SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk

SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND MILAN.s ENKE 

FREDE RICA WESLING 

Skifteretssagen 

1794 - 1797 

Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 Page 1 of 19

Indholdsfortegnelse 



1. HANS LEMMINGS ARGUMENTATION. ....................................................................................................4 

2. ÆGTEPAGTEN.................................................................................................................................................9 

3. FRÆNDESKIFTE ...........................................................................................................................................10 

4. BILAG TIL SKIFTET.....................................................................................................................................14 

5. DOKUMENTET SIDE 1 ................................................................................................................................15 



8. HANS LEMMING TEGNING .......................................................................................................................18 


1. Skiftet 

Skifteforretningen er foretaget under Helsingør Byfoged, og er påbegyndt med en skiftesession og 

forsegling d.23 Maj 1794 samme dag, som Frederica Wesling døde. Skiftet blev først afsluttet over 3 

år senere d.25 Nov 1797. 

Der var to hovedårsager til den langvarige behandlingstid. Den ene var , at datteren Christine Marie 

Milan testamenterede alt til en ven, som gjorde krav på at skulle arve, idet han, 9 år efter hendes død, 

fremviste et testamente underskrevet af Christine Marie. Dette testamentes ægthed blev draget i tvivl, 

da Christine Marie på tidspunktet for testamentets oprettelse var dødssyg og derfor "ikke var ved fulde 

Sinds Kræfter". Hun døde 3 uger senere. Der blev ført retssag som følge af krav fra datteren Elsebeth 

Milans anden mand Hans Lemming, som på sin kones vegne skrev en redegørelse på 3½ tætskrevne 

foliosider, hvori han gjorde rede for sit syn på sagen til skifteretten og krævede 1/3 del af arven. De 

eneste arveberettigede var efter hans mening kun Elsebeth og Christian Ulrich.s børn idet de andre 

børn var død barnløse. Lemming er angivet at være færgemand ved Guldborg, men det giver et os et 

helt forkert billede af ham, for han var garanteret ikke en mand der sad og trak i en åre eller et skøde. 

Dette ses af, at hans håndskrevne indlæg er skrevet med ualmindelig flot skrift, ligesom den på 

nedenfor viste opstilling af famlierelationerne må være udført af en mand med uddannelse. 

Indlægets ordforråd og argumentation tyder på at han har haft en juridisk uddannelse. løvrigt havde han 

en gård "Wilhelmsdahl". Ifølge Trap sognets største gård. Lemmings krav førte til at sagen gik fra landsretten 

til højesteret, hvor Lemming tabte sagen. 

Den anden grund til skiftets varighed var en stor brand i København, som rasede fra d.5-7 juni 1795, 

altså allerede eet år efter Christiansborgs brand. G.F.Milan havde pant i en del af de huse, som brændte 

og først efter mange skriverier og efter udbetaling af forsikringerne, kunne boet få panterne 

udbetalt.Ejendommene i Helsingør, samt møbler og diverse inventar blev solgt ved en offentlig 

auktion, og i den anledning blev der trykt et katalog på 32 sider over inventaret. 

I sagen indgår et "Frændeskifte" (se side 15) dateret 21 Aug 1748 efter G.F. Milans første kone Anna 

Maria Mørk, med hvem han havde 15 børn, nemlig 13 piger og 2 drenge. Af disse var der på dette 

tidspunkt kun 5 levende børn tilbage, nemlig 4 piger og l dreng. I følge ministerialbogen for Hellig 

Geist var dødsårsagerne blandt andet tuberkulose, slag, tænder osv. Jeg tror, at een af grundene til den 

store børneflok var, at G.F. Milan nærede et brændende ønske om at få en mandlig arving, thi de første 

11 børn var piger. 

Formuen blev i 1748 i forbindelse med frændeskiftet gjort op til 13.345 Rdr. og heraf var Christian 

Ulrich.s andel sat til 3.345 Rdr.hvilket var en broderpart, og søsterparterne var på det halve, som det 

var skik og brug. 

Den originale ægtepagt mellem Gabriel Ferdinand Milan og Frederica Wesling ligger også i papirerne, 

og spillede en afgørende rolle i skiftet i 1794-1797. Ægtepagten er konfirmeret af kongen d.21 marts 

1749, og fik dermed gyldighed, som var det en lov. Resultatet blev derfor, at døtrene Elsebeth og 

Kirstine Marie hver arvede 1/4-del af arven, som var på 62455 Rdl,4 mark,33 skilling, et beløb ,som 

idag meget groft skønnet ville svare til ca 5~ millioner. Sønnen Ulrich 

Christians arvinger fik broderparten, der var dobbelt så stor. Hans part blev delt med halvdelen til hans 

enke Cathrine Dyring og den anden halvdel blev delt mellem de 3 endnu levende døtre. 

