Hærvejen Billedserie om strækningen fra Grænsen til Dannevirke

Hærvejen
Billedserie om
strækningen fra
Grænsen til
Dannevirke
1

Hærvejen
Fra Grænsen til Dannevirke
Bilskov Kro
Sankelmark
Langdyssen i Arnkielpark
Oversø Kirke
Oversø Kro
Siversted
Dåbsstenen
Isted
Dannevirke
2

Hærvejen skifter navn til Ochsenweg
Når vi passerer den dansk-
tyske grænse, skifter
Hærvejen navn til
Ochsenweg. Det har man
der besluttet sig for, og
mange steder er der
opstillet store kvæghorn
som symbol på, at man
befinder sig på den vej,
som i århundreder blev
brugt til at drive okser fra
hele Jylland sydpå til
kvægmarkederne i
Nordtyskland og Flandern.
3

Under slaget ved Isted 24. - 25. juli 1850 blev Bilskov Kro benyttet af de
danske generaler til krigsråd.
4

Der er både danske, østrigske og
preussiske mindesmærker ved
Sankelmark. Hvert år den 5. februar
gennemføres den såkaldte
Sankelmark-march fra Flensborg
centrum til Sankelmark, hvor der
nedlægges kranse ved
mindesmærkerne efterfulgt af en
frokost på Bilskov Kro.
5

Arnkielparken
For ca. 5000 år siden opgav de første
mennesker i Nordeuropa deres livsstil som et
vandrende folk og begyndte at dyrke landbrug
og holde husdyr. De store stengrave, der blev
rejst dengang, vidner i dag stadig om kulturen
fra dengang. I Arnkielparken får man et godt
indtryk af disse bebyggelsers imponerende
storhed, idet der her blev bygget den største
rekonstruerede storstensgrav i Nordeuropa
efter de originale udgravningsplaner.
6

Sankelmark
Tysk gravsted
Mindesmærke for faldende tyske soldater
opstillet i Sankelmark.
1848 - 1850
9

Fællesgrav for østrigske
soldater
Efter at den danske hær den 5. februar om aftenen fik ordre til at
trække sig tilbage fra Danevirke, gik der på grund af en forrygende
snestorm ca. 8 timer inden den preussiske og østrigske hærledelse
fik nys om tilbagetrækningen. Et østrigsk rytteri blev om formiddagen
den 6. februar sendt efter den danske hær, hvis bagtrop forskansede
sig i det smalle pas ved Sankelmark.
Danske soldater kæmpede 6. februar 1864 ved Sankelmark mod
preussiske og østrigske soldater for at give den danske hovedstyrke
tid til at tage opstilling ved Dybbøl Banke.
Her ses en fællesgrav for østrigske soldater. Monumentet er rejst på
en bakketop, som tidligere var galgebakke.
12

Oversø Kirke
Byens kirke ved passagen over Trene Å var
et vigtigt pilgrimsmål, viet til Skt. Jørgen, som
var de vejfarendes særlige beskytter.
Kirken er speciel med et tårn bygget meget
solidt af kampesten, åbenbart som en slags
fæstning, der dels skulle beskytte vejen, dels
beskytte beboerne mod fjenden men også
mod danske soldater, for hærenes eneste
mulighed for mad og foder til hestene var
plyndringer.
16

Oversø Kro
Den historiske Kro
Oversø er en landsby cirka 15 kilometer syd for Flensborg.
Hærvejskroen, Den historiske Kro, nævnes første gang i 1519.
Under 2. slesvigske krig i 1864 var der dansk hovedkvarter på
kroen. Senere blev kroen omdannet til lazaret og kroparret var
med til at hjælpe sårede fra begge sider.
20

Her hviler
68
tapre
østrigske
og danske
krigere
22

Døbestenen
Ved Helligbækken ligger der en dysse med en
overligger kaldet Døbestenen. Efter sagnet var
det her, biskop Poppo af Slesvig omvendte
Harald Blåtand og døbte ham i vand fra bækken.
I Døbestenen er der 17 skåltegn, og det er
tankevækkende, at denne første dåbshandling
skete på en sten med huller fra bronzealderen.
Stedet blev fredet af Frederik den 7. i 1859, og
fredningsstenene bærer hans monogram.
Fredningen indeholder bestemmelse om, at der
skal være offentlig adgang til mindesmærket, og
en smal sti fører gennem kornmarken hen til
Døbestenen.
24

Helligbækken snor sig igennem det frodige slesvigske landskab
25

Tegning af
døbestenen fra
1897 med
skålformede huller:
Bronzealder
Bondestenalder og
Kristendommens
indførelse
symboliseret i dette
monument.
27

