Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening

More documents

Recommendations

Info

10 Tyverne 2 | 2012 Vi må holde fast i, at de elever, der er på dagsordenen i forhold til inklusion, er elever, der har brug for hjælp. Det må altid være vores overordnede ledetråd. Klassekvotienterne bliver højere og højere, undervisningstimetallet reduceres, omfang af specialundervisningstimer reduceres, ressourcer til efteruddannelse for lærere reduceres og mere end 4000 lærere er afskediget inden for de seneste tre år. Der er for øvrigt lige kommet en omfattende svensk undersøgelse, der viser noget om effekten af lavere klassekvotienter. Fem elever færre i klasse (i forhold til 25) giver 10 % højere skoleudbytte og 3,4 % mere i livsløn. Det kan altså betale sig samfundsmæssigt. Initiativerne fra regering og folketing består i den ændrede folkeskolelovgivning, der i betydelig udstrækning gør inklusion til en opgave for skolelederne. Hertil kommer nogle varslede forsøg med to-lærerordninger for 30 millioner kroner – vel at mærke hvor anden-læreren ikke nødvendigvis er en lærer, men fx en pædagog eller en tømrer. Derudover siger undervisningsministeren ja til en række frikommuneforsøg, hvor der gives dispensationsmulighed for en stor del af de gældende krav fra folkeskolelovgivningen, fx klassestørrelse. Det er altså svært at være optimistisk i forhold til at sikre betingelserne for en kvalificeret inklusionsproces. Vi har i en række notater beskrevet de væsentlige betingelser for inklusion, som I bl.a. kan læse i PPF- Nyt nr. 1 2011. Alle ved, at de allervigtigste betingelser er at sikre lærerne den tilstrækkelige grunduddannelse og dernæst løbende kompetenceudvikling. Dernæst er skoleledernes kompetencer afgørende. I bilaget til den skriftlige beretning har vi angivet væsentlige arbejdsopgaver for PPR i forbindelse med kompetenceudvikling af lærere. Hvem gør noget ved det? Ikke staten, der henviser til, at efteruddannelse hører under kommunerne. I kommunerne er økonomien stram, og også her bliver opgaven i vid udstrækning overladt til den enkelte skole. Hvad gør PPR og PPR-psykologerne i denne situation? Vi må holde fast i, at de elever, der er på dagsordenen i forhold til inklusion, er elever, der har brug for hjælp. Det må altid være vores overordnede ledetråd. Og vi må søge at få alle til at anerkende, at sådan forholder det sig. Det har i øvrigt altid været PPRs opgave. Det betyder bl.a., at vi må fortsætte med at holde alle fast på de nødvendige betingelser for at kunne arbejde med øget inklusion, som vi lige har været inde på – både i det konkrete tilfælde og mere generelt. Vi må gøre det med baggrund i vores betydelige faglige viden og erfaring og med baggrund i aktuel viden fra forskningsresultater. Og vi må gøre det i forhold til lærere og ledere på skolen og i forhold til den kommunale ledelse - herunder politikerne. Men den nye lovgivning vil helt sikkert blive svær for en del PPR’er. Vi er nødt til at se i øjnene, at det er markante lovgivningsmæssige ændringer for vores virksomhed, der står for døren – formentligt med virkning fra 1.maj i år. Specialundervisning i folkeskolen har siden begyndelsen af 1970erne været et højt prioriteret område med stor retssikkerhed for elever med behov for hjælp. Specialundervisningsreglerne har været indrettet således, at det tvinger skoleleder, forældre og PPR til at blive enige om en given indsats for en elev. Nu bliver de tre parter reduceret til én part – nemlig skolelederen – medmindre det omhandler elever, der overvejes at overgå til undervisning i specialklasse, på specialskole eller har behov for støtte i mindst 12 ugentlige lektioner. Vi søger at påvirke lovgivningen på to områder, som begge bl.a. søger at bibeholde et vist omfang af retssikkerhed for elever og forældre i forhold til at have ret til at opnå relevant faglig rådgivning fra PPR som grundlag for tilrettelæggelse af deres barns undervisning: Det skal fortsat være muligt for elever og forældre at gå direkte til PPR for at få rådgivning. Og der skal i lovgivningen være beskrivelser af samarbejdet på skoleniveau mellem skolen, dens ressourcelærere samt PPR, fx i form at et ressourcecenter. Vi må se, om det kan lykkes i sidste øjeblik at få disse ændringer ind. Det bliver nok ikke i selve loven, men det er også fint, hvis det kan blive i den kommende bekendtgørelse, der også skal komme til 1.maj eller i den efterfølgende vejledning, der forventes til august måned…
