95 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES 

Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense 

Tlf: +45 6611 3010 Telefax +45 6611 3060 

e-mail mailbox@dda.sa.dk 

Internet http://www.sa.dk/dda/ 

Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr 

Tryk one2one Odense Oplag 1200 ISSN 1902-1569

Indhold 

Redaktionelt 3 

Spørgeskemateknikken Choice Experiments anvendt til værdisætning 

– Hvor skal danske havvindmølleparker placeres? 4 

Bortfaldet i European Social Survey (ESS) 16 

Introduktion til Konjunktur-analyse databasen 1985 til 2007 21 

Tale, der tæller – etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser 24 

Færdiganmeldelser 

Forløbsundersøgelserne af børn født i 1995 (I-IV) 31 

Udviklingen af et bæredygtigt forbrugsmønster i Danmark, 1998, 1999 og 2000 32 

Miljøvenlige forbrugsmønstre og unge voksnes forbrugersocialisering, 2006 32 

Fremkomst og vækst af virksomheder i 

informationsintensive og internationale miljøer, 2004 33 

Forbedringer i almene boliger, 2003 33 

Forbedringer i almene boliger, del II, 2007 33 

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten, 2007 34 

Projekt Unge og Alkohol (PUNA), 2005 34 

Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark, 2003 35 

Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), 2005 36 

Den europæiske samfundsundersøgelse (Danmark): 4. runde, 2008 36 

Danskernes holdning til religion (ISSP 2008) 37 

Den danske værdiundersøgelse, 2008 38 

Den danske værdiundersøgelse, panel 1990-2008 38 

Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) 38 

Virksomhederne og tilbagetrækning, 2005 39 

Beretning for Dansk Data Arkiv 2008 40 

English Summary 43

Om Metode & Data 

Dansk Data Arkiv udgiver tidsskriftet Metode & Data én gang årligt. Tidsskriftet bringer dels 

artikler om aktuelle metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser indenfor samfundsvidenskab, 

sundhedsvidenskab og historie, dels artikler med resultater af empiriske studier inden 

for samme fagområder. 

Tidsskriftets ambition er at udfylde en niche med en faglig og videnskabelig diskussion af 

metoder, metodeanvendelse og dataanalyse indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab 

og historie. 

Metode & Data udkom første gang i 1999 som en videreførelse af DDA-Nyt, og tidsskriftet 

rummer fortsat færdiganmeldelser af studier, der er oparbejdet i henhold til Dansk Data Arkiv 

sstandard (studiestatusklasse FOD) samt nyt fra Dansk Data Arkiv. 

Metode & Data modtager meget gerne manuskripter inden for de ovennævnte fagområder.

Redaktionelt 

Af An n e So f i e fi n k kj e l d g A A r d, ddA 

Kære Læser 

Årets nummer af Metode & Data bringer tre 

artikler af meget forskellig art. Jacob Ladenburgs 

artikel „Spørgeskemateknikke Choice 

Experiments anvendt til værdisætning – Hvor 

skal danske havvindmølleparker placeres?“ 

præsenterer, hvordan spørgeskemateknikken 

Choice Experiments kan anvendes til at 

undersøge, hvordan danskerne ser på placering 

af havvindmølleparker. Ladenburg 

sætter investeringer i form af bygning og 

vedligeholdelse af havvindmølleparker i 

forhold til omkostninger i form af visuelle 

gener og andre eksterne omkostninger ved 

parkerne, der ikke lader sig værdisætte ved 

indhentning af markedsinformation. Ud fra 

et metodologisk perspektiv viser artiklen, 

hvordan spørgeskemateknikken kan formes 

til at besvare komplekse problemstillinger 

ved at lade respondenter foretage en række 

afvejninger af forskellige alternativer, der i 

objektiv forstand ikke lader sig sammenligne. 

Teknikken henregnes til værdisætningsmodellerne, 

der opstiller valg mellem alternativer. 

Blandt forfatterens konklusioner er, at 

danskernes holdninger over for havvindmølleparker 

spænder vidt i forhold til, hvor villige 

de er til at ’betale’ for at flytte parkerne 

længere fra land. 

Artiklen „Bortfaldet i European Social 

Survey (ESS) – Det danske datasæt“ af Hans 

Bay anvender dataindsamlingsprocessen i forbindelse 

med European Social Survey (ESS) 

til at præsentere problemer med bortfald både 

det „naturlige“ og det, der kan tilskrives danske 

borgeres mulighed for at lade sig forskerbeskytte. 

Forskerbeskyttelsen i sig selv forårsager 

et skævt bortfald i respondentgruppen. 

side 3 Metode & Data nr. 95 – 2009 

Det er min forventning, at studerende, der 

selv gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, 

i høj grad vil have glæde af artiklen 

i forhold til at have en konkret reference at 

sætte deres egen bortfaldsanalyse i forhold 

til. 

„Introduktion til Konjunkturanalysedatabasen 

1985 til 2007“ er databasens ophavsmand, 

Jørn Thulstrups, egen præsentation af 

idégrundlag og resultater samt de spændende 

forskningsmuligheder, der findes i at anvende 

data til at besvare nye problemstillinger med. 

Mulighederne har både historisk, nutidigt og 

prognostisk perspektiv. Jeg håber, Thulstrups 

reklame får flere i gang med dette store og 

bredtfavnende materiale. En del er allerede i 

gået gang. 

Min egen artikel „Tale, der tæller – etniske 

minoriteter i spørgeskemaundersøgelser“ 

er referat af min ph.d.-afhandling, der blev 

forsvaret 2. juni 2008. Spørgeskemaundersøgelser, 

herunder formulering af spørgsmål 

bliver ofte til på basis af personbundne erfaringer 

hos den enkelte forsker, der vanskeligt 

lader sig eksplicitere. Hermed vanskeliggøres 

en videnskabelig diskussion af, hvordan den 

gode spørgeskemaundersøgelse udformes. 

Afhandlingen er udtryk for en af de diskussioner, 

der kan tages fat på i forhold til udformning 

af spørgeskemaundersøgelser. 

Som sædvanlig afsluttes nummeret med 

færdiganmeldelse af undersøgelser, der spænder 

fra unges forbrug af alkohol til danskernes 

holdning til religion samt DDA’s årsberetning 

2008. 

God fornøjelse med både læsning og nye 

analyser.

Spørgeskemateknikken 

Choice Experiments anvendt 

til værdisætning – Hvor skal 

danske havvindmølleparker 

placeres? 

Af jA c o b lA d e n b u r g, Seniorforsker, cand. silv. ph.d., Anvendt KommunalForskning (AKF) 

Et af midlerne til at nå de danske klima- og 

energimålsætninger er investeringer i havvindmølleparker. 

For samfundsøkonomisk at 

kunne optimere disse investeringer, skal der 

tages højde for bygge- og vedligeholdelsesomkostninger 

så vel som visuelle gener og 

andre eksterne omkostninger. Det kan være 

svært, da eksempelvis de visuelle gener ikke 

handles på et normalt marked, og derfor ikke 

har en pris. I denne artikel præsenteres og 

anvendes den spørgeskemabaserede værdisætningsmetode 

Choice Experiments til at 

værdisætte visuelle gener fra havvindmølleparker. 

Baseret på en spørgeskemaundersøgelse 

med 332 respondenter og deres valg 

mellem forskellige afstande fra kysten, hvor 

havvindmøllerne kan placeres, estimeres en 

gennemsnitlig betalingsvilje per husstand per 

år til at være 68-109, 135-154 og 223-297 kr. 

for at flytte de fremtidige havvindmøller fra 8 

km til henholdsvis 12 km, 18 km og 50 km. 

Resultaterne viser således, at der i samplet 

gennemsnitligt er præferencer for at reducere 

eller fjerne de visuelle gener fra havvindmøller. 

Resultaterne viser dog også, at det tyder 

på, at der er meget stor variation imellem 

respondenternes betalingsviljer. De indikerer 

således, at nogle respondenter er villige til at 

betale mere, og at nogle slet ikke vil betale 

for at flytte de fremtidige havvindmøllerne 

længere ud end 8 km. 

Indledning 

Med regeringens ambitiøse energipolitik, der 

har til formål at fordoble andelen af vedvarende 

energi inden 2025 (Klima- og Energiministeriet, 

2009), er der for alvor kommet 

fokus på udbygningen af den eksisterende 

havvindmøllekapacitet. Som en naturlig 

konsekvens deraf bliver spørgsmålet om de 

fremtidige vindmøllers placering tilsvarende 

aktuelt. I hvilke farvande/områder skal vindmøllerne 

placeres og i så fald, hvor langt fra 

kysten skal de stå? Særligt det sidste spørgsmål 

er en vigtig parameter i den endelige 

beslutningsproces, da afstanden fra kysten har 

en stor betydning for de omkostninger, der er 

forbundet ved at bygge og drive havvindmølleparker 

(Morthorst, 1998; Pantaleo et al, 

2005). Men afstanden har også en stor betydning 

for accepten af havvindmølleparker på 

grund af de visuelle gener (Ladenburg, 2009; 

2008). Selvom der nok vil være en tendens til 

at knytte argumenter for de endelige placeringer 

ud fra et rent investerings- og driftsøkonomisk 

perspektiv, er det værd at bemærke, 

at ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv 

er de omkostninger, der kan være tilknyttet 

de visuelle argumenter, i princippet lige så 

vigtige (Freeman, 1993; Johannsson, 1993). 

Problemstillingen i denne sammenhæng er 

dog, at investerings- og driftsomkostningerne 

og de visuelle gener trækker placeringen af 

havvindmøllerne i forskellige retninger. Alt 

andet lige er det billigere at bygge og drive 

havvindmølleparker, der er lokaliseret tæt på 

kysten i forhold til placeringer længere væk 

fra kysten. Men jo tættere på kysten, havvindmøller 

placeres, desto større er de tilknyttede 

visuelle gener og derved også de eksterne 

omkostninger forbundet ved havvindmølleenergi. 

Men hvad er så den optimale afstand 

fra kysten, hvor skal vindmøllerne stå? Indeværende 

artikel vil med udgangspunkt i den 

spørgeskemabaseret værdisætningsmetode 

Choice Experiments sætte et skarpt lys på 

efterspørgselssiden, nemlig hvilke præferen- 

Metode & Data nr. 95 – 2009 side 4

cer har folk for at reducere de visuelle gener 

fra havvindmølleparker? 

Metode – Værdisætning af ikke-markedsomsatte 

goder 

Svaret på ovennævnte spørgsmål er ikke trivielt, 

for selvom det er relativt simpelt at 

beregne omkostningerne ved at placere havvindmølleparker 

på forskellige afstande fra 

kysten, er det langt sværere at estimere de 

visuelle gener. Visuelle gener er nemlig ikke 

en type af et gode, der handles på et marked, 

hvor dets pris, udbud og efterspørgsel kan 

identificeres. Med andre ord, kan man ikke 

bare gå ud at finde det „marked“, hvor godet 

handles og bruge de relevante markedspriser 

i de økonomiske analyser. En visuel gene 

kaldes derfor også for et ikke-markedsomsat 

gode. 

Kvantificering af værdien af ikke-markedsomsatte 

goder er ikke en ny problemstilling. 

I samfundsøkonomiske analyser af 

den økonomiske fordelagtighed af store såvel 

som mindre investeringer i eksempelvis nye 

motorveje, broer, sundhedstjenester og miljøprojekter 

har det ofte været nødvendigt at 

sætte værdi på ikke-markedsomsatte goder, 

såsom værdien af tid, støj, naturbeskyttelse, 

sundhed med videre. Som en konsekvens af, 

at disse værdier kan være nødvendige for 

at få et mere retvisende billede af de samfundsøkonomiske 

konsekvenser af projekter, 

har økonomer siden 1940’erne stræbt efter at 

udvikle metoder til at belyse efterspørgslen 

og værdien af ikke-markedsomsatte goder 

(Ciracy Wantrup, 1947; Johannsson, 1993). 

I korte træk har denne stræben efter værdier 

resulteret i udviklingen af en række forskellige 

metoder og tilgange til at identificere den 

„latente“ efterspørgsel efter ikke-markedsomsatte 

goder. Disse metoder opdeles typisk i to 

grupper, som er karakteriseret ved at bruge 

forskellige typer af data. 

Afslørede præferencer 

Den første gruppe af metoder tager 

udgangspunkt i, at efterspørgslen efter 

markedsomsatte goder er påvirket af 

niveauet/kvaliteten af en eller flere ikkemarkedsomsatte 

goder. Disse metoder kaldes 

ofte afslørede præferencemetoder eller 

indirekte præference/værdisætningsmetoder 


(Fremman, 1993; Dubgaard og Ladenburg, 

2007). Et typisk eksempel er, hvordan 

huspriser påvirkes positivt af nærhed til 

skov og sø, men negativt af niveauet af støj 

(Halser, Erichsen & Damgaard, 2002; Bjørner 

& Lundhede 2003; Anthon & Thorsen, 2002). 

Et andet eksempel er, hvordan valget mellem 

forskellige rekreative områder er påvirket 

af omkostningerne forbundet med at rejse/ 

transportere sig til området og områdets 

kvaliteter og egenskaber (Termansen, 

McClean & Skov-Petersen, 2004) 

I mange tilfælde er der dog ikke en sådan 

komplementaritet mellem efterspørgslen på et 

markedsomsat gode og et ikke-markedsomsat 

gode. I disse tilfælde kan indirekte værdisætning 

ikke gennemføres. Det bliver derfor 

nødvendigt at identificere værdien af det eller 

de relevante ikke-markedsomsatte goder på 

en anden måde. I slutningen af 1940’erne 

kom Ciracy Wantrup med ideen om at spørge 

den relevante befolkning direkte om, hvad de 

ville være villige til at betale, hvis nu godet 

rent faktisk blev udbudt (Ciracy Wantrup, 

1947). Denne idé blev sidenhen videreudviklet 

og spænder i dag over en række forskellige 

metoder, der går under navnet erklærede eller 

direkte præference/værdisætningsmetoder. 

Erklærede præferencer 

Centralt for alle typer af erklærede præferencemetoder 

er opstillingen af et hypotetisk 

scenarium for bevarelse/frembringelse af det 

relevante ikke-markedsgode. Efter at have 

fået beskrevet godets karakter og reglerne 

for dets frembringelse, tilgængelighed og 

betalingsmåde bliver repræsentativt udvalgte 

respondenter bedt om at oplyse deres præferencer 

og betalingsvilje (fx over skatterne) 

for det pågældende gode enten via et spørgeskema 

(post eller internet), personligt interview 

eller telefoninterview. Måske fordi disse 

metoder i princippet er relativt simple i deres 

konstruktion, og netop fordi de løser problemet 

vedrørende manglende komplementaritet 

og derfor kan bruges til at værdisætte 

et hvilket som helst gode, har de vundet stor 

udbredelse de sidste par årtier. 

Hvordan selve betalingsviljespørgsmålet 

formuleres, og hvordan scenariet opstilles, 

har en stor betydning for metodevalget. De 

første mange år efter, at man fik ideen om at 

spørge om den hypotetiske betalingsvilje, var

det standard at definere et fast scenarium og 

at spørge om folks maksimale betalingsvilje 

(open-ended) eller spørge, hvorvidt han/hun 

vil betale et angivet beløb for at få adgang 

til godet (dichotomous choice). Denne metodetilgang 

er kendt under navnet contingent 

valuation eller den betingede værdisætningsmetode 

(Mitchel og Carson, 1989; Dubgaard 

og Ladenburg 2007). 

Siden starten af 1970’erne har primært 

transport- og marketingsøkonomer dog benyttet 

andre erklærede interviewbaserede metoder 

til estimering af forbrugernes hypotetiske 

betalingsvilje for diverse produktegenskaber 

også kaldet attributter. Den centrale antagelse 

i disse metoder er, at det er det ikke-markedsomsatte 

godes egenskaber og egenskabernes 

niveauer, som har indflydelse på folks 

efterspørgsel efter godet og ikke det enkelte 

gode som en helhed 1. Interviewmetoderne 

går under navnet Conjoint Analyser og dækker 

over forskellige metoder til at fremstille 

og analysere data på (Green & Srinivasan, 

1978). Inspireret af disse metoder er der i den 

seneste halve snes år taget en række ny værdisætningsteknikker 

i anvendelse, der sammenfattende 

betegnes som Choice Modelling 

Methods eller Værdisætningsmetoder 

Baseret på Valghandlinger (Bateman et al. 

2002). Afhængig af metodevalg præsenteres 

respondenterne for et eller flere alternativer, 

der beskriver det ikke-markedsomsatte gode. 

Hvert alternativ er karakteriseret ved et antal 

relevante egenskaber (derunder en pris), hvor 

egenskaberne er identiske på tværs af alternativer. 

Alternativerne er dog forskellige på 

den måde, at egenskaberne på tværs af alternativerne 

varierer mht. deres niveauer 2. 

En af disse metoder er Choice Experiments 

(CE), der som metode allerede blev 

introduceret i 1983 (Louviere & Woodworth). 

CE har siden været anvendt med stor succes 

inden for mange forskellige økonomiske 

områder, hvor der har været behov for 

at identificere den latente efterspørgsel efter 

ikke-markedsomsatte goder. I forhold til 

CVM, hvor respondenter bliver bedt om at 

forholde sig til et enkelt scenarium, såsom 

en enkelt havvindmølleplacering, så bliver 

respondenterne i CE bedt om at forholde sig 

til flere alternative scenarier i et eller flere 

valgsæt. Respondenten vælger så det alternativ, 

som han/hun synes at have den største 

nytte af i forhold de forskellige alternativers 

positive og negative egenskaber og respondentens 

budget. 

Tidligere undersøgelser inden for 

emnet 

Selvom havvindmølleparker har været i kommerciel 

brug i efterhånden 5 år, kan antallet 

af studier tælles på en enkelt hånd. I det 

efterfølgende vil disse studier kort blive kommenteret. 