En af
fredningsstenene
med Frederik 7.
monogram
29

Siversted Kirke
Om selve bækken beretter et sagn, at en ridder engang
kom og spurgte, om det var bækken med det hellige
vand. Da svaret var ”ja” red han sin hest ud i bækken og
lod den forrette sin nødtørft, men da var både hest og
rytter som fastvoksede, og de slap først fri, da ridderen
aflagde løfte om at bygge en kirke – og på den måde fik
Siversted sin kirke.
30

Siversted Kirke
31

Slaget på Isted Hede 25. juli 1850
Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 er det
største slag i danmarkshistorien. 40.000
danske soldater kæmpede mod 34.000
slesvig-holstenere ved Isted nordvest for
Slesvig.
Slesvig-holstenerne indtog en stærk
forsvarsstilling ved Isted, hvor passagen
omkring landevejen Flensborg-Slesvig
indsnævres af moser og søer. Forsvaret
havde dermed en stor fordel.
32

Kampene blev indledt kl. 1 om natten, og især de
indledende angreb var kostbare for de danske styrker.
Mange af hærens bedste officerer udviste stort mod,
måske dumdristighed, og blev dræbt. Der stod hårde
kampe ved landsbyerne Isted og Øvre Stolk, og ved 8-
tiden om morgenen var situationen for danskerne
kritisk. I løbet af de næste timer lysnede det dog, og
ved middagstid gav general Willisen ordre til tysk
tilbagetog.
Men sejren var dyrekøbt. På dansk side faldt der 845
mand. Slesvig-holstenerne havde 534 faldne.
Efter sejren ved Isted tog den danske hær stilling på
Dannevirke.
33

Mindehal i landsbyen Isted for slaget den 25. juli 1850
34

H. W. Bissen 1798 - 1868
H. W. Bissen var dansksindet sydslesviger, og
politisk var han nationalliberal. Uddannede sig ved
Akademiet i København og arbejdede i en periode
sammen med Thorvaldsen.
Han blev kendt for især 3 af sine skulpturer:
Den tapre Landsoldat i Fredericia
Rytterstatuen af Frederik 7. foran Christiansborg
Istedløven
35

Tidstavle for Istedløven
1862: Danskerne opstiller Istedløven på Flensborg Kirkegård som
sejrsmonument og mindesmærke over faldne danske soldater
1864: Efter danskernes nederlag ved Dybbøl Banke flytter tyskerne statuen
til Berlin som krigsbytte
1945: Amerikanske besættelsestropper nedtager løven i Berlin
og transporterer den til København
1945: Istedløven placeres foran Tøjhusmuseet i København
2009: Et næsten enigt byråd i Flensborg, tysksindede og dansksindede, beslutter
at rette henvendelse til Den danske Stat om flytning af
Istedløven til Flensborg Kirkegaard
2010: Flytningen vil finde sted, når konservatorer fra Nationalmuseet
har restaureret den. Derefter bliver den opsat på sin oprindelige
plads på Flensborg Kirkegård som minde for de faldne,
sejrssymbol og i dag symbol for det gode forhold, som i
efterkrigstiden er opbygget mellem Danmark og Tyskland.
36

Løven blev afsløret på 12- årsdagen for Slaget ved Isted,
den 25. juli 1862. Pengene dertil var indkommet ved en
landsindsamling. Mindesmærket rejstes nord for den store
gravhøj, der kort forinden var opkastet på det sted på
kirkegården, hvor mange af de faldne krigere var stedt til
hvile.
Forsiden af den bar indskriften: Isted / Den 25. Juli 1850 /
Det danske Folk rejste dette Minde.
På bagsiden af fodstykket fandtes Carl Plougs vers:
"Trofaste Kæmper i Farens Stund
mandigt har værget vor Odelsgrund.
Troskab skal Vagt ved Graven være,
Manddom skal skærme Arv og Ære."
37

1862
Istedløven på Flensborg Kirkegård ved højen over de faldne.
38

1864
Tysk smædetegning
39

1864
Smædetegning med
teksten:
Kådhed gør sjældent godt!
Fjernelse af Istedløven ved
slesvig-holstenske
patrioter
den 28. februar 1864.
40

1945
Amerikanske tropper nedtager Istedløven i Berlin og transporterer den til
København.
41

1945
Istedløven holder
flyttedag for 2. gang fra
Berlin til København.
42

1945
Ceremoni ved løvens ankomst til
København.
43

Istedløven foran Tøjhusmuseet i København 1945 - 2010
1945 - 2010
44

2010
Istedløven genopstilles i
Flensborg
September 2010 vil Istedløven for 3. gang blive
flyttet fra København og opstillet på Flensborg gl.
Kirkegård, der hvor den stod i 1862.
Soklen bliver rekonstrueret i lys sandsten med
teksten:
Rejst igen i 2010 som bevis på venskab og tillid
mellem danskerne og tyskerne
45

