Generation Reality - CFU film og tv

Tema: Dokumentar tv-program Fag: Dansk, Sundhedsundervisning Målgruppe: 8.-10. kl 

Titel: ”Generation Reality" Vejledning Lærer/elev 

Generation Reality 

DR2 Tema 7, maj 2011 kl. 20 

Billederne i denne vejledning er fra tv-udsendelsen. 

Om tv-udsendelsen: 

www.cfufilmogtv.dk 

Udsendelsen stiller skarpt på generationen af unge, som kun drømmer om at blive kendt, og de er parate til 

at gøre hvad som helst for at opnå det. 

Vi følger den kun 14-årige Katrine, som kun har et mål i sit liv - at blive kendt. På trods af forældrenes 

bekymring, dropper hun skoleundervisningen for at gå til audition og indleder jagten på sit første job på 

vejen til berømmelse. 

Vi møder også Amalie, der blev kendt gennem “Paradise Hotel” og nu har opnået drømmen: “At få sin helt 

egen programserie på TV3”. Og reality-kongen Sydney Lee, der fortæller om de konsekvenser, som realitylivet 

har haft for hans privatliv. 

For berømmelsen har en bagside, fortæller Biker Jens og Dildo Jill, der var Danmarks første reality stjerner. 

Hvad sker der, når man ikke længere bliver inviteret med til de fine premierer? 

Hvad er det, der får de unge til at dyrke sex for rullende kameraer og stille op i talent-konkurrencer uden at 

eje et egentligt talent? 

Hvad betyder det for samfundet, når de unge ikke længere gider et almindeligt lønarbejde, men stiler mod 

et liv i berømmelse og glamour? 

Vi er gået fra et samfund, der dyrker selvværd og hvad der er godt og vigtigt, til et samfund der dyrker 

selvtillid, og hvor det, det gælder om, er at føre sig frem og ”være noget” uden nødvendigvis at kunne 

noget. Vi er gået fra at dyrke janteloven til at dyrke X-faktor loven, mener samfunds-forskeren Johannes 

Andersen. Og casterne til reality-programmerne kan se, at de unge hele tiden går længere og længere for at 

blive den næste store stjerne. 

Temaaftenen består af to separate udsendelser: 

1. Generation Reality 

2. Videocracy (Svensk dokumentarfilm fra 2009) 

Vejledningen her har fokus på den første udsendelse. 

Udarbejdet af konsulenterne Kirsten Regel og Jytte Friis, CFU Esbjerg UCSyd sep. 2011 

Side 1 af 7



Fælles Mål 

Dansk 4. forløb - 7.-9. klassetrin 


De forskellige danskfaglige dimensioner integreres i videst muligt omfang i arbejdet med sprog, tekster og 

andre udtryksformer. Tilegnelsen af et varieret og sikkert ord- og begrebsforråd står centralt i faget, og 

bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. 

Der arbejdes i undervisningen med: 

Det talte sprog: 

- udvikle ordforråd og begreber på et højere fagligt niveau 

- samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper 

- argumentere, dokumentere og begrunde 

- iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner 

Sprog, litteratur og kommunikation: 

Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med 

analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk. 

- undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet 

- analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer 

- iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner 

- forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder 

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21: 

Undervisningen bygger på det positive, brede sundhedsbegreb med fokus på fysisk, psykisk og social trivsel 

set i relation til både livsstil og livsvilkår. Der arbejdes med årsager og betydning, visioner og alternativer 

samt handling og forandring. 

3. forløb – 7.-9. klassetrin 

Eleverne skal bl.a. arbejde med at 

- undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier 

- udvikle og begrunde egne visioner om sundhed og livskvalitet 

- diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet 

- analysere og reflektere over aktuelle kampagners, reklamers og andre mediers virkemidler, 

interesser og budskaber 


Side 2 af 7



Til læreren 

Reality-tv 


Programmer, der fremstiller en bearbejdet virkelighed, der er arrangeret til at se ud, som om der var tale 

om en autentisk virkelighed. Personer og forløb præsenteres som virkelige og autentiske, de spiller sig selv i 

rollen som sig selv i nogle dramaer, der tydeligvis er arrangeret og manipuleret. 

