliteten
i de mindre fiskefartøjer er en kendt
årsag til ulykker med disse fartøjer.
Det er derfor vigtigt at få afklaret, i hvilket
omfang de ældre fiskefartøjer fortsat opfylder
de krav, som de i sin tid blev godkendt
efter.
Derfor er der igangsat en undersøgelse
for at få afdækket, om det er et udbredt
problem, at mindre fiskefartøjer har fået
foretaget ændringer, der har væsentlig
betydning for stabiliteten.
Side 6
I de 547 syn, som Søfartsstyrelsen har gennemført
siden 2007 på sådanne fartøjer,
blev der fundet 4.034 fejl i 395 af synene.
Der er altså fundet fejl i over 70% af de
gennemførte syn.
Det er især galt med redningsudstyret og
med fartøjets stabilitet i forbindelse med
ombygninger af disse mindre fiskefartøjer.
Det er baggrunden for, at man nu gennemfører
følgende otte tiltag, der skal forbedre
sikkerheden:
Resultaterne vil indgå i den informationskampagne,
der er omtalt i punkt 8.
6. Vejledning for købere af
mindre fiskefartøjer
For at øge fokus på fiskefartøjers sikkerhedsmæssige
tilstand i en handelssituation
og for at forbedre købers mulighed for at
sikre sig, at fartøjet er i en forsvarlig stand,
udarbejder Søfartsstyrelsen en vejledning,
som køber kan gøre brug af.
Vejledningen vil bl.a. omhandle fartøjets
sikkerhedsmæssige tilstand, herunder om
fartøjet har en godkendt stabilitet, og den
vil være til rådighed på diverse relevante
hjemmesider.
7. Udvidet samarbejde mellem
Fiskeri direktoratet og Søfartsstyrelsen
om kontrol af mindre fiskefartøjers
sikkerhedsudstyr til havs
I forbindelse med Fiskeridirektoratets
inspektioner til havs indsamles oplysninger
om fartøjets redningsudstyr og relevante
skibsdokumenter til brug for Søfartsstyrelsens
efterfølgende kontrol.
Det er hensigten med dette samarbejde
at skabe øget fokus på og kontrol med
fartøjernes sikkerhed.
8. Kampagne om øget sikkerhed
på mindre fiskefartøjer
Kampagnen vil indeholde information om
de gennemførte tiltag og blandt andet om
resultatet af den iværksatte undersøgelse af
stabiliteten i ældre, mindre fiskefartøjer.
Den vil blive tilrettelagt i samarbejde med
erhvervet og skal bidrage til at øge informationen
om sikkerhedsforhold, der relaterer
sig til mindre fiskefartøjer.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vil
informere om stabilitet
Igennem årene 2003-2007 har der
iflg. oplysninger fra Søfartsstyrelsen
været en række kæntringer
og forlis med fartøjer i kategorien
0-15 meter. Mindst otte fiskere har
mistet livet ved disse forlis, hvoraf
flere er sket på grund af skibenes
manglende stabilitet.
- Fartøjer i denne kategori er ikke underlagt
periodiske syn af Søfartsstyrelsen, fortæller
direktør Flemming Nygaard Christensen,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. - Derfor er det
vigtigt, at fiskeskipperen har et godt kendskab
til sit skibs stabilitet, og at han har en
stor forståelse for, hvordan stabiliteten kan
ændre sig under fiskeri, i forbindelse med
omrigning til andet fiskeri - og i særdeleshed
i forbindelse med ombygning eller
andre ændringer på skibet.
- Men det er vores erfaring, at det er vanskeligt
for den enkelte fiskeskipper at forstå
de stabilitetsberegninger, der foreligger
på skibet, ligesom det kan være svært at
vurdere, hvordan forskellige ændringer på
skibet har påvirket stabiliteten, siger Flemming
Christensen.
DVD med praktiske eksempler
- Derfor har vi taget initiativ til at få
gennemført en grundig analyse af hele
problematikken omkring stabiliteten på
de mindre fiskefartøjer, siger han. - På den
baggrund vil vi så få udarbejdet et skriftligt
informationsmateriale suppleret med en
DVD, der illustrerer forskellige stabilitetsproblemer
og giver løsninger på, hvad man
kan gøre ved det.
Informationsmaterialet vil redegøre for
grundprincipperne i stabilitet og stabilitetsberegninger
og vil også indeholde anvisninger
til forståelse og tolkning af skibenes
stabilitetsberegninger.
Der vil desuden blive vist eksempler fra
konkrete fartøjer, så man kan se, hvordan
stabiliteten kan forbedres i praksis.