Dannevirke
Dannevirke er et stort kompleks bestående af mange dele og
opbygget over meget lang tid.
Bygningen af Forsvarsværket begyndte ca. 650 og forsatte
frem til sidste halvdel af 1100-tallet. Valdemar den Store blev
den sidste store bygherre. Han opførte en ca. 5 meter høj mur
af munkesten – Valdemarsmuren.
I Hærvejssammenhæng er hovedvolden og Kalegat
interessant. Al transport og færdsel på Hærvejen såvel nordfra
som sydfra skulle passere igennem Kalegatåbningen. Den var
smal og kunne let lukkes, når der var brug for det. Hære fra
nord og syd skulle igennem her, og i fredstid har der til tider
været et mylder af pilgrimme, handlende og de mange stude,
der skulle passere igennem Kalegat.
46

Dannevirke - Kalegat og Valdemarsmuren
Kalegat
47

annevirke Museet ligger ved Valdemarsmuren - Dannevirkes hovedattraktion
48

Valdemarsmuren dækket af et muldlag.
49

Restaureringen af Dannevirke
Delstaten Slesvig-Holsten gennemfører et stort restaureringsarbejde
af Valdemarsmuren med Nationalmuseet i København som rådgiver.
Målet er at forsegle murkronen med et vandtæt lag af betonit,
nedlægning af dræn ved muren og restaurering af løst murværk.
Den oprindelige, næsten fem meter høje teglstensmur var 4.000
meter lang og er i dag skjult af hovedvoldens jordmasser. Muren er
kun synlig her ved Dannevirke Museet, hvor man kan se godt og vel
50 meter af ruinen. Muren skulle forstærke den gamle jordvold.
Foran muren har der været en 2,5 meter bred voldgrav. Antagelig var
muren kronet af en vægtergang bygget af træ.
50

Først ser vi en rekonstruktion af, hvordan man mener, at Valdemarsmuren
oprindeligt har set ud. Derefter hvordan muren ser ud i dag.
52

De synlige ca. 50 meter fra Valdemarsmuren blev udgravet, da danske
ingeniørtropper i 1800-tallet byggede Skanse 14 ved Dannevirke.
53

Dannevirke - 1864 (1)
Da den danske regering i 1863 vedtog den såkaldte
novemberforfatning, en forfatning for Danmark og
Sønderjylland, angreb Bismarck, for aftalen med Preussen var,
at Slesvig ikke måtte knyttes tættere til Danmark end Holsten.
Den aftale brød den danske regering med
Novemberforfatningen.
Bismarck indledte omgående et angreb på Danmark, og
Preussen og Østrig erklærede, at de først ville forhandle med
Danmark, når de havde besat både Sydslesvig og Nordslesvig
( Sønderjylland).
I februar 1864 gik preussiske og østrigske tropper over
Ejderen.
55

Dannevirke - 1864 (2)
Den danske hær var opstillet ved Dannevirke.
Stillingen var temmelig lang, og da det var
streng frost, var det muligt for tyskerne at
trænge over Slien eller moseområderne
vestpå. Det kunne forudses, at de danske
styrker ville blive omringet og tilintetgjort, og
overgeneral de Meza gjorde da det eneste
mulige; opgav stillingen, mens tid var.
Tilbagetrækningen fra Dannevirke uden kamp,
senere nederlaget ved Dybbøl Banke og ny
grænse ved Kongeåen: En selvforskyldt
tragedie, en national katastrofe, som nogle
danskere endnu ikke er kommet sig over.
56

Infanterister, der redder en
Kanon paa Tilbagetoget fra
Danevirke
“Infanterister, der redder en Kanon
paa Tilbagetoget fra Danevirke”,
hedder maleren Niels Simonsens
patetiske maleri. Det blev stærkt
kritiseret, men har alligevel præget
eftertidens opfattelse af krigen
1864. Overkommandoen gav ikke
ordre til at tage kanonerne med, og
tilbagetoget blev planløst, fordi det
blev sat i værk med få timers varsel
og skulle holdes hemmeligt. Skønt
flere landeveje førte nordpå, blev
næsten hele hæren ført ad den
samme isbelagte hovedvej i en 20
km lang kolonne.
Kilde:
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie
Kbh. 1991 - 2005
57

Kunstner: Niels Simonsen, 1864
Det nattionalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
58