For en mere udførlig gennemgang 

se Ladenburg (2009b). Det første værdisætningsstudie 

blev gennemført i 2004 og var et 

CE studie. Ligesom indeværende studie fokuserede 

dette studie på, hvor meget danskerne 

var villige til at betale for at flytte havvindmølleparker 

længere ud. Resultaterne viste, at 

danskerne havde relativt stærke præferencer 

for at flytte havvindmølleparkerne længere 

ud. I gennemsnit var de således villige til at 

betale mellem 350, 740 og 940 kr/husstand/år 

for at flytte havvindmølleparkerne fra 8 km til 

henholdsvis 12, 18 og 50 km, se Ladenburg 

og Dubgaard (2007; 2009). I forhold til indeværende 

undersøgelse er der dog en række 

vigtige spørgeskematekniske forskelle. For 

det første blev respondenterne i Ladenburg og 

Dubgaard (2007; 2009) „tvunget“ til at vælge 

mellem to hypotetiske placeringer, som begge 

var tilknyttet en øget elektricitetsregning. I 

indeværende studie valgte respondenterne 

mellem tre alternative placeringer, hvoraf 

den ene altid var en placering på 8 km, men 

uden en øget elektricitetsregning. Det vil sige, 

at respondenter, der ikke har præferencer for 

at flytte havvindmøllerne længere ud, har 

muligheden for at vælge et sådant alternativ 

(gratis). Det havde de ikke i Ladenburg 

og Dubgaard (2007; 2009). Desuden var de 

mulige placeringer for havvindmølleparkerne 

i Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009) ikke 

specificeret. Det er de i indeværende studie. 

1. Denne antagelse er baseret på teoretisk arbejde inden for forbrugeradfærd og efterspørgsel efter goder/egenskaber, 

som er henholdsvis kontinuerlige (Lancasters, 1966) og diskrete (Rosen, 1974). 

2. Den korrekte måde at sammensætte alternativerne, så værdien/nytten af de enkelte egenskaber og deres niveauer 

kan udledes, er en ret teknisk problemstilling i sig selv, se Kuhfeld (2004) for mere detaljeret information. 


Det vil sige, at respondenterne har langt bedre 

muligheder for at forholde sig til de potentielle 

visuelle konsekvenser i forhold til de 

kystområder, som de normalt besøger. Sagt 

med andre ord, så giver det anvendte kort 

en mulighed for respondenterne til at se, om 

havvindmølleparkerne vil blive placeret i de 

af respondenten mest besøgte kystområder. 

Da havvindmølleparkerne kun vil være synlige 

fra bestemte og geografisk afgrænsede 

områder, forventes det derfor, at de fleste 

respondenter ikke vil føle, at deres rekreative 

adfærd vil blive påvirket af havvindmølleparkerne. 

Alt andet lige forventes det gennemsnitligt 

at give en mindre betalingsvillighed 

i forhold til Ladenburg og Dubgaard (2007; 

2009), hvori havvindmølleparker i teorien vil 

kunne placeres hvor som helst3. Det sidste 

studie er Krueger (2007), som undersøgte, 


hvilke præferencer for placeringen af havvindmølleparker 

borgere bosat i den amerikanske 

stat Delaware (ved den amerikanske 

østkyst) havde. I deres undersøgelse fandt 

de også, at større afstande var at foretrække 

frem for kortere afstande til kysten, men også 

at den endelige placering langs kysten havde 

en stor betydning. 

Gennemførelse af værdisætningsundersøgelsen 

Formålet med undersøgelsen var at identificere 

folks betalingsvilje for at reducere de 

visuelle gener fra havvindmølleparker ved 

at placere dem på afstande længere væk fra 

kysten. Til dette formål blev der udviklet et 

spørgeskema, hvor folk ud over en række 

holdningsmæssige spørgsmål blev præsente- 

3. I Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009) blev respondenter dog gjort opmærksomme på, at havvindmølleparkerne 

ville blive placeret under hensyntagen til lokale forhold. 

Figur 1. 

Kort anvendt til at illustrere 

placeringen af eksisterende 

havvindmølleparker(sorte), eksisterende, 

og hvor der var konkrete 

planer om en udbygning 

(skraverede) og andre mulige 

(hvide) placeringer for fremtidige 

havvindmølleparker.

Figur 2. 

Eksempel på 

valgsæt. 

ret for et hypotetisk scenarium for den fremtidige 

havvindmølleudbygning i Danmark. 

Med udgangspunkt i den tidligere havvindmøllehandlingsplan 

fra 1997 indeholdt scenariet 

en udbygning af havvindmøllekapaciteten 

med 3600 MW, hvilket med 5 MW havvindmøller 

ville svare til, at der skulle placere 

ca. 720 vindmøller ud for de danske kyster. 

Den endelige placering var på tidspunktet for 

undersøgelsens udførelse ikke kendt, men 

ud fra havvindmøllehandlingsplanen blev de 

mulige placeringer i Danmark skitseret på 

et kort, som også indeholdt information om, 

hvor de eksisterende havvindmølleparker var 

placeret, se Figur 1. 

For at kunne måle respondenternes betalingsvilje 

for at reducere de visuelle gener, fik 

respondenterne også at vide, at vindmøllerne 

kunne placeres på forskellige afstande fra 

kysten i parker med 100 vindmøller svarende 

til cirka 7 havvindmølleparker. I undersøgelsen 

var følgende afstande valgt, 8, 12, 18 og 

50 km. De valgte afstande repræsenterede 

aftagende niveauer af visuelle gener, således 

at vindmøllerne placeret 50 km fra kysten 

ikke ville være mulige at se, hvis man stod 

ved vandlinjen. Med den ramme for undersøgelsen 

vil det på baggrund af folks valg 

mellem de forskellige alternative placeringer 

være muligt at identificere og måle folks præferencer 

for at reducere de visuelle gener ved 

havvindmølleparker. For at kunne udtrykke 

de relative præferencer for en reduktion i de 

visuelle gener på en økonomisk skala, blev 

respondenterne bedt om at forestille sig, at 

hvis havvindmølleparkerne blev placeret på 

8 km fra kysten, ville udbygningen af havvindmøllekapaciteten 

ikke øge den pris, husstanden 

skulle betale for strøm. Men hvis 

havvindmøllerne blev placeret på større 

Alternativ 1 Afstand til kysten 8 km Stigning i elregning 0 kr. 




afstande, ville det blive dyrere at producere 

strømmen, og den årlige elregning ville stige 

med et givent beløb, som ville være ens for 

alle husstande i Danmark og således ikke 

afhængig af ens elforbrug. I undersøgelsen 

kunne denne stigning tage værdierne 100, 

400, 700 og 1400 kr./husstand/år. 

Endelig fik respondenterne at vide, at dette 

jo var en hypotetisk undersøgelse, men at de 

ikke desto mindre skulle forholde sig rationelt 

og seriøst til de alternativer, som vi præsenterede 

dem for, og at de ikke måtte undervurdere 

prisens betydning for deres valg, da dette 

i tidligere undersøgelser har vist sig at være 

et problem. 

Dernæst blev respondenterne bedt om at 

vælge deres foretrukne alternativ ud af tre 

alternativer i seks valgsæt. For hvert valgsæt 

blev respondenterne vist en visualisering 

af havvindmølleparken på den respektive 

afstand fra kysten. I figur 2 er der vist et 

eksempel på et valgsæt. 

Det skal kort nævnes, at med 4 forskellige 

niveauer for en øgning i elektricitetsomkostningerne 

og 3 afstande fra kysten giver dette 

muligheder for 12 forskellige alternativer. 

Ud fra statistiske designkriterier, se Kuhfeld 

(2004), blev de 12 alternativer blokket i 6 

valgsæt af 2 alternativer + SQ alternativet. 

Undersøgelse blev iværksat i sommeren 

2006, hvor spørgeskemaet blev sendt til 

respondenter fra AC-Nielsens internet panel. 

Der blev modtaget 350 svar. Inden spørgeskemaet 

blev udsendt, var det blevet testet i 

en fokusgruppe og i en pilottestet. Af de 350 

svar, blev 18 klassificeret som værende protestsvar, 

det vil sige, at en række opfølgende 

spørgsmål pegede i retning af, at respondenternes 

betalingsvilje var påvirket af en anden 

dagsorden end den antagne nyttemaksimering. 

Som konsekvens deraf er den effektive 

samplestørrelse 332 respondenter. 

Modellering af valgdata 

Analyse af præferencedata baseret på valg 

mellem forskellige alternativer, hvor hvert 

valg er en diskret begivenhed (enten vælges 

alternativet eller ikke), kræver en model, der 

kan håndtere denne lidt specielle form for 

data. Sådanne modeller kaldes diskrete eller 

kvalitative økonometriske modeller (Madalla, 

1983; Ben-akiva og Lerman, 1985). I det 

nedenstående afsnit præsenteres teorien bag 


diskrete modeller kort, hvorefter det teoretiske 

grundlag for de diskrete modeller Conditional 

Logit og Mixed Logit gennemgås. 

Modellering af præferencer udtrykt gennem 

valg mellem forskellige alternativer 

tager udgangspunkt i den centrale og sædvanlige 

antagelse om, at det observerede valg 

er et udtryk for, at individerne, i dette tilfælde 

respondenterne i undersøgelsen, maksimerer 

deres individuelle nytte. Det vil sige, at 

respondenten kun vælger alternativ A, hvis 

dette alternativ giver respondenten en højere 

nytte end alternativ B og C, for ellers ville de 

jo have valgt anderledes. Dette er udtrykt i 

(1). 

(1) 

Hvor U er et udtryk for respondent i’s indirekte 

nyttefunktion, som indeholder alternativernes 

egenskaber (afstanden fra kysten 

og den årlige ændring i husstandens elektricitetsregning) 

udtrykt ved X A , X B og X C og 

de individuelle respondent karakteristika, Z i. 

En almindelig antagelse er, at nyttefunktionen 

er lineært additiv, hvilket betyder, at den 

samlede nytte ved et givet alternativ er lig 

summen af nytten af alternativets egenskaber. 

Selvom man i analyserne af diskrete valgdata 

kan have en meget detaljeret information om 

respondenternes karakteristika og derigennem 

kan forklare en stor del af variationen i 

præferencerne bag de observerede valg, er det 

kun respondenten selv, som har det perfekte 

kendskab til valgets opståen og derved den 

sande nytteinformation. For at tage højde for 

den ukomplette information vedrørende den 

sande nyttefunktion inkluderes der et fejlled 

i nyttemodellen, som kan forklare de valg, 

som ifølge modellen virker tilfældige, deraf 

navnet Random Utility (McFadden, 1973). 

(1) ændres derfor til 

(2) 

Hvor V i er den observerbare del af nytten, 

som i tilknytter alternativerne, og (A, B, 

C є J) er det alternative og individspecifikke 

fejlled. 

Alt afhængig af, hvilken fordeling fejlleddet 

antages at have, kan der opstilles forskellige 

diskrete valgmodeller, se eksempelvis 

Train (2003). I indeværende artikel præsenteres 

to typer af modeller. Den første model

Tabel 1. 

Respondenternes 

karakteristika 

er en Conditional Logit-model (CL), som 

tidligere har været meget populær og stadigvæk 

anses for at være grundmodellen i 

mange analyser. Dens anvendelighed og den 

sikkerhed, man tør tilknytte resultaterne, kan 

dog i nogle sammenhænge vurderes at være 

begrænset, da modellens specifikation kan 

være for simpel. Således er det en fundamental 

antagelse i CL, at fejlleddene er uafhængige 

af hinanden. Denne uafhængighed er 

gældende både mellem alternativer inden for 

det enkelte valgsæt, men også mellem alle de 

alternativer, som individet evaluerer. Dernæst 

antages det også, at de uafhængige fejlled har 

den samme fordeling, uanset om de i deres 

indhold kan være meget forskellige. I nogle 

tilfælde kan disse antagelser være rimelige, 

men ligesom i denne undersøgelse, hvor hver 

respondent svarer på seks valgsæt, kan især 

antagelsen om, at de individspecifikke fejlled 

er uafhængige, være for grov. For at imødekomme 

dette problem har man udviklet 

en række modeller, som kan tage højde for 

denne problemstilling. En af disse modeller er 

Mixed Logit-modellen (ML), der tillader en 

panelspecifikation af fejlleddene i modellen. 

En anden attraktiv egenskab ved modellen er, 

at den tillader en specificering og estimering 

af bestemte fordelinger for de enkelte variable 

i modellen. Det vil sige, at modellen kan 

bruges til at estimere evt. uobserveret varians 

i præferencer mellem respondenterne. Den 

endelige specifikation af fordelingen afhænger 

af, hvilke forventninger der haves til den 

sande fordeling i den adspurgte del af befolkningen. 

Hvis der eksempelvis er en stærk 

indikation af, at en bestemt variabel i modellen 

påvirker valget af alternativ på enten en 

positiv eller negativ måde blandt alle respondenter, 

kan denne variabel specificeres til at 

Variabel Kategori % af samplet 

Køn Kvinde 50,6 

Mand 49,4 

Alder 70 8,1 

Højeste skoleuddannelse Folkeskole 7 år eller kortere 2,7 

Højeste videregående 

uddannelse 

Folkeskole 8/9 år eller mellemskole 14,5 

Realeksamen/10. Klasse 28,9 

Studentereksamen/hf-eksamen 53,9 

Grundlæggende erhvervsuddannelse 6,3 

Afsluttet erhvervsuddannelse 16,0 

Højere uddannelse af kort varighed (under 3 år) 13,6 

Højere uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år) 26,5 

Højere uddannelse af lang varighed (5 år eller derover) 17,5 

Andet 5,4 

Ingen 14,8 

Årlige husstandsindkomst Under 100.000 kr. 2,1 

100.000 - 199.999 kr. 11,5 

200.000 - 299.999 kr. 9,9 

300.000 - 399.999 kr. 15,7 

400.000 - 499.999 kr. 10,5 

500.000 - 599.999 kr. 13,6 

600.000 - 699.999 kr. 9,6 

700.000 - 799.999 kr. 6,3 

800.000 - 899.999 kr. 6,6 

900.000 og over 5,4 

Ved ikke/vil ikke oplyse 8,7 


være lognormal-fordelt. Omvendt, hvis man 

tror, at variablen i population for nogle kan 

have en negativ påvirkning af valget, mens 

den for andre har en positiv påvirkning, så 

kan variablen eksempelvis specificeres som 

værende normalt eller uniform fordelt. Fælles 

for modellerne er, at der estimeres både 

en middelværdi for den estimerede fordeling 

og en parameter for fordelingens estimerede 

varians. 

I Ladenburg og Dubgaard (2007) og 

Ladenburg et al. (2005) er der en række 

stærke indicier for, at ikke alle respondenter 

tilknytter en reduktion af de visuelle gener 

fra havvindmølleparker med en positiv nytte. 

Ladenburg og Dubgaard (2007) finder således, 

at den yngre del af befolkningen (under 

30) er indifferente med hensyn til afstanden 

fra kysten (også når der er kontrolleret for 

indkomsteffekter). I Ladenburg et al. (2005) 

estimeres der desuden en model, hvor folks 

overordnede holdning til placering af havvindmøller 

inkluderes. Selvom modellen må 

antages at være endogen, og der derfor kan 

sættes spørgsmålstegn ved validiteten af estimaterne, 

peger resultaterne på, at en væsentlig 

del af befolkningen ikke har præferencer 

for at reducere de visuelle gener. ML specificeres 

derfor som værende normalt fordelt i 

analysen. 

Den økonometriske specifikation 

Hensigten med dette papir er ikke at give en 

detaljeret gennemgang af CL- og ML-modellerne, 

men deres sandsynlighedsfunktion vil 

kort blive beskrevet og kommenteret. Hvis 

vi starter med CL-modellen, kan sandsynligheden 

for, at respondent i vælger alternativ 

A frem for alternativ B og C beskrives med 

følgende udtryk: 


(3) 

hvor V er den observerede del af den indirekte 

nyttefunktion. Som det fremgår, er CLmodellen 

relativ simpel, da sandsynligheden 

for at vælge alternativ A er et vægtet gennemsnit 

af den observerede nytte ved alternativ 

A i forhold til den samlede observerede 

nytte af de tre alternativer i valgsættet. Vel 

vidende, at V iA, V iB og V iC er repræsenteret 

ved en vektor af alternativernes egenskaber 

og individets karakteristika (se (2)), kan deres 

relative betydning for sandsynligheden for at 

vælge alternativ A og derved deres nytteværdi 

estimeres ved maximum likelihood-metoden, 

se Train (2003). Omvendt er det for MLmodellen. 

Dens sandsynlighedsfunktion er 

kendetegnet ved, at der integreres over den 

almindelige logit sandsynlighedsfunktion 

med hensyn til en tæthedsfunktion f (β) for de 

variable, β, der er specificeret til at følge en 

bestemt fordeling i samplet. En standard MLsandsynlighedsfunktion 

er vist nedenfor. 

(4) 

Da sandsynlighedsfunktionen indeholder et 

integrale, og derfor ikke er lukket af, estimeres 

modellen ved brug af den simulerede 

maximum likelihood-metode, hvor forskellige 

værdier for β trækkes fra den specificerede 

fordeling for variablene. Der findes 

mange måder at trække disse værdier på, se 

Train (2003), men i indeværende analyse er 

der brugt 1000 Halton Draws, som trækkes 

fra en standard normalfordeling. 

Estimering af betalingsviljer 

Hovedformålet i en værdisætningsmetode er 

at estimere en betalingsvilje for godet i fokus. 

Denne beregnes ved at tage udgangspunkt i 

de i modellen estimerede parametre. Hvis en 

af disse variable er en omkostningsvariabel, 

er den estimerede parameter et udtryk for, 

hvordan øgede priser reducerer sandsynligheden 

for at et givent alternativ. Omvendt 

vil der være parametre, der påvirker denne 

sandsynlighed positivt (og andre som lige 

som prisen har en negativt indflydelse på valget 

af alternativ). Fælles for de estimerede 

parametre er dog, at de på en ens skala forklarer 

folks valg. Det er en vigtig egenskab, da 

man derved direkte kan estimere, hvor mange 

enheder af den ene variabel, såsom prisen, 

der skal til helt at fjerne indflydelsen af en 

positiv variabel. Dette gøres ganske simpelt 

ved at dividere den variabel/de variable, man 

ønsker at estimere en betalingsvilje for med 

estimatet (med negativt fortegn) for prisvariablen. 

