Steen Andersen - Historie-nu.dk

MANDAG MANDAG MORGEN MORGEN
MORGEN
Netmagasinet Netmagasinet Historie-nu.dks Historie-nu.dks mandagsklumme
mandagsklumme
Historie og
myter
Af Palle Petersen
Langt det meste historie er myter, som folk selv eller historikere
har opbygget og da også vor tids historikere ofte kun
har denne myte, gengiver de den - for noget skal de skrive,
og går de ud over kilderne, bliver de anklaget for at være
uvidenskabelige og uvederhæftige.
I de fleste tilfælde skaber det en skæv, livløs
historie, uden kød og blod - eller en oppustet national historie.
En forfatter har større frihed end fagmanden,
han skal ikke tage hensyn til det videnskabelige. Han kan
danne sig et indtryk af psykologien og tiden - og lukke hullerne
skønlitterært. Kald det opdigt, kald det fortolkning -
men skønlitteraturen er ofte den eneste mulighed for at
skabe en følsom menneskelig helhed - og det er vel derfor
de historiske romaner er så populære.
Jeg har med min sidste historiske roman
”Ludvig på Bjerget” arbejdet med Ludvig Holberg - Danmark-Norges
første rigtigt store forfatter - ifølge de lærde
gennem snart 300 år var den første norske professor
”oplysningstidens store banebryder, frisindet og fornyende”.
Det er nærmest kætteri at pille ved en så stor myte - men
er det ikke væsentligt at søge mennesket bag den?
Holberg skrev alt fra historiebøger til komedier
og epistler - hans samlede værker fylder 12 store bind,
som enhver kan låne på biblioteket.
et er uheldigt for en stor forfatter - og det var
Holberg - at lærde i hans eftertid satte hans samlede værker
og makværker til skue. Mange studenter skal stadig
gennem hans gennembrudsværk „Peder Paars“ – som
egentlig er ulæselig i dag. Det er utroligt, hvad en stor forfatter
kunne slippe af med at sætte på tryk i en tid, hvor
Historie-nu.dk er et gratis historie magasin, der sætter nutiden i
perspektiv, giver baggrunden og skaber diskussionerne. Klummen er
udelukkende udtryk for skribentens holdning.

www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 2
2
bøger var en kostbar sjældenhed. Hvad vil læserne mon
sige, hvis der blev udgivet en samlet Rifbjerg?
Det meste, vi ved om Holberg, har han selv
fortalt os i sine memoirer. Han var professer og dermed en
af de kongelige censorer, der kunne blåstemple det, som
måtte komme på tryk i Danmark-Norge - med et pennestrøg
kunne han lukke munden på sine fjender. Han var i
stand til at styre sin egen myte, og lagde grundlaget til sit
eget ry og egen berømmelse.
Ludvig var en lille, spinkel flygtning fra Norge,
der som 17-årig kom til Kongens København. Hvordan
kunne sådan en lille nordmand gå hen og bliver Danmarks
første og største forfatter?
Svaret er enkelt: Han var for svagelig til at
blive præst eller tugtemester - og han havde ”honette ambitioner”.
Vejen frem var enkel: Danmark-Norge drejede sig
om den enevældige konge - det højeste mål for en lille
penneslikker var at blive kongelige pennefører - og det blev
han.
Kong Frederik den 4.s hof var tysk, hans hof
var tysk og han talte tysk, han manglede en trofast historieskriver,
som kunne overbevise folket om hans og hans
forfædres fortræffeligheder - på bondemålet dansk.
Kong Frederik den 4. kunne (mis)bruge nordmanden
- og den politisk korrekte kunstner fik økonomisk
støtte og oveni et professorat. Holberg vidste, at kongen
med et slag kunne tage alt fra ham, hvis han ikke artede
sig.
Professoren stak klogelig sin spidse pen i
blækhuset - ikke et ord om den enevældiges elendige politik
og besynderlige ægteskabelige forhold finder vi i hans
skrifter - tværtimod, de er fyldt med lovprisninger af enevælden,
som han kaldte alle tiders bedste system.
Kong Frederiks forlystelsesmester, Frederik
Rostgaard, spændte den sære norske professor for sin
komedievogn - og ud af det kom den første store danske
komedie: ”Den politiske kandestøber” i 1722.
Hundreder af forskere har studeret, hvorfra
forfatteren dog fik det prægtige stof og sprog - de har alle
ment at finde svaret i andre klassiske værker.
Men hvordan kunne skrive så morsomt
dansk? Det er indlysende, når man læser de stadigt friske
komedier, at Holberg må have siddet på et værtshus og
luret dem af. Han har sikkert foretaget research i marken,
som forfattere gør i dag - både med hensyn til sprog og indhold.
Holberg må have kendt Herman von Brehmen, Jeppe
på Bjerget og alle sine andre komediefigurer - som jeg har
beskrevet det i min historiske roman ”Ludvig på Bjerget” -
meget er opdigtet fiktion, men kan digt ikke komme sandheden
nærmere end tørre fakta, især hvis de er fremkommet
under censur?
Holberg kunne have skrevet en kongelig komedie,
men den gode nordmand kastede sig over hånd-

www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 3 3
3
værkere og bønder, som Herman og Jeppe til grin i sine
komedier, så folk hånede og spyttede og tog afstand fra
dem.
Holbergs satire over småborgerne rammer
stadig - og har sikkert i høj grad været med til at fremkalde
den danske specialitet: Janteloven: Du skal ikke tro, du er
noget.
Det blev til 25 komedier mere på et par år
fra Holberg - de fleste gør nedladende grin med småfolks
særheder - ikke et kritisk ord om de kongelige skandaler.
Man kan nå vidt ved at tækkes magthaverne.
Kongen belønnede den gode forfatter, han endte
som en velhavende dansk baron berømmelig forfatter.
Der udøves i dag mere raffinerede former for
censur. Dansk er et lille sprog, det er nødvendigt med
støtte til kunsten. Selv om statsministeren (endnu) ikke er
enevældig og endnu ikke magt til at halshugge forfattere,
er der andre måder at undertrykke medierne: skær støtten
væk, udskift smagsdommerne gør det surt for dem, som
ikke følger deres politik. Nogle forfattere skriver stadig
magthavernes historie, fordi den bedst kan betale sig.
Palle Petersen er forfatter og har skrevet flere historiske romaner, i
2003 udkom ”Ludvig på Bjerget” - Herman von Brehmens erindringer
om forfatter og professor Holberg.