Søren Telling
Heinrich Himmler
Dannevirke
under og efter 2. verdenskrig (1)
Tyske soldater angriber Dannevirke i 1944
Selv efter de allieredes landgang i Normandiet i juli 1944,
forberedte tyskerne sig på, at de allierede også kunne tænkes at
gå i land på Vestkysten og angribe Tyskland via Jylland.
I november 1944 besluttede tyske generaler sig for at omdanne
Dannevirke til et panserforsvar ved at grave en dyb grøft ned i
voldanlægget.
Søren Telling, arkæolog og forfatter fik nys om planen og gjorde
sit bedste for at få det stoppet.
Han besluttede sig for at ringe til Reichsfürer-SS Heinrich
Himmler. For ham var fortiden og fortidsminder vigtige i hans
race-teorier. Søren Telling nåede telefonisk frem til Heinrich
Himmlers forkontor, og han talte engageret og længe om
vigtigheden af, at Dannevirke ikke måtte ødelægges. Han
modtog derefter et telegram, hvori der stod, at Dannevirke
skulle skånes mest muligt.
Og så gik gravearbejdet i gang.
59

Dannevirke
under og efter 2. verdenskrig (2)
Men en højtstående general inspicerede arbejdet og erklærede
panservolden som nytteløs og beordrede tildækning af grøften, da
han vidste, at danskere værdsætter fortidsmindet meget, og han
så ikke nogen grund til at man unødigt skulle genere dem.
I 1946 dækkede tyskerne pansergraven til igen.
Tyske bønder angriber Dannevirke
I efterkrigstiden var der mangel på alt i Tyskland, og bønder i
Dannevirkes omegn var fristet af at hente sten fra
Valdemarsmuren. De var gode som nye og kostede ikke noget.
Søren Telling flyttede ind i en af de tyske soldaters barakker
placeret på Dannevirke, og på sin motorcykel kontrollerede han
området og skræmte bønderne væk. Indsatsen gav ham tilnavnet
”Jarlen fra Dannevirke”.
Sideløbende arbejdede Søren Telling på en fredning af
Dannevirke. I 1950 blev fortidsmindet fredet.
60

Telegram fra Heinrich Himmlers kontor til Søren
Telling om at Dannevirke ikke måtte ødelægges.
61

Pansergraven etableret i Dannevirke i 1944.
62

Søren Telling
Jarlen fra Dannevirke
63

2001 - Skanse 14
Tyske og danske soldater
har side om side ført
skanse 14 nær
Dannevirkegården tilbage
til det udseende, skansen
havde, da de danske
soldater trak sig fra
skansen i 1864.
Det usædvanlige
samarbejde mellem
soldater fra Skive og deres
tyske kolleger fra Husum i
Sydslesvig er kommet i
stand gennem et
samarbejde mellem de
lokale tyske myndigheder
og muséet
Dannevirkegården.
64

På forhøjningerne stod der i 1864 kanoner, der kunne skyde hen over
Dannevirke volden mod fjenden.
65

UNESCO - verdenskulturarv
Den tyske delstat Slesvig-Holsten søger i samarbejde med
Danmark om anerkendelsen af Dannevirke og Hedeby som
UNESCO-verdenskulturarv.
67

Afslutning
Som 14 – 15 årig fattede jeg interesse for
Hærvejen bl.a. ved at læse Huggo Matthiesens
bog ”Hærvejen”, og af og til har jeg besøgt
nogle af de kendte Hærvejsseværdigheder. Nu
har jeg haft lejlighed til at følge den fra Viborg
til Dannevirke, og det har været spændende.
Så jeg afslutter billedserierne med et citat fra
bogens indledning:
69

Der gaar en gammel Vej ned gennem Jylland. Den
hører hjemme inde på Halvøen, og som den færdes
der, har den unægtelig selv ikke saa lidt af
Befolkningens Sind i sig; thi sejgt og vedholdende
som en Jyde slider den sig taalmodigt mod
Vejsende. Men dens Stædighed grænser til
Stivsind, den slipper ikke sit Maal af syne, hvor
stærkt Forholdene end har forandret sig, og den
lader sig ikke anfægte af, at man i vore dage paa
lange Stræk, hvor det har været fordelagtigt, har
rettet dens krogede Krop ud efter en Snor og
stoppet dens Indre med Skærver og Grus.
70

Som et billede paa Trofasthed snegler den sig
frem inde langs Vestranden af Jyllands
Højderyg, hvor Vandskellet findes, hensunken i
Drømme om en tusindaarig Fortid, da den som
Storruten i Riget gik fra det mægtige Viborg,
Landstingets By, til Danevirke og Slesvig, hvor
Verdenshandelen kom den i møde.
Hugo Matthiesen
71

Kirsten Lundsby Jensen, Ribe og
Jørgen Drostrup Andersen,
Odense fotograferet ved
Hærvejsstenen ved Viborg
Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig
feed-back på billedserierne om Hærvejen. Desuden
har Kirsten kørt de fleste af de smukke og
spændende Hærvejsture.
Så ingen Hærvejsbilleder uden Kirstens parathed,
udholdenhed og sans for at finde vej til de mange
små og ydmyge historiske monumenter.
Jeg takker meget derfor.
Fotos:
Jørgen Drostrup Andersen
Odense, Danmark
2009
www.drostrup.dk
72