Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening

Tyverne 2 | 2012
Gentofte, noterer vi os, at forsøg under frikommunelovgivningen
netop har til formål
at undersøge, om forsøget kan danne basis
for helt ny lovgivning på området.
Vi er særdeles bekymrede for, at denne
ordning vil føre til et brud med enhedsskolen,
hvor folkeskolen som institution
er det sted, hvor børn fra alle samfundslag
møder hinanden. Det forhold er af afgørende
betydning for sammenhængskraften
i Danmark.
Nu lægges der op til at indføre en ordning
med niveaudeling!
Erfaringer fra den pædagogiske forskning
peger entydigt på, at alle elever, både de
dygtigste og de mindre dygtige, har gavn af at
gå i udelte klasser.
Vi må også stille spørgsmål om, hvorfor
gymnasielærere skal deltage i forsøget for at
øge de faglige krav. Det krav kan de linjefagsuddannede
folkeskolelærere selv indfri.
Successen med øgede krav til fagligheden
afhænger ikke af, om det er en folkeskolelærer
eller en gymnasielærer, der forestår
undervisningen, men af om eleverne kan
følge med, når niveauet sættes i vejret.
Vi kan ikke se intentionen med dette
forsøg, idet det ikke påvirker 95 % målsætningen.
Tværtimod er det et anerkendt
synspunkt, at for mange elever i dag søger
en gymnasial uddannelse, i stedet for en
erhvervsuddannelse.
5-7 årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb
med fokus innovation
og teknik (EUD)
Forsøget medfører, at elever allerede på 7.
klassetrin sammen med deres forældre skal
foretage et valg, der betyder, at de udelukkes
fra undervisning i en række faglige og
almendannende fag i udskolingen.
Forsøget betyder, at disse elever udskilles
fra deres skole og samles i en klasse, hvor
der kun i forhold til kravene i folkeskoleloven
undervises i dansk, matematik og
engelsk. Det er et meget stort ansvar, man
påtager sig, hvis man anbefaler en elev at
deltage i et sådant forsøg.
Forsøget går direkte imod den inklusion, som
ellers er en del af skolepolitikken!
Det er vores opfattelse, at mange elever i
udskolingen kunne profitere af mere faglig
støtte. Vi må konstatere, at disse foranstaltninger
typisk ikke er til stede i udskolingen.
Kritikken af, at folkeskolen ikke giver
udfordringer nok til nogle elever, typisk
drenge, bør følges op. Det bør føre til
en udvikling, hvor de praktisk-musiske
elementer i folkeskolen styrkes, så undervisningen
ikke kun peger frem mod
gymnasiet, men også mod erhvervsuddannelserne.
De boglige fag skal være praksisrettede.
Her kunne et samarbejde mellem
folkeskole og erhvervsuddannelser være til
gensidig inspiration, men samarbejdet skal
ikke erstatte folkeskolens tilbud.
Det er vores opfattelse, at mange af de elever,
der klarer sig dårligst, har brug for struktur
og rammer frem for ordninger med fx fleksibel
klassedannelse og holddeling.
Der er brug for faste voksenkontakter og
ikke for megen rykken rundt. Forskning
viser, at der er mere problemadfærd på
skoler, der betjener sig meget af individuel
undervisning og skiftende grupperinger og
ny klassedannelse af elever.
Der er enighed om, at lærerne er den
vigtigste faktor for elevernes læring. Fra
forskningen ved vi endvidere, at det, der er
afgørende for elevernes læring, er følgende
kompetencer: faglighed, didaktik og
relationskompetence. Lærere skal ikke kun
være fagligt dygtige til de fag, de underviser
i. Læreren er kvalificeret til at foretage
didaktiske overvejelser om mål, metoder og
tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket
netop er et væsentligt element i læreruddannelsen.
Lærerne er fortrolige med at
skabe kontakt til alle elever og understøtte
elevernes indbyrdes relationer og til at
styrke klassen som social enhed. At skabe
sådanne relationer kræver tid, og har stor
betydning for den svageste del af elevgruppen.
Forældresamarbejdet spiller også en
væsentlig rolle i lærerens professionsudøvelse,
ligesom lærerne i dagens folkeskole skal
kunne arbejde sammen med kollegerne i
teams.
Vi mener derfor ikke, at lærere fra erhvervsuddannelsen
med håndværksuddannelse
har de nødvendige didaktiske kvalifikationer
til at overtage undervisningen i
folkeskolen.
Forsøget går direkte
imod den inklusion, som
ellers er en del af skolepolitikken.
Det er vores
opfattelse, at mange elever
i udskolingen kunne
profitere af mere faglig
støtte.
7