FrA redder til borgmester - Redderen

Nr. 3 April 2010 33. årgAng

REDDERNES 

LANDSKLUB 

REDDEREN 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør og Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændring kan foretages via 

hjemmesiden Redder.dk, eller ved 

henvendelse til redaktøren. 

Redaktionssekretær: 

Ebbe Vang 

Kontor ...... 43 95 87 27 

Mobil ........ 40 20 87 40 

Mail: ebbe@redder.dk 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk 

Annoncer og Produktion: 

PE Offset A/S, Varde 

www.peoffset.dk 

Oplag: 

4.500 stk. - Redderen læses af reddere, 

brandmænd, ledere og andre 

medarbejdere i Falck koncernen, 

AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler 

og politikere samt beredskabs- 

og forvaltningschefer. 

Tekst og billeder i Redderen og på 

redder.dk er copyright Reddernes 

Landsklub og må kun anvendes ud 

over privat øjemed med tilladelse fra 

redaktionen. 

ISSN nr. 1603-1660 

indhold 

Leder ......................................... 3 

Sundhedsminister så på akutberedskaber ........... 4 

Kølig modtagelse af dykkeraftale................... 6 

Ny fællestillidsmand i Region Nordjylland............ 8 

Morten får det til at fungere på stationen ............ 10 

Årgang 0 ...................................... 14 

Jumbo-ambulance i verdensklasse................. 18 

Fides fyrre år i Falck ............................. 21 

Fra redder til borgmester ......................... 22 

RL kritiserer kostbar dobbeltdækning ............... 24 

noter 

husk At m e l d e Adresseændring 

Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat 

kan få bladet på din nye adresse. 

Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og 

ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. 

Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, 

”Adresseændring”. 

Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Kontakt 

os” og ”Bladet Redderen”. 

Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 

leder 

nordjysk nytænkning 

Der bliver sat helt nye standarder for, hvad en ambulance egentlig er og hvad den 

kan, når Region Nordjylland og Falcks nye superambulance i denne tid sendes på 

gaden. 

Som omtalt inde i bladet er der tale om en ombygget, mellemstor bus, som rummer 

en komplet intensivstue til kritiske interhospitale transporter i det nordjyske. 

Ambulancebussen er blandt andet bestykket med en komplet hjerte-lunge maskine, 

og det imponerende køretøj er det eneste af sin slags i verden. 

Det er ikke noget tilfælde, at netop Nordjylland kan præsentere denne verdensnyhed. 

Der har i flere år eksisteret et frugtbart samarbejde mellem fremsynede politikere, 

nytænkende ildsjæle i regionens præhospitale ledelse og så Falck, som har investeret 

en del ressourcer i dette nordjyske udviklings-laboratorium. 

Blandt resultaterne af dette innovative miljø er den elektroniske ambulancejournal 

AmPhi, mangeårig baby- og specialambulanceordning og nu superambulancen. 

Desuden har man i Nordjylland om nogen forstået potentialet i paramedicinere. De 

har fået udvidede kompetencer inden for mediciner og erobrer nyt land hvad angår 

intraossøs adgang, avanceret luftvejshåndtering med videre. 

Det betyder, at de kan klare næsten alle situationer, de sættes i – og ellers kan de 

”ringe til en ven” på lægebilen i Aalborg. 

Alt dette er ikke udsprunget af snærende kontrakter fyldt med kontrol og benhårde 

bodsbestemmelser, men derimod af et samarbejde præget af en god kemi, gensidig 

tillid og en fælles ambition om at fastholde den gule førertrøje på det præhospitale 

område. 

Så når politikere og andre i skåltaler hylder princippet om offentlig-privat partnerskab, 

kan de meget passende prøve at kigge mod nord… 

noter 

FAlck klAger 

over k o m m u n e r s 

2 redderen nr. 3 2010 redderen nr. 3 2010 

3 

udbud 

I januar meddelte Syddjurs og Norddjurs 

kommuner, at de efter et fælles 

udbud havde besluttet, at brandslukningen 

i de to kommuner fra 1. 

januar 2011 skal være kommunal. 

Falck havde budt på brandslukningen, 

men ifølge kommunerne lå redningskorpsets 

pris væsentligt højere 

end kommunernes eget kontrolbud, 

og derfor overtager det kommunale 

brandvæsen fra årsskiftet de 

to brandstationer, som Falck i dag 

driver. 

Falck forstår imidlertid ikke den store 

prisforskel, og kommunerne har 

ikke ønsket at oplyse, hvordan kontrolbuddet 

er blevet udregnet. Derfor 

vil Falck nu indbringe kommunerne 

for Klagenævnet for Udbud, skriver 

Beredskabsinfo. 

- Vi ønsker ikke at mistænkeliggøre 

nogen, men vi vil gerne have vendt 

alle sten i denne sag. Det kan kun 

være i alles interesse, at der er gennemsigtighed, 

siger regionsdirektør 

Gunnar Thykjær fra Falck. 

- De papirer vi har fået viser, at 

der er nogle tågede punkter, som 

vi gerne vil have opklaret for at 

sikre, at beregningerne i vores bud 

og i det kommunale kontrolbud, er 

udregnet på samme vilkår og i overensstemmelse 

med lovgivningen om 

afgivelse af kontrolbud, siger Gunnar 

Thykjær. 

Kilder oplyser ifølge Beredskabsinfo, 

at der i udbudsmaterialet er stillet 

krav om, at køretøjerne skulle 

udskiftes efter 10 år, mens kontroltilbuddet 

byggede på udskiftning 

efter op til 30 år.

Paramediciner Hans Petersen viser medicinkassen frem for Bertel Haarder og Carl Holst. (Foto: Jørgen Diswal). 

sundhedsminister 

så på AkutberedskAber 

Bertel Haarder hørte 

blandt andet om paramedicinernes 

forcer 

Akutberedskabet over hele landet 

blev i uge 10 tjekket af den nye 

sundhedsminister, Bertel Haarder (V). 

Bertel Haarder startede sin landsturné 

i Region Sjælland, og herefter blev 

akutberedskaberne i landets øvrige 

regioner besøgt – især med fokus på 

udkantsområderne. 

Torsdag den 11. marts var det Region 

Syddanmark, som den garvede minister 

besøgte. 

Rundturen startede i Skærbæk 

lægehus, hvor de praktiserende læger 

fortalte, hvilke opgaver et lægehus i et 

udkantsområde tager sig af. 

I Haderslev kunne sundhedsministeren 

høre, hvordan skadeklinikken fungerer, 

og hvilke opgaver et sygehus uden 

akutfunktion tager sig af og hvordan 

den spiller sammen med skadestuen 

i Aabenraa. Hvilke skader må og kan 

et sygehus, der ikke har akutfunktion, 

tage sig af, og hvilke opgaver sendes 

videre? 

Til slut gik turen til Odense, hvor 

gæsterne besøgte den nye vagtcentral 

og fik et hurtigt indblik i akutmodtagelsen 

på Odense Universitetshospital. 

Tur med paramediciner 

Bertel Haarder fik undervejs en grundig 

introduktion til regionens præhospitale 

område og den oprustning, der er sket 

det seneste halve års tid. 

Blandt de nye tiltag er den paramedici- 

ner-bemandede akutbil i Skærbæk. Det 

var netop den, med paramediciner Hans 

Petersen ved rattet, der befordrede 

ministeren og regionsrådsformand Carl 

Holst (V) fra Skærbæk til Haderslev. 

- Det var en fin tur. Ministeren var 

meget interesseret i og positiv over for 

den ordning, regionen har etableret i 

yderdistrikter – blandt andet nye paramedicinerbiler 

i Skærbæk, Faaborg og 

Rødding, fortæller Hans Petersen. 