Eksempelvis kan betalingsviljen for 

at flytte havvindmøller til 12, 18 eller 50 km 

estimeres som: 

(5)

Figur 3. 

Betalingsvilje for at 

placere havvindmølleparker 

på større afstand 

end 8 km 

Tabel 2. 

Resultater – 

modelestimering 

Betalingsvilje/husstand/år 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Resultater 

Havvindmøller 

på 12 km 


på 18 km 

Inden de præferencerelaterede resultater præsenteres, 

skal respondenternes socioøkonomiske 

karakteristika kort gennemgås. Disse er 

præsenteret i Tabel 1. 

Som det fremgår af tabellen, er der relativt 

mange respondenter med høj husstandsindkomst 

og mellemlang og lang videregående 


på 50 km 

Conditional Logit Model 

Mixed Logit Model 

uddannelse. Så i de to dimensioner er undersøgelsens 

sample ikke repræsentative for den 

danske befolkning. Køn og alder er derimod 

fint sammenfaldende. 

Hver respondent har som nævnt foretaget 

6 valg mellem tre alternativer, hvoraf det ene 

alternativ var et fast status quo-alternativ (8 

km fra kysten og ingen øget elektricitetsregning). 

Som det fremgik af forrige afsnit, 

Conditional Logit Mixed Logit 

Variable Parameterestimat a t-værdi Parameterestimat a t-værdi 

Afstand 12 km 

Afstand 18 km 

Afstand 50 km 

Kr./år 

0,1289 NS 

(0,0829) 

0,2570** 

(0,0815) 

0,5662*** 

(0,0822) 

-0,0019*** 

(0,0001) 

1,55 

3,15 

6,89 

-18,2 

0,4274 † 

(0,2375) 

0,6063* 

(0,2392) 

0,8769** 

(0,2991) 

-0,0039*** 

(0,0002) 

Spredning på 

fordelingen 

Havvindmøller 12 km - 

3,1622*** 

(0,2923) 


3,2708*** 

(0,2879) 


4,2820*** 

(0,3667) 

Antal respondenter 332 

Antal valg 1992 

LL(0) -2188,44 -2188,44 

LL(B) -1.839,26 -1.536,47 

Antal simuleringer 

(Halton Draws) 

1000 

1,8 

2,53 

2,93 

-17,43 

10,82 

11,36 

11,68 

a De estimerede standardafvigelser i parenteser. IS betyder ingen signifikans på et 90% niveau, † signifikans et 

90% niveau, * på et 95% niveau, ** på et 99% niveau og *** på et 99,9% niveau. 


liver præferencerne for havvindmølleplaceringer 

modelleret ved brug af en CL- og 

MXL-model. Resultaterne fra kørslen af disse 

modeller er præsenteret i Tabel 2. 

I både CL- og MXL-modellen er der en 

tendens til, at respondenterne foretrækker 

havvindmøller på 12, 18 og 50 km fra kysten. 

Parameterestimaterne for henholdsvis afstand 

12 km, 18 km og 50 km er således alle positive. 

Statistisk set er det dog kun med hensyn 

til afstand 18 km og afstand 50 km, at man 

på et 95% konfidensinterval kan konkludere, 

at respondenterne i gennemsnit signifikant 

fortrækker, at de fremtidige havvindmøller 

skal placeres længere ude end 8 km. Sagt 

med andre ord, så indikerer den manglende 

signifikans, at man kan afvise, at respondenterne 

foretrækker havvindmøller på 12 km 

frem for 8 km. Kigger man lidt nærmere på 

de relative præferencer for de forskellige 

afstande, er det også værd at bemærke, at 

respondenterne i begge modeller fortrækker 

at placere havvindmøllerne på 50 km frem 

for 18 km, og på 18 km frem for 12 km. Det 

peger på, at respondenterne – alt andet lige 

– har præferencer for at placere havvindmøllerne 

på størst mulig afstand nemlig 50 km, 

hvor en 5 MW mølle, der er 120 meter høj til 

mølletårnet, ikke længere vil kunne ses fra 

strandkanten. Som forventet er den estimerede 

prisparameter negativ og stærkt signifikant. 

Det betyder, at respondenterne tilknytter 

øgede energipriser med en negativ nytte og 

derfor har valgt dyrere alternativer sjældnere 

end billigere alternativer. Går vi videre til 

de estimerede spredninger på fordelingen 

af præferencer for at flytte havvindmøllerne 

længere ud, er det værd at bemærke, at de er 

stærkt signifikante. Det indikerer kraftigt, at 

der synes at være en systematisk spredning 

omkring den estimerede middelværdi. Det er 

i denne sammenhæng også værd at bemærke, 

at den relative størrelse på de estimerede 

spredninger for fordelingen er stor. Sagt med 

andre ord peger det i retning af, at nogle af 

respondenterne i undersøgelsen har meget 

stærke præferencer for at flytte de fremtidige 

havvindmølleparker længere ud, og at 

omvendt andre har relativt svage og måske 

ligefrem slet ingen præferencer derfor. 

Som skrevet er formålet med undersøgelsen 

ikke kun at få et overordnet udtryk for 

respondenternes præferencer, men også at 

sætte kroner og øre på disse. I figur 3 er de 


gennemsnitlige estimerede betalingsviljer for 

at flytte havvindmøller fra 8 km fra kysten til 

henholdsvis 12, 18 og 50 km. Betalingsviljerne 

er præsenteret for CL- og ML-modellerne. 

Som det fremgår, ser det ud som om, at 

betalingsviljerne i begge modeller ligger på 

et nogenlunde ens niveau. I CL ser det dog ud 

som om, at WTP12 og WTP18 er mindre end 

i ML-modellen. Omvendt er gældende for 

WTP50. Mere konkret er respondenterne på 

husstandsniveau villige til at betale mellem 

68-109 kr./år for at flytte havvindmøllerne 

til 12 km frem for 8 km, 135-154 kr./år for 

at flytte dem ud på 18 km og endelig mellem 

223-297 kr./år for at flytte dem ud på 50 km. 

I økonomiske termer viser resultaterne altså, 

at respondenterne i undersøgelsen er villige 

til at betale en større elregning for at flytte de 

fremtidige havvindmølleparker længere væk 

fra kysten end 8 km. 

Konklusion 

For at kunne finde den optimale placering 

af havvindmølleparker i de danske farvande 

er det blandt andet nødvendigt at identificere 

værdien af de visuelle gener, som havvindmøller 

genererer og ikke mindst, hvor 

meget det er værd for befolkningen at få 

reduceret generne ved eksempelvis at placere 

havvindmøllerne langt fra kysten. Visuelle 

gener fra havvindmøller er dog ikke et 

gode, som handles på et marked, og det er 

derfor ikke muligt at identificere en værdi 

på almindelig vis. I indeværende artikel præsenteres 

den hypotetiske spørgeskemametode 

Choice Experiments, og den anvendes til at 

identificere den i befolkningen latente efterspørgsel 

og betalingsvilje for at reducere de 

visuelle gener fra havvindmølleparker. På 

baggrund af et sample på 332 personer og 

deres valg mellem hypotetiske placeringer 

og dertil knyttede husstandsspecifikke øgede 

elektricitetsudgifter, er det fundet, at respondenterne 

i undersøgelsen gennemsnitlig vil 

betale 68-109, 135-154 og 223-297 kr./år for 

at flytte de fremtidige havvindmøller fra 8 

km til henholdsvis 12 km, 18 km og 50 km. 

Resultaterne viser således, at der i samplet 

gennemsnitligt er præferencer for at flytte 

havvindmølleparker længere ud end 8 km fra 

kysten. Men som den relative størrelsesorden 

i betalingsviljerne også indikerer, er der størst 

betalingsvilje for at få dem placeret på 50 km,

hvor de ikke vil kunne ses fra kysten. Resultaterne 

viser dog også, at det tyder på, at der 

er meget stor variation imellem respondenternes 

betalingsviljer. De indikerer således, 

at nogle respondenter er villige til at betale 

meget mere, og at nogle slet ikke vil betale 

for at flytte havvindmøllerne længere ud end 

8 km. 

Disse resultater er naturligvis betinget 

af undersøgelsens ramme, såsom størrelsen 

af de visualiserede havvindmølleparker (5 

MW møller af parker af 100 vindmøller), 

de i figur 1 anviste kystområder til fremtidige 

havvindmølleparker og det specifikke 

sample af respondenter. Men ikke desto mindre 

indikerer resultaterne, at der alt afhængigt 

af omkostningerne kan være potentielle 

samfundsøkonomiske fordele ved at placere 

fremtidige havvindmølleparkerne på relativt 

store afstande fra kysten. 

Sammenlignet med en tidligere dansk 

undersøgelse er disse betalingsviljer væsentligt 

mindre, omend systematikken i præferencer 

er den samme. Det skal dog i denne 

sammenhæng påpeges, at disse forskelle 

vurderes at kunne tilknyttes væsentlige spørgeskemamæssige 

forskelle, som tidligere er 

præsenteret. 

Tak til 

Forfatteren vil gerne takke Kirsten Rasmussen, 

Anvendt KommunalForskning (AKF), 

for værdifulde kommentarer. Fødevareøkonomisk 

institut, Københavns Universitet og 

FAME, Syddansk Universitet, Esbjerg skal 

også takkes for økonomisk støtte til at samle 

data ind. Evt. fejl i artiklen er naturligvis 

forfatterens eget ansvar. 

Referencer 

An t h o n, S. o g th o r S e n, b. j. (2002). Værdisætning 

af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. 

Arbejdsrapport nr. 35. Skovog 

Landskab. 

bAt e m A n, i., cA r S o n, r.t., dAy , b., hA n em 

A n n, m., hA n l e y, n., he t t, t., jo n e Slee, 

m., lo o m e S, g., mo u r At o, S., o¨ 

z d e m i r o g l u, e., Pe A r c e, d.W., Su g d e n, r. 

o g SWA n S o n, j. (2002). Economic Valuation 

with Stated Preference Techniques—A 

Manual. Edward Elgar, Cheltenham, UK 

ben-Ak i vA , m. o g le r m A n, S.r.(1985). Discrete 

choice analysis – theory and application to 

travel demand. Cambridge, MIT Press. 

bj ø r n e r, t. b. o g lu n d h e d e, t. (2003). Prisen 

på stilhed 25 år senere. Nationaløkonomisk 

Tidsskrift 141, s. 279-299. 

cir i A c y-WA n t r u P, S.v. (1947). Capital 

returns from soil-conservation practices. 

Journal of Farm Economics 29, s. 1181- 

1196. 

du b g A A r d, A. o g lA d e n b u r g, j. (2007). Værdisætning 

af Miljøgoder. I: Andersen, P. et 

al. (red.): Miljøvurdering på Økonomisk 

Vis. DJØF, 20. 

gr e e n, P. e. o g Sr i n i vA S A n, v. (1978). Conjoint 

analysis in consumer research: 

Issues and Outlook. Journal of Consumer 

Research 5 (September), s. 103-23. 

kl i mA - o g en e r g i m i n i S t e r i e t (2009). Dansk 

klima- og energipolitik, http://www.kemin. 

dk/da-DK/KlimaogEnergipolitik/Dansk- 

KlimaogEnergipolitik/Sider/dkklimaogenergipolitik.aspx 

fre e m A n, m. A. (1993). The measurement 

of environmental and resource values— 

theory and methods. Resources for the 

Future: Washington, DC. 

hA S l e r, b., er i c h S e n, e.h. o g dA m g A A r d, 

c.k. (2002). Værdisætning af udvalgte 

danske skove. Nationaløkonomisk Tidsskrift 

140, s. 152-166. 

jo h A n S S o n, P.o. (1993). Cost-benefit analysis 

of environmental change. Cambridge 

University Press. UK. 

kr u e g e r, A.d. (2007). Valuing public preferences 

for offshore wind power: A choice 

experiments approach. PhD dissertation, 

University of Delaware, College of Marine 

and Earth Studies. 

ku h f e l d, W. (2004). Marketing research methods 

in SAS. Experimental design, choice, 

conjoint and graphical techniques. SAS 

Institute Inc. 

lA d e n b u r g, j. (2009A). Visual impact assessment 

of offshore wind farms and prior 

experience. Applied Energy 86(3), s. 380– 

387. 

lA d e n b u r g j. (2009b). Stated public preferences 

for on-land and offshore wind power 

generation – a review. Wind Energy Special 

Issue: Offshore Wind Energy: Part One 

12(2), s. 171–181. 

lA d e n b u r g, j. (2008). Attitudes towards onland 

and offshore wind power development 

in Denmark: Choice of development strategy. 

Renewable Energy 33(1), s. 111–118. 

lA d e n b u r g, j o g du b g A A r d, A. (2009). Pre- 


ferences of coastal zone user groups regarding 

the siting of offshore wind farms. 

Ocean and Coastal Management 52, s. 

233–242. 

lA d e n b u r g, j. o g du b g A A r d, A. (2007). Willingness 

to pay for reduced visual disamenities 

from offshore wind farms in Denmark. 

Energy Policy 35, s. 4059–4071. 

lAd e n b u r g, j., du b g A A r d, A., mA rt i n S e n, 

l. o g tr A n b e r g, j. (2005) Economic 

valuation of the visual externalities of offshore 

wind farms. Copenhagen: Food and 

Resource Economics Institute, The Royal 

Veterinary and Agricultural University, 

http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/ 

Rapporter/w/media/migration% 

20folder/upload/foi/docs/publikationer/ 

rapporter/nummererede%20rapporter 

/2005/179.pdf.ashx; 

lAn c A S t e r, k.j. (1966). A new approach 

to consumer theory. Journal of Political 

Economy 74(2), s.132–157. 

lo u v i e r e, j. j. o g Wo o d W o rt h, g. (1983). 

Design and analysis of simulated consumer 

choice or allocation experiments: An 

approach based on aggregate data. Journal 

of Marketing Research 2(November), s. 

350-67 . 

mAd d A l A, g.S. (1983). Limited-dependent 

and qualitative variables in econometrics. 


Cambridge University Press, Cambridge, 

MA. 

mcfA d d e n, d. (1973). Conditional logit analysis 

of qualitative choice behavior. 

I Zarembka, P. (ed.). Frontiers in econometrics. 

Academic Press, New York. 

mitchell, r.c. o g cA r S o n r.t. (1989). Using 

surveys to value public goods: The 

contingent valuation method. Resources 

for the Future. Washington D.C., USA. 

mort h o r S t, P. e. (1998). Wind power 

development – status and perspectives. 

Roskilde:Risoe National Laboratory. 

PA n tA l e o, A., Pe l l e r A n o, A., ru g g i e r o, r. 

o g tr o vAt o , m. (2005). Feasibility study 

of off-shorewind farms: an application to 

Puglia region. Solar Energy 79, s. 321– 

331. 

ro S e n, S. (1974). Hedonic prices and implicit 

markets: Product differentiation in pure 

competition. Journal of Political Economy 

82, s.34-55. 

te r m A n S e n, m., mccle A n, c. j. o g Sk o v- 

Pet e r S e n, h. (2004). Recreational site 

choice modelling using high resolution 

spatial data. Environment and Planning A 

36, s. 1085-1099. 

tr A i n, k. (2003). Discrete choice methods 

with simulation. Cambridge University 

Press, Cambridge.

Bortfaldet i European Social 

Survey (ESS) 

– Det danske datasæt 

Af hA n S bAy , cand. stat., BAY Survey aps. 

European Social Survey (ESS 1 ) er stor international 

undersøgelse af politiske, sociale 

og kulturelle forhold i en række europæiske 

lande. Data fra ESS bliver indsamlet hvert 

andet år. Første gang ESS blev indsamlet var i 

år 2002. Danmark har indtil nu deltaget i alle 

runder. Som noget meget karakteristisk ved 

ESS, så er der en stram international styring 

af stikprøvedesign og indsamlingsmetode i 

de enkelte lande. Dette er gjort for at sikre, 

at undersøgelser i de enkelte lande kan sammenlignes. 

Sammenligninger af surveys kan 

ofte være en vanskelig affære. En fornuftig 

sammenligning af forskellige surveys vil 

hyppigt involvere en diskussion af indsamlingsmetoderne 

samt det tilhørende bortfald. 

I en lang række tilfælde vil forskellen mellem 

surveys kunne forklares med forskellen 

i bortfaldet, som så igen kan relateres til de 

forskellige indsamlingsmetoder. De klassiske 

indsamlingsmetoder 2 3 som er 

• Postale interview 

• Telefoninterviews (CATI = Computer 

Aided Telephone Interviews) 

• Besøgsinterview (F2F = Face to Face 

interview) 

vil ofte have et forskelligt bortfaldsmønster. 

Derfor har organisationskomiteen for ESS da 

også krævet, at ESS bliver udført som en F2F 

undersøgelse i stort set alle lande. I Danmark 

har man altid brugt F2F i forbindelse med 

indsamling af ESS. 

Generelt har bortfaldet i surveys været 

stigende igennem en hel del år, og dermed er 

1. Se ESS hjemmeside www.europeansocialsurvey.org 

opnåelsen selvfølgelig faldet. Udviklingen 

for ESS i Danmark har ikke været nogen 

undtagelse, hvad Tabel 1 da også viser. 

Opnåelsesprocenten på 50,8% i 2006 må 

beskrives som kedelig lav. En del af forklaringen 

skyldes forskerbeskyttelsen. Fraregnes 

forskerbeskyttelsen kan man udlede, at den 

mere traditionelle opnåelse er på ca. 58,0% 4 , 

hvilket stadig må beskrives som en relativ lav 

opnåelse. 