Reality-tv kan inddeles i tre kategorier: 

Game-shows er programmer, hvor deltagerne konkurrerer om en præmie ved at udholde og bestå 

forskellige prøvelser. 

Drama-doku er programmer, hvor et kamerahold har filmet, hvad der skete en bestemt dag eller uge i f.eks. 

en politistation, et sygehus, en vagtcentral, en skole, en lufthavn. 

Talkshows og studieprogrammer med debatter, interviews, konkurrencer, møder eller andet, hvor 

deltagerne udfordres personligt i direkte tv. 

Bilag 1 giver en definition af TV-dokumentarisme, som bør gennemgås med eleverne 

Ideer til undervisningen 

Opgaveforslag til ”Generation Reality” 

Til eleven 

1. Før I ser udsendelsen: 

1.a. Kom med eksempler på, hvilke reality programmer du kender. 

1.b. Hvad kendetegner reality programmer? 


Side 3 af 7




1.c. Hvor mange reality programmer ser du ugentligt? Hvorfor vælger du at se det? Er det rent 

underholdning eller sætter det tanker i gang? 

2. Se udsendelsen sammen 

2.a. Snak sammen to og to og saml op på klassen: 

Hvad gjorde størst indtryk på dig i udsendelsen? 

Hvordan fremstilles Katrine i udsendelsen, og hvad betyder drømmen om berømmelse for 

hendes hverdag? 

Hvordan fremstilles Amalie i udsendelsen, og hvilke konsekvenser har reality- 

livet haft for hende? 

Hvordan har Sydney Lees liv formet sig? Hvad er hans livsdrømme? 

Hvad har Biker Jens lært af reality-livet? 

2.b. Snak sammen i grupper på 3-4 og saml op på klassen: 

Hvorfor tror I, det er så vigtigt for Katrine at være kendt? 

Hvad tror I, der har været med til at skabe Katrines drøm om berømmelse? 

Hvilken rolle spiller medierne for den slags drømme hos unge? 

Hvad spiller de unge på for at blive opdaget og kendte? Er der forskel på hvad piger og 

drenge slår på? Giv eksempler. 

Hvad betyder offentligheden omkring Amalies sexscener for hende? Hvad kan det betyde 

for de unge seere? Hvorfor? 

2.c. Drøft på klassen: 

Hvad synes I om forældrenes måder at håndtere de unges drømme på? Skal de støtte 

deres barn i at opfylde drømmen, uanset hvad drømmen er? Og uanset hvad de mener om 

drømmen? 

Har kammeraterne mulighed for at påvirke Katrines drøm? Hvad ville I sige til Katrine, hvis 

hun gik her i klassen? 

Hvilke spørgsmål kunne I tænke jer at stille Amalie på Facebook? 

2.d. Tænk over spørgsmålene nedenfor, skriv dine overvejelser og drøft på klassen: 

Hvad er et godt liv for dig? 

Deler du 14-årige Katrines drøm om berømmelse? Hvorfor/hvorfor ikke? 

Er der grænser for, hvad du kunne finde på at gøre i offentlighed? Hvor går dine grænser? 

Giv eksempler på, hvad du ikke vil gøre. 


Side 4 af 7




3. Tv-dokumentarisme (definition se bilag 1) 

3.a. Hvilken fortælleform er overvejende brugt i denne udsendelse? Giv eksempler 

3.b. Hvilken form for dokumentar drejer det sig om i denne udsendelse? 

3.c. Forsøger programmet at være objektivt eller moraliserende? 

3.d. Hvorfor tror I, der bliver lavet reality-serier? Hvem har noget ud af det? 

3.e. Synes I, tv-mediet og produktionsselskaberne udnytter de unge medvirkende? 

Hvorfor/hvorfor ikke? 