Konkrete eksempler 

På turen til Haderslev kunne sydvestjyden 

fortælle om de forcer og kompetencer, 

paramedicinerne besidder. 

- Jeg kunne blandt andet berette om 

en konkret tur, jeg var på otte dage tidligere. 

Her kom jeg – kort efter ambulancen 

landede – ud til en 57-årig kvinde 

med hjertestop. I godt samarbejde med 

ambulancen og ved hjælp af mit niveau 

III medicin, adrenalin og atropin, lykkedes 

det at få genoplivet kvinden. 

- Som paramediciner gav jeg faktisk 

samme medicin, som lægebilen ville 

have gjort. Den ankom 12 minutter 

senere, så paramediciner-enheden 

betød noget hurtigere indsats, hvilket 

jo indlysende er gavnligt i et sådant tilfælde, 

siger Hans Petersen. 

Godt samarbejde 

Han kunne også fortælle de to Venstretopfolk 

om det effektive samarbejde, 

paramedicinerne har med de præhospitale 

lægelige kræfter. 

Det kom blandt andet til udtryk, da en 

kollega via telefonen fik rådgivning og 

tilladelse til at forsøge at mindske trykket 

for en patient, som efter en ulykke 

havde sammenklappet lunge og et faretruende 

tryk i brystkassen. 

Indgrebet gik fint og forhindrede en 

livstruende situation. 

Ifølge Skærbæk-redderen var ministeren 

benovet og meget positiv over 

paramedicinernes uddannelsesniveau, 

kompetencer og potentiale. 

Senere udtalte han da også til den 

regionale tv-station, at det er fantastisk, 

hvad akutbilerne kan. 

Bertel Haarder fik i øvrigt endnu en 

tur i et Falck-køretøj. På rasteplads 

Lillebælt Syd hoppede sundhedsministeren 

og regionsrådsformanden over i 

en ventende ambulance. 

Under turen til Odense 

Universitetshospital fortalte præhospital 

leder Torsten Lang-Jensen mere om 

akutbiler, lægebiler og ambulancer og 

deres udstyr. 

Fra højre er det lægeassistent John Albrektsen, ambulancebehandler Jon Sass, sundhedsminister Bertel Haarder, 

præhospital leder Torsten Lang-Jensen samt regionsrådsformand Carl Holst. (Foto: Jørgen Diswal). 


5

kølig m o d t A g e l s e 

AF dykkerAFtAle 

Aalborg-reddere ville 

gerne have været inddraget 

tidligere 

Af Flemming F. Kyster 

Gennem flere årtier har Falckstationen 

i Aalborg huset en dykkertjeneste 

bestående af et antal reddere, som 

er uddannede redningsdykkere. 

Men også på dette område er ”plejer” 

død og begravet, og i de seneste år har 

der været nogen bekymring for tjenestens 

fremtidsudsigter. 

Derfor kunne man tro, at der hos dyk- 

kerne og de faglige repræsentanter 

var glæde og tilfredshed, da Falck og 

Beredskabscenter Aalborg tidligere i år 

indgik en aftale, der – når den træder 

i kraft – blandt andet sikrer et dykkerberedskab 

i dagtimerne (kl. 8-20 på 

hverdage). 

Men faktisk var begejstringen til at 

overse blandt de omkring ti ”dykkerreddere” 

på stationen. 

Den væsentligste årsag var ifølge fællestillidsmand 

Hans Jørgen Jensen, at 

aftalen blev forhandlet og indgået hen 

over hovedet på dem, det faktisk drejede 

sig om. 

En orientering 

- Da vi blev informeret om aftalen, var 

den allerede indgået, og der var nærmest 

bare tale om en orientering. Man 

har ikke taget redderne i ed på de punkter, 

aftalen indeholder, og så viser det 

sig, at dele af aftalen ikke just huer kollegerne, 

fortæller Hans Jørgen Jensen. 

Blandt knasterne i aftalen er, at redningsdykkeren 

på vagt skal opholde 

sig på Beredskabscenter Aalborgs 

Beredskabsskole i Rørdal, hvor forskellige 

opgaver skal udføres, når der ikke 

er dykkerindsatser. Men denne konstruktion 

er der ikke udelt begejstring 

for, lige som der er uløste spørgsmål 

omkring hvordan dykkerassistenter skal 

Inddrag os noget tidligere, 

så vi kan medvirke 

til konstruktive løsninger 

Hans Jørgen Jensen, fællestillidsmand 

̓̓udpeges. 

- Endelig ved vi ikke, hvilke tillæg 

kollegerne kan regne med at få – hvis 

nogle overhovedet – i forbindelse med 

denne aftale, siger fællestillidsmanden. 

Ingen ansøgninger 

Konsekvensen var, at de opslåede stillinger 

i forbindelse med dykkeraftalen 

i første omgang ikke fik nogen ansøgninger. 

Hans Jørgen Jensen er i dag i en for- 

nuftig dialog med regionsledelsen for at 

få løst de problemstillinger, der kølner 

dykkernes interesse for aftalen. Arbejdet 

bliver dog noget besværliggjort af, at 

ledelsen jo allerede et stykke af vejen er 

”låst” af den indgåede aftale med beredskabscentret. 

- Det er dét, der er så træls. At man 

ikke har talt med os først og fundet et 

fælles fodslag, inden man forhandler 

eksternt. Et møde med os forlods på en 

times tid havde kunnet spare måske 10 

timers møder BAGEFTER, mener Hans 

Jørgen Jensen. 

Tidligere inddragelse 

- Jeg mener virkelig, at ledelsen – ikke 

kun her i regionen – bør finde ud af, 

hvordan de vil bruge os faglige repræsentanter. 

Inddrag os noget tidligere, så 

vi kan medvirke til konstruktive løsninger, 

alle kan være tilfredse med, lyder 

opfordringen fra den nordjyske fællestillidsmand. 

Han summerer det op på den måde, 

at han hellere vil fungere som konsulent 

end som ”politibetjent”. Altså hellere indgå 

i konstruktive drøftelser FØR underskrifter 

bliver sat, end at skulle rydde op 

og være på tværs bagefter. 

I den aktuelle sag har fællestillidsmanden 

for nylig fået nogle positive signaler 

fra regionsledelsen omkring dykkerområdet, 

så han håber, at der kan strikkes 

en fornuftig ordning sammen. 

- Vi vil RIGTIG gerne beholde en dykkertjeneste 

på station Aalborg. Det ville 

være utroligt sørgeligt, hvis den forsvandt, 

slutter Hans Jørgen Jensen. 


7

ny FællestillidsmAnd 

i region nordjyllAnd 

Hans Jørgen Jensen fra 

Aalborg blev valgt til 

posten i januar 


For 41-årige Hans Jørgen Jensen bød 

juletiden ud over hygge med familien 

også på mange spekulationer. 

Overvejelserne gik på, om han skulle 

takke ja til tilbuddet om at blive fællestillidsmand 

i Region Nord. 

- Hvordan ville en dagvagt passe ind 

i min og familiens hverdag, når man er 

vant til DAA 12-timers vagter? Og havde 

jeg evnerne til at bestride posten? Det 

var sådan nogle ting, der blev vendt og 

Hans Jørgen Jensen er ny fællestillidsmand i Nordjylland. 

drejet, før jeg takkede ja, siger den tidligere 

ambulancebehandler, der har base 

på station Aalborg. 

Blandt udfordringerne for den nye fællestillidsmand 

er røropdelingen, som 

effektueres i Nordjylland efter påske. 

Andre steder i landet har man – med et 

neutralt udtryk – haft blandede erfaringer 

med røropdelingen, og Hans Jørgen 

Jensen vil arbejde for at styre uden om 

nogle af de ulemper, opdelingen kan give. 

