SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk

1. Skiftet
Skifteforretningen er foretaget under Helsingør Byfoged, og er påbegyndt med en skiftesession og
forsegling d.23 Maj 1794 samme dag, som Frederica Wesling døde. Skiftet blev først afsluttet over 3
år senere d.25 Nov 1797.
Der var to hovedårsager til den langvarige behandlingstid. Den ene var , at datteren Christine Marie
Milan testamenterede alt til en ven, som gjorde krav på at skulle arve, idet han, 9 år efter hendes død,
fremviste et testamente underskrevet af Christine Marie. Dette testamentes ægthed blev draget i tvivl,
da Christine Marie på tidspunktet for testamentets oprettelse var dødssyg og derfor "ikke var ved fulde
Sinds Kræfter". Hun døde 3 uger senere. Der blev ført retssag som følge af krav fra datteren Elsebeth
Milans anden mand Hans Lemming, som på sin kones vegne skrev en redegørelse på 3½ tætskrevne
foliosider, hvori han gjorde rede for sit syn på sagen til skifteretten og krævede 1/3 del af arven. De
eneste arveberettigede var efter hans mening kun Elsebeth og Christian Ulrich.s børn idet de andre
børn var død barnløse. Lemming er angivet at være færgemand ved Guldborg, men det giver et os et
helt forkert billede af ham, for han var garanteret ikke en mand der sad og trak i en åre eller et skøde.
Dette ses af, at hans håndskrevne indlæg er skrevet med ualmindelig flot skrift, ligesom den på
nedenfor viste opstilling af famlierelationerne må være udført af en mand med uddannelse.
Indlægets ordforråd og argumentation tyder på at han har haft en juridisk uddannelse. løvrigt havde han
en gård "Wilhelmsdahl". Ifølge Trap sognets største gård. Lemmings krav førte til at sagen gik fra landsretten
til højesteret, hvor Lemming tabte sagen.
Den anden grund til skiftets varighed var en stor brand i København, som rasede fra d.5-7 juni 1795,
altså allerede eet år efter Christiansborgs brand. G.F.Milan havde pant i en del af de huse, som brændte
og først efter mange skriverier og efter udbetaling af forsikringerne, kunne boet få panterne
udbetalt.Ejendommene i Helsingør, samt møbler og diverse inventar blev solgt ved en offentlig
auktion, og i den anledning blev der trykt et katalog på 32 sider over inventaret.
I sagen indgår et "Frændeskifte" (se side 15) dateret 21 Aug 1748 efter G.F. Milans første kone Anna
Maria Mørk, med hvem han havde 15 børn, nemlig 13 piger og 2 drenge. Af disse var der på dette
tidspunkt kun 5 levende børn tilbage, nemlig 4 piger og l dreng. I følge ministerialbogen for Hellig
Geist var dødsårsagerne blandt andet tuberkulose, slag, tænder osv. Jeg tror, at een af grundene til den
store børneflok var, at G.F. Milan nærede et brændende ønske om at få en mandlig arving, thi de første
11 børn var piger.
Formuen blev i 1748 i forbindelse med frændeskiftet gjort op til 13.345 Rdr. og heraf var Christian
Ulrich.s andel sat til 3.345 Rdr.hvilket var en broderpart, og søsterparterne var på det halve, som det
var skik og brug.
Den originale ægtepagt mellem Gabriel Ferdinand Milan og Frederica Wesling ligger også i papirerne,
og spillede en afgørende rolle i skiftet i 1794-1797. Ægtepagten er konfirmeret af kongen d.21 marts
1749, og fik dermed gyldighed, som var det en lov. Resultatet blev derfor, at døtrene Elsebeth og
Kirstine Marie hver arvede 1/4-del af arven, som var på 62455 Rdl,4 mark,33 skilling, et beløb ,som
idag meget groft skønnet ville svare til ca 5~ millioner. Sønnen Ulrich
Christians arvinger fik broderparten, der var dobbelt så stor. Hans part blev delt med halvdelen til hans
enke Cathrine Dyring og den anden halvdel blev delt mellem de 3 endnu levende døtre.
Se i øvrigt supp.milan.pdf hvor hele domsudskriften er oversat.
Skifteretssagen
1794 - 1797
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 3 of 19