SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk
SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk
SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND MILAN.s ENKE FREDE RICA WESLING Skifteretssagen 1794 - 1797 Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 1 of 19
- Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Skifteretssagen
- Page 4 and 5: 2. Højesteretsdommen Skifteretssag
- Page 6 and 7: lever (see Extraxt af Brarup Kirkes
- Page 8 and 9: Skifteretssagen 1794 - 1797 Ikke he
- Page 10 and 11: Forbydendes alle og enhver herimod,
- Page 12 and 13: 5. for Tømmer og Muur Matrialer ef
- Page 14 and 15: 6. Bilag til skiftet Skifteretssage
- Page 16 and 17: 8. Dokumentet Side 2 Skifteretssage
- Page 18 and 19: 10. Hans Lemming Tegning Skifterets
<strong>SKIFTET</strong> <strong>1794</strong>-<strong>97</strong> <strong>efter</strong> <strong>GABRIEL</strong> <strong>FERDINAND</strong> MILAN.s ENKE<br />
FREDE RICA WESLING<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 1 of 19
Indholdsfortegnelse<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
1. HANS LEMMINGS ARGUMENTATION. ....................................................................................................4<br />
2. ÆGTEPAGTEN.................................................................................................................................................9<br />
3. FRÆNDESKIFTE ...........................................................................................................................................10<br />
4. BILAG TIL <strong>SKIFTET</strong>.....................................................................................................................................14<br />
5. DOKUMENTET SIDE 1 ................................................................................................................................15<br />
6. DOKUMENTET SIDE 2 ................................................................................................................................16<br />
7. DOKUMENTET SIDE 4 ................................................................................................................................17<br />
8. HANS LEMMING TEGNING .......................................................................................................................18<br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 2 of 19
1. Skiftet<br />
Skifteforretningen er foretaget under Helsingør Byfoged, og er påbegyndt med en skiftesession og<br />
forsegling d.23 Maj <strong>1794</strong> samme dag, som Frederica Wesling døde. Skiftet blev først afsluttet over 3<br />
år senere d.25 Nov 17<strong>97</strong>.<br />
Der var to hovedårsager til den langvarige behandlingstid. Den ene var , at datteren Christine Marie<br />
Milan testamenterede alt til en ven, som gjorde krav på at skulle arve, idet han, 9 år <strong>efter</strong> hendes død,<br />
fremviste et testamente underskrevet af Christine Marie. Dette testamentes ægthed blev draget i tvivl,<br />
da Christine Marie på tidspunktet for testamentets oprettelse var dødssyg og derfor "ikke var ved fulde<br />
Sinds Kræfter". Hun døde 3 uger senere. Der blev ført retssag som følge af krav fra datteren Elsebeth<br />
Milans anden mand Hans Lemming, som på sin kones vegne skrev en redegørelse på 3½ tætskrevne<br />
foliosider, hvori han gjorde rede for sit syn på sagen til skifteretten og krævede 1/3 del af arven. De<br />
eneste arveberettigede var <strong>efter</strong> hans mening kun Elsebeth og Christian Ulrich.s børn idet de andre<br />
børn var død barnløse. Lemming er angivet at være færgemand ved Guldborg, men det giver et os et<br />
helt forkert billede af ham, for han var garanteret ikke en mand der sad og trak i en åre eller et skøde.<br />
Dette ses af, at hans håndskrevne indlæg er skrevet med ualmindelig flot skrift, ligesom den på<br />
nedenfor viste opstilling af famlierelationerne må være udført af en mand med uddannelse.<br />
Indlægets ordforråd og argumentation tyder på at han har haft en juridisk uddannelse. løvrigt havde han<br />
en gård "Wilhelmsdahl". Ifølge Trap sognets største gård. Lemmings krav førte til at sagen gik fra landsretten<br />
til højesteret, hvor Lemming tabte sagen.<br />
Den anden grund til skiftets varighed var en stor brand i København, som rasede fra d.5-7 juni 1795,<br />
altså allerede eet år <strong>efter</strong> Christiansborgs brand. G.F.Milan havde pant i en del af de huse, som brændte<br />
og først <strong>efter</strong> mange skriverier og <strong>efter</strong> udbetaling af forsikringerne, kunne boet få panterne<br />