Ikke som fortjent 

Apropos funktioner, så vil den nye 

FTR også slå et slag for assistancefolkene. 

- Assistanceområdet har en stor 

plads i mit hjerte. De laver et kæmpe 

arbejde og promoverer Falck på bedste 

vis, men de får ikke altid anerkendelse 

som fortjent. Desuden er de ind 

i mellem ofre for hovsa-løsninger – jeg 

mener, at man i for høj grad skalter og 

valter med assistancedelen, lyder det 

fra Hans Jørgen Jensen. 

Andre mærkesager for den sympatiske 

aalborgenser er seniorpolitik og 

at tage vare på ældre kolleger. Han vil 

også virke for at holde forbindelsen til 

instruktører og supervisorer åben og 

forsøge at fastholde dem i reddernes 

fællesskab. 

Desuden er det ifølge fællestillidsmanden 

utroligt vigtigt for reddernes 

gennemslagskraft, at organisationsprocenten 

i RL/3F fastholdes på det 

høje niveau i regionen og på landsplan. 

Reel indflydelse 

- Og så vil jeg arbejde for, at regionsledelsen 

inddrager os både mere og 

tidligere i beslutningsprocesserne. 

Sagen om dykkeraftalen (beskrevet 

andetsteds i bladet) er et godt eksempel 

på, at vi fra B-side inddrages alt 

for sent, mener Hans Jørgen Jensen. 

Han betoner, at møder i VPU, RUU 

og andre fora skal rumme reelle drøftelser 

for at give mening. 

- Hvis ledelsen siger, at en beslutning 

er ”vedtaget” i disse fora, så er 

det jo ikke korrekt, hvis vi bare får 

præsenteret en færdig beslutning, som 

vi ikke har indflydelse på. Og hvis det 

er en dårlig beslutning, skal vi ud og 

forklare kollegerne, at den har vi altså 

ikke del i. 

- Hvis møder bare afholdes som alibi 

for at overholde nogen samarbejdsaftaler, 

er vi næsten hellere fri, påpeger 

Hans Jørgen Jensen. Han tilføjer, at 

de faglige repræsentanter generelt 

skal være bedre til at sige fra, hvis 

de føler, de bliver taget til indtægt for 

beslutninger, de ikke støtter eller har 

del i. 

Konstruktive 

Aalborgenseren understreger dog, at 

han går ind i samarbejdet med regionsledelsen 

med åbent sind og en 

konstruktiv tilgang. 

- De skal også huske, at redderne 

ikke bare er ”sure” og på tværs. Vi kan 

bidrage til udvikling, vi kan komme 

med inspiration og vi kan pege på 

løsninger, konstaterer fællestillidsmanden. 

Prøver nye veje 

Deltagere på tidligere årsmøder i Reddernes 

Landsklub vil vide, at Hans 

Hjælper dig i det kritiske øjeblik 

www.laerdal.dk 

Jørgen Jensen har stået i spidsen for 

to forgæves forsøg på at ændre vedtægterne, 

så RL-formanden vælges 

direkte på årsmøder og ikke af RLbestyrelsen. 

At han ikke fremsatte forslaget på 

det seneste årsmøde har ikke noget 

med hans indtræden i RL-bestyrelsen 

at gøre, understreger han. 

- Jeg har fortsat den overbevisning, 

at det ville være den rigtige model. 

Hvis medlemmer føler sig sat uden for 

indflydelse, så bliver de passive – og 

omvendt får man mere engagerede 

medlemmer, hvis de oplever at have 

indflydelse på formandsvalget og på 

andre områder. 

- Men nu har jeg forsøgt to gange – 

hvor det var tæt på første gang – så 

nu vil jeg prøve på andre fronter at 

arbejde for større ”ejerskab” til medlemmerne, 

forklarer Hans Jørgen 

Jensen. 

Gør-det-selv mand 

Privat er fællestillidsmanden bosat i 

Støvring sammen med Lene, som er 

familieterapeut. De har tilsammen tre 

store børn, hvoraf to er hjemmeboende. 

I fritiden er Hans Jørgen Jensen en 

gør-det-selv mand, der nyder at mure, 

tømre og gå i skoven og save brænde. 

- Og så elsker jeg at lave mad. 

Køkkenet er mit domæne, fortæller 

fællestillidsmanden med et smil. 

CPRmeter 

Nu bliver Q-CPR teknologien tilgængelig for den 

erfarne redder. 

Teknologien giver mulighed for at kvalitetssikre 

CPR og øger dermed patientens overlevelseschancer 

ved hjertestop. 


9

morten Får det til At 

Fungere på stAtionen 

For Falck i Nørresundby 

har satsning på social 

ansvarlighed været en 

succeshistorie 


”Har Morten fri i dag?” 

Sådan lyder spørgsmålet på Falckstationen 

i Nørresundby, hvis der ikke er 

frisk franskbrød i køkkenet, når redderne 

møder ind om morgenen. 

Stationens altmuligmand, Morten 

Krogh Petersen, har nemlig påtaget sig 

– blandt meget andet – at hente frisk 

brød fra bageren hver morgen inden 

arbejdsdagens begyndelse. 

31-årige Morten Krogh Petersen, 

der har en mild form for autisme, var 

20 år gammel, da han første gang 

stiftede bekendtskab med stationen i 

Nørresundby. 

Praktik på stationen 

Gennem ”VIA” – et projekt for unge 

med særlige behov – kom han 14 dage 

i praktik på stationen. 

- Det var tilfældigt, at jeg lige kom her 

til, og jeg havde ikke nogen særlige forventninger, 

husker han. 

Den unge mand blev dog hurtigt glad 

for atmosfæren og folkene på stationen, 

og også den modsatte vej var der stor 

tilfredshed med den unge mand, som 

var arbejdsom og ansvarsbevidst. 

Han var med ude på assistanceture, 

og han var god til at gå til hånde med 

mange forskellige opgaver. 

Så de to ugers ophold blev forlænget 

med yderligere to uger, og herefter blev 

kommunen, daværende stationsleder 

Lindgaard Nielsen og Morten Krogh 

Petersen enige om at gøre opholdet 

permanent i form af et fleksjob som servicemedarbejder. 

Stor betydning 

- Det har jeg ikke fortrudt, lyder det med 

overbevisning fra den i dag 31-årige 

Morten Krogh Petersen. Samme melding 

kommer fra tillidsmand L.C. Corfixen: 

- Morten får tingene til at fungere på 

stationen. Han vasker køretøjer, holder 

øje med vaskekælderen, hænger uniformer 

ud, kører biler til værksted, passer 

udendørsarealerne og meget andet. 

- Man mærker for alvor hans betydning, 

når han ikke er her – når han 

er på ferie eksempelvis. Så får man 

øjnene op for, hvor mange små og store 

opgaver, han går og passer i det dag- 

Morten klarer de ting, som det ellers kniber med tiden til i den moderne, effektive drift. 

Morten Krogh Petersen (billedet) ved nøjagtigt, hvem der er mødt og hvem der kører i hvilke køretøjer, fortæller 

L.C. Corfixen. Og hvis tillidsmanden står og skal bruge et mandskabsnummer på en Nørresundby-redder, 

skal han bare spørge den unge servicemedarbejder, der kan numrene på rygraden. 

lige, fortæller L.C. Corfixen. 

Tillidsmanden påpeger, at der i den 

moderne drift slet ikke er de pauser eller 

huller mellem turene til vedligehold og 

diverse mindre gøremål, som der var 

tidligere. Og derfor er det guld værd 

med en mand som Morten. 

Glad for arbejdet 

- For mig betyder det meget, at jeg har 

noget at stå op til. Jeg er også med til 

julefrokosten, til sommerfesten og andre 

sociale ting. Så jeg er rigtig glad for mit 

arbejde her, understreger Morten Krogh 

Petersen. 