Ser man på antallet af uegnede udtrukne i 

år 2004, må man her slutte, at de forskerbeskyttede 

i denne stikprøve, er blevet kategoriseret 

som uegnede. Dette må betegnes som 

en ikke helt korrekt kategorisering. 

Internationalt set 

„Kravet“ til opnåelsesprocenter i ESS er 70 

%. Af de 25 lande, der deltog i 3. runde, var 

der kun 4 lande, som klarede dette krav 5 . I 

figur 1, er de enkelte landes opnåelsesprocenter 

gengivet. 

Der er en tendens til at de høje opnåelsesprocenter 

findes i Øst- og Sydeuropa. Selv 

om man korrigerer for forskerbeskyttelsen, 

så ligger Danmark relativt lavt international 

set. Meningsmålinger og marketingsmålinger 

har fået en meget stor udbredelse i mange 

industrialiserede lande. Dette har uundgåeligt 

medført en stigende træthed i befolkninger, 

hvad angår disse målinger, en træthed, som 

også smitter af på videnskabelige undersøgelser. 

Det må derfor nok konkluderes, at 

opnåelsesprocenter på over 70% vil blive et 

sjældent syn i fremtiden. 

2. Schuman & Presser (1996): Questions & Answers in Attitude Surveys. Sage publications 

3. Christoffersen M. (1981): Brev, telefon, besøg. Socialforskningsinstituttet. 

4. ESS3-2006 Documentation report. The ESS Data Archive. Heraf fremgår det, at antallet af forskerbeskyttede er 

372. 

5. ESS3 (CIT2-CT-2004-001615) kan hentes fra ESS hjemmeside. 


ESS DK 

stikprøve 

fra CPR 

Forskerbeskyttelsen i Danmark 

Forskerbeskyttelse „beskytter“ borgerne mod 

henvendelser vedrørende statistiske og videnskabelige 

undersøgelser, der sendes ud på 

baggrund af oplysninger fra CPR-registret. 

Forskerbeskyttelsen gælder, indtil borgeren 

selv meddeler kommunen, at den skal 

ophæves 7 . 

Denne beskyttelse betyder ikke, at man 

undgår opringninger fra analyseinstitutter. De 

fleste analyseinstitutter udtrækker/genererer 

nemlig tilfældige telefonnumre, som bruges 

til opringning. 

Den 1. januar 2007 var der 631.900 personer 

med en forskerbeskyttelsesmarkering 

i CPR, svarende til 11,6% af befolkningen 8 . 

Forskerbeskyttelsen svarer til, at universet 9 

bliver reduceret med 11,6% (pr. 1. januar 

2007). Forskerbeskyttelsen er meget ujævnt 

fordelt i befolkningen. I aldersgruppen 20-29 

år var der 24,7%, der havde beskyttelsen mod 

4,5% i aldersgruppen 70+ år. Lidt overraskende 

var 17,3% af de arbejdsløse forskerbeskyttet. 

Konklusionen er klar, forskerbeskyttelse 


uegnet 

egnet 

stikprøve 

realiseret 

stikprøve 

opnåelses- 

procent 

vil uundgåeligt bevirke, at udtrukne stikprøver 

fra CPR bliver meget skæve målt på en 

række socio-demografiske variable. 

Udviklingen i antallet af forskerbeskyttede 

har været eksplosiv frem til midten af 2007. 

Pr. 1. januar 2008 var der således 692.090 

omfattet af denne beskyttelse. Siden medio 

2007 er tilgangen blevet væsentligt dæmpet, 

og i skrivende stund (efteråret 2008) er tilgangen 

ca. 0,2% pr. måned svarende til 700 personer 

pr. måned. Men med en bestand på lidt 

over 700.000, der allerede er forskerbeskyttet 

og en lille månedlig tilgang pr. måned, så 

må det konkluderes, at den simple tilfældige 

stikprøveudtrækning er blevet invalideret i 

årtier frem 

Det „naturlige“ bortfald 

bortfalds- 

procent 

2002 2243 14 2229 1506 67,6 32,4 

2004 2441 157 2284 1487 65,1 34,9 

2006 3000 36 2964 1505 50,8 49,2 

75% 

70% 

65% 

60% 

55% 

50% 

45% 

40% 

France 

Switzerland 

Germany 

U.K. 

Ireland 

Denmark 

Netherlands 

Belgium 

Austria 

Finland 

Bulgaria 

Forskerbeskyttelsen kan på sin vis opfattes 

som en form for systematisk skævhed, når 

man udtrækker stikprøver. Men i alle stikprøver 

er der selvfølgelig et bortfald, som opstår 

pga., at respondenten 

6. Jaak Billie (2008): Response Based Quality Assessment in the ESS – Round 3. http://ess.nsd.uib.no 

7. CPR lovens § 29, stk. 2 

8. Forskerbeskyttelse i CPR, Metode, Danmarks Statistik. www.dst.dk 

9. Universet er betegnelsen for den samlede population, hvorfra stikprøven trækkes. 

Estonia 

Slovenia 

Norway 

Spain 

Sweden 

Hungary 

Ukraine 

Cyprus 

Russia 

Poland 

Latvia 

Romania 

Portugal 

Slovvakia 

Tabel 1. 6 

Opnåelses-/bortfaldelsesprocenter 

2002, 2004 og 

2006 

Figur 1. 

Opnåelsesprocenter 

ESS 3. runde i de 

deltagende lande

Tabel 2. 

Forskerbeskyttelsens 

udbredelse 

indenfor aldersintervaller 

• Ikke er til stede 

• Ikke ønsker at deltage i denne undersø- 

gelse 

• Ikke har tid 

• Ønsker penge for at deltage 

• Etc. 

Dette bortfald er meget vanskeligt at kortlægge, 

men under alle omstændigheder vil dette 

ofte medføre en skævhed til den udtrukne 

stikprøve. Generelt gælder om ovenstående 

bortfald, at det er 

• Størst i hovedstadsområdet 

• Større blandt mænd end kvinder 

• Ikke liniært korreleret med indkomsten 

• Bortfaldet har været stigende i de sidste 

mange år 

Kombinationen af forskerbeskyttelsen og det 

„naturlige“ bortfald gør, at stikprøver i Danmark 

(trukket fra CPR) vil have en stadig 

mindre opnåelse og vil være skæv målt på 

mange variable. En skæv stikprøve udtrykker, 

at stikprøvens fordeling mht. en given variabel 

er signifikant forskellig fra fordelingen i 

universet. 

Det samlede bortfald i ESS 

I Tabel 2 er vist universets (dvs. befolkningens) 

fordeling pr. 1. januar 2006. Dette er 

sammenstillet med de forskerbeskyttede pr. 

1. januar 2007. Endelig er stikprøven vist. 

Den samlede stikprøve var på 1.505, men i 

nedenstående vises stikprøven for de personer, 

der er 20+ år. 

Aldersgruppe 

Befolkning 

1. jan. 2006 

Forskerb. i % 

Man kan nu sammenligne den realiserede 

stikprøve på 1.435 både med det fulde univers 

og med det univers, som man har mulighed 

for at udtrække i. I begge tilfælde kan man 

teste, om stikprøvens fordeling svarer til universets 

fordeling. Teststørrelserne vil blive 

χ² med 5 frihedsgrader. Begge teststørrelser 

bliver klart signifikante, den første teststørrelse 

bliver på 52,3 (svarende til en p-værdi 10 , 

der i praksis er nul) og den anden på 24,0 

(svarende til en p-værdi på 0,4 promille). 

Så den samlede stikprøve er klart signifikant 

på de ovennævnte aldersgrupper og 

forskerbeskyttelsen har – ikke overraskende 

– gjort stikprøven yderligere skæv. 

I praksis er det ikke muligt at skabe en 

række vægte, der bringer stikprøven på plads 

11 . Skævheden i stikprøven er sammensat af 

noget systematisk (forskerbeskyttelsen) og 

den mere „tilfældige/traditionelle/naturlige“ 

bortfald. Så det virker meget plausibelt, at et 

så komplekst bortfald ikke bare kan rettes på 

plads med nogle vægte. Så analysen af data 

må ske i lyset af, at stikprøven uundgåeligt 

er skæv, og at det ikke generelt er muligt at 

oprette denne skævhed. De konkrete analyser 

af data må derfor hele tiden have denne skævhed 

in mente og i givet fald konkret vurdere 

skævheden. 

Fremtidige stikprøveudtrækninger 

Man må nok konstatere, at forskerbeskyttelsen 

er kommet for at blive i mange år 

fremover. Dette vil især påvirke stikprøveudtrækninger 

i aldersgruppen 20 til 29 år, 

Forskerb. 

antal 

brugbart 

univers 

0-9 år 664.967 11,4 75.806 589.161 

10-19 år 665.125 10,7 71.168 593.957 

stikprøve 

20-29 år 624.789 24,7 154.323 470.466 143 

30-39 år 786.779 18,1 142.407 644.372 259 

40-49 år 783.735 10,7 83.860 699.875 272 

50-59 år 738.785 6,8 50.237 688.548 285 

60-69 år 588.519 5,2 3.0603 557.916 274 

70+ 574.760 4,5 25.864 548.896 202 

5.427.459 634.269 4.793.190 1.435 

20+ år 4.097.367 3.610.073 

10. P-værdi benævnes også signifikanssandsynlighed og er et mål for, hvor ekstrem den observerede teststørrelse er. 

11. Bay, Hans (2008). Repræsentative stikprøver et forsøg på afklaring. 


hvor andelen af forskerbeskyttede (november 

2008) er over 26%. De ikke forskerbeskyttede 

i denne gruppe vil blive en form for „jaget 

vildt“ i mange fremtidige undersøgelser. 

Det må derfor overvejes at trække fremtidige 

videnskabelige undersøgelser fra 

husstandsregisteret. Ved at trække fra et 

husstandsregister undgår man forskerbeskyttelsen. 

I Danmark er de ca. 5,5 mio. personer 

fordelt på ca. 2,5 mio. husstande. 

Dette vil være en såkaldt klyngeudvælgelse 

12 . Her skal man trække simpelt tilfældigt 

på husstandsniveau og efterfølgende trække 

simpelt tilfældigt indenfor husstanden, hvis 

man da ikke lige trækker alle i husstanden. 

Med denne procedure vil man undgå forskerbeskyttelsen 

og dermed øge universet med 

over 700.000 personer. 

Når man skal vurdere et nyt stikprøvedesign, 

er det ofte nyttigt at sammenligne det 

med den simple stikprøve. Sammenligningen 

kan da bestå i, at man udregner, hvor stor 

usikkerheden er ved det nye design med en 

given stikprøve, derefter udregner man, hvor 

stor stikprøven skal være i det simple design, 

givet man skal have samme usikkerhed. Den 

herved beregnede stikprøvestørrelse kaldes 

ofte „Den effektive stikprøve“. 

Et godt eksempel på dette er de meget 

omtalte PISA undersøgelser 13 . Her er designet 

en klyngeudvælgelse, hvor skolerne optræder 

som klynger. I en dansk PISA undersøgelse 

deltager ca. 4.200 elever omhandlende ca. 

235 skoler. Den effektive stikprøve vil her 

blive ca. 1.700 elever. De 1.700 elever tænkes 

udtrukket simpelt tilfældigt og ville dermed 

omfatte ca. 1.000 skoler. Så med andre ord 

vil stikprøven på 1.700 udtrukket simpelt tilfældigt 

være lige så sikker som stikprøven 

udtrukket gennem 235 udvalgte skoler. Dette 

illustrerer også, at i mange tilfælde vil en 

klyngeudvælgelse blive væsentlig billigere 

end den tilsvarende simple tilfældige stikprøve. 

At arrangere test på 1.000 skoler er 

væsentligt mere omkostningstungt end test 

arrangeret på 235 skoler. Generelt gælder, at 

klyngeudvælgelse vil øge usikkerheden og 

reducere indsamlingsomkostningerne. 


I ESS sammenhæng er kravet en opnået 

effektiv stikprøve på 1.500 interviews. Hvis 

man i Danmark vælger at udtrække stikprøven 

via et husstandsregister, vil man forvente, 

at stikprøven skal øges, for at den effektive 

stikprøve fortsat kan være 1.500. Hvor meget 

stikprøven skal øges, afhænger af den variation, 

der er indenfor husstandene sammenholdt 

med den variation, der er mellem husstandene. 

I Holland 14 bruges klyngeudvælgelse til 

ESS, og her regner man med, at den effektive 

stikprøve vil være 20% mindre end den ved 

klyngeudvælgelse. 

Hvis man antager, at vi i Danmark har et 

perfekt husstandsregister, at opnåelsen for 

udvalgte respondenter er på 60%, så vil en 

effektiv stikprøve på 1.500 svare til, at man 

skal udtrække en stikprøve på 3.125 i husstandsregisteret. 

Hvorvidt man mere systematisk vil introducere 

trækninger fra husstandsregistreret i 

forbindelse med videnskabelige undersøgelser 

må bero på en nærmere diskussion blandt 

forskerne. En del forskningsinstitutioner samt 

Danmarks Statistik har en god erfaring med 

at udtrække simple tilfældige stikprøver i 

CPR. Derimod bliver husstandsregistreret 

ikke i samme omfang brugt til at udtrække 

stikprøver til videnskabelige formål. Hele 

afklaringen af, hvad et husstandsregister er, 

og at husstandsregisteret ikke er berørt af 

CPR-beskyttelsen, må selvfølgelig afklares 

nøjere, før man begynder at afskaffe CPR 

udtræk og benytte husstandsudtræk. 

Referencer 

bAy , hA n S (2008). Repræsentative stikprøver et 

forsøg på afklaring. Undervisningsnotat. 

bi l l i e, jA A k (2008). Response Based Quality 

Assessment in the ESS – Round 3. http:// 

ess.nsd.uib.no 

chr i S to f f e r S e n, m. (1981): Brev, telefon, 

besøg. Socialforskningsinstituttet. 

ESS3-2006 Documentation report. The ESS 

Data Archive. 

mil h ø j, An d e r S (1994): Stikprøveteori for 

12. Milhøj, Anders (1994): Stikprøveteori for økonomi og erhverv. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan hentes på 

nettet. http://www.econ.ku.dk/milhoj/stik/stik.htm 

13. PISA se www.pisa.oecd.org 

14. Sampling for the European Social Survey – Round 4. Principles and requirements. February 2008.

økonomi og erhverv. Bogen er udsolgt fra 

forlaget, men kan hentes på nettet. http:// 

www.econ.ku.dk/milhoj/stik/stik.htm 

Sampling for the European Social Survey – 

Round 4. Principles and requirements. 

February 2008. 

Sch u m A n & Pr e S S e r (1996): Questions & 

Answers in Attitude Surveys. Sage publications 


Introduktion til Konjunkturanalyse 

databasen 1985 til 

2007 

Af jør n th u l S t r u P, c A n d. P o l i t., co n S u m e r de m A n d in d e x, cAt i n é t-ifkA, in S t i t u t f o r 

ko n j u n k t u r-An A ly S e 

Den 30. september 2008 markerede Institut 

for Konjunktur-Analyse, IFKA, sit 25 års 

jubilæum med en konference i festsalen på 

Københavns Universitet. Universitetets Prorektor 

Lykke Friis, der er tidligere medarbejder 

på instituttet, bød velkommen. Instituttets 

grundlægger cand. polit. Jørn Thulstrup fortalte 

om idegrundlaget bag konjunkturanalyserne. 

Professorerne Peter Nannestad og 

Martin Paldam berettede om deres anvendelse 

af de unikke data i forskningsprojekter. 

Videnskabsminister Helge Sander modtog på 

vegne af det danske samfund Forsker-gaven, 

der omfatter kvartalsvise interviewundersøgelser 

med repræsentative udsnit af den voksne 

danske befolkning i årene fra 1985 til og 

med 2007. Databasen, der omfatter omkring 

70.000 interview, er lagt ind på Dansk Data 

Arkiv og er frit til rådighed for den danske 

forskningsverden. Databasen er unik på den 

måde, at den omfatter en meget bred vifte af 

politiske, økonomiske, adfærds- og holdningsmæssige 

og demografiske variabler indsamlet 

konsistent over en lang årrække. 

Idégrundlag 

I et demokratisk samfund, der overvejende 

er baseret på markeds økonomi, har borgerne 

som vælgere og forbrugere en betydende 

indflydelse på den økonomiske og politiske 

udvikling. Lovgivningen, overenskomstmæssige 

aftaler, kulturelle og sociale normer sætter 

nogle rammer, som befolkningen påvirker 

over tid gennem valg, forhandlinger og på 

anden måde. Ny teknologi som internettet, 

begivenheder som 9/11-2001 og andre 

påvirkninger fra verden uden om påvirker 

også rammer og udvikling på kortere og/eller 

længere sigt. Inden for og lejlighedsvis uden 

for de overordnede rammer er det befolkningens 

adfærd, gennem en indsats inden for 

forskning, udvikling, produktion, opsparing, 


låntagning og forbrug, der bestemmer, hvad 

der sker i den nærmeste fremtid. Kan man 

forudsige forbrugernes reaktion på forhold, 

der kommer udefra, hvad enten det nu er indvandring 

eller voldsomme olieprisstigninger, 

har man nøglen til at forudsige den politiske 

og økonomiske udvikling på en række delområder 

og i samfundet som helhed. Med 

en øget viden om forbrugernes holdninger 

og adfærd økonomisk og politisk er det også 

muligt at skabe et bedre beslutningsgrundlag 

for regering, folketing, organisationer, virksomhedsledere 

og borgere. 

De første forsøg på at forudsige vælger- og 

forbrugsadfærd med forbrugerne/vælgerne 

selv som kilder blev gjort i 1920’erne og 

30’erne. Georg Gallup var en af pionererne. 

Gennem årene blev spørge- og samplingsteknik 

udviklet og forbedret. Fra primært at være 

et være markeds- og vælgeranalyseværktøj 

blev interviewundersøgelserne også et vigtigt 

grundlag for samfundsforskere. 