Se i øvrigt supp.milan.pdf hvor hele domsudskriften er oversat. 




2. Højesteretsdommen 




3. Hans Lemmings argumentation. 



Paa det Skifte-Retten desto bedre kan bedømme, baade hvorvidt HEr: Mækler Winther 

(:paa Grund af det udi Skifte=Sessionen i min Sl: Svigermoder Frue Milans Boe d: 12 Jun: 

sidstleden fremlagte Testamente i Henseende til hvilket HEr Assessor Schou har 

forbeholdt mig de fornødne indsigelser:) kan være berettiget til at paastaae nogen Arv i 

bemeldte Boe, samt og hvorledes med denne Boes Deling i øvrigt vil blive at forholde, maa 

jeg anmærke følgende : 

Da min Sl: Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan skiftede med sine Børn af 1ste Egteskab 

med Anne Marie Mørck, som døde 1747, havde han i alt 5 Børn : 1 Søn Christian Ulric og 4 

Døtre : Anna Friderica, Elsebeth eller Elisabeth, Christine Marie og Anna Catrina, som sees 

af det den 17 Aug : 1748 affattede Samfrænde=Skifte=Brev, som den 14 Jun:d:A: her ved 

Skiftet er fremlagt. 

Af disse døde 2de Døttre førend deres Fader. Anna Frederica nemlig, som var gift med 

Chirurgus Zielefeldt, døde den 4 Jan 1774 og Anna Catrina, gift med Beck, den 11 Nov. 

1767: begge uden at efterlade sig Livs Arvinger (See vedlagte Vidne=Forhør Lit A og 

Extract af Olai Kirkes Ministrial=bog Lit: B) 

Sønnen Christian Ulric Milan døde den 16 Apr: 1783. Af hans Børn lever 3de Døttre: Anne 

Friderica, Lovise Ulricha og Friderica Caroline. De andre 2de nemlig Anne Christine og Inger 

Marie ere døde i deres Barndom; den første d. 13 Januar : 1792 og den sidste d. 9 Apr: 

1783. 

Hans Enke Catrine Marie Dyring er nu gift med HEr : Carl Lemback (see foranførte Lit: A og 

B samt Extract af Søeborg og Gilleleje Ministerial=Bogen Lit: C) 

Datteren Christine Marie Enke af Davidsen døde i Aaret 1785 uden at efterlade sig Livs 

Arvinger (see Lit: A). Paa Grund af foranførte Testamente har Mækler Her Iver Winther 

anmeldt sig som Arving paa hendes vegne. 

Den eneste endnu levende Elsebeth eller Elisabeth var først gift med Lorents Floor, Præst i 

Vaaelse her paa Falster; Af hvilket Egteskab 1 Søn og 7 Døtre endnu lever. Efter hans Død 

skiftede hun med disse sine Børn d. 24 Oct : 1777, som sees af vedfølgende 

Samfrænde=Skifte=brev (hvilket jeg naar Skifteretten har deraf erfaret foranførtes 

Rigtighed, udbeder mig tilbage med Paategning at samme er foreviist) I samme Aar d. 28 

Nov: indlod hun sig i Egteskab med mig, og have vi tilsammen 1 Søn og 1 Datter, som endnu 


lever (see Extraxt af Brarup Kirkes Ministerial=Bog Lit: D) 



Min Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan giftede sig 2 den Gang i Aaret 1748 med min nu 

afdøde Svigermoder Friderica Wesling. Han døde d. 3 Nov: 1777 uden at efterlade nogen 

Børn af dette sidste Egteskab Hvorpaa Hun døde d. 23 Maj : sidstafvigte ( see foranførte 

Lit: A:og B) 

Paa det alt dette desto bedre kan oversees, har jeg desangaaende udkastet vedlagte 

Schema (Lit: E) 

Førend min Sl: Svigerfader indtraadte i Egteskab med sin nu afdøde sidste Hustrue 

Friderica Wesling oprettede de d. 2 Aug: 1748 en Egtepagt, som d. 21 Mart: 1749 

allernaadigst blev confirmeret; hvilken her ved Skiftet d. 14 Jun: sidstleden er fremlagt. 

