SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk

Skifteretssagen
1794 - 1797
Det er da klart, at hun med Egtepagten ingenlunde har renonceret paa hendes Andel af
fælles Boe, men at hun lige til sin Døds Dag har været Ejer af samme. Men deraf følger
igien, at den hele af hende efterladte fælles Boe bør ved Skiftet behandles saaledes, at
der giøres Forskiel paa hans nemlig min Sl. Svigerfaders Andel af fælles Boe og paa hendes
Andel af samme.
Hvad min Sl. Svigerfaders Andeel anbelanger, da kan jeg ikke indsee, at HEr Mækler
Winther kan som Arving af Madam Davidsen efter forberørte Testamente, have nogen lovlig
Paastand paa samme thi for det første er det saare uvist, om dette Testamente vitterlig
indeholder Madam Davidsens sidste Villie. Det er af 12. Jul: 1785 og confirmeret Maaneds
Dagen derefter d. 12 Aug: efter at hun allerede var død. Det sees deraf, at dette
Testamente er skrevet, da hun laa i sin sidste Sygdom Kort før hendes Død; men ingen af
Vitterligheds Vidnerne have mældt om, at hun den Tiid var ved fuld Sinds Kræfter. Deres
Paategning siger allene: ”At det blev af Madam Davidsen tilstaaet, efterat Indholden var
hende bekiendtgiort, at være hendes sidste Villie” men denne Tilstaaelse kunne hun gierne
giøre, uden at være med fulde Sinds Kræfter, og manglede hun disse, Kan man ei heller
være vis paa at dette var hendes sande Villie. Besyndeligt er det og, at der ved denne saa
vigtige Handling ikke var tilstede enten hendes da levende Farbroder Maler Milan i
Kiøbenhavn, eller nogen af hendes der værende Søskende=Børn, afgangne Maler Bræstrups
Børn, ja ikke engang hendes Siele=Sørger; men blot 2 de ubekiendte Mænd. For det andet
om dette Testament endog virkelig indeholdt hendes sande Villie (hvilket jeg dog paa
foranførte Grunde ingenlunde kan tilstaae) kunde det dog ikke give HEr Winther Rettighed
til nogen Arv efter min Svigerfader. Thi hun kan ei borttestamentere til en anden den Arv,
hun ei selv haver Ret til. Men at hun ei havde nogen Ret til at arve noget, saasom hun døde
førend min Svigermoder, sees af disse Egtepagtens Ord: ”Naar hun (nemlig nu afdøde Frue
Milan) ved Døden vorder bortkaldet, deles Boet mellem de Børn, jeg i forrige Egteskab avlet
haver, saavelsom mellem dem, jeg med hende maatte avle, da enhver i saa Fald nyder sin Lod
efter Loven: Men skulde jeg ikke efterlade børn eller Livsarvinger med hende, nyder og
beholder mine Børn udi forrige Egteskab det hele og ganske Boes formue, som da deles
mellem dem eller deres Arvinger”
Disse Ord nemlig vise tydelig, at ingen kunde arve noget af den hele Boe ( altsaa ligesaalidt
af min Svigerfaders som af min Svigermoders Andeel deraf), uden de af min Svigerfaders
Børn eller Descendenter ( eller som han og siger: Børn eller Livsarvinger), som vare til , naar
hun ved Døden afgik. Følgelig Kan Madam Davidsen, som er død 1785 altsaa 9 Aar før min
Svigermoder, ikke være berettiget til nogen Arv, og altsaa heller ikke overdrage den til
nogen anden.
Vel kunde herimod indvendes, at Arven efter min Svigerfader burde betragtes som falden
Arv, siden Madam Davidsen har overlevet ham, og at hun altsaa disponerer derover. Men
denne hende ved Lovens almindelige Disposition tilkommende Frihed er hævet ved den
specielle Lov nemlig den Kgl. Confirmerede Egtepagt, hvilken som er senere Lov i denne Sag
maae gielde.
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 7 of 19