SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk

More documents

Recommendations

Info

lever (see Extraxt af Brarup Kirkes Ministerial=Bog Lit: D) Skifteretssagen 1794 - 1797 Min Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan giftede sig 2 den Gang i Aaret 1748 med min nu afdøde Svigermoder Friderica Wesling. Han døde d. 3 Nov: 1777 uden at efterlade nogen Børn af dette sidste Egteskab Hvorpaa Hun døde d. 23 Maj : sidstafvigte ( see foranførte Lit: A:og B) Paa det alt dette desto bedre kan oversees, har jeg desangaaende udkastet vedlagte Schema (Lit: E) Førend min Sl: Svigerfader indtraadte i Egteskab med sin nu afdøde sidste Hustrue Friderica Wesling oprettede de d. 2 Aug: 1748 en Egtepagt, som d. 21 Mart: 1749 allernaadigst blev confirmeret; hvilken her ved Skiftet d. 14 Jun: sidstleden er fremlagt. Denne Egtepagt indeholder: At saafremt Han, nemlig min Svigerfader, først ved døden afgik, skulde det være hende tilladt at hensidde i uskiftet Boe, saa at de Børn, han i 1 ste Egteskab havde avlet, eller deres Formyndere og Værger, eller de Børn han med hende maatte avle, ingen Ret skulde have til at paastaae noget Skifte eller Deling saalænge hun til sin og Børns Nytte og Fordeel conserverede Boets Midler og derover førte en fornuftig Direction, og naar hun døde, skulde Boet deles mellem hans Børn af forrige Egteskab samt dem han med hende maatte avle, da enhver i saa Fald skulde nyde sin Lod efter Loven. Men dersom han ikke efterlod Børn eller Livs Arvinger med hende, da skulde Børn af 1 ste Egteskab nyde og beholde det hele og ganske Boes Formue, som da skulde deles mellem dem eller deres Arvinger. Hvorimod dersom hun først døde uden Livsarvinger, skulde han allene være berettiget til fælles Boe, saa at hendes Arvinger ikke blive berettigede til nogen Arv efter Hende etc: At min Svigermoder med denne Egtepagt ingenlunde har fraskreven sig den hende (i Følge det mellem Egtefolk efter Loven værende Fælledsskab i Eiendom og Formue) tilkommende Andeel af Boet – det sees tydeligt ei alene deraf at det kaldes Fælleds Boe, men især bevises det af disse Ord: det tillades hende at hensidde i uskiftt Boe, saa at Børnene ikke have nogen Ret at paastaae Skifte eller Deling, saalænge hun conserverer Boets Midler og derover fører en fornuftig Direction. At hensidde i uskiftet Boe var altsaa et Beneficium, som hun ikke kunde miste uden ved slet at bestyre fælles Boe. Men var det et Beneficium, maa det og følge, at hun, saasnart hun selv vilde, havde kundet renoncere derpaa og i Følge L: 5-2-20 Kunde paastaaet Boens lige Skifte og Deling; da hun i saa Fald vilde været fuldkommen raadig over den hende med sligt Skifte tilfalden Halvdel af Boen. I modsat Tilfælde, nemlig hvis hun skulde have renonceret paa sin Andel i Boet, maatte Egtepagten have fastsat, hvorledes Midlerne, om hun førte slet Oeconomie, burde være anden Opsigt og Administration undergiven, hvad hende til Underholdning aarlig burde tilstaaes, og saa fremdeles. – Men derom mælder Egtepagten ikke det mindste. Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 6 of 19