Han fortæller, at meget få af kammeraterne 

fra projekt VIA har job. Nogle har 

haft beskæftigelse, men har af forskellige 

årsager ikke kunnet fastholde det. 

- Så de keder sig lidt, bemærker han. 

Samfundsopgave 

At Mortens ophold er blevet en succeshistorie, 

er naturligvis en cadeau til 

ham selv. Men ifølge L.C. Corfixen og 

fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen 

er det også altafgørende for social 

ansvarligheds-tiltag, at der er en engageret 

tovholder og ildsjæl, som holder 

tingene på sporet, lige som Lindgaard 

Nielsen gjorde og som stationsleder 

Steen Knørr gør i dag. 

- Jeg synes, det er godt, at Falck tager 

kærlig hånd om nogen, der har det lidt 

svært, uanset om det er noget mentalt, 

bøvl med ryggen eller noget tredje. 

Faktisk burde det være en samfundsopgave, 

sådan at alle større virksomheder 

skulle bidrage på den front, mener L.C. 

Corfixen og Hans Jørgen Jensen. 


11

Alle kender os. 

Men ingen kender os så godt som os. 

Når man skal gennemføre en organisationsundersøgelsen i 

en virksomhed af vores størrelse og geografiske spredning, 

begynder arbejdet mange, mange måneder før vi alle sammen 

får spørgeskemaet i mailboksen – den i døren eller den 

elektroniske. 

Det handler om datafilen med medarbejderdata. Om brevet i 

lønsedlen. Om spørgeskemaet. Om artiklerne, intranetportalen 

og information til lederne. Om den nye organisering, og den 

nye strukturering, hvem der er flyttet, hvem der er blevet - og 

så videre, og så videre. 

Og så lige pludselig en dag bliver der for en stund helt stille. 

Datafilen er afleveret til Rambøll, de sender spørgeskemaet 

ud - og vi holder vejret. Holder vejret indtil vi ved, at det rette 

spørgeskema er sendt til de rette medarbejdere. Holder vejret 

og tilføjer ”Svarprocentbarometeret” som foretrukne webside. 

Som det første om morgenen og det sidste om aftenen tjekkes 

udviklingen i svarprocenten. Vi ved den er afgørende for, om vi 

kan regne med resultatet, om det er validt, som man siger. Så 

vi tjekker, og rykker, og tjekker og rykker – tjekker hele tiden 

og rykker en sidste gang. Ved godt at nogle af kollegerne 

undres over, at man kan blive rykket, selvom man er anonym. 

Men sådan er dét. Kører helt automatisk fra en database, vi i 

Falck ikke har adgang til. Rambøll ved, hvem der har svaret, 

men ikke hvad hver enkelt har svaret. 

Og så en dag står der 79%..... 

….. og vi sender alle 79% af kollegerne en taknemlig tanke 

og giver hinanden high five. Uanset hvad resultatet viser, véd 

vi nu, at vi kan være helt klare i mælet, når vi fremover siger 

”at medarbejderne mener…”. Det handler nemlig om at være 

sikker, når vi efterfølgende skal konkludere på resultatet og 

udvælge, hvad der kan og skal ageres på. Det nytter ikke, at 

vi skal stå og antage, tro, føle og mene, når vi skal præsentere 

for Redningsledelsen, Regionsledelserne, RegionsSU’er og 

lederne/cheferne i de forskellige rør. Når vi er der og fortæller 

om undersøgelsens resultater skal vi vide – hverken mere 

eller mindre. 

Derfor vil godt sige TAK til jer alle… 

.. tak for jeres tid og jeres ærlighed. For jeres kritik og for jeres 

ros. For tallene og for ordene. 

Og så kom svarene….. 

... først hovedrapporten og derefter regionsrapporterne, én 

efter én i takt med at Rambøll fik analyseret, debatteret og 

vurderet. Vi var ved at sprænges af videbegær, af nysgerrighed 

og spændthed. Hvad ville resultaterne vise? Ville de 

være bedre eller dårligere end i 2008? Meget var jo sket siden 

sidst. Et udbud. Nogle tabte ambulancekontrakter. Usikkerhed 

blandt kollegerne for fremtiden. Genvundne kontrakter. En 

finanskrise. Nye typer kontrakter. En reorganisering. I sandhed 

et par år med et Falck i forandring. Ville det kunne ses? Er 

vi stadig glade for vores job? Har vi det stadig godt med hinanden? 

Vil vi stadig anbefale andre at søge arbejde i Falck? 

Regner vi stadig selv med at blive her? For sådan var det jo i 

2008. Høje scorer på centrale områder. 

12 

Hvordan har vi det med vores job, 

hinanden og vores ledere i 2010….? 

Vi har det godt. På nogle områder endda rigtig godt. I ”de 

store tals lov” er Redning en division med: 

Meget høj jobtilfredshed 

Meget høj ambassadørvilje 

og 

Meget høj fastholdelsesgrad 

Når vi dykker ned i de mange spørgsmål og de mange enheder, 

finder vi selvfølgelig forskelle. Og vi finder også vores 

svagheder. Dem vil vi også gerne fortælle om og arbejde 

med. Men allerførst vil vi tillade os at glæde os over hovedresultatet: 

Forbedring på alle områder… 

.. og det har vi grund til at være stolte af. Alle sammen. For det 

kommer kun ved en fælles daglig indsats og et stort engagement. 

Og et meget stort engagement er netop noget af det, 

der kendetegner os mest i undersøgelsen. Det måler man ved 

at spørge om villigheden til at gøre en ekstra indsats. Og den 

er jo ikke overraskende for os – vi oplever den alle hver dag. 

De andre højeste scorer…. 

Ligesom i 2008 er vurderingen af den enhed, man er i, 

meget positiv. De højeste scorer indenfor enheden kan du se 

i nedenstående boks. De gælder for både ambulance-, assistance 

-og brandområdet: 

I min enhed er der arbejdsglæde 

I min enhed hjælper og støtter vi hinanden 

I min enhed anerkender og påskønner vi hinandens 

indsats 

I min enhed deler vi viden 

Herudover er topscorerne blandt andet de spændende 

arbejdsopgaver, efterlevelse af Falcks værdier, at man ser 

frem til at gå på arbejde og har overskud i hverdagen. 

Det er også rigtig positivt at se, at der har været en stor stigning 

i vurderingen af samarbejdet mellem redderne, vagtcentralen 

og D PC. 

I forholdet til nærmeste leder er højeste scorer lederens troværdighed, 

følelsen af opbakning fra lederen og lederens 

åbenhed for nye idéer og forslag. Særlig glædeligt er det, at 

der er markant stigning i den samlede score på, om ens nærmeste 

leder alt i alt er en god personaleleder. 

På den anden side….. 

..er der også en nogle områder, hvor vi ikke har ramt ”bulls 

eye”. Især ambulanceredderne synes, at fleksibiliteten i arbej- 

redderen nr. 3 2010 

det og indflydelsen på egen arbejdssituation er utilfredsstillende. 

Herudover kan de laveste scorer ses i boksen: 

Afholdelse, udbytte og opfølgning på MUS 

Konstruktiv anvendelse af måleværktøjer 

Tilbagemeldinger fra nærmeste leder, inddragelse i 

beslutninger, der vedrører ens arbejdssituation og fordeling 

af arbejdsopgaver mellem medarbejderne 

Information og samarbejde på tværs 

I den kommende tid vil vi gennemføre dét, man kalder Best 

Practice – en analyse af de enheder der scorer højst på ovenstående 

områder med henblik på at se, om vi kan overføre 

noget fra disse til de andre enheder. Vi kan allerede nu se, 

at der på en række områder er stor spredning i opfattelse af 

situationen. Og vi forventer at kunne gennemføre projekter, 

der skal styrke os på ovenstående områder. 