Denne Egtepagt indeholder: At saafremt Han, nemlig min Svigerfader, først ved døden 

afgik, skulde det være hende tilladt at hensidde i uskiftet Boe, saa at de Børn, han i 1 ste 

Egteskab havde avlet, eller deres Formyndere og Værger, eller de Børn han med hende 

maatte avle, ingen Ret skulde have til at paastaae noget Skifte eller Deling saalænge hun til 

sin og Børns Nytte og Fordeel conserverede Boets Midler og derover førte en fornuftig 

Direction, og naar hun døde, skulde Boet deles mellem hans Børn af forrige Egteskab samt 

dem han med hende maatte avle, da enhver i saa Fald skulde nyde sin Lod efter Loven. Men 

dersom han ikke efterlod Børn eller Livs Arvinger med hende, da skulde Børn af 1 ste 

Egteskab nyde og beholde det hele og ganske Boes Formue, som da skulde deles mellem dem 

eller deres Arvinger. Hvorimod dersom hun først døde uden Livsarvinger, skulde han allene 

være berettiget til fælles Boe, saa at hendes Arvinger ikke blive berettigede til nogen Arv 

efter Hende etc: 

At min Svigermoder med denne Egtepagt ingenlunde har fraskreven sig den hende (i Følge 

det mellem Egtefolk efter Loven værende Fælledsskab i Eiendom og Formue) tilkommende 

Andeel af Boet – det sees tydeligt ei alene deraf at det kaldes Fælleds Boe, men især 

bevises det af disse Ord: det tillades hende at hensidde i uskiftt Boe, saa at Børnene ikke 

have nogen Ret at paastaae Skifte eller Deling, saalænge hun conserverer Boets Midler og 

derover fører en fornuftig Direction. At hensidde i uskiftet Boe var altsaa et Beneficium, 

som hun ikke kunde miste uden ved slet at bestyre fælles Boe. Men var det et Beneficium, 

maa det og følge, at hun, saasnart hun selv vilde, havde kundet renoncere derpaa og i Følge 

L: 5-2-20 Kunde paastaaet Boens lige Skifte og Deling; da hun i saa Fald vilde været 

fuldkommen raadig over den hende med sligt Skifte tilfalden Halvdel af Boen. I modsat 

Tilfælde, nemlig hvis hun skulde have renonceret paa sin Andel i Boet, maatte Egtepagten 

have fastsat, hvorledes Midlerne, om hun førte slet Oeconomie, burde være anden Opsigt 

og Administration undergiven, hvad hende til Underholdning aarlig burde tilstaaes, og saa 

fremdeles. – Men derom mælder Egtepagten ikke det mindste. 




Det er da klart, at hun med Egtepagten ingenlunde har renonceret paa hendes Andel af 

fælles Boe, men at hun lige til sin Døds Dag har været Ejer af samme. Men deraf følger 

igien, at den hele af hende efterladte fælles Boe bør ved Skiftet behandles saaledes, at 

der giøres Forskiel paa hans nemlig min Sl. Svigerfaders Andel af fælles Boe og paa hendes 

Andel af samme. 

Hvad min Sl. Svigerfaders Andeel anbelanger, da kan jeg ikke indsee, at HEr Mækler 

Winther kan som Arving af Madam Davidsen efter forberørte Testamente, have nogen lovlig 

Paastand paa samme thi for det første er det saare uvist, om dette Testamente vitterlig 

indeholder Madam Davidsens sidste Villie. Det er af 12. Jul: 1785 og confirmeret Maaneds 

Dagen derefter d. 12 Aug: efter at hun allerede var død. Det sees deraf, at dette 

Testamente er skrevet, da hun laa i sin sidste Sygdom Kort før hendes Død; men ingen af 

Vitterligheds Vidnerne have mældt om, at hun den Tiid var ved fuld Sinds Kræfter. Deres 

Paategning siger allene: ”At det blev af Madam Davidsen tilstaaet, efterat Indholden var 

hende bekiendtgiort, at være hendes sidste Villie” men denne Tilstaaelse kunne hun gierne 

giøre, uden at være med fulde Sinds Kræfter, og manglede hun disse, Kan man ei heller 

være vis paa at dette var hendes sande Villie. Besyndeligt er det og, at der ved denne saa 

vigtige Handling ikke var tilstede enten hendes da levende Farbroder Maler Milan i 

Kiøbenhavn, eller nogen af hendes der værende Søskende=Børn, afgangne Maler Bræstrups 

Børn, ja ikke engang hendes Siele=Sørger; men blot 2 de ubekiendte Mænd. For det andet 

om dette Testament endog virkelig indeholdt hendes sande Villie (hvilket jeg dog paa 

foranførte Grunde ingenlunde kan tilstaae) kunde det dog ikke give HEr Winther Rettighed 

til nogen Arv efter min Svigerfader. Thi hun kan ei borttestamentere til en anden den Arv, 

hun ei selv haver Ret til. Men at hun ei havde nogen Ret til at arve noget, saasom hun døde 

førend min Svigermoder, sees af disse Egtepagtens Ord: ”Naar hun (nemlig nu afdøde Frue 

Milan) ved Døden vorder bortkaldet, deles Boet mellem de Børn, jeg i forrige Egteskab avlet 

haver, saavelsom mellem dem, jeg med hende maatte avle, da enhver i saa Fald nyder sin Lod 

efter Loven: Men skulde jeg ikke efterlade børn eller Livsarvinger med hende, nyder og 

beholder mine Børn udi forrige Egteskab det hele og ganske Boes formue, som da deles 

mellem dem eller deres Arvinger” 