Skifteretssagen 1794 - 1797 Det er da klart, at hun med Egtepagten ingenlunde har renonceret paa hendes Andel af fælles Boe, men at hun lige til sin Døds Dag har været Ejer af samme. Men deraf følger igien, at den hele af hende efterladte fælles Boe bør ved Skiftet behandles saaledes, at der giøres Forskiel paa hans nemlig min Sl. Svigerfaders Andel af fælles Boe og paa hendes Andel af samme. Hvad min Sl. Svigerfaders Andeel anbelanger, da kan jeg ikke indsee, at HEr Mækler Winther kan som Arving af Madam Davidsen efter forberørte Testamente, have nogen lovlig Paastand paa samme thi for det første er det saare uvist, om dette Testamente vitterlig indeholder Madam Davidsens sidste Villie. Det er af 12. Jul: 1785 og confirmeret Maaneds Dagen derefter d. 12 Aug: efter at hun allerede var død. Det sees deraf, at dette Testamente er skrevet, da hun laa i sin sidste Sygdom Kort før hendes Død; men ingen af Vitterligheds Vidnerne have mældt om, at hun den Tiid var ved fuld Sinds Kræfter. Deres Paategning siger allene: ”At det blev af Madam Davidsen tilstaaet, efterat Indholden var hende bekiendtgiort, at være hendes sidste Villie” men denne Tilstaaelse kunne hun gierne giøre, uden at være med fulde Sinds Kræfter, og manglede hun disse, Kan man ei heller være vis paa at dette var hendes sande Villie. Besyndeligt er det og, at der ved denne saa vigtige Handling ikke var tilstede enten hendes da levende Farbroder Maler Milan i Kiøbenhavn, eller nogen af hendes der værende Søskende=Børn, afgangne Maler Bræstrups Børn, ja ikke engang hendes Siele=Sørger; men blot 2 de ubekiendte Mænd. For det andet om dette Testament endog virkelig indeholdt hendes sande Villie (hvilket jeg dog paa foranførte Grunde ingenlunde kan tilstaae) kunde det dog ikke give HEr Winther Rettighed til nogen Arv efter min Svigerfader. Thi hun kan ei borttestamentere til en anden den Arv, hun ei selv haver Ret til. Men at hun ei havde nogen Ret til at arve noget, saasom hun døde førend min Svigermoder, sees af disse Egtepagtens Ord: ”Naar hun (nemlig nu afdøde Frue Milan) ved Døden vorder bortkaldet, deles Boet mellem de Børn, jeg i forrige Egteskab avlet haver, saavelsom mellem dem, jeg med hende maatte avle, da enhver i saa Fald nyder sin Lod efter Loven: Men skulde jeg ikke efterlade børn eller Livsarvinger med hende, nyder og beholder mine Børn udi forrige Egteskab det hele og ganske Boes formue, som da deles mellem dem eller deres Arvinger” Disse Ord nemlig vise tydelig, at ingen kunde arve noget af den hele Boe ( altsaa ligesaalidt af min Svigerfaders som af min Svigermoders Andeel deraf), uden de af min Svigerfaders Børn eller Descendenter ( eller som han og siger: Børn eller Livsarvinger), som vare til , naar hun ved Døden afgik. Følgelig Kan Madam Davidsen, som er død 1785 altsaa 9 Aar før min Svigermoder, ikke være berettiget til nogen Arv, og altsaa heller ikke overdrage den til nogen anden. Vel kunde herimod indvendes, at Arven efter min Svigerfader burde betragtes som falden Arv, siden Madam Davidsen har overlevet ham, og at hun altsaa disponerer derover. Men denne hende ved Lovens almindelige Disposition tilkommende Frihed er hævet ved den specielle Lov nemlig den Kgl. Confirmerede Egtepagt, hvilken som er senere Lov i denne Sag maae gielde. Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 7 of 19
Page 1 and 2: SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDI
Page 3 and 4: 1. Skiftet Skifteforretningen er fo
Page 5: 3. Hans Lemmings argumentation. Ski
Page 9 and 10: 4. Ægtepagten F5 Tyve Rigsdaler Vi
Page 11 and 12: 2. S r Salomon og Mejer Umia Deres
Page 13 and 14: som lauværge Hans Lillievang G.F.
Page 15 and 16: 7. Dokumentet Side 1 Skifteretssage
Page 17 and 18: 9. Dokumentet Side 4 Skifteretssage
Page 19: Skifteretssagen 1794 - 1797 Bent Ma

SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?