Efter en studierejse i USA i 1983 gik 

det op for mig, hvordan man med ændrede 

spørgsmålsformuleringer kunne forbedre 

kvaliteten af de forbrugerforventningsundersøgelser, 

som i en lang årrække er blevet 

gennemført i USA og Europa. Consumer 

Confidence Index fra The Conference Board 

i USA og Danmarks Statistiks forbrugertillidsindeks 

er klassiske eksempler. Forestillingen 

om at kunne forbedre de hidtidige 

analyser opstod på baggrund af omkring ti 

års praktiske erfaringer med markedsanalyser 

og meningsmålinger, herunder arbejdet med 

at udforme spørgeskemaer og selv gennemføre 

nogle tusinde interview ved personligt at 

stemme dørklokker eller per telefon. Respondenternes 

reaktion på uklare eller for den 

enkelte meningsløse spørgsmål var den store 

læremester. 

Idegrundlaget var og er at stille spørgsmål, 

som respondenten har mulighed for at svare

meningsfuldt på. Det vil sige om forhold, der 

vedrører respondenten personligt, hendes 

husstand og eventuelle arbejdsplads. Hypotesen, 

der over årene er bekræftet, var, at 

hvis der spørges relevant og kvalificeret på 

mikroniveau (person, husstand, arbejdsplads) 

og aggregeres på basis af et tilstrækkeligt 

stort antal besvarelser, der er gennemført 

så repræsentativiteten er sikret, så får man 

en bedre viden på makroplan, end hvis man 

beder respondenterne om at udtale sig på 

makroplan. 

Det giver eksempelvis bedre mening af 

spørge den enkelte respondent, om hun forventer 

at være arbejdsløs i de kommende tre 

måneder end at spørge, hvordan hun ser på 

arbejdsløsheden i Danmark om et år. Selv for 

professionelle er det svært at give pålidelige 

bud på beskæftigelse, forbrug og opsparing 

et år frem. De fleste kan derimod vurdere 

deres egen arbejdssituation, deres eget forbrug, 

deres egen opsparing etc., hvis man 

beder dem om at se tre måneder frem. Med 

den valgte tilgang opnås relativ sikker viden 

på kort sigt frem for usikre data på længere 

sigt. 

I 1983 etablerer jeg for egne midler Institut 

for Konjunktur-Analyse som et privat uafhængigt 

analyseinstitut og gennemfører den 

første undersøgelse i september samme år. 

Målet var at udvikle et over vågningssystem, 

der kunne forudsige den politiske og økonomiske 

udvikling på en række områder med 

større pålidelighed, end man hidtil havde 

evnet. 

Bedre prognoser 

De første økonomiske forudsigelser efter 

instituttets nyudviklede analysedesign blev 

modtaget med forbehold. Men, efter at det 

i en årrække lykkedes korrekt at identificere 

vendepunkter i økonomien og fremsætte korrekte 

prognoser angående beskæftigelse, forbrug 

og betalingsbalance samt tilvejebringe 

pålidelige data om vælgernes holdninger og 

adfærd, opnåede Institut for Konjunktur-Analyse 

status som en veletableret og respekteret 

institution med en eksklusiv kundekreds. I 

løbet af en femårig periode lykkedes det at 

etablere en kundekreds, som abonnerede på 

den kvartalsvise konjunkturrapport, så projektet 

økonomisk hang sammen. 

Instituttet har gennem årene udført en lang 

række analyseopgaver for offentlige myndigheder, 

organisationer, politiske partier, 

brancher og enkeltvirksomheder og deltaget 

i forskningsprojekter finansieret af Det samfundsvidenskabelige 

Forskningsråd. 

Analysen 

Institut for Konjunktur-Analyse, nu Catinét- 

IFKA, interviewer hvert kvartal et repræsentativt 

udsnit på 1.100 private husstande om 

deres politiske tilhørsforhold, grad af bekymring 

for en række samfundsproblemer, køb af 

næsten alt fra biler og bolig til bøger og ferierejser, 

medievaner, opsparing, låntagning og 

omfattende demografiske kriteria, i alt mere 

end 100 spørgsmål. 

På basis af disse regelmæssige analyser 

er der i årene fra 1985 og frem fire gange 

om året udgivet rapporten KONJUNKTUR, 

Kvartals-økonomiske Udsigter og detaljerede 

rapporter for de områder, som analyserne 

dækker. Det er data for årene 1985 til og med 

2007, der nu er stillet frit til rådighed for forskerne. 

Hvad kan databasen bruges til 

Instituttets kunder, der har finansieret projektet, 

har brugt og bruger fortsat de indsamlede 

data som beslutningsgrundlag for økonomisk 

planlægning, indkøb og disponering af personale, 

tilrettelægning af valgkampagner og 

kommercielle reklamekampganer, køb og 

salg af værdipapirer og meget mere. 

For de samfundsforskere, der vil arbejde 

med databasen, er der unikke muligheder 

for at se sammenhænge mellem politiske tiltag 

såsom skattereform og kartoffelkur og 

ændringer i befolkningens økonomiske og 

politiske adfærd. 

Nogle eksempler på projekter, som venter på 

at blive løftet: 

• Befolkningen reaktion på skattereformen 

og kartoffelkuren i midten af 1980erne 

• Den økonomiske og politiske adfærd hos 

personer, der rammes af arbejdsløshed 

eller forventer at blive det 

• Politiske og økonomiske adfærdsændringer 

som følge af skattelettelser 

• Singlekulturen 

• En analyse af, om det var skattestoppet 


eller den stramme indvandringspolitik, 

som sikrede Anders Fogh Rasmussen og 

den borgerlige regering flertallet ved folketingsvalgene 

i 2001, 2005 og 2007 

• Befolkningens skiftende holdninger til 

vold-kriminalitet, arbejdsløshed, indvandrer-flygtninge, 

forurening, skattetryk, 

ventelister, ældres vilkår, folkeskolen, 

m.v. 

• Den betalte dagspresses oplagstilbagegang 

og gratisavislæsernes indtog 

• DR1 og TV2 seernes forskellige politiske 

profiler 

• De politiske partiers demografiske og 

holdningsmæssige profiler fra 1985 til 

2007 herunder Dansk Folkepartis indtog, 

de radikales skift fra et borgerligt midterparti 

til venstreorienteret parti. Socialdemokratiets 

deroute. 


• Det langvarige boom i køkkenmarkedet fra 

1985 til 2007 

• Internettets indtog fra 1998 til 2007 

• Årsager til skift i vælgernes tillid til regering 

og opposition 

• Forbrugernes reaktion på krige og kriser 

• Pensionisternes adfærd og holdninger over 

tid 

• Selvstændige, privatansatte, offentligansattes 

og pensionisters politiske holdninger 

og prioriteringer af samfundsopgaver 

over tid. 

Sammenligning mellem data fra IFKA-basen 

og officiel statistik giver ekstra dimensioner 

i analyserne og en mulighed for at efterprøve 

hvor kvalificerede bud, de kvartalsvise analyser 

giver på de officielle tal.

Tale, der tæller – etniske 

minoriteter i spørgeskemaundersøgelser 

1 

Af An n e So f i e fi n k kj e l d g A A r d, seniorforsker, ph.d., DDA 

Afhandlingen 2 tager sit afsæt i samfundets 

behov for viden om sine medlemmer. Behovet 

for viden er blandt andet manifesteret 

ved de offentlige myndigheders efterspørgsel 

af rapporter og udredninger (Hansen & 

Andersen 2002). I mange tilfælde baserer 

disse rapporter og udredninger sig på kvantitative 

opgørelser i form af spørgeskemaundersøgelser. 

At spørgeskemaundersøgelsen 

er så agtet og anvendt skyldes, at tal giver en 

overskuelighed, der gør den særligt velegnede 

som beslutningsgrundlag. 

Afsæt 

Spørgeskemaundersøgelsen forbinder demografiens 

og statistikkens neutrale og kontekstuafhængige 

opgørelses- og regnemetoder. 

Samtidig manifesterer de en række af valg, 

der antages at være neutrale og kontekstuafhængige. 

Men der er jo netop tale om valg 

– hvilke fænomener interesserer vi os for 

vedrørende befolkningen?, hvorfor er det 

netop disse fænomener?, hvordan vælger vi 

at opgøre forekomsten af disse fænomener?, 

hvad er de rette spørgsmål at stille vedrørende 

disse fænomener? etc. Med spørgeskemaundersøgelsen 

tegner man et billede af virkeligheden, 

man kan tale om, at man foretager 

en konstruktion af viden om virkeligheden. 

Man sætter lys på nogle bestemte forhold 

som væsentlige, mens andre forhold bliver 

sat i skygge. 

I afhandlingen er det valgt at fokusere på 

etniske minoriteter som en specifik befolk- 

ningsgruppe, som samfundet har søgt at 

skabe kendskab til ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser.Spørgeskemaundersøgelser 

vedrørende etniske minoriteter har været 

gennemført frekvent, siden udenlandske 

arbejdere begyndte at ankomme til Danmark 

i slutningen af 1960’erne. Det er spørgeskemaundersøgelser 

som produktion af samfundets 

viden og forestillinger om etniske 

minoriteter som gruppe i det danske samfund, 

der er afhandlingens interessefelt. Schwartz 

hævdede tilbage i 1985: 

„Social science was an important part of the 

reception of guest workers.[…] The various 

disciplines […] all made contributions to the 

new problem, and all were at first granted a 

certain authority in public opinion and among 

policy-makers.“ (Schwartz 1985; p. 20) 

Som sådan har også spørgeskemaundersøgelsen 

vedrørende etniske minoriteter været 

del af modtagelsen sat i værk fra den danske 

samfundsvidenskabs side ofte på opdrag af 

de offentlige myndigheder. 

På den baggrund lyder afhandlingens problemformulering: 

Hvordan har spørgeskemaundersøgelsen 

gennem de seneste årtier været med til at 

skabe viden om etniske minoriteter i det danske 

samfund, og hvordan kan den indsigt 

været relevant for udvikling af spørgeskemaundersøgelsen 

som metode? 

1. Artiklen er referat af en ph.d. udarbejdet under min ansættelse i Dansk Data Arkiv. Afhandlingen er indleveret 

ved Center for Mellemøststudier, SDU, hvor lektor Peter Seeberg har fungeret som vejleder. Desuden har specialkonsulent 

ved Danmarks Statistik Hanne-Pernille Stax og leder af Svensk Nationall Datatjänst Hans Jørgen 

Marker leveret konstruktiv kritik. Jeg skylder alle tre stor tak. 

2. Adgang til afhandlingen i sin helhed: http://www.sa.dk/media(2893,1030)/Tale_der_t%C3%A6ller.pdf 


Problemformuleringen kan ses i lyset af, at 

danskernes opfattelse af de etniske minoriteter 

som individer og grupper blandt andet er 

blevet til gennem beskrivende spørgeskemaundersøgelser 

vedrørende etniske minoriteter. 

Det skyldes ikke mindst, at mange danskere 

faktisk ikke har kontakt til etniske minoriteter 

i deres hverdag (Gaasholt & Togeby 1995). 

I afhandlingen betragtes spørgeskemaundersøgelsen 

som en formmæssig og indholdsmæssig 

konstruktion, der er medskaber af 

viden om og i samfundet. Mine spørgsmål til 

spørgeskemaundersøgelsen er motiveret af en 

interesse for måden, viden skabes på. Hermed 

placerer jeg mig i tråd med Michel Foucaults 

anbefaling af at erstatte forskningsspørgsmål, 

der begyndes med ’hvad... ?’ med spørgsmål, 

der begyndes med ’hvordan... ?’ (Foucault 

1991). Jeg vil derfor anlægge spørgeformen: 

hvordan har måden, man indsamler information 

på, betydning for den viden, man får? for 

på den måde at placere fokus på mulighedsbetingelser 

for vidensproduktion ved hjælp 

af spørgeskemaet frem for mere traditionelt 

at interessere mig for, hvad er det for specifik 

viden, man erhverver ved anvendelse af 

spørgeskemaundersøgelser. Som følge af den 

tilgang er det anbefalingen at se på praksisformer 

(Foucault 1999). At foretage spørgeskemaundersøgelser 

anser jeg for at være en 

praksisform af grundlæggende betydning for 

den vidensopbygning, der foregår i samfundet. 

På den måde forstår jeg spørgeskemaundersøgelsen 

som en praksis, der som nævnt 

foretager en formmæssig og indholdsmæssig 

konstruktion af de empiriske data, der indsamles 

og de resultater, der formuleres og i 

sidste ende den viden, der genereres. 

Empiri og analyse 

Afhandlingens centrale analyse vil bestå i 

analyse af udvalgte spørgeskemaundersøgelsers 

indhold i form af formulering af undersøgelsernes 

formål og resultater samt spørgsmålene 

i spørgeskemaet. Med analysen vil jeg 

afdække, hvordan spørgeskemaundersøgelsers 

formål, spørgsmål og resultater udvikler sig 

over den periode, hvor etniske minoriteter er 

blevet beskrevet som befolkningsgruppe i det 

danske samfund. Heri vil jeg lægge vægt på, 

hvordan forskellige emner er dækket af den 

enkelte spørgeskemaundersøgelse og dermed 

hvilke diskursive formationer, som undersø- 


gelsen med sine data og resultater placerer sig 

i og afspejler. Analysens empiriske grundlag 

består af syv spørgeskemaundersøgelser, der 

dækker perioden 1970-2006. 

• „Unge andengenerationsindvandrere“ af 

Kirsten Just Jeppesen, SFI, 1989 

• „20 år i Danmark – En undersøgelse af 

nydanskeres situation og erfaringer“ af 

Garbi Schmidt & Vibeke Jacobsen, SFI, 

1999 

• „Værdier og normer – blandt udlændinge 

og danskere“ af Peter Gundelach, Sociologisk 

Institut, Københavns Universitet 

og Esther Nørregård-Nielsen, Rådgivende 

Sociologer, 2007 

• „Holdningen til gæstearbejdere hos en 

gruppe danskere“ af Hans Tage Truelsen, 

Institut for Mental Hygiejne, Københavns 

Universitet, 1970 

• „Os og de andre – Danskernes holdninger 

til indvandrere og flygtninge 1984/85“ af 

Eszter Körmendi, SFI, 1986 

• „I syv sind – Danskernes holdninger til 

indvandrere og flygtninge“ af Øystein 

Gaasholt og Lise Togeby, Institut for Statskundskab, 

Aarhus Universitetet, 1995 

• „Konflikten om de nye danskere“ af Jens 

Peter Frølund Thomsen, Institut for Statskundskab, 

Århus Universitetet, 2006 

Ved hjælp af analyse af disse spørgeskemaundersøgelser 

vil jeg søge at placere spørgeskemaundersøgelsen 

som målemetode i 

forhold til en samfundsmæssig kontekst med 

det formål at diskutere undersøgelsen som 

erkendelsesform. Analysen udspændes af følgende 

spørgsmål: 

• Hvordan fremstår vidensproduktionen 

vedrørende etniske minoriteter, spørgeskemaundersøgelsen 

som metode og etniske 

minoriteter som felt i den enkelte undersøgelse? 

• Hvilke emneområder berører og vægter de 

enkelte spørgeskemaundersøgelser vedrørende 

etniske minoriteter? 

• Hvilken form for italesættelse af etniske 

minoriteter medvirker den enkelte spørgeskemaundersøgelse 

til? 

Selve analysen baserer sig på formål og resultater 

for den enkelte undersøgelse, som de er 

fremstillet i undersøgelsens publikation samt

Tidslinje med 

placering af koncepter 

for de udvalgte 

undersøgelser 

spørgeskemaets formuleringer. Der anvendes 

meningskondensering som analytisk metode. 

Analysen fremlægges i form af display, der 

redegør for analysen fra emnekodning af 

det enkelte spørgsmål til en bredere, dækkende 

kategorisering. Antallet af spørgsmål 

og emner der udgør en kategori, læses som 

udtryk for kategoriens styrke og dermed for, 

hvor væsentligt den er i den enkelte undersøgelse. 

For yderligere indsigt i analysens 

udformning og gennemførsel henvises til 

afhandlingen (Kjeldgaard 2008). 

Sammenfatning af analysen 

Kontekst og analyse syntetiseres i et koncept, 

der relaterer sig til den enkelte undersøgelse 

som vidensproduktion, metode og italesættelse 

af etniske minoriteter. De anvendte 

koncepter er for 1970’erne konsultationen, 

for 1980’erne projektet og forventet forskellighed, 

for 1990’erne samfundsdiagnosen og 

den gode historie og for 2000’erne samfundsanalysen 

og testen. 

For den tidligste undersøgelse fra 1970 

var det konceptet for den valgte undersøgelse 

Konsultationen, der skulle evaluere, hvordan 

det stod til med samarbejdet mellem danskeren 

og hans kollega fremmedarbejderen i den 

konkrete samarbejdssituation. Konsultationen 

producerede viden om fremmedarbejderen i 

relation til en position, der forventes at have 

begrænset samfundsmæssig betydning. For 

undersøgelsen fra 1980’erne var det ene 

koncept Projektet, der for succesfuld gennemførsel 

beroede på offentlige tiltag. Det 

andet koncept i tidsperioden var Forventet 

forskellighed, der sluttede op om en lignende 

undersøgelsestilgang. For Projektet og Forventet 

forskellighed er det samfundsplanet, 

der er undersøgelsens fokus, og det gøres til 

velfærdsstatens projekt og ansvar, at etniske 

minoriteter integreres. For undersøgelserne 

fra 1990’erne var koncepterne Samfundsdiagnosen, 

som søgte forklaring mellem 

teoretiske forklaringsmodeller for holdningsdannelse, 

der ikke lod sig forklare inden for 

spørgeskemaundersøgelsens univers og Den 

gode historie, der søgte at fremstille, at der 

foregår en løbende lighedsskabelse mellem 

danskere og indvandrere. Hvor Samfundsdiagnosen 

fremstår som den undersøgende 

og vurderende undersøgelse, der tildeler de 

etniske minoriteters en uafklaret position, 

søger Den gode historie at positionere gruppen 

som tæt på integrerede og dermed på 

sin vis som gruppe opslugt af det danske 

samfund. Sammenlignet hermed optræder et 

skift i forhold til 2000’ernes undersøgelse 

med etniske minoriteter som målgruppe, idet 

konceptet for undersøgelsen her er Testen, der 

pålægger de etniske minoriteter et væsentligt 

ansvar for egen integration med et fokus 

på værdier og holdninger. Heri tilnærmer 

undersøgelsen henvendt til etniske minoriteter 

sig til holdningsundersøgelser henvendt 

til danskerne ved sit fokus på værdier og 

holdninger frem for levekårsbeskrivelse. I 

periodens holdningsundersøgelse tages tråden 

op fra 1990’erne og konceptet, der anvendes, 

er samfundsanalysen, der meget tilsvarende 

søger sine forklaringer på holdningsdannelse 

i mere generelle forklaringsmodeller og i 

øvrigt uden for undersøgelsens univers. 