Disse Ord nemlig vise tydelig, at ingen kunde arve noget af den hele Boe ( altsaa ligesaalidt 

af min Svigerfaders som af min Svigermoders Andeel deraf), uden de af min Svigerfaders 

Børn eller Descendenter ( eller som han og siger: Børn eller Livsarvinger), som vare til , naar 

hun ved Døden afgik. Følgelig Kan Madam Davidsen, som er død 1785 altsaa 9 Aar før min 

Svigermoder, ikke være berettiget til nogen Arv, og altsaa heller ikke overdrage den til 

nogen anden. 

Vel kunde herimod indvendes, at Arven efter min Svigerfader burde betragtes som falden 

Arv, siden Madam Davidsen har overlevet ham, og at hun altsaa disponerer derover. Men 

denne hende ved Lovens almindelige Disposition tilkommende Frihed er hævet ved den 

specielle Lov nemlig den Kgl. Confirmerede Egtepagt, hvilken som er senere Lov i denne Sag 

maae gielde. 




Ikke heller kan Svigerfader siges at have, ved at indskrænke denne Frihed, begaaet nogen 

Ubillighed imod sine Børn. Den store Fordeel han ved Egtepagten forskaffede dem, at de 

nemlig i sin Tiid ogsaa skulde nyde deres Stedmoders Andeel af Boet, holdt dem 

fuldkommen skadesløse for denne Indskrænkning i Henseende til Fæderne-Arven. Overalt 

viser hel Egtepagten, at begges Hensigt gik ud paa at ingen skulde arve noget af deres 

fælles Boe, undtagen min Svigerfaders Livs Arvinger, derfor blev hendes Arvinger ganske 

udelukte fra ald Arve=Rettighed. 

Men denne Hensigt vilde ganske eluderes(?) og tilintetgiøres, naar en Fremmed saaledes ved 

Testamente kunde indsættes. 

Da altså Hr Winther paa Madam Davidsens Vegne ikke kan tilkomme nogen Arv af min 

Svigerfaders Andel af Boet, og de øvrige 2de Døttre ligeledes ere døde uden Livs Arvinger, 

bliver ingen andre arveberettigede, end min Hustrue og hendes Sl: Broder Christian Ulric 

Milans Arvinger, imellem hvilke denne Andeel i Følge Lovens 5-2-29 og 34 vil blive saaledes 

at dele, at min Hustru tilkommer ¹/ ³ eller en Søsterlod og hendes Broders Arvinger de 

øvrige ²/ ³ Dele eller en Broderlod. 

Hvad derimod min Svigermoders Andeel af Boet angaar, da kan i Følge ovenanførte 

Egtepagtens Ord, aldeles ingen Tvivl være, at jo samme ligeledes allene tilkommer min 

Hustrue og fornævnte hendes Broders Arvinger; dog med den Forskiel, at da denne Arv er 

testamentarisk og tilfalder dem efter deres Stedmoder, altsaa efter en Person, som ei kan 

henregnes blant Forældre eller Oldefædre opad, saa vil i Følge L5-4-13 samme blive at dele 

i lige Lodder imellem dem og altsaa min Hustrue deraf tilkomme Halvdelen og hendes 

Broders Arvinger den øvrige Halvdel. Thi blive min ærbødige Paastand: 

”At Mækler HEr Iver Winther kjendes uberettiget til paa afgangne Madame Davidsens 

vegne at tage nogen Arv i Frue Frederica Milans og forhen afdøde Mands Borgemester 

Gabriel Ferdinand Milans Boer. Men at derimod disse samtlige beholden Midler deles i 2de lige Dele, og at den 1ste Halvdel deraf, som min Sl Svigerfaders Andeel maa skiftes mellem 

min Hustrue Elsebeth Lemming født Milan og hendes afdøde Broder Christian Ulric Milans 

Arvinger, saaledes at min Hustrue deraf maa tillægges en Søster=Lod eller En Trediedeel 

og fornævnte Hendes Broders Arvinger en Broder-Lod af de 2de øvrige Trediedele; Men at 

derimod den 2den Halvdeel af Boet, som min afdøde Svigermoder Friderica Milans Andeel, 

maa deles i lige Lodder mellem fornævnte min Hustrue og hendes Broders Arvinger, 

saaledes at hun deraf bekommer den ene halve Deel og de den anden halve Deel” 

Og saaledes indlader Sagen, under fornøden Forbeholdighed til Skifte=Rettens Dicision. 