Herudover vil vi specifikt gennemføre analyser, der skal gøre 

os klogere på MUS – hvad er medarbejdernes forventninger, 

hvad bliver der gjort dér, hvor vurderingen af MUS er højst og 

ikke mindst, skal vi have et helt anderledes koncept for MUS? 

Og så var der Rørdelingen.. 

Det var med stor spænding vi ventede på at se, hvordan organisationen 

havde taget rørdelingen til sig. Nogle har oplevet 

en stor ændring af deres hverdag, mens der for andre ikke 

er ændret så meget. Mange har haft noget på hjerte, som de 

har skrevet i de personlige kommentarer, og her vi kan se, 

at holdningerne er meget forskellige. Der er mange, der er 

positive over det faglige løft i rørene og indflydelsen på egen 

arbejdssituation. Kritikken går på, at lederne er blevet mindre 

synlige, at nogle ting stadig kan falde lidt mellem to stole og at 

man er urolig for samarbejdet mellem rørene. Konkluderende 

kan vi sige, at nogle har taget rørdelingen meget til sig, andre 

er meget forbeholdne og kritiske - mange ligger i midten af 

skalaen og lidt over, og hver sjette har slet ikke taget stilling 

endnu. 

Ude på stationerne vil tilbagemeldingen på undersøgelsen 

være en god anledning til at få talt mere om det. 

En tak og en kommentar fra Redningsdirektøren 

”Jeg er meget glad og især glad på Falcks vegne, at vi i denne 

periode har løftet os fra et flot niveau til et endnu flottere 

niveau. Dette betyder for mig, at de aktiviteter på personaleudviklingssiden, 

der blev iværksat i 2007, bærer frugt på mange 

områder, trods de turbulente ændringer, vi har været igennem. 

Vi skal alle huske på, at man skal sikre en løbende forbedring 

på personaleudviklingssiden - man lærer hele tiden - og 

vi kan bygge videre på erfaringerne fra de enkelte stationer/ 

afdelinger på tværs af hele landet. 

Der vil i de kommende år være fokus på MUS samtaler, fortsat 

ledelsesudvikling, udfordringen med at lede flere enheder, 

redderen nr. 3 2010 

synlighed og kommunikation mellem enhederne og i særdeleshed 

i vores nye organisation”. 

”Og så vil jeg, ikke mindst, sige tak til alle for en stor indsats 

og en flot opbakning i det daglige” 

Lars Vester 

Der er mange flere resultater… 

.. og vi kan ikke have dem alle her. Regionalt er vi ved at 

være igennem processen med præsentation af resultater for 

lederne, som efterfølgende vil begynde at orientere på stationerne. 

Vi vil fortsætte med at bearbejde data, finde sammenhænge 

og forsøge at finde nye måder, nye aktiviteter, nye veje 

i bestræbelserne på at gøre vores Falck til en endnu bedre 

arbejdsplads.. Tak for jeres hjælp.. 

Jan Johannesen og Lise Pagh 

HR-afdelingen 

13

Alle på nær Klaus Kjær var samlet til 10 års ”Reunion” i Slagelse. 

årgAng 0 

11 reddere har holdt 

sammen siden studiestart 

i april 2000 


Der er brede smil og kvikke replikker, 

efterhånden som folk dukker 

op i skolestuen på station Slagelse. 

En halv snes yngre mænd fra 

Sjælland og Fyn har sat hinanden 

stævne denne fredag eftermiddag 

for at markere, at de for ti år siden 

startede på samme hold på redderuddannelsen 

ved Landtransportskolen i 

Hvidovre. 

Det er tydeligt, at ”Årgang 0” har 

en god indbyrdes kemi og en masse 

oplevelser, der binder dem sammen. 

Ind i mellem kommer ord eller sætninger, 

som ikke rigtig giver mening 

for andre, men som udløser et latterbrøl 

hos den indforståede gruppe. 

Og det er ikke kun skoletiden, der 

bliver vendt. Deltagerne har nemlig 

holdt kontakten ved lige, siden de sluttede 

uddannelsen ved årsskiftet 2002- 

2003. Dels har de mødtes med jævne 

mellemrum, og dels kommunikerer de 

flittigt via Facebook, mail med videre. 

”Redderen” er med et par timer ved 

jubilæumstræffet, dels for at give 

et billede af, hvad medlemmerne af 

denne ”Årgang 0” laver i dag, dels 

for at få deres bud på udviklingen og 

tendenser i det tiår, hvor de har været 

i faget. 

Alle stadig reddere 

Vi kan starte med at konkludere, at 

redderjobbet ifølge Årgang 0-holdet 

ikke kan være helt dårligt. Samtlige 

11 – hvoraf én ikke kunne være med 

i Slagelse – er nemlig fortsat aktive 

ambulancefolk. Falck kan heller ikke 

være helt håbløs som arbejdsplads, 

for alle er pt. beskæftigede i korpset. 

Snakken gik lystigt i skolestuen. Efter 

velkomstkaffen var gruppen ude at spise 

og en tur i byen i Slagelse. 

Faktisk er det kun én, som i de forløbne 

år har været væk fra redderfaget 

– og fra Falck. Han har arbejdet 

et par år som skolelærer og har også 

været hos Københavns Brandvæsen. 

- Men det er vist trods alt usædvanligt, 

at alle er blevet i faget. Jeg har 

hørt om et hold fra årgangen før os, 

hvor der kun var tre, der stadig er reddere 

i dag, siger Bjarke Blichfeldt, der 

er medarrangør af 10 års-træffet. 

Glad for bredden 

En af de ændringer, der er sket siden 

Årgang 0’s skoletid, er de mere 

afgrænsede uddannelser. 

Ville I gerne have undværet den 

brede uddannelse? 

- Nej. Jeg er glad for, at vi fik eksempelvis 

autohjælp og svær bjærgning 

med i uddannelsen. Det gav os et 

bredere fundament, og det gav noget 

selvstændighed at køre alene afsted i 

kranvognen. Jeg synes, de unge i dag 

virker knap så selvstændige, lyder det 

fra én. 

- Vi lærte om kystredning, brand, 

autohjælp med videre, og jeg synes 

faktisk, at vi kan bruge elementer af 

det hele i arbejdet. Ved færdselsuheld 

kan det eksempelvis være en fordel 

at vide lidt om, hvordan biler er skruet 

sammen, tilføjer en anden. 

Navn: Klaus Kjær 

Alder: 37 år 

Station: Rønne 

Funktion: Ambulancebehandler, erhvervs- 

og redningsdykker 

Navn: Ulrik Hansen 

Alias: ”TFF” 

Alder: 35 år 

Station: Kalundborg 

Funktion: Ambulancebehandler, 

Akutgruppen Vestsjælland 

Navn: Peter Brøndum 

Alias: ”Formanden” 

Alder: 40 år 

Station: Odense 


lægeassistent 

Navn: Jan D. Allon 

Alias: ”Diesel” 

Alder: 35 år 

Station: Tårnby 

Funktion: Paramediciner 

Navn: Michael Meyer 

Alder: 41 år 

Station: Helsinge 


Navn: Rasmus Madsen 

Alias: ”Razzer” 

Alder: 36 år 

Station: Helsingør 


Navn: Carsten Nielsen 

Alder: 36 år 

Station: Farum 


tillidsmand 

Navn: Jesper Clausen 

Alder: 36 år 

Station: Næstved 


områderedder 

Navn: Klaus Gestrup 

Alias: ”G-streng” 

Alder: 36 år 

Station: St. Heddinge 


tillidsmand, holdleder brand 

Navn: Ulrik Jørgensen 

Alder: 35 år 

Station: København 


Navn: Bjarke Blichfeldt 

Alias: ”B.S.” 

