Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening

More documents

Recommendations

Info

6 Tyverne 2 | 2012 Gladsaxe Lærerforening mener ikke, at lærere fra erhvervsuddannelsen med håndværksuddannelse har de nødvendige didaktiske kvalifikationer til at overtage undervisningen i folkeskolen. Frikommuneforsøg på folkeskoleområdet Af Henrik Poulsen Gladsaxe og Gentofte kommuner har søgt om at få dispensation for uddannelsesparagraffen i folkeskoleloven, fordi de to kommuner i 2013/14 vil oprette en 5-årig gymnasieforløb med en klasse på Ordrup Skole og en 5 årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb med en klasse i hver kommune med fokus på innovation og teknik (EUD). Dispensationen forudsætter en lovændring, da ikkelæreruddannede skal varetage dele af undervisningen. Lovændringen forventes vedtaget, inden folketinget går på sommerferie. Bestyrelsen har sendt nedenstående udtalelse til Gladsaxe Kommunes økonomiudvalg: På grund af de følger, det kan have for folkeskolen som helhed, kan lærerne ikke anbefale de foreslåede forsøg i udskolingen. 5-årigt udskolings- og gymnasieforløb med fokus på naturvidenskab (htx) Forsøget kan medføre et opgør med enhedsskolen. Selv om forsøget, som det pt. er beskrevet, kun omhandler en klasse i
Tyverne 2 | 2012 Gentofte, noterer vi os, at forsøg under frikommunelovgivningen netop har til formål at undersøge, om forsøget kan danne basis for helt ny lovgivning på området. Vi er særdeles bekymrede for, at denne ordning vil føre til et brud med enhedsskolen, hvor folkeskolen som institution er det sted, hvor børn fra alle samfundslag møder hinanden. Det forhold er af afgørende betydning for sammenhængskraften i Danmark. Nu lægges der op til at indføre en ordning med niveaudeling! Erfaringer fra den pædagogiske forskning peger entydigt på, at alle elever, både de dygtigste og de mindre dygtige, har gavn af at gå i udelte klasser. Vi må også stille spørgsmål om, hvorfor gymnasielærere skal deltage i forsøget for at øge de faglige krav. Det krav kan de linjefagsuddannede folkeskolelærere selv indfri. Successen med øgede krav til fagligheden afhænger ikke af, om det er en folkeskolelærer eller en gymnasielærer, der forestår undervisningen, men af om eleverne kan følge med, når niveauet sættes i vejret. Vi kan ikke se intentionen med dette forsøg, idet det ikke påvirker 95 % målsætningen. Tværtimod er det et anerkendt synspunkt, at for mange elever i dag søger en gymnasial uddannelse, i stedet for en erhvervsuddannelse. 5-7 årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb med fokus innovation og teknik (EUD) Forsøget medfører, at elever allerede på 7. klassetrin sammen med deres forældre skal foretage et valg, der betyder, at de udelukkes fra undervisning i en række faglige og almendannende fag i udskolingen. Forsøget betyder, at disse elever udskilles fra deres skole og samles i en klasse, hvor der kun i forhold til kravene i folkeskoleloven undervises i dansk, matematik og engelsk. Det er et meget stort ansvar, man påtager sig, hvis man anbefaler en elev at deltage i et sådant forsøg. Forsøget går direkte imod den inklusion, som ellers er en del af skolepolitikken! Det er vores opfattelse, at mange elever i udskolingen kunne profitere af mere faglig støtte. Vi må konstatere, at disse foranstaltninger typisk ikke er til stede i udskolingen. Kritikken af, at folkeskolen ikke giver udfordringer nok til nogle elever, typisk drenge, bør følges op. Det bør føre til en udvikling, hvor de praktisk-musiske elementer i folkeskolen styrkes, så undervisningen ikke kun peger frem mod gymnasiet, men også mod erhvervsuddannelserne. De boglige fag skal være praksisrettede. Her kunne et samarbejde mellem folkeskole og erhvervsuddannelser være til gensidig inspiration, men samarbejdet skal ikke erstatte folkeskolens tilbud. Det er vores opfattelse, at mange af de elever, der klarer sig dårligst, har brug for struktur og rammer frem for ordninger med fx fleksibel klassedannelse og holddeling. Der er brug for faste voksenkontakter og ikke for megen rykken rundt. Forskning viser, at der er mere problemadfærd på skoler, der betjener sig meget af individuel undervisning og skiftende grupperinger og ny klassedannelse af elever. Der er enighed om, at lærerne er den vigtigste faktor for elevernes læring. Fra forskningen ved vi endvidere, at det, der er afgørende for elevernes læring, er følgende kompetencer: faglighed, didaktik og relationskompetence. Lærere skal ikke kun være fagligt dygtige til de fag, de underviser i. Læreren er kvalificeret til at foretage didaktiske overvejelser om mål, metoder og tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket netop er et væsentligt element i læreruddannelsen. Lærerne er fortrolige med at skabe kontakt til alle elever og understøtte elevernes indbyrdes relationer og til at styrke klassen som social enhed. At skabe sådanne relationer kræver tid, og har stor betydning for den svageste del af elevgruppen. Forældresamarbejdet spiller også en væsentlig rolle i lærerens professionsudøvelse, ligesom lærerne i dagens folkeskole skal kunne arbejde sammen med kollegerne i teams. Vi mener derfor ikke, at lærere fra erhvervsuddannelsen med håndværksuddannelse har de nødvendige didaktiske kvalifikationer til at overtage undervisningen i folkeskolen. Forsøget går direkte imod den inklusion, som ellers er en del af skolepolitikken. Det er vores opfattelse, at mange elever i udskolingen kunne profitere af mere faglig støtte. 7
Page 1 and 2: G L A D S A X E L Æ R E R F O R E
Page 3 and 4: Tyverne 2 | 2012 LEDER 2020 Af Henr
Page 5: Tyverne 2 | 2012 Henrik Poulsen har
Page 9 and 10: Tyverne 2 | 2012 ner og nye klasse-
Page 11 and 12: Tyverne 2 | 2012 Det magiske tal 70
Page 13 and 14: Tyverne 2 | 2012 Annemarie og Ole i
Page 15 and 16: Tyverne 2 | 2012 Lars Milling og Sa
Page 17 and 18: Tyverne 2 | 2012 Generalforsamling
Page 19 and 20: Lejrskole via foreningen Tyverne 2

Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?