udbetalt.Ejendommene i Helsingør, samt møbler og diverse inventar blev solgt ved en offentlig<br />
auktion, og i den anledning blev der trykt et katalog på 32 sider over inventaret.<br />
I sagen indgår et "Frændeskifte" (se side 15) dateret 21 Aug 1748 <strong>efter</strong> G.F. Milans første kone Anna<br />
Maria Mørk, med hvem han havde 15 børn, nemlig 13 piger og 2 drenge. Af disse var der på dette<br />
tidspunkt kun 5 levende børn tilbage, nemlig 4 piger og l dreng. I følge ministerialbogen for Hellig<br />
Geist var dødsårsagerne blandt andet tuberkulose, slag, tænder osv. Jeg tror, at een af grundene til den<br />
store børneflok var, at G.F. Milan nærede et brændende ønske om at få en mandlig arving, thi de første<br />
11 børn var piger.<br />
Formuen blev i 1748 i forbindelse med frændeskiftet gjort op til 13.345 Rdr. og heraf var Christian<br />
Ulrich.s andel sat til 3.345 Rdr.hvilket var en broderpart, og søsterparterne var på det halve, som det<br />
var skik og brug.<br />
Den originale ægtepagt mellem Gabriel Ferdinand Milan og Frederica Wesling ligger også i papirerne,<br />
og spillede en afgørende rolle i skiftet i <strong>1794</strong>-17<strong>97</strong>. Ægtepagten er konfirmeret af kongen d.21 marts<br />
1749, og fik dermed gyldighed, som var det en lov. Resultatet blev derfor, at døtrene Elsebeth og<br />
Kirstine Marie hver arvede 1/4-del af arven, som var på 62455 Rdl,4 mark,33 skilling, et beløb ,som<br />
idag meget groft skønnet ville svare til ca 5~ millioner. Sønnen Ulrich<br />
Christians arvinger fik broderparten, der var dobbelt så stor. Hans part blev delt med halvdelen til hans<br />
enke Cathrine Dyring og den anden halvdel blev delt mellem de 3 endnu levende døtre.<br />
Se i øvrigt supp.milan.pdf hvor hele domsudskriften er oversat.<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 3 of 19
2. Højesteretsdommen<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 4 of 19
3. Hans Lemmings argumentation.<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Paa det Skifte-Retten desto bedre kan bedømme, baade hvorvidt HEr: Mækler Winther<br />
(:paa Grund af det udi Skifte=Sessionen i min Sl: Svigermoder Frue Milans Boe d: 12 Jun:<br />
sidstleden fremlagte Testamente i Henseende til hvilket HEr Assessor Schou har<br />
forbeholdt mig de fornødne indsigelser:) kan være berettiget til at paastaae nogen Arv i<br />
bemeldte Boe, samt og hvorledes med denne Boes Deling i øvrigt vil blive at forholde, maa<br />
jeg anmærke følgende :<br />
Da min Sl: Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan skiftede med sine Børn af 1ste Egteskab<br />
med Anne Marie Mørck, som døde 1747, havde han i alt 5 Børn : 1 Søn Christian Ulric og 4<br />
Døtre : Anna Friderica, Elsebeth eller Elisabeth, Christine Marie og Anna Catrina, som sees<br />
af det den 17 Aug : 1748 affattede Samfrænde=Skifte=Brev, som den 14 Jun:d:A: her ved<br />
Skiftet er fremlagt.<br />
Af disse døde 2de Døttre førend deres Fader. Anna Frederica nemlig, som var gift med<br />
Chirurgus Zielefeldt, døde den 4 Jan 1774 og Anna Catrina, gift med Beck, den 11 Nov.<br />
1767: begge uden at <strong>efter</strong>lade sig Livs Arvinger (See vedlagte Vidne=Forhør Lit A og<br />
Extract af Olai Kirkes Ministrial=bog Lit: B)<br />
Sønnen Christian Ulric Milan døde den 16 Apr: 1783. Af hans Børn lever 3de Døttre: Anne<br />
Friderica, Lovise Ulricha og Friderica Caroline. De andre 2de nemlig Anne Christine og Inger<br />
Marie ere døde i deres Barndom; den første d. 13 Januar : 1792 og den sidste d. 9 Apr:<br />
1783.<br />
Hans Enke Catrine Marie Dyring er nu gift med HEr : Carl Lemback (see foranførte Lit: A og<br />
B samt Extract af Søeborg og Gilleleje Ministerial=Bogen Lit: C)<br />
Datteren Christine Marie Enke af Davidsen døde i Aaret 1785 uden at <strong>efter</strong>lade sig Livs<br />
Arvinger (see Lit: A). Paa Grund af foranførte Testamente har Mækler Her Iver Winther<br />
anmeldt sig som Arving paa hendes vegne.<br />
Den eneste endnu levende Elsebeth eller Elisabeth var først gift med Lorents Floor, Præst i<br />
Vaaelse her paa Falster; Af hvilket Egteskab 1 Søn og 7 Døtre endnu lever. Efter hans Død<br />
skiftede hun med disse sine Børn d. 24 Oct : 1777, som sees af vedfølgende<br />
Samfrænde=Skifte=brev (hvilket jeg naar Skifteretten har deraf erfaret foranførtes<br />
Rigtighed, udbeder mig tilbage med Paategning at samme er foreviist) I samme Aar d. 28<br />
Nov: indlod hun sig i Egteskab med mig, og have vi tilsammen 1 Søn og 1 Datter, som endnu<br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 5 of 19
