Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 2500054-09 truffet den 26 ...

Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 2500054-09
truffet den 26. juni 2009
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse af piloter
ved håndtering af en overtallighedssituation i et flyselskab.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det er i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager blev
afskediget som pilot. Indklagede arbejdsgiver skal betale en godtgørelse på kr. 840.452 til klageren,
svarende til 9 måneders løn.
Sagen mod indklagede fagforbund afvises.
Sagsfremstilling
Der er klaget over, at klager angiveligt er blevet afskediget på grund af sin alder.
Klageren blev afskediget som pilot, da arbejdsgiveren skulle håndtere en overtallighedssituation.
Der var forud indgået en aftale mellem de indklagede om, at alle pensionsberettigede piloter skulle
afskediges før øvrige piloter.
Parternes bemærkninger
Klager påstår, at overtallighedsaftalen er ugyldig.
Klager har henvist til, at lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet ikke kan
fraviges til ugunst for lønmodtageren. Fagforbundets indgåelse af aftaler er som udgangspunkt
bindende for medlemmerne. Der er imidlertid tale om en fravigelse af en allerede eksisterende
aftale i kollektivaftalen vedrørende afskedigelser, hvor SIFU-princippet (sidst ind først ud) har
været gældende og praktiseret.
Afskedigelsen er et udtryk for direkte forskelsbehandling. Der henvises herved til, at ordet ”
pensionsberettiget” er det samme som at skrive 60 år, der er den alder, hvor arbejdsgiveren stopper
pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne starter.
Subsidiært påstår klageren, at afskedigelsen er et udtryk for indirekte forskelsbehandling. Der
henvises her til, at ordet ”pensionsberettiget” tilsyneladende er neutralt, men at der reelt er tale om
aldersdiskrimination, da ordet erstatter ”60 år”.

Indklagede arbejdsgiver påstår sagen afvist af Ligebehandlingsnævnet, idet sagen forudsætter
bevisførelse.
Subsidiært påstår indklagede frifindelse under henvisning til, at der var tale om indirekte
forskelsbehandling, som i det konkrete tilfælde var lovligt begrundet i sociale hensyn.
Overtallighedsaftalen er begrundet i, at de ansatte, som havde opnået pensionsalder, gennem deres
krav på en relativt gunstig pension, var økonomisk sikrede, og at opsigelser for disse ansatte dermed
ikke var lige så tyngende, som for de medarbejdere med lavere senioritet, som efter overenskomsten
alternativt skulle opsiges.
Indklagede gør endvidere gældende, at et sådant socialt hensyn om, at opsigelserne alt andet lige
skal berøre de personer, der må forudsættes at blive mindst ramt af den mistede indtægt, må være
både en tilladelig objektiv begrundelse og et sagligt formål i forskelsbehandlingslovens forstand.
Det gøres desuden gældende, at klager under hovedparten af sin ansættelse har indrettet sig på en
tvungen pensionering som 60-årig.
Indklagede fagforbund påstår klagen afvist.
Der henvises til, at det er klagerens arbejdsgiver, der er pligtsubjekt efter forskelsbehandlingsloven,
og at Ligebehandlingsnævnet ikke har hjemmel til at behandle klagen i forhold til fagforbundet,
ligesom der er ikke hjemmel i loven til at pålægge indklagede som fagforening at yde godtgørelse
til klager.
Indklagede påstår endvidere sagen afvist under henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse
henset til sagens omfang og karakter.
Indklagede påstår subsidiært frifindelse. Der henvises til, at indklagede fagforbund ikke har udøvet
forskelsbehandling. Såfremt, overtallighedsaftalen anses for at udgøre forskelsbehandling, er der
tale om indirekte forskelsbehandling, som har været sagligt begrundet.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve,
religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller
etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Pligtsubjektet efter forskelsbehandlingsloven er indklagede arbejdsgiver. Nævnet finder derimod
ikke, at indklagede fagforbund kan medinddrages under nævnets behandling af sagen.
Nævnet tager herefter indklagedes fagforbunds afvisningspåstand til følge.
Indklagede arbejdsgiver har påstået afvisning med henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse
henset til sagens omfang og karakter. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at afvisningspåstanden
efter lov om Ligebehandlingsnævnet skal afgøres af nævnets sekretariat med rekursadgang til

nævnet. Indklagede har under sekretariatets forberedelse af sagen erklæret sig indforstået med, at
spørgsmålet blev afgjort af nævnet i forbindelse med sagens afgørelse i øvrigt.
Således som sagen foreligger oplyst og er argumenteret fra parterne findes sagen egnet til
behandling i nævnet. Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles
ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der
tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer,
medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt
formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Det fremgår af indklagede arbejdsgivers overenskomstaftale, at piloterne er berettigede til pension ,
når de fyldte 60 år. Det er ubestridt, at indklagede i forbindelse med den forestående
personalereduktion indgik aftale om, at alle pensionsberettigede piloter, herunder klager, skulle
afskediges før øvrige piloter. Klager er således blevet afskediget fra sit arbejde, alene fordi han
havde opnået den overenskomstaftalte pensionsberettigende alder.
Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager herved er blevet udsat for indirekte
forskelsbehandling på grund af sin alder.
Da klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet
indirekte forskelsbehandling, skal indklagede arbejdsgiver godtgøre, at klager ikke er blevet
forskelsbehandlet på grund af sin alder.
Indklagede arbejdsgiver har ikke under nævnets behandling af sagen sandsynliggjort, at aftalen med
indklagede fagforbundet var objektivt og rimeligt begrundet i et sagligt formål, eller at aftalen var
nødvendig til at opfylde et eventuelt sådan formål.
På denne baggrund finder nævnet, at indklagede arbejdsgiver ved indgåelsen af aftalen har handlet i
strid med forskelsbehandlingsloven.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Det fremgår af ansættelseskontrakten mellem klager og indklagede, at den månedlige bruttoløn
udgør kr. 93.383,61
Indklagede arbejdsgiver skal således godtgøre klager et beløb svarende til kr. 840.452
Godtgørelsen er fastsat på baggrund af en samlet vurdering af klagerens ansættelsesforhold hos
indklagede.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk.1, og stk. 3, om nævnets kompetence
• § 5, stk. 4 om klagebehandling
Lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008 om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
• § 1, om lovens anvendelsesområde
• § 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 5b, om lovens ufravigelighed
• § 7, om godtgørelse
• § 7a, om bevisbyrde