Alder: 36 år 

Station: Middelfart 

Funktion: Ambulancebehandler 

14 

redderen nr. 3 2010 redderen nr. 3 2010 15

”Kaffetemplet” hedder denne kreation, som 

fulgte holdet gennem hele deres skoletid. 

De fleste af kopperne, der naturligvis er forsynet 

med navne, er bevaret for eftertiden. 

En nødvendighed 

Der er dog enighed om, at de målrettede 

uddannelser er en nødvendighed. 

Det tiltrækker flere bogligt stærke elever, 

og det er et plus, eftersom kompetencekravene 

hele tiden stiger. 

Desuden har mange piger ikke den 

store interesse i autohjælp eller brand, 

så uddannelsen er også blevet mere 

attraktiv for dem, anføres det. 

Omvendt kan det også virke overflødigt 

at lære en masse ambulancefagligt, 

hvis man udelukkende tænder på assistance- 

eller brandområdet. 

Nedslidning? 

Specialisering og røropdeling betyder 

mindre afveksling i redderjobbet. Er I bange 

for nedslidning som ambulancefolk? 

- Nej, egentlig ikke. Der kommer hele 

tiden nye hjælpemidler som eksempelvis 

Stryker-stolen, og der bliver lavet retningslinjer 

for at mindske belastningen. 

- Der er også sket en holdningsændring. 

For 10 år siden skulle alle bare 

bæres, i dag er der mere fokus på at 

passe på sig selv, mener redderne. 

HVIS behovet for en retrætestilling 

opstår, er de langt fra sikre på, om Falck 

råder over mange af sådanne i fremtiden 

på grund af den stadig kraftigere 

konkurrence. 

Stort løft 

11 håbefulde unge mænd som færdigudlærte reddere i december 2002. I 

dag er alle stadig reddere – og alle ansat hos Falck. 

Hvad er den vigtigste udvikling, der er 

sket i jeres 10 år i faget? 

- Det er helt klart det kæmpe kompetenceløft, 

der er sket på ambulanceområdet. 

Det har jo netop fundet sted 

inden for dette tiår. 

- Det er en udvikling, som vil fortsætte. 

Desværre er der stor forskel på, hvor 

godt det fungerer, og hvor ambitiøse 

de er i de forskellige regioner. Nogle 

steder står det lidt stille eller det halter 

med vedligeholdelsesuddannelse, mens 

eksempelvis Region Nordjylland er langt 

fremme mht. redderes uddeling af medicin, 

lige som de også har åbnet for en 

slags intubation. 

Gør en forskel 

Hvad er det bedste ved jobbet som 

Falckredder? 

- Det er blandt andet at se, hvor lettede 

folk bliver, når man kommer frem. 

Folk lægger al deres tillid i dine hænder. 

Man gør virkelig en forskel, og alle dage 

er forskellige, nævner én. 

Autohjælp, bjærgning og også svær bjærgning 

var dengang med på skoleskemaet. Redderne 

er glade for, at de fik de elementer med i 

uddannelsen, men de har også forståelse for, at 

uddannelserne i dag er mere ”strømlinede”. 

- Det er også sammenholdet med 

gode kolleger. Man er sammen mange 

timer og oplever meget sammen, 

så man taler jo næsten mere ”dybt” 

med sin makker end med sin kone. 

- Ja, det er nok kun i pornobranchen, 

man er tættere på sine kolleger, 

lyder det med et grin fra en af redderne. 

En deltager nævner også, at stoltheden 

i sønnens øjne, når han sammen 

med kammerater vinker til ham – 

Falckredderen i ambulancen – absolut 

også er værd at tage med. 

God opbakning 

Redderne roser Falck for at være en 

god arbejdsplads. Blandt andet agerer 

korpset hurtigt og kompetent, hvis 

der er mistanke om, at en opgave har 

”nappet” lidt i psyken. 

Og så er der også verdens bedste 

personaleforening, som det udtrykkes, 

samt en række andre goder. 

- Jeg synes også, vi nyder stor frihed 

– naturligvis frihed under ansvar. 

Som ung redder fik man nøglen til 

kranbilen og besked om, at ”du ringer, 

hvis der er noget”. Det er da udtryk 

for tillid, påpeger én. 

Brokkekultur 

Hvis der skal peges på noget negativt, 

så må det være den brokkekultur, 

som trives nogle steder, mener redderne. 

- Nogen brokker sig konstant – og 

det kan også være unge reddere og 

elever. Det kan være nemt at ryge 

med på vognen, men man skruer 

sig selv ned i et sort hul, hvis man 

altid fokuserer på det negative. Den 

oplagte kommentar er jo: ”Hvis det er 

så dårligt her, så find da noget andet”. 

Det plejer at vække til eftertanke, 

bemærker en redder. 

Flere jubilæer 

Men alt i alt vejer de positive elementer 

som sagt meget tungere end det 

modsatte. 

Så mon ikke ”Årgang 0”-holdet også 

kan mødes om både fem og ti år og 

udveksle røverhistorier om jobbet 

som redder og memoirer fra dengang, 

de efter eget udsagn var det klart 

bedste hold på Landtransportskolen i 

Hvidovre… 


17

Den nye ambulancebus var en flot ambassadør for Falck og Region Nordjylland, 

da den i februar (11.2) stod opstillet på Christiansborg Slotsplads på ”112-Dagen”. 

ju m b o-AmbulAnce 

i verdensklAsse 

Region Nordjyllands 

nye superambulance er 

den eneste af sin slags i 

verden 


Det er bogstaveligt talt en stor nyhed, 

som Region Nordjylland og Falck i 

denne tid sender på gaden: En knap 

11 meter lang, mellemstor Mercedes 

Tourino bus, som er opbygget som 

ambulance – eller måske rettere rullende 

intensivafdeling. 

Det store køretøj, der er proppet med 

medico-teknisk udstyr, er opbygget hos 

polske AMZ, der lige som Falck og regionen 

har betrådt helt jomfrueligt land i 

udviklingsarbejdet. 

Ambulancen er så vidt vides den 

første af sin art i verden, så der har af 

gode grunde ikke været færdige tegninger 

og opbygningsplaner at skæve til. 

- Det overordnede formål med ambulancen 

er interhospitale transporter 

i Region Nordjylland, fortæller Kjeld 

Brogaard, ambulancechef hos Falck i 

Nordjylland. 

Hjerte-lunge maskine ombord 

Tanken om den avancerede ambulance 

opstod, da Nordjyllands 10 år gamle 

specialambulance til intensive voksenpatienter 

stod foran udfasning. 

Regionen og Falck blev enige om at 

sætte overliggeren højt for den velprøvede 

specialambulances efterfølger, 

og missionen er lykkedes til fulde, ikke 

mindst takket være ildsjæle på det 

præhospitale område samt fremsynede 

politikere, mener Kjeld Brogaard. 

- Den nok største landvinding er efter 

Rent æstetisk er det et stort plus, at den 

store lift er ”pakket ind” i chassiset. 

Der er, som det fremgår, ingen pladsproblemer i den nye ambulance. Billedet til venstre er taget inden den sidste 

tilretning og montage, mens det til højre viser det færdige interiør, som det tog sig ud foran Christiansborg. 

min mening, at bussen rummer en 

fuldskala hjerte-lunge maskine. Det er 

af uvurderlig betydning for ikke mindst 

hypotermi-patienter der skal transporteres 

over lange afstande, konstaterer 

Kjeld Brogaard. Netop transport af 

patienter tilkoblet hjerte/lungemaskine er 

en nordjysk specialitet. 