Konklusion 

På baggrund af analysen viser afhandlingen, 

hvordan den viden, der er skabt om etniske 

minoriteter som en ny befolkningsgruppe i 

– (a) 

Forventet 

forskellighed Den gode historie Testen 

Konsultationen Projektet Samfundsdiagnosen Samfundsanalysen (tid) 

a Der er ikke fundet en undersøgelse for perioden. 


Videns- 

produktion 

Spørgeske- 

maundersø- 

gelsen som 

metode 

Etniske 

minoriteter 

som felt 

Konsul- 

tationen 

Situations- 

betinget 

indsigt 

Evaluering 

Projektet 

vores samfund, er gået hånd i hånd med den 

metode, den er skabt af. Erkendelse som den 

foregår ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen 

kan henvises til en ontologisk dimension 

– hvad, der erkendes – og en epistemologisk 

dimension – hvordan, der erkendes. Italesættelsen 

af etniske minoriteter kan anskues som 

syntesen af de to erkendelsesdimensioner i 

form af den sociale konstruktion af etniske 

minoriteter som befolkningsgruppe. 

Den ontologiske dimension, afspejles 

i metadisplayet ved en bevægelse i vidensproduktionen 

fra et individ-/mikroniveau 

med koncepterne Konsultationen (Situationsbetinget 

indsigt) og Projektet (Placering af 

barrierer blandt danskere) til et kollektiv-/ 

makroniveau med Forventet forskellighed 

(Erkendelse af samfundets ansvar for integration), 

Samfundsdiagnosen (Eftervisning 

af vægelsind), Den gode historie (Opstilling 

af en ramme for fællesskab) og Samfundsanalysen 

(Belysning af holdningsdannelse med 

fokus på negative holdninger). Udviklingen 

afsluttes med konceptet Testen (Identifikation 

af barrierer for tilpasning blandt de etniske 

minoriteter), der viser en tilbagevende til 

et mikroniveau. Imidlertid fremstår mikroniveauet 

nu forskelligt fra det tidligere, idet 

etniske minoriteter som målgruppe i højere 

grad end tidligere her tildeles en selvstændig 

en rolle som aktører. 

Sammenfattende kan siges, at den ontologiske 

erkendelse, der findes i indlejret i 

vidensproduktionen, bevæger sig mellem et 

mikro- og makroniveau med implikationer 


af 

interaktion 

Arbejds- 

kolleger 

Placering 

af barrierer 

blandt dan- 

skere 

Indsigt i det 

nye felt hold- 

ningsdannel- 

se om etniske 

minoriteter 

Samfunds- 

problem 

Forventet 

forskellighed 

Erkendelse af 

samfundets 

ansvar for inte- 

gration 

Afdækning af 

modtagelsen af 

velfærdsstatens 

tilbud 

Unik samfunds- 

udfordring 


diagnosen 

Eftervisning 

af vægelsind 

Forkla- 

ringskraft i 

almengyldige 

forklarings- 

modeller 

Samfundsud- 

fordring som 

andre 

Den gode 

historie 

Ensartet- 

heden er 

på vej 

Opstilling af 

en ramme for 

fællesskab 


borgere som 

alle andre 


analysen 

Belysning af 

holdningsdan- 

nelse med 

fokus på nega- 

tive holdninger 

Forklaringskraft 

i almengyldige 

forklaringsmo- 

deller 

Element i 

globaliserings- 

processen 

Testen 

Identifikation 

af barrierer for 

tilpasning blandt 

de etniske 

minoriteter 

Test af graden 

af forskellighed 

Danskere på 

prøve 

for, om de beslutninger eller handlingsinitiativer 

den pågældende undersøgelse kan tænkes 

at give anledning til. 

Den epistemologiske dimension tilbyder 

en understøttelse af den bevægelse mellem 

mikro- og makroniveau, der er beskrevet 

ovenfor. Men en anden bevægelse kommer 

tillige til syne i forhold til hvordan undersøgelsen 

håndterer genstandsfeltet. Fælles 

for undersøgelserne med koncepterne Konsultationen 

(Evaluering af interaktion), Projektet 

(Indsigt i det nye felt holdningsdannelse 

om etniske minoriteter) og Forventet 

forskellighed (Afdækning af modtagelsen af 

velfærdsstatens tilbud) er en håndtering af 

genstandsfeltet etniske minoriteter som en 

særegen og afgrænset sfære for det danske 

samfund. Det vil sige, at etniske minoriteter 

anskues som unikt samfundsanliggende. Som 

pendant hertil er det fælles for undersøgelserne 

med koncepterne Samfundsdiagnosen 

(Forklaringskraft i almengyldige forklaringsmodeller) 

og Samfundsanalysen (do.), at der 

foretages en almengørelse af feltet ved anlæggelsen 

af almengyldige forklaringsmodeller. 

Ind i mellem de to fællesskaber placerer 

konceptet Den gode historie (Opstilling af 

en ramme for fællesskab), idet der her skabes 

en samfundsmæssig fælleshed. Desuden 

optræder konceptet Testen (Test af graden af 

forskellighed), der i modsætning hertil skaber 

en grundlæggende forskellighed mellem 

danskere og etniske minoriteter. 

Som en sammenfatning af de epistemologiske 

erkendelsestendenser, fremstår en veks- 

Display: 

Erkendelsesdimensioner 

i den sociale konstruktion 

af etniske minoriteter som 

befolkningsgruppe

len mellem etniske minoriteter, der betragtes 

som unikt fænomen eller alment samfundsanliggende. 

Hertil kommer en åbning for en 

alternativ tilgang, hvor problemfokus erstattes 

af inklusion eller eksklusion i forhold til 

det danske samfund. Der er hermed tale om 

to underliggende dimensioner for, hvordan 

erkendelsen foregår. Om etniske minoriteter 

betragtes som et unikt fænomen eller alment 

samfundsanliggende vil influere på, hvilke 

former for samfundsmæssige tiltag, der kan 

gøres i forhold til etniske minoriteter. Betragtes 

eksempelvis etniske minoriteter som et 

unikt samfundsanliggende, vil det kunne forsvares 

at gennemføre diverse ekstraordinære 

foranstaltninger over for gruppen. Er etniske 

minoriteter modsat betragtet som alment samfundsanliggende, 

må indsatsen stå mål med 

indsatsen på felter, der anses for sammenlignelige. 

Tilsvarende vil det have indflydelse på 

de samfundsmæssige tiltag, hvorvidt etniske 

minoriteter betragtes som inkluderet eller 

ekskluderet i forhold til det danske samfund. 

Inklusion vil sige, at det danske samfund 

påtager sig at varetage etniske minoriteters 

behov som en samfundsmæssig forpligtelse 

på lige fod med andre borgere. Her over for 

vil eksklusion sige, at etniske minoriteter 

anskues som en samfundsmæssig udfordring 

som det danske samfund kan påtage sig eller 

afvise. 

Etniske minoriteter som felt foretager 

kombinationen af den ontologiske og epistemologiske 

dimension, hvor både bevægelsen 

mellem individuelt og kollektivt niveau, der 

findes indlejret i den ontologiske dimension 

om vidensproduktion og i den epistemologiske 

dimension i forhold til underdimensionerne 

behandling af etniske minoriteter som 

unikt eller alment samfundsanliggende eller 

inklusion eller eksklusion af etniske minoriteter 

i forhold til Danmark som samfundsfællesskab. 

Afhandlingen fremkommer hermed med 

empirisk belæg for, at spørgeskemaundersøgelsen 

ved sin form og sit indhold indgår 

i samspil med sin samtid, der ophæver en 

kontrakt med den traditionelle forestilling om 

spørgeskemaundersøgelsen som neutral og 

værdifri. Når spørgeskemaundersøgelsen som 

forskningspraksis fremstår som en tidsbunden 

konstruktion, forbedrer den sine muligheder 

for at være værktøj for velfærdsstaten, fordi 

den netop fremstår i tråd med fremherskende 

samfundsmæssige diskurser, der udtrykker, 

hvad der anses for sandt og vigtigt. 

Implikation for spørgeskemaundersøgelser 

På baggrund af afhandlingens analytiske 

resultater foreslår jeg at følgende spørgsmål 

indgår i analysedesignet i forbindelse med 

udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser: 

• Hvilket syn anlægges på genstandsfeltet? 

– eksempelvis kunne erkendelsesdimensioner 

som mikro-/makroniveau, unikt eller 

alment samfundsanliggende, samfundsmæssig 

inklusion eller eksklusion overvejes, 

men relevante dimensioner vil afhænge 

af genstandsfeltets art og må efter prøves 

i forhold hertil. 

• Hvilken portefølje af spørgeskemaundersøgelser 

vil den pågældende 

undersøgelse placere sig i? – der kan 

søges indsigt ved at sammenligne relevante 

erkendelsesdimensioner i forhold til om, 

det ønskes at anlægge tilsvarende eller 

andre dimensioner. 

• Hvordan vil undersøgelsen i form af 

problemformulering, spørgeskema 

og resultatfremstilling medvirke til 

italesættelse af sit genstandsfelt? – 

hermed søges det proaktivt at anlægge 

de erkendelsesdimensioner, der anses 

for relevante for den ønskede vidensproduktion. 

• Hvordan skal undersøgelsens problemformulering 

afspejle sig i spørgsmålsemner 

og deres dækning i forhold til andre? 

– stillingtagen til hvilke emner, der skal 

dækkes af undersøgelsen, og i hvilket 

omfang de skal dækkes ved antal spørgsmål 

i forhold til andre emner 

Besvarelse af ovenstående spørgsmål vil medføre 

en bevidstgørelse i forhold til den viden, 

der produceres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. 

En sådan bevidstgørelse kan på 

den ene side medvirke til en videnskabeliggørelse 

af spørgeskemaet, som fundament 

for vidensproduktion og på den anden side 

hjælpe med til at legitimere spørgeskemaundersøgelsen 

som del af en samfundsmæssig 

kontekst, som bagudrettet spejling og fremadrettet 

projektion – som tale, der tæller. 


Litteratur 

DDA-0796: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, 

maj 1984. Primærundersøger: 

Socialforskningsinstituttet (SFI). 1. 

udgave (ved Britta Find Jensen, Anette 

Kruhøffer og Karsten Boye Rasmussen). 

Odense, Dansk Data Arkiv 1996. 1 datafil 

(1553 respondenter, 488 variable) med 

tilhørende maskinlæsbar dokumentation 

(326 pp.). 

DDA-00808: Socialforskningsinstituttets 

omnibusundersøgelse, august 1984. Primærundersøger:Socialforskningsinstituttet 

(SFI). 1. udgave (ved Britta Find Jensen 

og Karsten Boye Rasmussen). Odense, 

Dansk Data Arkiv 1996. 1 datafil (2305 

respondenter, 462 variable) med tilhørende 

maskinlæsbar dokumentation (322 pp.). 

DDA-01082: Socialforskningsinstituttets 

omnibusundersøgelse, oktober 1985. Primærundersøger: 

Socialforskningsinstituttet 

(SFI). DDA-1082, 1. udgave (ved Henning 

Lauritsen, Heidi Wittendorff Sørensen og 

Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 

2001. 1 datafil (1552 respondenter, 339 

variable) med tilhørende maskinlæsbar 

dokumentation (227 pp.). 

DDA-04151: Holdninger til flygtninge og 

indvandrere, 1993. Primærundersøger: 

Lise Togeby. 1. udgave (ved Jette Strand 

Madsen, Søren H. Pedersen og Jens Wagner). 

Odense, Dansk Data Arkiv 1998. 1 

datafil (1675 respondenter, 341 variable) 

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation 

(273 pp.). 

DDA-14271: Unge andengenerationsindvandrere, 

1988. Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet. 

DDA-1427 1. udgave 

(ved Birgitte G. Jensen og Jette Strand). 

Odense, Dansk Data Arkiv 2000. 1 datafil 



(209 pp.). 

DDA-21171: Etniske gruppers værdier, 2006. 

Primærundersøgere: Esther Nørregård- 

Nielsen og Peter Gundelach. DDA-21171, 

1. udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte 

Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, 

Dansk Data Arkiv 2007. 1 datamateriale 



(xxx pp.). 

DDA-21174: Danskernes holdninger 


til indvandrere og flygtninge, 2002. 

Primærundersøger: Jens Peter Frølund 

Thomsen. DDA-21174, 1. udgave (ved 

Birgitte Grønlund Jensen og Henning Lauritsen). 

Odense, Dansk Data Arkiv 2007. 

1 datafil (1500 respondenter, 91 variable) 

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation 

(*** pp.). 

DDA-49561: Unge andengenerationsindvandrere, 

1999. Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet. 

DDA-4956 1. udgave 

(ved Birgitte Grønlund Jensen og Anne 

Sofie Fink). Odense, Dansk Data Arkiv 

2002. 1 datafil (693 respondenter, 325 

variable) med tilhørende maskinlæsbar 

dokumentation (217 pp.) 

gA A S h o lt, øy S t e i n & liSe to g e b y (1995): I 

syv sind – Danskernes holdninger til flygtninge 

og indvandrere. Århus C: Politica. 

fo u c A u lt, mi c h e l (1991): „Question of Methods“ 

i Burchell, Graham; Colin Gordon 

& Peter Miller (red.): The Foucault Effect. 

Chicago: University of Chicago Press. 

fou c A u lt, mi c h e l (1999): Ordene og tingene: 

En arkæologisk undersøgelse af 

videnskaberne om mennesket. København: 

Spektrum. 

gun d e l A c h, Pe t e r & nør r e g å r d-ni e l S e n, 

eS t h e r (2007): Etniske gruppers værdier 

– Baggrundsrapport. København K: 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 

og Integration. 

hAn S e n, er i k jørg e n o g bjAr n e hjo r t 

An d e r S e n (2002): Et sociologisk værktøj 

– Introduktion til den kvantitative metode. 

København: Hans Reitzels Forlag 

je P P e S e n, ki r S t e n ju S t (1989): Unge indvandrere 

– En undersøgelse af andengeneration 

fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. 

København K: Socialforskningsinstituttet. 

kj e l d g A A r d, An n e Sof i e fin k (2008): Tale, 

der tæller – spørgeskemaundersøgelser 

anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter. 

http://www.sa.dk/media(2893,1030)/ 

Tale_der_t%C3%A6ller.pdf, besøgt 

16.11.2009. 

kö r m e n d i, eS z t e r (1986): Os og de andre – 

Danskernes holdninger til indvandrere og 

flygtninge. København: Socialforskningsinstituttet 

Publikation 153. 

Sc h m i d t, gA r b i & vi b e k e jAk o b S e n (2000): 

20 år i Danmark – En undersøgelse af 

nydanskeres situation og erfaringer.

København K: Socialforskningsinstituttet 

00:11. 

Sc h WA rt z, jo n At h A n mAttheW (1985): Reluctant 

Hosts: Denmark’s Reception of Guest 

Workers. Kultursociologiske Skrifter nr. 

21. København: Akademisk Forlag. 

th o m S e n, je n S Pe t e r fr ø l u n d (2006A): Konflikten 

om de nye danskere. Viborg: Akademisk 

Forlag. 

th o m S e n, je n S Pe t e r fr ø l u n d (2006b): „Teknisk 

rapport vedr. danskernes holdninger 

til flygtninge og indvandrere“. http://www. 

ps.au.dk/froelund/pdffiler/teknisk%20 

rapport-NY%2026.7.2006.pdf, besøgt 

20.12.07. 

tru e l S e n, hA n S tA g e (1970): „Holdningen 

til gæstearbejdere hos en gruppe af 

danskere“i Eggert Petersen; Elefteria 

Tata Arcel; Gretty K. Mizrahi Sirazi; Jane 

Schreiner & Hans Tage Truelsen: Gæstearbejder 

i København, København: Mellemfolkeligt 

Samvirke. 


Færdiganmeldelser 

I det følgende anmeldes 14 studier, der omfatter dokumentation af 20 datamaterialer. Studierne 

er færdigoparbejdet i perioden november 2008 til oktober 2009 i DDA, og dermed er de fuldt 

dokumenteret og sikret langtidsopbevaring i det systemuafhængige OSIRIS-format. 

Forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (I, 1995) 

Forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (II, 1999) 

Forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (III, 2003) 

Forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (IV, 2006-07) 

DDA-studienummer 2137, 5529, 13014, 20033 

Materialetype Struktureret spørgeskema 

År for dataindsamling 1996, 1999, 2003, 2006-07 

Størrelse 

Af bi r g i t t e gr ø n l u n d je n S e n, ddA 

Indhold: 

SFI påbegyndte i 1996 en undersøgelse, der 

løbende skal belyse børns opvækstvilkår 

med henblik på at følge en fødselsårgang 

gennem barndom og ungdom. Formålet med 

undersøgelsen er at belyse opvækstvilkårenes 

betydning for børnenes senere tilværelse. 

Undersøgelsen er tilrettelagt som en forløbsundersøgelse, 

hvor godt 5.000 børn født i 

1995 følges. Børnene er udvalgt fra hele landet 

og fra alle sociale lag. Der indgår både 

børn med dansk og anden etnisk oprindelse. 