Wilhelmdal d. 24 Sept 1794 

H.J Lemming 

Bent Madsen • Issue 1.0 • 2005.11.11 

Page 8 of 19

4. Ægtepagten 

F5 Tyve Rigsdaler Vii Friderich den Femte 

1749 af Guds Naade, Konge til Danmark 

og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og 

Dytmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle vitterligt: at, eftersom hos os 

allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret Vores allernaadigste Confirmation paa efterskrevne 

Foreening eller Ægte-Pagt, Lydende Ord efter andet, som følger: 

Vi underskrevne haver indgaaet og oprættet efterfølgende Foreening eller Ægte-Pagt, nemlig: Jeg 

GABRIEL FERDINAND MILAN, allernaadigst beskikkede Hof-Forgylder, tilstaaer herved 

saaledes at være bleven foreenet med min Kiæreste, Jomfrue FRIDERICA WESLING,/: og paa 

hvilken maade vi agter at indtræde udi Ægteskab:/ at, dersom jeg ved Døden, førend hun, skulde 

vorde bortkaldet, tillader jeg hende sin Livs Tiid, at hensidde udi u-skift Boe, saa at de Børn jeg 

udi forrige Ægteskab have avlet, eller deres Formynder og Værger, eller de Børn jeg med hende 

maatte avle, ingen Ræt skal have til at paastaae nogen Skifte eller Deeling efter min Død, saalænge 

hun, til sin og Børns nytte og Fordele, conserverer Boets Midler, og derover fører en fornuftig 

Direction; og, naar hun ved Døden maatte vorde bortkaldet, deles Boen imellem de Børn, som jeg 

udi forrige Ægteskab avlet haver, saavelsom imellem de, jeg med hende maatte avle, da enhver i 

saa fald nyder sin Lod efter Loven; 

Men skulle jeg ikke efterlade Børn eller Livs Arvinger med hende, nyder og beholder mine Børn 

udi forrige Ægteskab den heele og gandske Boes Formue, som da deeles imellem dem eller deres 

Arvinger. 

Dette foranførte indgaaer jeg FRIDERICA WESLING, og derforuden herved declarerer, at, 

dersom jeg, førend min Kiereste, bemældte S r MILAN ved Døden skulde vorde bortkaldet, naar 

Vi udi Ægteskab ere indtræd, og jeg ikke skulle efterlade mig Livs Arving, skal og maa hand 

alleene være berættiget til Fælles Boet, og det uden nogen Registrering og Vurdering eller anden 

Rættens Behandling, alt saaledes: at mine Arvinger ingen Ræt eller Rættighed skal have til at 

paastaae nogen Arv efter mig, i hvad Tilfælde det end maatte være, men Boen at tilhøre ham 

alleene, som hans rætte og eeneste sande Eyendeel, da det er bekiendt, at jeg ikke tilbringer ham 

Midler; Dog giver min Kiæreste, ermældte S r MILAN i saa fald til min kiære Moder, ALHED 

INGEBORRE EISENBERG Salig Cancellie,Raad Weslings, om hun da maatte være i Live, 

den Summa-100 Rdr skriver ET HUNDREDE RIGSDALER Courant. Dette som saaledes af Os 

paa begge Sider er indgaaet og besluttet, forhaaber Vi allerunderdanigst, Hans Kongelig Majestet 

allernaadigst confirmerer, da samme af os med egne Hænder er underskrevet, samt Vores Signeter 

hostrykt, og til end ydermeere Bestyrkelse, haver jeg FREDERICA WESLING formaaet min 

kiære Broder HANS WESLING med mig at underskrive og forseigle, ligesom og Bygnings- 

forvalter S r Thomas Frandsen Norup, og HøyesteRæts Advocat S r Horns Fuldmægtig, Rasmus 

Friis, efter Anmodning, med Os til Vitterlighed underskriver og forseigler. 

Kiøbenhavn den 2 den Augusti 1748 

G:F: Milan LS Fridericha Wesling LS 

Efter min kiære Søsters Forlangende, underskrives dette med hende, som hendes Broder, H. 

Wesling LS 

at foranførte af S r Milan og Jomfrue Wesling saaleedes er indgaaet og af dem selv underskrevet, 

det tilstaaes efter Forlangende af T:F: Norup LS R: Friis LS. 

Da denne Foreening, som imellem S r Milan og Kiæreste er oprættet, sigter til hans Børns Beste 

udi forrige Ægteskab, for hvem Vi ere fødde Værger, og haver forrættet og bievaanet det imellem 

ham og Børn skeede SamfrændeSkifte, Saa er tillige Vores allerunderdanigste Ansøgning, at Deres 

Kongelig Majestæt allernaadigst samme ville confirmere. 