lever (see Extraxt af Brarup Kirkes Ministerial=Bog Lit: D)<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Min Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan giftede sig 2 den Gang i Aaret 1748 med min nu<br />
afdøde Svigermoder Friderica Wesling. Han døde d. 3 Nov: 1777 uden at <strong>efter</strong>lade nogen<br />
Børn af dette sidste Egteskab Hvorpaa Hun døde d. 23 Maj : sidstafvigte ( see foranførte<br />
Lit: A:og B)<br />
Paa det alt dette desto bedre kan oversees, har jeg desangaaende u<strong>dk</strong>astet vedlagte<br />
Schema (Lit: E)<br />
Førend min Sl: Svigerfader indtraadte i Egteskab med sin nu afdøde sidste Hustrue<br />
Friderica Wesling oprettede de d. 2 Aug: 1748 en Egtepagt, som d. 21 Mart: 1749<br />
allernaadigst blev confirmeret; hvilken her ved Skiftet d. 14 Jun: sidstleden er fremlagt.<br />
Denne Egtepagt indeholder: At saafremt Han, nemlig min Svigerfader, først ved døden<br />
afgik, skulde det være hende tilladt at hensidde i uskiftet Boe, saa at de Børn, han i 1 ste<br />
Egteskab havde avlet, eller deres Formyndere og Værger, eller de Børn han med hende<br />
maatte avle, ingen Ret skulde have til at paastaae noget Skifte eller Deling saalænge hun til<br />
sin og Børns Nytte og Fordeel conserverede Boets Midler og derover førte en fornuftig<br />
Direction, og naar hun døde, skulde Boet deles mellem hans Børn af forrige Egteskab samt<br />
dem han med hende maatte avle, da enhver i saa Fald skulde nyde sin Lod <strong>efter</strong> Loven. Men<br />
dersom han ikke <strong>efter</strong>lod Børn eller Livs Arvinger med hende, da skulde Børn af 1 ste<br />
Egteskab nyde og beholde det hele og ganske Boes Formue, som da skulde deles mellem dem<br />
eller deres Arvinger. Hvorimod dersom hun først døde uden Livsarvinger, skulde han allene<br />
være berettiget til fælles Boe, saa at hendes Arvinger ikke blive berettigede til nogen Arv<br />
<strong>efter</strong> Hende etc:<br />
At min Svigermoder med denne Egtepagt ingenlunde har fraskreven sig den hende (i Følge<br />
det mellem Egtefolk <strong>efter</strong> Loven værende Fælledsskab i Eiendom og Formue) tilkommende<br />
Andeel af Boet – det sees tydeligt ei alene deraf at det kaldes Fælleds Boe, men især<br />
bevises det af disse Ord: det tillades hende at hensidde i uskiftt Boe, saa at Børnene ikke<br />
have nogen Ret at paastaae Skifte eller Deling, saalænge hun conserverer Boets Midler og<br />
derover fører en fornuftig Direction. At hensidde i uskiftet Boe var altsaa et Beneficium,<br />
som hun ikke kunde miste uden ved slet at bestyre fælles Boe. Men var det et Beneficium,<br />
maa det og følge, at hun, saasnart hun selv vilde, havde kundet renoncere derpaa og i Følge<br />
L: 5-2-20 Kunde paastaaet Boens lige Skifte og Deling; da hun i saa Fald vilde været<br />
ful<strong>dk</strong>ommen raadig over den hende med sligt Skifte tilfalden Halvdel af Boen. I modsat<br />
Tilfælde, nemlig hvis hun skulde have renonceret paa sin Andel i Boet, maatte Egtepagten<br />
have fastsat, hvorledes Midlerne, om hun førte slet Oeconomie, burde være anden Opsigt<br />
og Administration undergiven, hvad hende til Underholdning aarlig burde tilstaaes, og saa<br />
fremdeles. – Men derom mælder Egtepagten ikke det mindste.<br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 6 of 19
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Det er da klart, at hun med Egtepagten ingenlunde har renonceret paa hendes Andel af<br />
fælles Boe, men at hun lige til sin Døds Dag har været Ejer af samme. Men deraf følger<br />
igien, at den hele af hende <strong>efter</strong>ladte fælles Boe bør ved Skiftet behandles saaledes, at<br />
der giøres Forskiel paa hans nemlig min Sl. Svigerfaders Andel af fælles Boe og paa hendes<br />
Andel af samme.<br />
Hvad min Sl. Svigerfaders Andeel anbelanger, da kan jeg ikke indsee, at HEr Mækler<br />
Winther kan som Arving af Madam Davidsen <strong>efter</strong> forberørte Testamente, have nogen lovlig<br />
Paastand paa samme thi for det første er det saare uvist, om dette Testamente vitterlig<br />
indeholder Madam Davidsens sidste Villie. Det er af 12. Jul: 1785 og confirmeret Maaneds<br />
Dagen der<strong>efter</strong> d. 12 Aug: <strong>efter</strong> at hun allerede var død. Det sees deraf, at dette<br />
Testamente er skrevet, da hun laa i sin sidste Sygdom Kort før hendes Død; men ingen af<br />
Vitterligheds Vidnerne have mældt om, at hun den Tiid var ved fuld Sinds Kræfter. Deres<br />
Paategning siger allene: ”At det blev af Madam Davidsen tilstaaet, <strong>efter</strong>at Indholden var<br />
hende bekiendtgiort, at være hendes sidste Villie” men denne Tilstaaelse kunne hun gierne<br />
