Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening
Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening
Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Tyverne</strong> 2 | <strong>2012</strong><br />
ner og nye klasse- og kammeratrelationer.<br />
Og så forventer man tillige, at det er godt<br />
med megen holddeling, hvor der også er<br />
skiftende kammeratrelationer. Og man<br />
byder dem hyppig anvendelse af individualiserede<br />
undervisningsmåder, der jo også<br />
kræver store sociale kompetencer og stor<br />
ansvarlighed for skolesituationen.<br />
Skolelederen bliver nøgleperson<br />
Vi kan se, at styring af inklusion nu lægges<br />
i hænderne på landets skoleledere – bl.a.<br />
i den kommende lovgivning på området,<br />
men også i forhold til i stigende grad, at<br />
overlade store dele af den involverede økonomi<br />
til skolelederne.<br />
Først blev undervisningen af elever med<br />
handicap styret af staten. Det gav et nogenlunde<br />
ensartet serviceniveau på området.<br />
Fra 1980 blev det overladt til de 14<br />
amter. Det gav fra første færd stor forskellighed.<br />
Fra 2007 blev opgaven overladt til<br />
de 98 nye kommuner. Kommunerne er nu<br />
i stor udstrækning – og på meget forskellig<br />
måde – i færd med at overgive opgaven til<br />
landets skoleledere.<br />
Det vil helt sikkert give de største forskelligheder,<br />
som vi nogen sinde har oplevet. I<br />
forvejen varierer kommunerne fra ca. 3 %<br />
til over 10 % i forhold til at udskille elever<br />
til specialforanstaltninger. Og det sker i<br />
en situation, hvor økonomien er stram på<br />
de fleste skoler i landet. Risikoen for, at<br />
skolelederne vil få meget vanskelige prioriteringsopgaver<br />
mellem hensynet til enkelte<br />
elever med behov for megen støtte og andre<br />
hensyn på skolen, er meget stor.<br />
Det er derfor ikke underligt, at Kommunernes<br />
Landsforening arbejder ihærdigt for<br />
at få ændret specialundervisningsreglerne,<br />
så den almindelige specialundervisning på<br />
skolen ikke længere eksisterer i regelsættet,<br />
men overgår til at være en del af den<br />
almindelige undervisning. Det sikrer størst<br />
mulig fleksibilitet, siger man, og når det<br />
kombineres med, at forældre hverken har<br />
adgang til PPR eller har ankemuligheder, ja<br />
så skal det jo nok gå!<br />
Landspolitikerens blinde øje<br />
Vi må undre os meget over, at landspolitikerne<br />
på Christiansborg sætter kikkerten<br />
for det blinde øje og gennemfører den<br />
lovgivning, som Kommunernes Landsforening<br />
kræver. Ja, vi skal retfærdigvis sige,<br />
at det er lykkedes – bl.a. ved et ihærdigt<br />
arbejde fra Danmarks <strong>Lærerforening</strong> – at<br />
gøre det nye støttebegreb – supplerende<br />
undervisning – til et skal-tilbud, som<br />
skolerne skal tilbyde. Elever med behov<br />
for særlig støtte inden for læse-, AKT- og<br />
formentligt tale-høreområdet vil kunne få<br />
tilbudt supplerende undervisning. Men det<br />
er stadig skolelederen, der suverænt vurderer,<br />
om behovet er til stede – og om PPR<br />
skal involveres. Og der er som sagt ingen<br />
ankemuligheder for forældrene.<br />
Lærere, der har timer til støtte inden<br />
for læse-, AKT- og tale-høreområdet vil<br />
fremover ikke udføre specialpædagogisk<br />
bistand. De vil være faglige ressourcepersoner,<br />
som skolelederen kan vælge at udnytte<br />
som en del af almenundervisningens muligheder<br />
for at løse dens opgaver.<br />
I særlig grad bliver det spændende at se,<br />
hvorledes fremtiden vil blive for tale-hørelærerne,<br />
der ofte er ansat på PPR. Hvordan<br />
vil det hænge sammen med, at det er<br />
skolelederen, der beslutter deres arbejde?<br />
De er dog heldigvis fortsat beskæftiget på<br />
småbørnsområdet, som mere sjældent er<br />
underlagt skolelederen.<br />
Så vejen til øget inklusion ser ganske<br />
svær ud<br />
Ikke mindst når vi – ud over de allerede<br />
nævnte forhold – kaster et blik på, hvad der<br />
rent faktisk foregår i en stor del af landets<br />
kommuner.<br />
9<br />
De elever, der primært<br />
er inklusionsegnede, er jo<br />
netop de elever, der kræver<br />
stor overskuelighed, faste<br />
og overskuelige rammer<br />
og tillidsfulde relationer til<br />
få og stabile voksne og et<br />
overskueligt antal kammeratrelationer.