Der er også andre væsentlige forskelle 

på den gamle og den nye specialambulance. 

Den nye kan således transportere 

overvægtige patienter i den specialbyggede 

hospitalsseng, som er fast udstyr i 

ambulancen, og desuden er der plads til 

både en seng og en kuvøse på samme 

tid. 

I kuvøsen kan børn ned til 900 gram 

transporteres, og der er god plads i 

ambulancen til, at barnets mor også er 

med. 

To kameraer 

Blandt de øvrige finesser i ambulancen 

er to kameraer, som kan filme de to 

”bårepladser”. Dermed kan der optages 

eller transmitteres billeder fra overflytningen 

til eksempelvis undervisningsbrug. 

Der er også tre store skærme, hvor 

patienternes vitale data hele tiden kan 

ses – og det hele er naturligvis integreret 

i det nordjyske AmPhi-system. 

Dertil kommer en åben linje mellem 

chaufføren og personalet bagi, skabe til 

omklædningstøj, køle/varmeskabe og 

meget mere. 

Eksportvare? 

Falck har lagt store anstrengelser i 

udviklingsarbejdet, og det er da også 

Falck, der har rettighederne til opbygningen. 

Så potentielt kan superambulancen 

blive en spændende eksportvare for 

korpset. 

Den avancerede ambulance koster i 

runde tal tre millioner kroner i ”rå” form 

plus omkring en million kroner i udstyr. 

Modtager henter 

Brugen af superambulancen i Nordjylland 

vil følge et særligt princip, som 

man i flere år har anvendt i landsdelen, 

nemlig at den modtagende sygehusafdeling 

selv henter patienten. 

- Kritiske overflytninger går jo typisk fra 

små til store sygehuse, ikke omvendt. 

Hvis et lille sygehus skal aflevere en 

patient, kan det sætte de personalemæssige 

ressourcer under pres. Derfor 

er der måske risiko for, at man sender 

uerfarne kræfter med, fordi de – groft 

sagt – bedst kan undværes, påpeger 

Kjeld Brogaard. 

Så i Nordjylland er det modtageren, 

der henter – og på Aalborg Sygehus 

har man et fast korps af læger og sygeplejersker, 

som er erfarne i rullende 

transporter. 

Et transport-team består af to sygeplejersker 

og en læge, som altså bliver 

hentet af bussen, inden kursen sættes 

mod eksempelvis Thisted Sygehus eller 

hvor overflytningen nu skal udgå fra. 


19

Føring udbygges 

Superambulancens størrelse er en force 

derved, at den kan rumme en hel intensivstue. 

Men de store dimensioner er også 

samtidig en udfordring. Blandt andet 

fordi den faktisk er for stor til at kunne 

køre helt ind til de forskellige sygehuses 

ambulancemodtagelser. 

Heldigvis er den udstyret med en 

seng, hvorpå alle vitale apparater kan 

monteres, sådan at patienten kan køres 

i den avancerede hospitalsseng det sidste 

stykke frem i sygehuset. 

Apropos størrelse, så står Falck foran 

at skulle efteruddanne et antal reddere, 

så de bliver i stand til at køre og manøvrere 

med den nye jumbo-ambulance på 

bedste vis – en funktion som ambulancechefen 

er sikker på, de vil klare til UG. 

- Alt det skal vi nok få på plads. Og 

jeg glæder mig meget til at få sat ambulancen 

i drift. Den vil sætte helt nye 

standarder for interhospitale transporter. 

Og så vil den yderligere udbygge 

den ”føring”, som jeg mener, vi her i 

Nordjylland har på det præhospitale 

område, tilføjer ambulancechefen med 

et smil. 

En nordjysk delegation var i januar på besøg hos AMZ i Polen for at besigtige ambulancen. 

Det blev også til en ”prøvetur” med køretøjet, der nok skal vække opsigt, hvor det kommer frem. 

Der er også plads til en kuvøse, 

stående på tværs af køreretningen 

– dette har vist sig at være mest 

skånsomt for de små. 

Fides Fyrre år i FAlck 

Gratulanter fra nær og fjern strømmede til station Sønderborg, da 

fællestillidsmand Hans Friedrich Carstensen fredag den 5. marts fejrede 

sit 40 års jubilæum i Falck. 

Efter receptionen havde ”Fide”, som den lune sønderjyde er kendt 

som, bestilt en bus. Sammen med 50 tidligere og nuværende kolleger 

fra station Sønderborg gik turen herefter til Hansens Brauerei i 

Flensborg, hvor den velsmagende øl blev suppleret med gode historier 

fra før og nu. 

Ved midnatstid blev gruppen så fragtet tilbage nordpå efter en hyggelig 

jubilæumsdag. 

Regionsdirektør 

Erik Møberg 

Petersen uddelte 

hædersmedaljen 

for 40 års tjeneste 

i Falck. 

Fællestillidsmand Hans Friedrich 

Carstensen – alias ”Fide” 

– rundede 40 år i Falck. 

Der var flot tilstrømning til 

jubilæums-receptionen i Sønderborg. 


21

FrA redder til borgmester 

En baggrund som 

ambulanceredder, tillidsmand 

og Falckansat 

er en god ballast for 

Hjørring-borgmester 

Arne Boelt 


Som ambulancebehandler og tidligere 

brandmand er Arne Boelt 

vant til at skulle holde hovedet koldt i 

endog meget hektiske situationer. 

Og en sådan blev han udsat for natten 

til den 18. november sidste år. 

Det var ikke et omfattende færdselsuheld 

eller et akut sygdomstilfælde, 

han skulle klare, men derimod konstitueringsforhandlingerne 

i Hjørring 

Kommune efter kommunalvalget. 

Et taktisk og nervepirrende forløb, 

hvor en lokal liste var tungen på 

vægtskålen, endte med, at socialdemokraten 

Arne Boelt klokken halv fem 

om morgenen kunne erklære sig som 

kommende borgmester. 

Vigtige forberedelser 

Hans baggrund som tidligere sikkerhedsrepræsentant, 

tillidsmand og 

mangeårigt medlem af den lokale 

3F-bestyrelse var et stort plus i forhandlingerne, 

mener Arne Boelt. 

- Jeg har fået en god taktisk forståelse 

i det faglige system, og jeg har 

lært, at gode forberedelser er den 

halve sejr. 

- Vi var ekstremt godt forberedt på 

forhandlingerne. Vi havde en drejebog 

med alle tænkelige scenarier, 

også nogle, der virkede helt urealistiske. 

Det betød, at vi var konsekvente 

og holdt fokus natten igennem, og 

selv om slaget på et tidspunkt først 

på natten syntes tabt, så blev det 

udslagsgivende, konstaterer Arne 

Boelt. 

Spændende job 

Den 48-årige socialdemokrat med bopæl 

i Sindal har 17 år i kommunalpolitik bag 

sig. Og at blive borgmester er naturligvis 

noget af det største, en kommunalpolitiker 

kan ønske sig. 

- Jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Det 

er et vanvittigt spændende job, fastslår 

borgmesteren, der havde sin sidste vagt 

på station Hjørring den 27. december 

sidste år. Efter 27 år ved Falck har han 

nu orlov fra korpset. 

Blandt sine første handlinger som 

borgmester har han omdøbt direktionssekretariatet 

på rådhuset til 

”Borgmesterkontor”. Titler og navne skal 

ikke være unødigt ophøjede og skabe 

afstand til borgerne, er filosofien. 

Oplæg med paramediciner 

Med afsæt i sin baggrund hos Falck 

arrangerede han også et oplæg for kommunens 

ledende medarbejdere. Hertil 

havde han inviteret paramediciner Lars 

Borup til at komme og fortælle om sit 

arbejde. Formålet var blandt andet at 

illustrere, hvor meget en faggruppe kan 

flytte sig kompetencemæssigt, hvis viljen 

er til stede. 