giøre, uden at være med fulde Sinds Kræfter, og manglede hun disse, Kan man ei heller<br />
være vis paa at dette var hendes sande Villie. Besyndeligt er det og, at der ved denne saa<br />
vigtige Handling ikke var tilstede enten hendes da levende Farbroder Maler Milan i<br />
Kiøbenhavn, eller nogen af hendes der værende Søskende=Børn, afgangne Maler Bræstrups<br />
Børn, ja ikke engang hendes Siele=Sørger; men blot 2 de ubekiendte Mænd. For det andet<br />
om dette Testament endog virkelig indeholdt hendes sande Villie (hvilket jeg dog paa<br />
foranførte Grunde ingenlunde kan tilstaae) kunde det dog ikke give HEr Winther Rettighed<br />
til nogen Arv <strong>efter</strong> min Svigerfader. Thi hun kan ei borttestamentere til en anden den Arv,<br />
hun ei selv haver Ret til. Men at hun ei havde nogen Ret til at arve noget, saasom hun døde<br />
førend min Svigermoder, sees af disse Egtepagtens Ord: ”Naar hun (nemlig nu afdøde Frue<br />
Milan) ved Døden vorder bortkaldet, deles Boet mellem de Børn, jeg i forrige Egteskab avlet<br />
haver, saavelsom mellem dem, jeg med hende maatte avle, da enhver i saa Fald nyder sin Lod<br />
<strong>efter</strong> Loven: Men skulde jeg ikke <strong>efter</strong>lade børn eller Livsarvinger med hende, nyder og<br />
beholder mine Børn udi forrige Egteskab det hele og ganske Boes formue, som da deles<br />
mellem dem eller deres Arvinger”<br />
Disse Ord nemlig vise tydelig, at ingen kunde arve noget af den hele Boe ( altsaa ligesaalidt<br />
af min Svigerfaders som af min Svigermoders Andeel deraf), uden de af min Svigerfaders<br />
Børn eller Descendenter ( eller som han og siger: Børn eller Livsarvinger), som vare til , naar<br />
hun ved Døden afgik. Følgelig Kan Madam Davidsen, som er død 1785 altsaa 9 Aar før min<br />
Svigermoder, ikke være berettiget til nogen Arv, og altsaa heller ikke overdrage den til<br />
nogen anden.<br />
Vel kunde herimod indvendes, at Arven <strong>efter</strong> min Svigerfader burde betragtes som falden<br />
Arv, siden Madam Davidsen har overlevet ham, og at hun altsaa disponerer derover. Men<br />
denne hende ved Lovens almindelige Disposition tilkommende Frihed er hævet ved den<br />
specielle Lov nemlig den Kgl. Confirmerede Egtepagt, hvilken som er senere Lov i denne Sag<br />
maae gielde.<br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 7 of 19
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Ikke heller kan Svigerfader siges at have, ved at indskrænke denne Frihed, begaaet nogen<br />
Ubillighed imod sine Børn. Den store Fordeel han ved Egtepagten forskaffede dem, at de<br />
nemlig i sin Tiid ogsaa skulde nyde deres Stedmoders Andeel af Boet, holdt dem<br />
ful<strong>dk</strong>ommen skadesløse for denne Indskrænkning i Henseende til Fæderne-Arven. Overalt<br />
viser hel Egtepagten, at begges Hensigt gik ud paa at ingen skulde arve noget af deres<br />
fælles Boe, undtagen min Svigerfaders Livs Arvinger, derfor blev hendes Arvinger ganske<br />
udelukte fra ald Arve=Rettighed.<br />
Men denne Hensigt vilde ganske eluderes(?) og tilintetgiøres, naar en Fremmed saaledes ved<br />
Testamente kunde indsættes.<br />
Da altså Hr Winther paa Madam Davidsens Vegne ikke kan tilkomme nogen Arv af min<br />
Svigerfaders Andel af Boet, og de øvrige 2de Døttre ligeledes ere døde uden Livs Arvinger,<br />
bliver ingen andre arveberettigede, end min Hustrue og hendes Sl: Broder Christian Ulric<br />
Milans Arvinger, imellem hvilke denne Andeel i Følge Lovens 5-2-29 og 34 vil blive saaledes<br />
at dele, at min Hustru tilkommer ¹/ ³ eller en Søsterlod og hendes Broders Arvinger de<br />
øvrige ²/ ³ Dele eller en Broderlod.<br />
Hvad derimod min Svigermoders Andeel af Boet angaar, da kan i Følge ovenanførte<br />
Egtepagtens Ord, aldeles ingen Tvivl være, at jo samme ligeledes allene tilkommer min<br />
Hustrue og fornævnte hendes Broders Arvinger; dog med den Forskiel, at da denne Arv er<br />
testamentarisk og tilfalder dem <strong>efter</strong> deres Stedmoder, altsaa <strong>efter</strong> en Person, som ei kan<br />
henregnes blant Forældre eller Oldefædre opad, saa vil i Følge L5-4-13 samme blive at dele<br />
i lige Lodder imellem dem og altsaa min Hustrue deraf tilkomme Halvdelen og hendes<br />
Broders Arvinger den øvrige Halvdel. Thi blive min ærbødige Paastand:<br />
”At Mækler HEr Iver Winther kjendes uberettiget til paa afgangne Madame Davidsens<br />
vegne at tage nogen Arv i Frue Frederica Milans og forhen afdøde Mands Borgemester<br />
Gabriel Ferdinand Milans Boer. Men at derimod disse samtlige beholden Midler deles i 2de lige Dele, og at den 1ste Halvdel deraf, som min Sl Svigerfaders Andeel maa skiftes mellem<br />