Kiøbemhavn den 23 Septembris 1748 

Friderich Carl Milan LS Jens Pedersen Mørck LS 

Da ville Vi forskrivne Foreening eller Ægte-Pagt, udi alle dens Ord, Clausuler og 

Puncter,saasom den heroven indført findes, allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa 

og hermed confirmere og stadfæste; Dog Siette og Tiende Penge, samt ald anden Os 

tilkommende Arvefalds Rættighed i alle maader uforkrænket; 




Forbydendes alle og enhver herimod, eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen 

maade Forfang af giøre, under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg 

udi Vores Kongelig Residentz-Stad Kiøbenhavn den 21 de Martii A o 1749 

Under Vor Kongelig Haand og Signet 

Friderich R 

5. Frændeskifte 

F5 Halvtrediesinds tyve Rigsdaler 

1748 

Anno 1748 Den 17 Augusti, haver Vi underskrevne efter Anmodning, jeg Hans Lillievang 

Borger og Lærretskræmmer her i Staden, og jeg Friderich Carl Millan Borger og Mahler her 

sammesteds, indfundet os hos Hofforgylder S r Gabriel Ferdinant Milan for med Hannem som 

Borger og Broder at handle og slutte een Skifte forhandling om den Arv, Hans Børn kan 

tilkomme efter Hans Sal. Hustrue Anna Maria Mørck Børnenes Moder, og det I Anledning af 

Hans Kongel. Mai sts Allernaadigste Bevilling af 29 de April 1747 Lydende Ord til andet saaledes: 

F5tus 4 Rixdaler 

1747 

Vii Friderch den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og 

Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten , Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og 

Delmenhorst; Giøre Alle Vitterligt, at Vi efter Gabriel Ferdinant Milan, vores Hof- 

forgylders Ansøgning og Begiering allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed 

bevilge og tillade, at Hand forinden Rettens Middels forseigling, Registrering og Vurdering 

efter Loven, med hans og hans ved døden afgangne Hustrues sammenavlede umyndige Børn, 

udi uskift Boe maa blive besiddende, saalænge hand i eenlig Stand forbliver, og om hand 

imidlertiid skulle blive til Sinde, at skifte og deele, maae hand selv indbyrdes med 

Samfrender handle og slutte een Skifte Forsamling om den Arv som bemelte hans Børn, efter 

hans Hustrue Børnenes Moeder kand tilkomme, som hand med dennem til Børnenes Gavn 

bæst kunde foreenes, foruden Rettens Middels Overværelse eller videre Registrering og 

Vurdering efter Loven, dog have bemelte Samfrender et skriftlig Instrument derover at 

forfatte, som billigt kan være, og de i fremtiden naar Børnene kommer til deres Myndige Aar 

eragte at kunde forsvare; 

Og Ville Vi herhos allernaadigst have befalet dem, som dette Skifte i saa Maader 

forrettendes vorder, at de i alle Maader holde sig den 1 te Articul udi den om adskilligt 

Justitien Vedkommende, den 31 Marts 1719 allernaadigst udgangne Forordning 

allerunderdanigst efterretlig, hvilket og skal skee af den Øvrighed og Rettens Betiendte som 

det ellers kunde tilkomme samme Skifte at forrette, for saa vidt bemelte Articul dem angaaer, 

som og derover intet i deres Rettighed skal afgaae. 

Forbydendes Alle ig Eenhver herimod eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen 

Maade Forfang 1) at giøre, under Vor Hyldest og Naade. Giort paa Vort Slot Christiansborg 

udi Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn d.29 Aprilis 1747. 

Under Vor Kongelig Haand og Signet 

L.S. Frederik R 

R /P.L.v..Holstein 

Hof-Forgylder Gabriel Ferdinant Milan bevill. at sidde i uskifte Boe og skifte med Samfrender. 

Paa Børnenes Veigne var overværende dend Sal. Kones Brodersøn navnlig S r Jens Mørck 

Borger og Skræder her i Staden, saa var og til stæde Børnenes Mormoder Madame Elsebeth Sal. 

Jens Ibsen Mørchs, og blev da i allerunderdanigst følge af allerhøyst bemelte Kongel. 

Allernaadigst Bevilling foretaget efterfølgende Skifte Behandling. 

Enke Manden S r Milan foreviiste efterskrefne Gields Breve Nembl. 