- Vi står i kommunerne over for store 

udfordringer med nulvækst, stigende 

pres på serviceydelser med videre. En 

del af svaret er kommunale medarbejdere 

med større kompetence, mere 

arbejdsglæde og mere spændende job, 

mener borgmesteren. 

Det kompetencemæssige løft, som landets 

reddere har gennemgået de seneste 

år, ønsker han at skabe en pendant 

til blandt Hjørring Kommunes cirka 6000 

medarbejdere, så Hjørring kan være ”forrest 

i toget” blandt landets kommuner. 

Tungt system 

En anden bremse på kommunerne er 

ifølge Arne Boelt de meget tunge beslutningsgange. 

Hvis Falck vil lukke en station, 

så kan det ske relativt hurtigt. Hvis 

en kommune vil lukke en skole, fordi 

den er uforholdsmæssigt dyr, så kan det 

tage år. 

- Efter min mening skal den kommunale 

verden kunne agere hurtigere og 

mere smidigt, hvis vi skal kunne følge 

med behovene. Vi skal have nytænkt 

den kommunale service, blandt andet 

ved at indgå i offentligt-private partnerskaber 

(OPP). 

I Hjørring bestrider Falck brandsluknin- 

Arne Boelts fortid hos Falck fornægter sig ikke på borgmesterkontoret i Hjørring. 

gen, og der er også en aftale vedrørende 

Jobcentret. Men Falck og andre aktører 

kunne også med fordel inddrages på 

specialinstitutions- eller handicapområdet, 

mener Arne Boelt. 

På sidstnævnte område har de private 

af overenskomstmæssige årsager (i 

forhold til døgnvagt) eksempelvis nogle 

muligheder, som det offentlige ikke har, 

bemærker borgmesteren. 

Forklaring gav mening 

Som ambulancemand kommer man i 

kontakt med både høj og lav i samfundet, 

og Arne Boelt oplever da også, at han 

kommunikerer lige fint med direktøren og 

kontanthjælpsmodtageren. 

Redderes praktiske tilgang til opgaver 

samt deres indfølingsevne er også egenskaber, 

han kan anvende i borgmestergerningen. 

- Vi havde en ulykkelig sag, hvor en 

borger var meget bitter på en kommunal 

sagsbehandler. Jeg tog en snak med 

manden og fortalte om en gang, hvor 

vi kom ud til et færdselsuheld med fire 

tilskadekomne. Vi hjalp dem efter bedste 

evne og i den rækkefølge, vi skønnede 

rigtig. BAGEFTER kunne det jo godt 

have vist sig, at vi med fordel kunne have 

prioriteret anderledes. Men vi brugte de 

værktøjer og de oplysninger, vi havde på 

det pågældende tidspunkt, så godt som 

muligt. På samme måde forholdt det sig 

med sagsbehandleren, forklarede jeg. 

- Han kunne godt se pointen, og han 

erkendte, at det også var sorg og magtesløshed, 

der fik ham til at reagere så 

kraftigt. 

Savner kolleger 

Savner du jobbet som redder? 

- Jeg savner sådan set ikke selve job- 

bet så meget. Men jeg savner kollegerne 

ad H til, og jeg er tit forbi stationen for at 

hilse på. Og så kan jeg da også savne de 

der fridage, hvor man kunne gå hjemme 

og hygge sig, siger Arne Boelt med et 

smil. 

Som borgmester er han i princippet 

”på” hele tiden. Journalister kan ringe 

om ”sager” fra tidlig morgen til sen aften, 

og også i ferier kan der være bud efter 

borgmesteren. Det skete eksempelvis 

i februar, da et halvtag i byens gågade 

kollapsede og gav mange tilskadekomne, 

heraf to alvorligt. 


23 

God hjælp 

- Men jeg trives godt med travlheden, og 

jeg har nogle fantastisk dygtige folk til at 

hjælpe mig, siger borgmesteren blandt 

andet med henvisning til sin sekretær, 

som styrer hans kalender. 

- Som redder kan man ikke forudsige, 

hvad arbejdsdagen byder på. Men som 

borgmester er dagen meget skemalagt, 

og min sekretær lægger aftaler ind i en 

lind strøm. Kun hvad angår søndag skal 

hun lige spørge først. 

- Det er lidt mærkeligt at have en stab, 

som vil gøre alt for at hjælpe dig. I starten 

tænkte jeg, at jeg skulle nok selv ordne 

tingene – eksempelvis sætte billeder 

op på borgmesterkontoret, hente kaffe, 

og ikke noget med at bede sekretæren 

ringe folk op for mig. Men jeg har måttet 

erkende, at jeg er nødt til at tage imod 

al den praktiske hjælp, jeg kan få, for at 

overkomme arbejdsbyrderne. 

- Men jeg er nu ikke bange for at miste 

jordforbindelsen. Det skal min kone og 

børn nok sørge for – og mine gamle 

redderkolleger. Kan du ikke se, hvis jeg 

bad Peter eller Jesper nede på stationen 

ringe nogen op for mig – er du da tosset, 

lyder det med et grin fra Arne Boelt.

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

rl kritiserer kostbAr 

dobbeltdækning 

Nedenstående er fra en 

pressemeddelelse udsendt 

ultimo marts 2010 af RL: 

Når regionerne siger, de mangler penge og 

skal spare trecifrede millionbeløb, så undrer 

Reddernes Landsklub sig meget over, at nogle 

regioner flotter sig med helt unødvendig dobbeltdækning 

på det præhospitale område. 

Reddernes Landsklub har noteret sig, at økonomien 

ude i regionerne er stram, vi har set 

der bliver fyret personale på sygehusene, og 

flere regioner melder ud, at der forsat skal finde 

store besparelser sted, for at budgetterne 

hænger sammen. 

Men flere regioner bemander forsat deres 

akut-/paramedicinerbiler med både akutredder/ 

paramediciner og en sygeplejerske. 

Sagen er, at den opgave kan en paramediciner 

– altså en specialuddannet ambulancebehandler 

– udmærket klare alene. Det gør 

paramedicinerne allerede i eksempelvis Nordjylland 

- i Region Syddanmark har man netop 

konverteret to ”dobbeltdækkede” akutbiler om 

til rene paramedicinerbiler. 

Det gør man, fordi det sparer penge. Og fordi 

erfaringerne viser, at paramedicinerne så 

rigeligt har kompetencerne og erfaringen til at 

løse opgaverne alene. De er – i modsætning 

til sygeplejerskerne – decideret uddannet til 

at arbejde uden for hospitalets mure. Og i de 

situationer, hvor de har behov for hjælp, er det 

ikke en sygeplejerske, de har brug for, men 

derimod backup fra en læge, eventuelt via 

telemedicin eller over telefonen 

Regeringen har givet udtryk for, at regionernes 

økonomiske problemer langt hen ad vejen er 

selvforskyldte. Og hvis især Region Midtjyllands 

kostbare dobbeltdækning på flere akutbiler 

er kendetegnende for andre dele af sundhedsområdet, 

ja så må man være tilbøjelig 

til at give regeringen ret, påpeger Reddernes 

Landsklub. 

Reddernes Landsklub konstaterer, at regionerne 

for ganske små penge kan gøre paramedicinerne 

endnu mere slagkraftige. Det kunne 

eksempelvis være gennem indførelse af udstyr 

til automatisk hjertemassage, og gennem udvidede 

kompetencer inden for medicinering og 

luftvejshåndtering, sådan som man allerede er 

begyndt på i Region Nordjylland. 

UMM ID-nr. 42 506

FrA redder til borgmester - Redderen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?