min Hustrue Elsebeth Lemming født Milan og hendes afdøde Broder Christian Ulric Milans<br />
Arvinger, saaledes at min Hustrue deraf maa tillægges en Søster=Lod eller En Trediedeel<br />
og fornævnte Hendes Broders Arvinger en Broder-Lod af de 2de øvrige Trediedele; Men at<br />
derimod den 2den Halvdeel af Boet, som min afdøde Svigermoder Friderica Milans Andeel,<br />
maa deles i lige Lodder mellem fornævnte min Hustrue og hendes Broders Arvinger,<br />
saaledes at hun deraf bekommer den ene halve Deel og de den anden halve Deel”<br />
Og saaledes indlader Sagen, under fornøden Forbeholdighed til Skifte=Rettens Dicision.<br />
Wilhelmdal d. 24 Sept <strong>1794</strong><br />
H.J Lemming<br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11<br />
Page 8 of 19
4. Ægtepagten<br />
F5 Tyve Rigsdaler Vii Friderich den Femte<br />
1749 af Guds Naade, Konge til Danmark<br />
og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og<br />
Dytmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle vitterligt: at, <strong>efter</strong>som hos os<br />
allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret Vores allernaadigste Confirmation paa <strong>efter</strong>skrevne<br />
Foreening eller Ægte-Pagt, Lydende Ord <strong>efter</strong> andet, som følger:<br />
Vi underskrevne haver indgaaet og oprættet <strong>efter</strong>følgende Foreening eller Ægte-Pagt, nemlig: Jeg<br />
<strong>GABRIEL</strong> <strong>FERDINAND</strong> MILAN, allernaadigst beskikkede Hof-Forgylder, tilstaaer herved<br />
saaledes at være bleven foreenet med min Kiæreste, Jomfrue FRIDERICA WESLING,/: og paa<br />
hvilken maade vi agter at indtræde udi Ægteskab:/ at, dersom jeg ved Døden, førend hun, skulde<br />
vorde bortkaldet, tillader jeg hende sin Livs Tiid, at hensidde udi u-skift Boe, saa at de Børn jeg<br />
udi forrige Ægteskab have avlet, eller deres Formynder og Værger, eller de Børn jeg med hende<br />
maatte avle, ingen Ræt skal have til at paastaae nogen Skifte eller Deeling <strong>efter</strong> min Død, saalænge<br />
hun, til sin og Børns nytte og Fordele, conserverer Boets Midler, og derover fører en fornuftig<br />
Direction; og, naar hun ved Døden maatte vorde bortkaldet, deles Boen imellem de Børn, som jeg<br />
udi forrige Ægteskab avlet haver, saavelsom imellem de, jeg med hende maatte avle, da enhver i<br />
saa fald nyder sin Lod <strong>efter</strong> Loven;<br />
Men skulle jeg ikke <strong>efter</strong>lade Børn eller Livs Arvinger med hende, nyder og beholder mine Børn<br />
udi forrige Ægteskab den heele og gandske Boes Formue, som da deeles imellem dem eller deres<br />
Arvinger.<br />
Dette foranførte indgaaer jeg FRIDERICA WESLING, og derforuden herved declarerer, at,<br />
dersom jeg, førend min Kiereste, bemældte S r MILAN ved Døden skulde vorde bort- kaldet, naar<br />
Vi udi Ægteskab ere indtræd, og jeg ikke skulle <strong>efter</strong>lade mig Livs Arving, skal og maa hand<br />
alleene være berættiget til Fælles Boet, og det uden nogen Registrering og Vurdering eller anden<br />
Rættens Behandling, alt saaledes: at mine Arvinger ingen Ræt eller Rættighed skal have til at<br />
paastaae nogen Arv <strong>efter</strong> mig, i hvad Tilfælde det end maatte være, men Boen at tilhøre ham<br />
alleene, som hans rætte og eeneste sande Eyendeel, da det er bekiendt, at jeg ikke tilbringer ham<br />
Midler; Dog giver min Kiæreste, ermældte S r MILAN i saa fald til min kiære Moder, ALHED<br />
INGEBORRE EISENBERG Salig Cancellie,Raad Weslings, om hun da maatte være i Live,<br />
den Summa-100 Rdr skriver ET HUNDREDE RIGSDALER Courant. Dette som saaledes af Os<br />
paa begge Sider er indgaaet og besluttet, forhaaber Vi allerunderdanigst, Hans Kongelig Majestet<br />
allernaadigst confirmerer, da samme af os med egne Hænder er underskrevet, samt Vores Signeter<br />
hostrykt, og til end ydermeere Bestyrkelse, haver jeg FREDERICA WESLING formaaet min<br />
kiære Broder HANS WESLING med mig at underskrive og forseigle, ligesom og Bygnings-<br />
forvalter S r Thomas Frandsen Norup, og HøyesteRæts Advocat S r Horns Fuldmægtig, Rasmus<br />
Friis, <strong>efter</strong> Anmodning, med Os til Vitterlighed underskriver og forseigler.<br />
Kiøbenhavn den 2 den Augusti 1748<br />
G:F: Milan LS Fridericha Wesling LS<br />
Efter min kiære Søsters Forlangende, underskrives dette med hende, som hendes Broder, H.<br />
Wesling LS<br />
at foranførte af S r Milan og Jomfrue Wesling saaleedes er indgaaet og af dem selv underskrevet,<br />
det tilstaaes <strong>efter</strong> Forlangende af T:F: Norup LS R: Friis LS.<br />