1. S r Søren Brochs Panteforskrivning af 

27 Juli sidstl. stoer Courant 5800 rl 




2. S r Salomon og Mejer Umia Deres Pante- 

forskrivning af 23 de Janv.1747 paa 2000 rl 

3. S r Jens Brestrups Panteobligation af 

17 sidstl. paa anden Prioritet stoer 600 rl 

4. S r Poul Nissens Panteforskrivning af 

11 te Juni 1745 paa 700 rl 

5. S r Jørgen Hansens Panteobligation af 

11 te Juni 1742 stoer 1600 rl 

6. S r Henrick Copis Obligt. med anden 

Prioritets Ret udi Hans Brøggergaard, 

dateret 11 Dec. 1745, paa 1000 rl 

7. S r Conrad Neimands Panteforskrivning 

af 11 Juni 1743 stoer 2300 rl 

8. Knud Haagensen Tømersvends Pante- 

obligation af 11 Dec 1741 paa 1000 rl 

9. S r Jørgen Giesings Panteforskrivning 

af 11 Juni 1743 paa 2400 rl 

10. Hr.Cancellie Raad Banner Mathiesens 

Panteobligation af 11 Juni 1743 stoer 2000 rl 

11. S r Thor Erlandsens Panteforskrivning 

af 11 Juni 1745 paa 2000 rl 

Visse foranførte Panteobligationer ere 

alle paa første Prioritet undtagen N o 3 

og 6 og Renten deraf at være betalt til 

11 de Juni sidstleden.- 

Hernæst fremlagte 2 de Actie Breve udi 

det Kongel. octrierede Danske Vestindiske 

og Guineiske Compagnie af 11 Juni 1747 

hvorpaa er skeed indskud pr Actie 300 rl 600 rl 

Nok 2 de ¼ Actier udi Sukker Raffinade- 

riet, og af 11 Juni 1747 paa hvilke er 

giort indskud,nembl. paa Eenhver 125Rdl er 250 rl 

Hans iboende Gaard som hand for kort 

tiid siden haver tilforhandlet sig, ifølge 

det af ham foreviiste Skiøde, ansættes 

for Kiøbe Summen 3000 rl 

Reede Penge 200 rl 

Dend indehavende Boe som af os samtlig 

blev efterset, kand beløbe sig til 

følgende: 

Sølv for 90 rl 

Linnet, nembl. Lagen, Duge og Servietter 

samt Gardiner. 70 rl 

Sængeklæder til med Omhæng til Sænge 160 rl 

Kaaber og Messing 24 rl 

Tin 20 rl 

Jernfang og Bliktøy 10 rl 

Speile og Træboeskab 106 rl 

Summa Boets formue 25930 rl 

Hvorimod angav Enke Manden, der hæftede 

paa Boen efterfølgende Gield, Nembl. 

1. Kiøbe Summen for Gaarden 3000 rl 

2. Til Guldslageren efter Regning 600 rl 

3. For Olie og Farver ligeledes efter 

Regning 250 rl 

4. Kræmmer Regninger for Klæde og Videre 300 rl 




5. for Tømmer og Muur Matrialer efter 

Regning 350 rl 

6. Tømmer og Muur Mester Regninger 150 rl 

7. Snedker, Blytekker og Smede Regninger 230 rl 

8. Glarmester og Steenhuggere Regninger 160 rl 

9. Issen Kræmmer Regninger 70 rl 

Videre Erklærede hand at være skyldig 

til een og anden som ej med Regninger ere 

indkommet der nok vilde beløbe sig i det 

mindste til 250 rl 

Dend Sal. Koenes Begravelse har kosted, 

og hvorfore efter Loven bør gives Væderlag300 rl 

Dette Skiftebrevs Bekostning i Henseende 

til Stemplet Papier og Skifte Salarium 

samt Gienparter af dette Skiftebrev an- 

føres for 200 rl 

Er som fragaaer Indtægten, og hvorimod 

efter Billighed ikke kand være noget at 

erindre den Summa 5860 rl 

Og altsaa bliver til Deeling 20070Rdl 

Af disse foranførte Tyve Tusind og 

halvfierdsindstyve Rixdaler tilkommer Enke 

Manden S r Gabriel Ferdinant Milan det 

halve som er 10035 rl 

Og den øvrige halve skal Hans 5 umyndige 

Børn nembl. Een Søn og fiire Døttre, som 

saaledes imellem Dennem efter Loven deeles: 

1. Nyder Sønnen Christian Ulrich som er udi 

sit 5 te Aar, een Broderlod, eller 1/3 

deel, der beløber sig til 3345 rl 

2. Anna Fridericha, der er udi sit 

Alders 18 de Aar 1672 rl 3m 

3. Elsebeth, som er udi 9 Aar 1672 rl 3m 

4. Stine 2) Maria udi sit Alders 8 Aar 1672 rl 3m 

5. Anna Catrine som er 1½ Aar gammel 1672 rl 3m 10035 rl 

Tilsammen for bemelte 20070Rdl 

Iøvrigt blev det af Enke Manden S r Milan vedtaget og indgaaet at Hand af sin Lod, vilde give til 

hver af forbemeldte sine Døttre 327Rdl 3mark, saa at Een Hver af Dem kand have 2000 Rdl. Der 

bliver ialt for De 4 re Døttre, som Dem saaledes gives 1310 Rdl, for hvilken Summa saavelsom for 

det øvrige Børnene tilladede Hand lovede at stille vedkom- 

mende nøyagtig forsikkring, og blev det ellers afhandlet og af ham tilstaaet, at hand i Stædet for 