4. Skriftlig opgave (FSA 2011) nr. 4 ”Du skal da pace dit barn” 

Supplerende materialer 

Følgende er forslag til supplerende materialer, der evt. kan lånes på dit lokale CFU 

FSA 2011 – Skriftlig fremstilling opg. nr. 4 ”Du skal da pace dit barn” 

”Levende billeder – grundbog i mediefag” Forlaget Systime 


Side 5 af 7



Bilag 1 

Tv-dokumentarisme 

Definition 


Tv-dokumentarisme er en genre, der formidler informationer i en dybtgående form. 

Fælles for de tv-dokumentariske programmer er, at de prøver at komme så tæt på virkeligheden som 

muligt og vise den for os. 

Men der er flere måder at fremstille virkeligheden på, og derfor kan de enkelte udsendelser stilmæssigt 

være meget forskellige. 

Man kan skelne mellem forskellige tv-dokumentariske fortælleformer. 

1. den autoritative 

2. den observerende 

3. den interaktive 

Valget af fortælleform er afgørende for, hvordan virkeligheden kommer til at fremstå. Fortælleformen er 

baseret på tilrettelæggelse og udvælgelse – og dermed på en omformning og formidling af virkeligheden. 

Den autoritative fortælleform 

Den vil som regel anvende en lineær og logisk programopbygning f.eks. berettermodellen. På den måde kan 

vi følge udsendelsens argumentationskæde. 

Udsendelser kan være dramaturgisk udformet, som en detektivisk jagt på både moralske og juridiske 

syndere, hvilket kan understreges af en kritisk, pågående og afslørende interviewstil. 

Fremstillingen kan indeholde opsummeringer undervejs og afslutte med en konklusion. 

Lyden spiller en stor rolle. Typisk vil det være en alvidende fortæller, der leder os igennem forløbet og 

præsenterer os for forskelligt bevismateriale i form af fotos, dokumenter, skjult kamera, afspilning af 

hemmelige båndoptagelser, som er med til at forstærke virkelighedsreferencen. 

Der kan forekomme rekonstruktioner og dramatiseringer, ligesom asynkron lyd bruges til at understrege 

atmosfære, hensigt og budskab. 

Den observerende fortælleform 

Fortællerrollen er nedtonet og der bruges som regel ikke speak. Mennesker og miljøer fremstiller sig selv. 

Det registrerende håndholdte kamera indfanger personer og situationer og lader tv-seeren være ”fluen på 

væggen”., så man oplever en følelse af selv at være til stede i den virkelighed, der fremstilles. Asynkron lyd 

er minimeret eller helt udeladt. 


Side 6 af 7



Den interaktive fortælleform 


Her lægges ikke skjul på at virkeligheden er formidlet af en tilrettelægger. Tilrettelæggeren er meget synlig i 

billedet. Den journalistiske proces med at undersøge og kulegrave er lagt frem til beskuelse – og til tvseerens 

egen vurdering af beviserne. 

Den interaktive fortælleform kan være pågående, fræk og ønsker at afsløre. 

Hvad handler tv-dokumentarismen om? 

Portrættet – her er menneskets identitet og psyke i fokus. Det kan skildre menneskelige kriser, en 

tabuiseret identitet og livsform. Portrættet af den kendte personlighed fremstiller ofte politiske, kulturelle 

og almenmenneskelige problematikker. 

Den sociologiske dokumentar fokuserer på gruppen og /eller miljøet og på de subkulturer og 

”minisamfund”, som måske ligger fjernt fra den måde, vi selv lever på. Dokumentaren kan synliggøre 

forskellige livsvilkår, livsformer og kulturer i det almindelige hverdagsliv eller afsøge forskellige gruppers 

konflikter med samfundet. 

Institutionsdokumentaren skildrer livet og tilværelsen på forskellige institutioner. Her får vi indblik i 

verdener, der under normale forhold ikke er tilgængelige for seeren. Det kan f.eks. være livet på en 

politistation, på et hospital eller i fængsler. 

Den sagsorienterede dokumentar behandler emner som politik, økonomi og etik. Her gøres brug af kritisk 

journalistik og afsløringer, der munder ud i et ønske om ansvarsplacering. 

(Kilde: ”Levende billeder – grundbog i mediefag” s. 154 Forlaget Systime) 


Side 7 af 7

Generation Reality - CFU film og tv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?