Da denne Foreening, som imellem S r Milan og Kiæreste er oprættet, sigter til hans Børns Beste<br />
udi forrige Ægteskab, for hvem Vi ere fødde Værger, og haver forrættet og bievaanet det imellem<br />
ham og Børn skeede SamfrændeSkifte, Saa er tillige Vores allerunderdanigste Ansøgning, at Deres<br />
Kongelig Majestæt allernaadigst samme ville confirmere.<br />
Kiøbemhavn den 23 Septembris 1748<br />
Friderich Carl Milan LS Jens Pedersen Mørck LS<br />
Da ville Vi forskrivne Foreening eller Ægte-Pagt, udi alle dens Ord, Clausuler og<br />
Puncter,saasom den heroven indført findes, allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa<br />
og hermed confirmere og stadfæste; Dog Siette og Tiende Penge, samt ald anden Os<br />
tilkommende Arvefalds Rættighed i alle maader uforkrænket;<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 9 of 19
Forbydendes alle og enhver herimod, <strong>efter</strong>som forskrevet staar, at hindre eller udi nogen<br />
maade Forfang af giøre, under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg<br />
udi Vores Kongelig Residentz-Stad Kiøbenhavn den 21 de Martii A o 1749<br />
Under Vor Kongelig Haand og Signet<br />
Friderich R<br />
5. Frændeskifte<br />
F5 Halvtrediesinds tyve Rigsdaler<br />
1748<br />
Anno 1748 Den 17 Augusti, haver Vi underskrevne <strong>efter</strong> Anmodning, jeg Hans Lillievang<br />
Borger og Lærretskræmmer her i Staden, og jeg Friderich Carl Millan Borger og Mahler her<br />
sammesteds, indfundet os hos Hofforgylder S r Gabriel Ferdinant Milan for med Hannem som<br />
Borger og Broder at handle og slutte een Skifte forhandling om den Arv, Hans Børn kan<br />
tilkomme <strong>efter</strong> Hans Sal. Hustrue Anna Maria Mørck Børnenes Moder, og det I Anledning af<br />
Hans Kongel. Mai sts Allernaadigste Bevilling af 29 de April 1747 Lydende Ord til andet saaledes:<br />
F5tus 4 Rixdaler<br />
1747<br />
Vii Friderch den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og<br />
Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten , Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og<br />
Delmenhorst; Giøre Alle Vitterligt, at Vi <strong>efter</strong> Gabriel Ferdinant Milan, vores Hof-<br />
forgylders Ansøgning og Begiering allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed<br />
bevilge og tillade, at Hand forinden Rettens Middels forseigling, Registrering og Vurdering<br />
<strong>efter</strong> Loven, med hans og hans ved døden afgangne Hustrues sammenavlede umyndige Børn,<br />
udi uskift Boe maa blive besiddende, saalænge hand i eenlig Stand forbliver, og om hand<br />
imidlertiid skulle blive til Sinde, at skifte og deele, maae hand selv indbyrdes med<br />
Samfrender handle og slutte een Skifte Forsamling om den Arv som bemelte hans Børn, <strong>efter</strong><br />
hans Hustrue Børnenes Moeder kand tilkomme, som hand med dennem til Børnenes Gavn<br />
bæst kunde foreenes, foruden Rettens Middels Overværelse eller videre Registrering og<br />
Vurdering <strong>efter</strong> Loven, dog have bemelte Samfrender et skriftlig Instrument derover at<br />
forfatte, som billigt kan være, og de i fremtiden naar Børnene kommer til deres Myndige Aar<br />
eragte at kunde forsvare;<br />
Og Ville Vi herhos allernaadigst have befalet dem, som dette Skifte i saa Maader<br />
forrettendes vorder, at de i alle Maader holde sig den 1 te Articul udi den om adskilligt<br />
Justitien Ve<strong>dk</strong>ommende, den 31 Marts 1719 allernaadigst udgangne Forordning<br />
allerunderdanigst <strong>efter</strong>retlig, hvilket og skal skee af den Øvrighed og Rettens Betiendte som<br />
det ellers kunde tilkomme samme Skifte at forrette, for saa vidt bemelte Articul dem angaaer,<br />
som og derover intet i deres Rettighed skal afgaae.<br />
Forbydendes Alle ig Eenhver herimod <strong>efter</strong>som forskrevet staar, at hindre eller udi nogen<br />
Maade Forfang 1) at giøre, under Vor Hyldest og Naade. Giort paa Vort Slot Christiansborg<br />
udi Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn d.29 Aprilis 1747.<br />
Under Vor Kongelig Haand og Signet<br />
L.S. Frederik R<br />
R /P.L.v..Holstein<br />
Hof-Forgylder Gabriel Ferdinant Milan bevill. at sidde i uskifte Boe og skifte med Samfrender.<br />
Paa Børnenes Veigne var overværende dend Sal. Kones Brodersøn navnlig S r Jens Mørck<br />
Borger og Skræder her i Staden, saa var og til stæde Børnenes Mormoder Madame Elsebeth Sal.<br />
Jens Ibsen Mørchs, og blev da i allerunder- danigst følge af allerhøyst bemelte Kongel.<br />
Allernaadigst Bevilling foretaget <strong>efter</strong>følgende Skifte Behandling.<br />