Interviewene er foretaget i perioden 1996 til 

2007 fra børnene var ½ år, til de var 11 år. 

I første dataindsamling (DDA-2137), som 

fandt sted i 1996, da barnet var ½ år gammelt, 

var der især fokus på fødslen og den første tid 

efter fødslen. 

Der blev spurgt om: 

– amning 

– gråd 

– kolik 

– barnets udvikling 

– barnets sundhed/sygdom 

– barnets temperament og humør 

– barnets pasning 

Desuden var der spørgsmål om forældrenes 

sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, 

arbejde og økonomi. Det gav en beskrivelse 


1 datafil med 5433 respondenter og 663 variable 




af det spæde barn og de rammer, som forældrene 

vil kunne give barnet under opvæksten. 

Anden dataindsamling (DDA-5529), som 

fandt sted i 1999, da barnet var ca. 3½ gammelt, 

fokuserede især på: 


– barnets sociale relationer 

– barnets pasning fra barselsorlovens ophør 

– barnets udvikling og temperament 

– barnets evne til samvær med andre børn 

Endelig var der også spørgsmål om forældrenes 

sociale situation, herunder om forældrene 

var flyttet fra hinanden siden forrige 

interviewrunde. 

Tredje dataindsamling (DDA-13014), som 

fandt sted i 2003, da barnet var 7½ år gammelt, 

fokuserede på: 


– barnets sundhed 

– barnets sociale relationer 

– barnets skolestart 

Ved fjerde dataindsamling (DDA-20033), 

som blev foretaget i perioden 2006-2007, 

blev der spurgt om: 

– barnets opvækstvilkår 

– barnets udvikling

– barnets sundhed og trivsel 

– barnets skolegang 

– barnets fritid 

– barnets forhold til kammeraterne 

Både ved tredje og fjerde runde af børneforløbsundersøgelsen 

blev der spurgt om forældrenes 

sociale situation. 

DDA-studienummer 20088 


År for dataindsamling 1998, 1999 og 2000 

Størrelse 1 datafil med 2358 respondenter og 592 variable 

Dataindsamler: 

SFI – Det Nationale Forskningscenter for 

Velfærd. 

Donor og adgangskriterier: 


Velfærd: Ingen adgangsrestriktioner overhovedet. 

Henvendelse bedes rettet til DDA. 

Udviklingen af et bæredygtigt forbrugsmønster i Danmark, 1998, 1999 

og 2000 


Indhold: 

Undersøgelsen ‘Udviklingen af et bæredygtigt 

forbrugsmønster i Danmark, 1998, 1999 

og 2000’ har til formål gennem dataindsamling 

at udvikle en bæredygtig model, som kan 

ændre forbrugsmønstre. 

Fra undersøgelsen er der spørgsmål som: 

– Lighed, nydelse, retfærdighed og rigdom 

– Samfundsforhold og trivsel 

– Forbrugsmønster 

– Økologi og miljø samt energi 


John Thøgersen: Ingen adgangsrestriktioner 

overhovedet. Henvendelse bedes rettet til 

DDA. 

Miljøvenlige forbrugsmønstre og unge voksnes forbrugersocialisering, 

2006 



År for dataindsamling 2006 



Indhold: 

I undersøgelsen ‘Miljøvenlige forbrugsmønstre 

og unge voksnes forbrugersocialisering, 

2004’ studeres forbrugersocialisering i relation 

til miljøvenlig forbrugeradfærd, forstået 

som værdier, holdninger og adfærd (køb af 

økologiske fødevarer, håndtering af affald og 

energispareadfærd). Undersøgelsen er inter- 

netbaseret og involverer 601 danske familier 

(én forælder og ét hjemmeboende barn i alderen 

16-18 år). 


Alice Grønhøj: Enhver adgang kræver donors 

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet 

til DDA. 


Fremkomst og vækst af virksomheder i informationsintensive og 

internationale miljøer, 2004 






Indhold: 

Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, 

hvordan dansk erhvervsliv kan vokse og 

udvikle sig. Hovedområderne i undersøgelsen 

er generelle oplysninger om virksomheden, 

hvor virksomhedens administrerende 

direktør interviewes. Endvidere giver den 

udførlige oplysninger om salg, eksport og 

marketing, produktudvikling og indkøb, hvor 

de respektive chefer interviewes. 

Forbedringer i almene boliger, 2003 

Forbedringer i almene boliger, del II, 2007 

DDA-studienummer 15195, 22518 


År for dataindsamling 2003, 2007 

Størrelse 


Indhold: 

Baggrunden for undersøgelserne er et ønske 

om at evaluere virkningen af den såkaldte 

„omprioriteringslov 2000“ for de almene 

boliger, som tidligere blev kaldt almennyttigt 

eller socialt boligbyggeri. Den nye lov 

giver mulighed for, at man i de lokale boligafdelinger 

får friere hænder til at disponere 

over indtægterne i afdelingen. Herudover kan 

man også søge om flere penge til særlige 

projekter. 

Loven omhandler tre typer indsatser: 

– Fysiske forbedringer af boligerne (indendørs/udendørs 

og de grønne områder) 

– Støtte til nedsættelse af huslejen 

– Igangsættelse af socialt orienterede projekter 

for alle eller nogle grupper af beboere. 



Wilkes Markedsanalyse A/S 


Tage Koed Madsen: Ingen restriktioner ved 

videnskabelig/statistisk anvendelse. Henvendelse 

bedes rettet til DDA. 



Formålet med spørgeskemaundersøgelserne 

er at: 

– Belyse beboernes generelle tilfredshed 

med deres boliger 

– Undersøge deres holdninger og forventninger 

til fremtidige forbedringer af deres 

egne boliger og boligafdelingen som helhed. 

For 2007-undersøgelsen er formålet tillige at 

sammenligne tilfredsheden i 2003 med tilfredsheden 

i 2007. 



Velfærd. 


SFI: Ingen adgangsrestriktioner overhovedet. 

Henvendelse bedes rettet til DDA.

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten, 2007 






Indhold: 

Undersøgelsens formål er at belyse motiver, 

barrierer og udfordringer i forbindelse med 

skift mellem ansættelse i staten og den private 

sektor/ øvrige offentlige sektorer (kommune 

og amter). Undersøgelsen bygger videre på 

det vidensgrundlag, som allerede ligger fra 

Danmark Statistiks kørsler omkring de faktiske 

bevægelser på det statslige arbejdsmarked 

for akademikere. 

Undersøgelsen sætter fokus på: 

– Mobilitet mellem stat og privat sektor, 

– Mobilitet mellem stat og den øvrige offentlige 

sektor og 

– Mobilitet og immobilitet inden for staten. 

Ved at have dette tredelte fokus for undersøgelsen 

indfanges motiver og barrierer både 

blandt „springere“ til og fra staten, imellem 

staten og blandt de personer, som ikke har 

foretaget spring fra staten. 

Undersøgelsen gennemføres blandt højtuddannede, 

som er eller har været ansat i 

staten. 

Højtuddannede afgrænses til at være personer 

med lang videregående uddannelse. 

Projekt Unge og Alkohol (PUNA), 2005 




Der sondres mellem følgende seks grupper 

af respondenter: 

– Personer, som har forladt staten til fordel 

for beskæftigelse inden for det private 

– Personer, som har forladt staten til fordel 

for beskæftigelse i kommunalt regi 

– Personer, som er kommet til staten fra det 

private 

– Personer, som er kommet til staten fra 

kommunalt regi 

– Personer, som har søgt og fået nyt arbejde 

inden for staten 

– Personer, som har haft samme arbejdsfunktion 

i staten 

Besvarelserne er indsamlet i perioden 13. 

april til 29. maj 2007. 


PLS RAMBØLL Management. 



Indhold: 

Adskillige undersøgelser har vist, at danske 

unge har et højt alkoholforbrug sammenlignet 

med andre europæiske unge. De drikker 

oftere, og de drikker mere. Også med hensyn 

til fuldskab ligger de danske unge i toppen af 

statistikkerne. Projektets hovedformål var på 


Rasmus Conradsen: Ingen adgangsrestriktioner 

ved videnskabelig/statistisk anvendelse. 


denne baggrund at bidrage til en forståelse af, 

hvorfor de danske unge har så højt et alkoholforbrug 

og det ved at se nærmere på de 

unges alkoholforbrug i relation til deres liv 

i krydsfeltet mellem venner, skole, forældre, 

fritid og fester. 


Projektet består af tre hoveddele: 

1) Reanalyse af eksisterende kvantitative 

undersøgelser af unges alkoholvaner og holdninger. 

2) Større kvalitativ fokusgruppeundersøgelse 

af de unges kultur, holdninger og omgangsformer 

i forbindelse med alkohol. 

3) To spørgeskemaundersøgelser (nærværende 

undersøgelse), hvor 15-16-årige unge samt 

deres forældre deltager. Spørgeskemaundersøgelsen 

blev postomdelt til 2000 unge og til 

én forælder bosiddende på samme adresse. 

Svarprocenten for såvel unge som forældre 

er på 72 pct. Spørgeskemaundersøgelsen med 

de unge bidrager til en forståelse af regulariteten 

i de specifikke ungdomskulturelle for- 

Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark, 2003 






Indhold: 

I perioden 2003 til 2007 gennemførtes forskningsprojektet 

„Den danske borgmester“ af 

Rikke Berg og Ulrik Kjær fra Institut for 

Statskundskab ved SDU. Projektet indeholder 

indsamling af tre datasæt: 

– Et arkiv over samtlige borgmestre i Danmark 

i perioden 1970-2004 

– En spørgeskemaundersøgelse blandt borgmestre 

og kommunalpolitikere i 2003 

– En række interview med borgmestre og 

andre aktører i fire udvalgte kommuner i 

2004/05. 

Spørgeskemaundersøgelsen blandt borgmestre 

og kommunalpolitikere indgik på samme 


mer, hvor alkohol synes at være et afgørende 

aspekt. Forældreundersøgelsen bidrager til 

en forståelse af, hvilke metoder forældrene 

bringer i spil for at påvirke de unges forbrug 

samt hvilken indsigt, de mener at have i 

de unges liv og heraf følgende fornemmelse 

for, hvilken betydning alkoholen indtager i 

de unges fritidsverden. De kvantitative data 

har derigennem gjort det muligt at analysere 

relationen mellem opdragelsesstrategier og 

holdninger hos forældrene og de unges alkoholpraktikker. 


Jeanette Østergaard: Enhver adgang kræver 

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse 


tid i en større europæisk undersøgelse, hvor 

der blev udsendt spørgeskemaer til borgmestre 

i 17 lande, hvor i alt 2711 borgmestre 

besvarede og returnerede skemaet. 

Hvor den europæiske undersøgelse kun 

inkluderede borgmestre, blev det vedtaget 

i den danske del at supplere med en række 

menige kommunalpolitikere og medlemmer 

af kommunalbestyrelsen, der fik tilsendt et 

spørgeskema indeholdende nogle af spørgsmålene 

fra skemaet til borgmestrene. 


Ulrik Kjær: Enhver adgang kræver donors 

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet 

til DDA.

Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), 2005 




Størrelse datafil med 8599 respondenter og 1048 variable 


Indhold: 

Undersøgelsen ‘Voksen-, efter- og videreuddannelse 

(VEU), 2005’ har til formål at præstere 

ny viden om befolkningens deltagelse i 

voksen- og efteruddannelse, herunder 

– Hvad deltager folk i? 

– Hvorfor deltager de? 

– Hvad får de ud af det? 

– Hvorfor er der nogle, der ikke deltager? 

Stikprøven er udtaget blandt personer, der 

er 18-64 år. 

Undersøgelsen gennemførtes for det 

såkaldte „Trepartsudvalg om livslang opkvalificering 

og uddannelse for alle på arbejds- 

Den europæiske samfundsundersøgelse (Danmark): 4. runde, 2008 

DDA-studienummer 22995 





Indhold: 

Den europæiske samfundsundersøgelse 

(Danmark): 4. runde, 2008 er gennemført af 

SFI-Survey. Undersøgelsen er gennemført tre 

gange før nemlig i 2002 (DDA-13016), i 2004 

(DDA-18455) samt i 2006 (DDA-21490). 

Hver gang er undersøgelsen gennemført med 

nogle kernemoduler med de samme spørgsmål 

fra gang til gang samt nogle roterende 

moduler, som gentages med intervaller. 

Undersøgelsen indeholder spørgsmål om: 

Spm. A1 - spm. A10: Medievaner, social 

tillid 

Spm. B1 - spm. B40: Politik, herunder bl.a. 

politisk interesse, det politiske systems vir- 

markedet“. Det er et udvalg, der er nedsat 

af regeringen, som arbejdsmarkedets parter 

deltager i. Udvalget skal vurdere voksen- og 

efteruddannelsen i Danmark og komme med 

forslag til forbedringer bl.a. for at styrke Danmark 

konkurrenceevne i lyset af globaliseringen. 



Velfærd. 





keevne, tillid, valgdeltagelse og andre former 

for politisk deltagelse, partitilknytning samt 

sociopolitiske holdninger. 

Spm. C1 - spm. C36: Subjektiv velvære, 

social udstødelse, religion, oplevet diskrimination, 

national og etnisk identitet. 

Spm. D1 - spm. D55: Sociale ydelser omfatter 

holdninger til tildeling af sociale ydelser, 

størrelsen på modtagergrupper, holdninger til 

beskatning, holdning til levering af serviceydelser 

og sandsynligvis fremtidig afhængighed 

af sociale ydelser. 

Spm. E1 - spm. E55: Aldersdiskrimination 

dækker holdninger til og oplevelser af aldersdiskrimination, 

aldersmæssig status, stereoty- 


per, oplevelser af diskrimination og kontakt 

med folk i andre aldersgrupper. 

Spm. F1 - spm. F73: Sociodemografisk profil, 

herunder husstandssammensætning, køn, 

alder, områdetype, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige 

forhold for respondenten, 

partneren og forældre, fagforeningsmedlemsskab, 

husstandsindkomst, civilstand. 

Spm. GF: Menneskelige værdier. 

Undersøgelsen er denne gang gennemført i 

18 europæiske lande og i alle lande med det 

samme spørgeskema, således at man fuldstændig 

kan sammenligne folks svar fra land 

til land. DDA har i 2009 downloadet den 

Danskernes holdning til religion (ISSP 2008) 






Indhold: 

Formålet med undersøgelsen ‘Danskernes 

holdning til religion (ISSP 2008)’ handler om 

danskernes holdning til religiøse spørgsmål. 

Der spørges primært til: 

– Religiøse aktiviteter 

– Religiøs og kulturel baggrund 

– Holdning til andre religioner 

– Vurdering af religions betydning i samfun- 

det. 

Desuden blev der stillet en række baggrundsspørgsmål. 

Undersøgelsen er led i et større forskningsprojekt 

(ISSP – International Social Survey 

Programme), der årligt gennemføres i mere 

en 40 lande i alle verdensdele. Resultaterne 


danske del af undersøgelsen og den samlede 

undersøgelse ‘DDA-22005: Den europæiske 

samfundsundersøgelse: 4. runde, 2008-09’ fra 

European Social Survey’s hjemmeside (http:// 

ess.nsd.uib.no). 

Deltagere i den danske del af undersøgelsen 

er personer på 15 år og derover, som er 

bosat i Danmark, uden hensyntagen til deres 

nationalitet, statsborgerskab og sprog. 


SFI-Survey 


Norsk Samfunnsvitenskapelig Datatjeneste: 

Fri adgang. Henvendelse bedes rettet til 


bruges i forskning og undervisning over hele 

kloden. Spørgsmålene er derfor de samme fra 

land til land. 

ISSP – International Social Survey Programme 

udspringer oprindeligt af et samarbejde 

mellem USA, Tyskland og Storbritannien 

og har siden 1980’erne bredt sig til hele 

verden. Flere informationer om det internationale 

projekt på www.issp.org og om den danske 

del på http://www.socsci.aau.dk/election/ 

issp/index.htm. 


SFI-Survey. 


Morten Højmose Andersen: Enhver adgang 

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse 

bedes rettet til DDA.

Den danske værdiundersøgelse, 2008 

Den danske værdiundersøgelse, panel 1990-2008 

DDA-studienummer 21432, 23518 


År for dataindsamling 2008, 1990-2008 

Størrelse 1507 respondenter, 448 variable / 909 respondenter, 1207 variable 


Indhold: 

‘Den danske værdiundersøgelse’ er den 

danske del af et internationalt komparativt 

spørgeskemaprojekt: The European Values 

Survey (EVS), som har været gennemført i 

en lang række lande i Europa siden 1981. Der 

er tale om næsten identiske spørgeskemaer i 

alle medvirkende lande. 

Projektet drejer sig om måling af befolkningens 

værdier på forskellige dimensioner i et 

stort antal lande i Europa. 

Værdiundersøgelserne omfatter et bredt 

spektrum af værdier, men samler sig navnlig 

om værdier i forhold til: 

– Religion 

– Arbejde 

– Politik 

– Familie 

– Overordnet moral. 

Det er derfor muligt at opstille hypoteser 

såvel inden for det enkelte område som for 

det samlede værdimønster. 

Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) 




Spørgsmålet om værdier kan deles op i to 

hovedspørgsmål: 

1. Udviklingen i og karakteren af værdierne 

i enkelte sektorer, svarende til samfundsmæssige 

institutioner. I den forbindelse 

skal studierne af værdiændringer knyttes 

til udviklingen i de relevante samfundsmæssige 

institutioner. 

2. Forskelle i værdier og værdiudviklingen i 

forskellige dele af befolkningen. I begge 

tilfælde kan spørgsmålene undersøges 

inden for Danmark eller gennem sammenligninger 

med øvrige lande. 


SFI – Survey 



Indhold: 

Undersøgelsen ‘Danskerne og det offentlige 

(ISSP 2006)’ sætter fokus på danskernes 

mening om den offentlige sektor. 

Den offentlige sektor og borgernes forhold 

til myndighederne er til debat i mange lande. 