Tyverne 2 | 2012 Det magiske tal 70 Af Thomas Agerskov Da jeg var dreng læste min far eventyr for mig. Udover at være et dejligt minde har det desuden lært mig, at tallene 3, 7 & 12 er magiske tal. Barnelærdom har det med at bide sig fast og i lighed med, at man ikke glemmer, hvordan man kører på cykel, har jeg heller ikke reflekteret synderligt meget over, hvilke tal der er magiske eller hvorfor. Sådan er det bare! Men i dette forår er det så småt gået op for mig, at verden hænger sammen på en helt anden måde. Min barnelærdom om eventyrtallene gælder vel nok stadig, men bliver nu trumfet på det kraftigste af et overmagisk tal. Tallet 70! Tallet 70 er noget ganske særligt for det kan nemlig ændre betydning på en måde, hvor det vi før forstod ved tallet 70 på kort tid ikke længere gælder, men snarere er kommet til at betyde det modsatte. 12 7 70 3 Det moderne eventyr For få år siden var der en regel, der helt klart slog fast, at når offentligt ansatte medarbejdere fyldte 70 år, så skulle de gå på pension. Det var altså en objektiv sandhed, at man ved det fyldte 70 år, ikke længere var egnet til at virke i den offentlige sektor. Reglen blev af EU erklæret for aldersdiskriminerende og blev derfor afskaffet. Et træk, som jeg egentlig fandt rigtigt, da den slags absolutte regler er en tand for bombastiske for mig. Jeg tænkte ikke videre over emnet ”70 år”, før jeg i marts kunne se på A-kassens hjemmeside, at jeg – i kraft af min alder, som er 41 år – havde udsigt til at kunne få folkepension fra den dag hvor jeg fylder…. Ja, rigtigt gættet – 70 år. Se det er det, der i sandhed gør tallet 70 magisk. Tænk, at betydningen af 70 på få år ændrede sig fra at være den alder, hvor man ikke længere kunne bruges, til at være den alder hvorhen til, man helt oplagt sagtens kan arbejde… 11 8 års ubetinget med mulighed for prøveløsladelse efter 5 år – for egen regning! Jeg vil hævde, at en lærer i min alder indtil for nylig har kunnet tilrettelægge sit liv i god tro ud fra betragtningen om, at man kunne gå på pension som 67-årig og efterløn som 62-årig. Nu er der udsigt til at stoppe som 70-årig, med mindre man betaler til en efterløn, hvor alskens modregninger hurtigt kan udhule effekten. Tænk desuden på, hvor mange gange efterlønnen er blevet ændret siden Nyrup sidst i 90’erne som den første for alvor fik fingrene i klemme i emnet. Det føles lidt som om, at min generation får regningen for en række kommende middage, hvor vi ikke har indflydelse på menuen, og hvor vi ikke er inviteret med til bordet. Er det håbløst? Selvfølgelig er det ikke håbløst. Man kan satse på at gennemsnitslevealderen falder, for så falder pensionsalderen nemlig også (med mindre en lille lovændring ændrer herpå). Omvendt er det sådan, at hvis vi lever så sundt, at gennemsnitslevealderen stiger, så belønnes vi med en forhøjelse at pensionsalderen. Måske bliver tallet 70 så trumfet af tallet 71, 72 eller måske 73. Måske er vi så heldige, at vi får lov at blive så længe, at vores pensionsopsparinger kommer helt op på tjenestemandspensionsniveau. Tilbage er kun… Mens vi spændt venter på gennemsnitslevealderens udvikling, kan vi passende slå tiden ihjel med at følge snakken om afskaffelse af en eller flere fridage. Det saglige argument for at afskaffe fx Store Bededag er, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Det er vel nok en lettelse, for det må jo betyde, at vi får fridagen tilbage, hvis der igen opstår arbejdsløshed. Gad i øvrigt vide, om afskaffelse af Store bededag betyder, at de trængende elever får en skoledag mere, eller drejer det sig mon bare om, at kunne klare sig med færre lærere?
Page 1 and 2: G L A D S A X E L Æ R E R F O R E
Page 3 and 4: Tyverne 2 | 2012 LEDER 2020 Af Henr
Page 5 and 6: Tyverne 2 | 2012 Henrik Poulsen har
Page 7 and 8: Tyverne 2 | 2012 Gentofte, noterer
Page 9: Tyverne 2 | 2012 ner og nye klasse-
Page 13 and 14: Tyverne 2 | 2012 Annemarie og Ole i
Page 15 and 16: Tyverne 2 | 2012 Lars Milling og Sa
Page 17 and 18: Tyverne 2 | 2012 Generalforsamling
Page 19 and 20: Lejrskole via foreningen Tyverne 2

Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?