Enke Manden S r Milan foreviiste <strong>efter</strong>skrefne Gields Breve Nembl.<br />
1. S r Søren Brochs Panteforskrivning af<br />
27 Juli sidstl. stoer Courant 5800 rl<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 10 of 19
2. S r Salomon og Mejer Umia Deres Pante-<br />
forskrivning af 23 de Janv.1747 paa 2000 rl<br />
3. S r Jens Brestrups Panteobligation af<br />
17 sidstl. paa anden Prioritet stoer 600 rl<br />
4. S r Poul Nissens Panteforskrivning af<br />
11 te Juni 1745 paa 700 rl<br />
5. S r Jørgen Hansens Panteobligation af<br />
11 te Juni 1742 stoer 1600 rl<br />
6. S r Henrick Copis Obligt. med anden<br />
Prioritets Ret udi Hans Brøggergaard,<br />
dateret 11 Dec. 1745, paa 1000 rl<br />
7. S r Conrad Neimands Panteforskrivning<br />
af 11 Juni 1743 stoer 2300 rl<br />
8. Knud Haagensen Tømersvends Pante-<br />
obligation af 11 Dec 1741 paa 1000 rl<br />
9. S r Jørgen Giesings Panteforskrivning<br />
af 11 Juni 1743 paa 2400 rl<br />
10. Hr.Cancellie Raad Banner Mathiesens<br />
Panteobligation af 11 Juni 1743 stoer 2000 rl<br />
11. S r Thor Erlandsens Panteforskrivning<br />
af 11 Juni 1745 paa 2000 rl<br />
Visse foranførte Panteobligationer ere<br />
alle paa første Prioritet undtagen N o 3<br />
og 6 og Renten deraf at være betalt til<br />
11 de Juni sidstleden.-<br />
Hernæst fremlagte 2 de Actie Breve udi<br />
det Kongel. octrierede Danske Vestindiske<br />
og Guineiske Compagnie af 11 Juni 1747<br />
hvorpaa er skeed indskud pr Actie 300 rl 600 rl<br />
Nok 2 de ¼ Actier udi Sukker Raffinade-<br />
riet, og af 11 Juni 1747 paa hvilke er<br />
giort indskud,nembl. paa Eenhver 125Rdl er 250 rl<br />
Hans iboende Gaard som hand for kort<br />
tiid siden haver tilforhandlet sig, ifølge<br />
det af ham foreviiste Skiøde, ansættes<br />
for Kiøbe Summen 3000 rl<br />
Reede Penge 200 rl<br />
Dend indehavende Boe som af os samtlig<br />
blev <strong>efter</strong>set, kand beløbe sig til<br />
følgende:<br />
Sølv for 90 rl<br />
Linnet, nembl. Lagen, Duge og Servietter<br />
samt Gardiner. 70 rl<br />
Sængeklæder til med Omhæng til Sænge 160 rl<br />
Kaaber og Messing 24 rl<br />
Tin 20 rl<br />
Jernfang og Bliktøy 10 rl<br />
Speile og Træboeskab 106 rl<br />
Summa Boets formue 25930 rl<br />
Hvorimod angav Enke Manden, der hæftede<br />
paa Boen <strong>efter</strong>følgende Gield, Nembl.<br />
1. Kiøbe Summen for Gaarden 3000 rl<br />
2. Til Guldslageren <strong>efter</strong> Regning 600 rl<br />
3. For Olie og Farver ligeledes <strong>efter</strong><br />
Regning 250 rl<br />
4. Kræmmer Regninger for Klæde og Videre 300 rl<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 11 of 19
5. for Tømmer og Muur Matrialer <strong>efter</strong><br />
Regning 350 rl<br />
6. Tømmer og Muur Mester Regninger 150 rl<br />
7. Sne<strong>dk</strong>er, Blytekker og Smede Regninger 230 rl<br />
8. Glarmester og Steenhuggere Regninger 160 rl<br />
9. Issen Kræmmer Regninger 70 rl<br />
Videre Erklærede hand at være skyldig<br />
til een og anden som ej med Regninger ere<br />
in<strong>dk</strong>ommet der nok vilde beløbe sig i det<br />
mindste til 250 rl<br />
Dend Sal. Koenes Begravelse har kosted,<br />
og hvorfore <strong>efter</strong> Loven bør gives Væderlag300 rl<br />
Dette Skiftebrevs Bekostning i Henseende<br />
til Stemplet Papier og Skifte Salarium<br />
samt Gienparter af dette Skiftebrev an-<br />
føres for 200 rl<br />
Er som fragaaer Indtægten, og hvorimod<br />
<strong>efter</strong> Billighed ikke kand være noget at<br />
erindre den Summa 5860 rl<br />
Og altsaa bliver til Deeling 20070Rdl<br />
Af disse foranførte Tyve Tusind og<br />
halvfierdsindstyve Rixdaler tilkommer Enke<br />
Manden S r Gabriel Ferdinant Milan det<br />
halve som er 10035 rl<br />
Og den øvrige halve skal Hans 5 umyndige<br />
Børn nembl. Een Søn og fiire Døttre, som<br />
saaledes imellem Dennem <strong>efter</strong> Loven deeles:<br />
1. Nyder Sønnen Christian Ulrich som er udi<br />
sit 5 te Aar, een Broderlod, eller 1/3<br />
deel, der beløber sig til 3345 rl<br />
2. Anna Fridericha, der er udi sit<br />
Alders 18 de Aar 1672 rl 3m<br />
3. Elsebeth, som er udi 9 Aar 1672 rl 3m<br />
4. Stine 2) Maria udi sit Alders 8 Aar 1672 rl 3m<br />
5. Anna Catrine som er 1½ Aar gammel 1672 rl 3m 10035 rl<br />
Tilsammen for bemelte 20070Rdl<br />
Iøvrigt blev det af Enke Manden S r Milan vedtaget og indgaaet at Hand af sin Lod, vilde give til<br />
hver af forbemeldte sine Døttre 327Rdl 3mark, saa at Een Hver af Dem kand have 2000 Rdl. Der<br />
bliver ialt for De 4 re Døttre, som Dem saaledes gives 1310 Rdl, for hvilken Summa saavelsom for<br />