- Der er allerede udvalgt 12 mindre fiskefartøjer,
der er nogenlunde repræsentative
for denne størrelse af fartøjer, og deres stabilitet
er i øjeblikket ved at blive undersøgt,
oplyser Flemming Christensen.
Materialet skal højne sikkerhedskulturen
Når undersøgelsen er færdig, vil resultaterne
som nævnt blive præsenteret i et
Side 7
Direktør Flemming Christensen: - Analysens
resultater vil blive præsenteret i et skriftligt
informationsmateriale suppleret med en DVD
i lighed med ”F.A.R. hjælper”, som Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd tidligere har udgivet.
skriftligt materiale og i en DVD i lighed
med den DVD, som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
tidligere har produceret med
titlen ”F.A.R. hjælper” indeholdende
filmene ”Væltepeter til søs” og ”Hvor er
flåden og fornuften”.
Det nye materiale vil dog blive noget mere
omfattende, og den nye DVD vil således
også komme til at indeholde de to tidligere
film ”Væltepeter til søs” og ”Hvor er flåden
og fornuften”.
Som det er tilfældet med alt det materiale,
som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd producerer,
vil også det nye informationsmateriale
kunne fås helt gratis fra rådets
kontor.
Det vil også blive brugt som
undervisningsmateriale i skolerne
og som grundlag for seminarer og
temadage mv.
- Vi håber, at vi med dette projekt
kan medvirke til, at den enkelte
fisker opnår et større kendskab
til stabilitet og en større forståelse
for, at man til enhver tid
har en god stabilitet på skibet i
sit daglige arbejde. Det skulle
gerne højne sikkerhedskulturen
i fiskerisektoren og være med
til at forebygge de forlis, hvor
manglende stabilitet har været
en medvirkende årsag, siger
Flemming Christensen.
Projektet gennemføres i perioden
1. oktober 2009 til 31. marts 2011.
Den sidste del af perioden anvendes
til produktion af det endelige informationsmateriale.
Der er tale om et omfattende projekt,
der ledes af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
og gennemføres i et samarbejde mellem
fiskerierhvervets forskellige parter, 3F,
Danmarks Fiskeriforening, Fiskeridirektoratet,
Søfartsstyrelsen, Opklarings- og
kontrolenheden, skibs- og maskinkonsulent
Aksel Iversen, Fiskeritidende og
Prime View v. Jes Petersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri har bevilget små tre millioner
kroner til projektet.

Forsikringstagere med mindre
risiko slipper billigere
Dansk Fartøjsforsikring tilbyder
ristorno - reduceret præmiebetaling
- for skibe, der er
oplagt i en periode og derfor
ikke har den samme risiko for
skader.
- Man kan få ristorno for en periode
på minimum 14 og maksimalt 90
dage, oplyser direktør Per Henriksen.
- I den periode betaler man så halv
kaskopræmie, men skibet er i øvrigt
fuldt forsikringsdækket.
Den 1. juli 2010 flytter Dansk
Fartøjsforsikring ind i Janus
Andersens hidtidige domicil i
Havnegade 15 i Nørresundby.
Direktør Per Henriksen oplyser, at
man her får 159 kvadratmeter til
rådighed, således at der foruden de
nødvendige kontorfaciliteter også er
indrettet mødelokaler, hvor der kan
holdes både bestyrelsesmøder og
generalforsamling.
- Vi blev opsagt fra vores lejemål på
Rørdalsvej, og så viste det sig, at vi
- Vi synes, det er retfærdigt at betale
præmie tilbage til forsikringstagere,
der påviseligt pådrager selskabet en
mindre risiko, siger Per Henriksen,
- frem for, som nogle andre selskaber
gør, at undlade at opkræve præmie
for alle forsikringer i en vis periode,
hvis man f.eks. af skattemæssige
årsager har behov for at nedbringe
overskuddet.
DFFF i ny kontorbygning
kunne erhverve Havnegade 15 for en
særdeles fornuftig pris, siger Per Henriksen.
- Det er en central og meget
flot beliggenhed ved Limfjordsbroen
med mindre end 30 meters afstand
til Limfjorden.
- Alle vore forsikringstagere og samarbejdspartnere
er selvfølgelig til enhver
tid velkommen til at kikke forbi
og bese de nye lokaliteter og hilse på
personalet, siger Per Henriksen.
Side 8
DFFF’s nye domicil på Havnegade 15
i Nørresundby har facade direkte
ud mod Limfjorden.