Renters Svarelse af den Capital Børnene nyder, beløbende sig til 11345Rdl, vilde forsyfne og 

opdrage Dennem saaledes som Hand for Gud og eenhver vil være gestændig, saa længe De ere 

umyndige og hos hannem maatte forblive. Videre lovede Enke Manden S r Milan at være 

ansvarlig til Ald dend Gield som maatte hæfte paa Boen, om endskøndt samme kunde være 

høyere end anført Er, samt paa behørig Stæd strax at indlevere een Gienpart af dette Samfrænde 

Skifte. 

Saaledes passeret og forrettet tilstaaes under Vores Hænder og Zignetter, ligesom og samtlige 

tilstædeværende underskriver og forseigler. 

København Datum ut supra 

Hans F.C. Milan 

Lillievang 

som tilsyns Værge 

Jens Mørch 

Elsebet iensd. Ibsen Mørchs 




som lauværge 

Hans 

Lillievang 

G.F. Milan 

Høj og Velædle Magistratens .... mit eget Salarium af dette Samfrænde Skifte Brev er til hver 

især betalt paa Raadstuen den 21 August 1748. 

Mit Sallarium som Byefoged er mig rigtig betalt. 

Kiøbenhafn d.21 de Augusti A o 1748 

? Fisker 

Anno 1748 den 11 Novembr. blev dette Samfrænde Skifte Brev foreviist i Overformynderiet, og 

derefter er indbemelte Umyndige Børns tilfaldne Møderne Arv og tillagte Gave i aldt Capital 

11345 Rixdl.Cour. tilligemed dend derfor af deres Fader og Formynder S r Gabriel Ferdinand 

Milan meddeelte Forsikkring, behørig annoteret i Overformynderbogen Lit r P. pag 251 

Testerer 

Sven Jørgensen 




6. Bilag til skiftet 



Gabriel Ferdinand Milans enke Fridericha Wesling døde d.23 maj 1794 og da boet indeholdt mange værdier, opstod der stor 

diskussion om hvem der var retmæssige arvinger, så skiftet blev først afsluttet 3 år senere d. 25 november efter retssag først i 

Landsretten og derefter i Højesteretten. 

Efter G.F. Milans første kone Ane Marie Jensdatter Mørks død d. 10 apr. 1747 fik G.F. Milan d. 29 april 1747 kongelig 

tilladelse til at sidde i uskiftet bo, mod at foretage Frændeskifte ved nyt giftemål. Han havde med A.M. Mørk fået 15 børn, heraf 

de 10 døde under det 18- årige ægteskab. 

D. 2. august 1748 blev der lavet en ægtepagt og d. 16 august blev de gift. 

D. 17 august blev der foretaget Frændeskifte. Ved Frændeskiftet havde G.F. Milan 10.035, rigsdaler efter at børnene havde fået 

andre 10.035 rigsdaler, medens F. Wesling ingen midler havde, hvorfor de var enige om at kun G.F. Milans 5 børn og eventuelle 

børn i det nye ægteskabskulle arve. I Tilfælde af at Fridericha Wesling døde først skulle og ikke havde nogen livsarving skulle 

Gabriel Ferdinand arve hele Fællesboet, som da kun skulle deles mellem hans børn, og hvis han døde først skulle hun sidde i 

uskiftet bo. 

Hans Jacob Lemming sendte et Pro Memoria på 3½ foliosider til skifteretten. Heri argumenterede han for at hans kone Elsebeth 

skulle have 1/3 del og Christian Ulrich 2/3 del af den halve arv fra G.F. Milan, og den anden halvdel fra Fredericha Wesling 

skulle Elsebeth og Christian dele og ingen andre kunne gøre krav på arv. 

Sagen blev indbragt for Landsretten og herefter for Højesteret, som d. 12 maj 1796 stadfæstede Landsrettens dom, som sagde at 

af G.F. Milans 5 børn skulle kun de tre børn som overlevede ham samt deres arvinger være arvtagere. 

Arvingerne blev således: 

Christian Ulrichs enke Cathrine Marie Dyring som fik 17/64 del af arven 

Hans børn Anna Friderica - - 5/64 -- 

Lovise Ulricha - - 5/64 -- 

Frederica Caroline - - 5/64 -- 

Elsebeth - - ¼ -- 

Kirstine Marie’s ven Iver Winther iflg. Testamente ¼ -- 


7. Dokumentet Side 1 












10. Hans Lemming Tegning

SKIFTET 1794-97 efter GABRIEL FERDINAND ... - gabrielmilan.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?