det øvrige Børnene tilladede Hand lovede at stille ve<strong>dk</strong>om-<br />
mende nøyagtig forsikkring, og blev det ellers afhandlet og af ham tilstaaet, at hand i Stædet for<br />
Renters Svarelse af den Capital Børnene nyder, beløbende sig til 11345Rdl, vilde forsyfne og<br />
opdrage Dennem saaledes som Hand for Gud og eenhver vil være gestændig, saa længe De ere<br />
umyndige og hos hannem maatte forblive. Videre lovede Enke Manden S r Milan at være<br />
ansvarlig til Ald dend Gield som maatte hæfte paa Boen, om endskøndt samme kunde være<br />
høyere end anført Er, samt paa behørig Stæd strax at indlevere een Gienpart af dette Samfrænde<br />
Skifte.<br />
Saaledes passeret og forrettet tilstaaes under Vores Hænder og Zignetter, ligesom og samtlige<br />
tilstædeværende underskriver og forseigler.<br />
København Datum ut supra<br />
Hans F.C. Milan<br />
Lillievang<br />
som tilsyns Værge<br />
Jens Mørch<br />
Elsebet iensd. Ibsen Mørchs<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 12 of 19
som lauværge<br />
Hans<br />
Lillievang<br />
G.F. Milan<br />
Høj og Velædle Magistratens .... mit eget Salarium af dette Samfrænde Skifte Brev er til hver<br />
især betalt paa Raadstuen den 21 August 1748.<br />
Mit Sallarium som Byefoged er mig rigtig betalt.<br />
Kiøbenhafn d.21 de Augusti A o 1748<br />
? Fisker<br />
Anno 1748 den 11 Novembr. blev dette Samfrænde Skifte Brev foreviist i Overformynderiet, og<br />
der<strong>efter</strong> er indbemelte Umyndige Børns tilfaldne Møderne Arv og tillagte Gave i aldt Capital<br />
11345 Rixdl.Cour. tilligemed dend derfor af deres Fader og Formynder S r Gabriel Ferdinand<br />
Milan meddeelte Forsikkring, behørig annoteret i Overformynderbogen Lit r P. pag 251<br />
Testerer<br />
Sven Jørgensen<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 13 of 19
6. Bilag til skiftet<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Gabriel Ferdinand Milans enke Fridericha Wesling døde d.23 maj <strong>1794</strong> og da boet indeholdt mange værdier, opstod der stor<br />
diskussion om hvem der var retmæssige arvinger, så skiftet blev først afsluttet 3 år senere d. 25 november <strong>efter</strong> retssag først i<br />
Landsretten og der<strong>efter</strong> i Højesteretten.<br />
Efter G.F. Milans første kone Ane Marie Jensdatter Mørks død d. 10 apr. 1747 fik G.F. Milan d. 29 april 1747 kongelig<br />
tilladelse til at sidde i uskiftet bo, mod at foretage Frændeskifte ved nyt giftemål. Han havde med A.M. Mørk fået 15 børn, heraf<br />
de 10 døde under det 18- årige ægteskab.<br />
D. 2. august 1748 blev der lavet en ægtepagt og d. 16 august blev de gift.<br />
D. 17 august blev der foretaget Frændeskifte. Ved Frændeskiftet havde G.F. Milan 10.035, rigsdaler <strong>efter</strong> at børnene havde fået<br />
andre 10.035 rigsdaler, medens F. Wesling ingen midler havde, hvorfor de var enige om at kun G.F. Milans 5 børn og eventuelle<br />
børn i det nye ægteskabskulle arve. I Tilfælde af at Fridericha Wesling døde først skulle og ikke havde nogen livsarving skulle<br />
Gabriel Ferdinand arve hele Fællesboet, som da kun skulle deles mellem hans børn, og hvis han døde først skulle hun sidde i<br />
uskiftet bo.<br />
Hans Jacob Lemming sendte et Pro Memoria på 3½ foliosider til skifteretten. Heri argumenterede han for at hans kone Elsebeth<br />
skulle have 1/3 del og Christian Ulrich 2/3 del af den halve arv fra G.F. Milan, og den anden halvdel fra Fredericha Wesling<br />
skulle Elsebeth og Christian dele og ingen andre kunne gøre krav på arv.<br />
Sagen blev indbragt for Landsretten og her<strong>efter</strong> for Højesteret, som d. 12 maj 1796 stadfæstede Landsrettens dom, som sagde at<br />
af G.F. Milans 5 børn skulle kun de tre børn som overlevede ham samt deres arvinger være arvtagere.<br />
Arvingerne blev således:<br />
Christian Ulrichs enke Cathrine Marie Dyring som fik 17/64 del af arven<br />
Hans børn Anna Friderica - - 5/64 --<br />
Lovise Ulricha - - 5/64 --<br />
Frederica Caroline - - 5/64 --<br />
Elsebeth - - ¼ --<br />
Kirstine Marie’s ven Iver Winther iflg. Testamente ¼ --<br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 14 of 19
7. Dokumentet Side 1<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 15 of 19
8. Dokumentet Side 2<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 16 of 19
9. Dokumentet Side 4<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 17 of 19
10. Hans Lemming Tegning<br />
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 18 of 19
Skifteretssagen<br />
<strong>1794</strong> - 17<strong>97</strong><br />
Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 19 of 19