Respondenterne blev bl.a. spurgt om: Hvad 

skal skattepengene bruges til i Danmark? 

Bliver borgerne behandlet ordentligt af det 


Peter Gundelach: Ingen adgangsrestriktioner 

overhovedet. Henvendelse bedes rettet til 


offentlige? Hvor stor tillid har danskerne til 

politikere og myndigheder? Undersøgelsen 

er led i et større forskningsprojekt (ISSP - 

International Social Survey Programme), der 

årligt gennemføres i mere end 40 lande i alle 

verdensdele. Resultaterne bruges i forskning 

og undervisning over hele kloden. 

Projektet ISSP – International Social Survey 

Programme, der siden 1980´erne har 


edt sig til hele verden, udspringer oprindeligt 

af et samarbejde mellem USA, Tyskland 

og Storbritannien. Viden om projektet kan 

opnås på www.issp.org. (internationale projekt) 

og på http://www.socsci.aau.dk/election/ 

issp/index.htm (den danske del). 

Virksomhederne og tilbagetrækning, 2005 






Indhold: 

Formålet med undersøgelsen ‘Virksomhederne 

og tilbagetrækning, 2005’ er at bidrage 

til at forøge viden om, hvad arbejdspladserne 

gør for at fastholde seniorer, og om de ansætter 

seniorer, når de har brug for nye medarbejdere. 

Undersøgelsen skal give et indblik i dels 

arbejdspladsens holdninger til fastholdelse 

og rekruttering, dels hvad der sker i praksis 

på disse områder. Undersøgelsens resultat 

forventes at kunne bidrage til debatten 

om, hvad der skal til for, at seniorer bliver 

flere år på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet 

i 2005. Undersøgelsen er finansieret 




Velfærd. 


Jørgen Goul Andersen: Enhver adgang kræver 

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse 


af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen 

indgår i et større projekt om emnet, hvori der 

indgår undersøgelser såvel på arbejdspladser 

som blandt ledige seniorer. 



Velfærd. 




Henvendelse bedes rettet til DDA.

Beretning for 2008 

Af St e e n ou S A g e r, A r k i v c h e f, ddA 

„Styrkerne ved DDA Sundheds-initiativet er så 

åbenlyse, at de knap behøver at blive omtalt. 

Ved at promovere god arkiverings-praksis … 

via kurser, påvirkning, rådgivning og konkret 

engagement er det generelle forskningsmiljø i 

Danmark styrket på en måde, som fylder forskere 

i de fleste andre lande med misundelse. 

...Som slutkonklusion anbefaler udvalget klart 

en fortsættelse af DDA Sundheds-initiativet. 

Det videnskabelige udbytte bør dog løbende 

monitoreres, og en fornyet evaluering bør finde 

sted om 4-5 år“. 

Sådan hed det i den evalueringsrapport, 

et skandinavisk udvalg gennemførte i foråret 

2008 af DDA Sundhed ved Dansk Data Arkiv 

på foranledning af Forsknings- og Innovationstyrelsen. 

Evalueringspanelet bestod af 

professor Olof Nyren, Afd. f. medicinsk epidemiologi 

og biostatistik, Karolinska Instituttet, 

Stockholm, professor Mika Gissler, Det 

nationale forsknings- og udviklingscenter for 

velfærd og sundhed, Helsinki og professor 

Berit Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse, 

Enheden for epidemiologisk Kostforskning, 

Center for Sygdom og Samfund, 

København. 

Baggrunden herfor var, at Videnskabsministeriet 

i 2004 tildelte Dansk Data Arkiv en 

bevilling for årene 2005-2008 til at videreføre 

det arbejde, der begyndte i 1996 med 

projektet Enheden for Registrering af Sundhedsvidenskabelige 

data, ERAS og midlertidigt 

videreførtes ved en bevilling fra det 

daværende forskningsråd i 2004. ERAS fik til 

opgave at afdække behovet for en sundhedsvidenskabelig 

dataarkivfunktion i Danmark 

samt at foretage og fastlægge strategier for 

central arkivering af data fra sundhedsvidenskabelige 

forskningsprojekter. Kort tid efter 

begyndte ERAS også at samlede data ind til 

Dansk Data Arkiv. I alt lokaliseredes eller 

identificeredes i perioden 2005-2008 279 

nye, bevaringsværdige forskningsmaterialer, 

hvoraf de 161 er blevet afleveret til Dansk 

Data Arkiv og arkiveret. Af disse blev 57 

oparbejdet, så de umiddelbart kan stilles til 

rådighed for forskningen. Blandt de største 

af disse er: 

• Bedre Sundhed for Mor og Barn, interview 

1-4 

• Den århusianske Fødselskohorte 

• Glostrupundersøgelserne 

• Metropolit follow up 

• The European Youth Hearth Study 

(EYHS) 

• Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 

(SUSY) 

I evalueringsrapporten lagde panelet vægt på, 

at det via Dansk Data Arkiv i fremtiden ville 

blive muligt at udnytte ældre undersøgelser i 

langt større stil, end tilfældet ellers ville have 

været, til gavn for forskningen og borgerne. 

Efter panelets opfattelse burde virksomheden 

derfor som nævnt fortsættes – også fordi 

aflevering til Dansk Data Arkiv er det eneste 

alternativ til sletning i henhold til Datatilsynets 

bestemmelser. 2008 blev derfor året, 

hvor det skulle afklares, om DDA Sundhed 

kunne opretholde sin bevilling. Det stod hen 

i det uvisse til sent på 2008, hvorfor da også 

to nøglemedarbejdere søgte og fik andre stillinger. 

Takket været en foreløbig bevilling 

fra Forskningsministeriet lykkedes det dog at 

fortsætte driften i 2009. Sent i 2009 blev det 

endelig klart, at der også var blevet penge til 

de næste fire år. 

2008 kendetegnedes da også ved, at målene 

på DDA Sundhed 2005-2008 skulle indfries 

sammen med en konsolidering af de 

indsatser og initiativer, der var blevet indledt 

for hele DDA’s vedkommende i 2007: Etablering 

af netværk for den samfundsvidenskabelige 

forskning, udvikling af redskaber 

til anvendelse af den internationalt baserede 

DDI-standard, nye hjemmesider samt naturligvis 

som hidtil indsamling, arkivering/langtidsbevaring 

og tilgængeliggørelse af vigtige 

forskningsdata. 

Af særlige aktiviteter i året kan nævnes 

afholdelse af et seminar om bevaring og 

deling af forskningsdata fra Sundhedsvidenskab. 

Det velbesøgte seminar, hvis ordstyrer 

var prof. dr. med Merete Oesler, afholdtes på 

SAS Radisson i Odense den 8.oktober 2008. 

Formålet var at styrke relationerne mellem 


DDA og forskningsmiljøerne, Forskningsrådet 

for Sundhed og Samfund samt private 

fonde. Med programmet ønskede DDA at 

sætte den sundhedsvidenskabelige forskningsverdens 

behov og ønsker til arkivering, 

dokumentation og formidling af forskningsdata 

i centrum. 

Desuden blev DDA partner i det såkaldte 

CESSDA PPP-projekt. CESSDA er den europæiske 

sammenslutning af dataarkiver, og den 

havde i året forud som led i bestræbelserne på 

at styrke den europæiske forskningsinfrastuktur 

- og som foreslået af European Roadmap 

for Research Infrastructures (ESFRI) - søgt 

om EU-midler til etablering af projekt, der 

skulle forberede en markant opgradering 

af infrastrukturen især på det samfunds- og 

humanvidenskabelige område. Dansk Data 

Arkiv blev repræsenteret i to såkaldte work 

packages. Arbejdet forventes afsluttet ved 

årsskiftet 2009-2010. 

I øvrigt afholdt Dansk Data Arkiv et ekspertseminar 

for CESSDA-kredsen: Seminaret, 

der fandt sted i Odense, handlede om DDI 

3 og værktøjer hertil. 

Desuden kan nævnes en række aktiviteter 

på hjemmesiden. Den engelske side er 

blevet revideret og moderniseret. Desuden 

kan der – som noget ganske betydningsfuldt 

– nu foretages emnebaseret søgning efter studier, 

ligesom DDA i 2008 introducerede den 

såkaldte spørgsmålsdatabase. Herved er det 

blevet muligt at søge på spørgsmålsformuleringer 

fra de afleverede spørgeskemaundersøgelser, 

og herved kan man bl.a. se i hvilke 

undersøgelser, der er stillet spørgsmål om de 

samme emner og forhold. 

På både samfunds- og sundhedsområdet er 

der som sædvanlig lagt vægt på at cementere 

og udbygge samarbejdet med de samfunds- 


og sundhedsvidenskabelige forskningsinstitutioner, 

der indsamler og skaber forskningsdata. 

Det er sket ved institutionsbesøg med 

foredrag og/eller undervisning, opsamling på, 

hvad de forskellige institutioner har afleveret 

og i hjælp til opstilling af institutionsbaserede 

arkiveringspolitikker. 

På udviklingsområdet kan det især fremhæves, 

at DDA fortsatte udviklingen af den 

ny dokumentationsstandard (DDI ), bl.a. gennem 

DDI Foundation Tools Program (’Toolsprojektet’), 

som blev etableret i 2007 med 

DDA som medstifter. Udviklingsarbejdet 

foregår i DDI Alliance, der er en samarbejdsorganisation 

for amerikanske og europæiske 

datacentre og -arkiver, og hvor DDA 

var repræsenteret i bestyrelsen. Med DDI 3.0 

foreligger der en reel mulighed for en langt 

bedre dokumentation af store og komplekse 

datasamlinger. Samtidig er DDI en ideel platform 

for udvikling af fælles it-redskaber til 

datadokumentation og dataarkivdrift. 

Som de foregående år var DDA også i 

2008 sekretariat for sammenslutningen af 

europæiske dataarkiver, CESSDA. 

Dansk Demografisk Database (DDD) har 

fortsat mange brugere og hører med omkring 

5000 daglige brugere sammen med Arkivalieronline 

til de største og mest besøgte websteder 

på Kulturministeriets områder. 

Med hensyn til forskningsaktiviteter blev 

der som et led i et forskningsprogram vedr. 

udnyttelse af DDD også til statistisk videnskabelige 

formål fortsat gjort en betydelig 

indsats for kodning af data i 1801-folketællingen. 

Herved vil det bl.a. blive muligt at søge 

og tælle systematisk på erhverv, husstande 

m.m. 

Den 2. juni 2008 forsvarede Anne Sofie 

Kjeldgaard sin ph.d.-afhandling „Tale, der 

År 2004 2005 2006 2007 2008 

Lokaliseringer 99 129 171 175 143 

År 2004 2005 2006 2007 2008 

Modtagelse 65 57 136 103 93 

År 2004 2005 2006 2007 2008 

Antal oparbejdede studier 38 37 58 59 79 

Tabel 1. 

Antal nye studier 2008 

Tabel 2. 

Antal modtagne studier 2008 

Tabel 3. 

Oparbejdede studier 2008

Tabel 4. 

Formidling af studier 2008 

Tabel 5. 

Tal for KIP 

År 2004 2005 2006 2007 2008 

Antal udleveringer 230 308 342 335 376 

Antal servicesager 118 101 125 153 177 

År 2004 2005 2006 2007 2008 

KIP- Lokaliseringer 1999 1246 1410 1113 1051 

Salg af cd rom’er 1949 1819 850 1281 811 

tæller – Spørgeskemaundersøgelser anvendt 

til beskrivelse af etniske minoriteter“ ved 

Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. 

Afhandlingen dokumenterede, hvordan 

spørgeskemaundersøgelser foretager en 

spejling og projektion af den aktuelle samfundsmæssige 

kontekst. På den baggrund stillede 

afhandlingen forslag til en videnskabelig 

tilgang til tilrettelæggelse og udformning af 

spørgeskemaundersøgelser. 

Opgjort i tal så årets resultat således ud: 

Indsamling af datamaterialer, lokalisering, 

dækker arbejdet med at orientere sig om nye 

studier og kommunikere med forskerne vedr. 

arkivering af studier. En del nye studier får 

DDA viden om via forskningsrådssysteemet, 

der ved støttetildeling betinger sig arkivering 

i DDA/DDA Sundhed. 

Fordelingen på Sundhed og Samfund var 

91 henh. 52, dvs. en nedgang på samfund. 

Målet for en lokaliseringssag er, at DDA 

modtager det pågældende datamateriale. 

Splittes tallet for modtagne studier eller 

datamaterialer på DDA Samfund og DDA 

Sundhed, udgjorde det 37 henh. 56. 

Fremhæves kan, at der i 2008 kom et afleveringssamarbejde 

i stand med Rockwool 

Fondens Forskningsenhed (RFF). Tre studier 

– DDA-22082: Velfærd og incitamenter, 

DDA-22102: 1993-1994, Velfærd og incitamenter 

opfølgningsundersøgelse, 1993-1996 

og DDA-22083: Samfundet og ledigheden, 

1996 – blev afleveret i den anledning. DDA 

har i forvejen flere studier fra RFF, men tanken 

er, at afleveringsindsatsen får karakter af 

en administrativ praksis i RFF. 

Endelig bør aflevering af konjunkturbarometrene 

(DDA-23067 og DDA-23144) fra 

Institut for Konjunktur-analyse pådrage sig 

opmærksomhed. Afleveringen kom i stand, 

fordi Jørn Thulstrup, der er initiativtager til 

og ejer af datamaterialet, der havde første 

dataindsamling i 1985, ønskede at stille materialet 

til rådighed for forskere og studerende 

i Danmark. DDA var i den forbindelse den 

oplagte formidler. Materialet rummer 70.000 

interviews fordelt på 25 år og er og vil være 

en nøglekilde også for historikere og andre 

samfundsinteresserede til de sidste 25 års 

historie. 

Fra det sundhedsvidenskabelige område 

kan bl.a. nævnes de såkaldte SUSY- og DAN- 

COS-undersøgelser (sundheds- og sygelighedsundersøgelser) 

fra Statens Institut for 

Folkesundhed; Sundhedsfremme på arbejdspladserne 

og Rygeundersøgelserne fra Kræftens 

Bekæmpelse, en række undersøgelser fra 

Det nationale Center for Arbejdsmiljø, NFA 

om sosu-assistenter (SOSU-undersøgelsen) 

samt PUMA_projektet om udbrændthed, 

motivitation og arbejdsglæde. Ligeledes den 

i verdenssammenhæng enestående nationale 

skizofreniundersøgelse, Kosthistoriske interviews 

2003-04 fra Institut for Sygdomsforebyggelse 

og endelig tillægget til den meget 

omtalte Metropolit-undersøgelse (follow up 

2004). 

At tilgængeliggøre et datamateriale indebærer, 

at data og dokumentation oparbejdes til 

et format, hvor det umiddelbart kan udleveres 

til og genbruges af forskere. Det forudsætter, 

at undersøgelsen er fuldt dokumenteret, og at 

data og dokumentation er overført til arkivformat. 

Det er samtidig Dansk Data Arkivs 

mest ressourcekrævende enkeltaktivitet. 

Der var stor fremgang for oparbejdningen i 

2008, hvilket bl.a. skyldtes en serieoparbejdning 

af et stort antal Sonar-studier. Resultatet 

blev 72 samfundsvidenskabelige datamaterialer 

og 7 sundhedsvidenskabelige materialer. 

Dertil kom yderligere 13 fra den eksterne 

oparbejdning. 

DDA udleverer datamaterialer til forskere 

og studerende. Tallet, der gennem de senere 

år har haft stigende tendens, voksede bemær- 


kelsesværdigt i 2008 – som udtryk for en 

stigende interesse i at genbruge datamaterialerne 

til reanalyse m.m. 

Antal udleveringer tæller det antal studier, 

der er udleveret til reanalyse til forskere 

eller studerende i året. Servicesager vedrører 

hjælp til at fremfinde ønskede undersøgelser. 

Aktiviteten knyttede sig stort set alene til det 

samfundsvidenskabelige område, hvor især 

valgundersøgelser – som sædvanlig – var et 

hit. 

Projektet med at lade frivillige stå for indtastning 

af data fra folketællinger og kirke- 


bøger – kaldet KIP – i Dansk Demografisk 

Database, DDD opgøres her i antal lokaliseringer, 

der tæller modtagelse af nye indtastninger 

og salg af cd-rom’er. Her der tale 

om en klart faldenden tendens, og det vil i de 

kommende år være en hovedopgave at styrke 

denne aktivitet i det omfang, det er muligt fra 

DDA’s side. 

Også cd-rom-salget er under pres. Der blev 

i i 2008 udgivet en enkelt mod normalt to. 

Til gengæld er anvendelsen af Dansk Demografisk 

Database på nettet stigende.

English Summary 

By bi r g i t t e gr ø n l u n d je n S e n, ddA 

This issue of ‘Metode & Data’ contains four 

articles on various topics. The first article 

‘Questionnaire technique Choice Experiments 

used for valuation – Onshore or Offshore 

Locations for Wind Power?’ is written 

by Jacob Ladenburg. The article presents how 

’Choice Experiments’ can be used to investigate 

Danes’ attitudes towards location of 

offshore wind farms. 

Ladenburg look at the investments (buildings 

and maintenance of offshore wind farms) 

compared to costs in form of visual annoyance 

and other extern factors of the farms. 

From a methodological perspective the article 

shows, how the questionnaire technique can 

be used to answer complex issues by letting 

the respondents do a weighing out of 

various alternatives, which objectively cannot 

be compared. The author concludes that the 

Danes’ attitudes towards offshore wind farms 

show great variation. 

The second article ‘Non-response in 

European Social Survey (ESS) – The Danish 

data set’ is written by Hans Bay. The 

article studies the data collection process in 

the European Social Survey (ESS) in order 

to present the non-response problems – the 

usual non-responses and the non-response, 

which can be ascribed to the Danish citizens’ 

possibility of getting research protection. The 

research protection per se causes a biased 

non-response distribution. It is my expectation 

that students, who carry out surveys as 

part of their studies will take advantages of 

the article as a specific reference point for 

their own non-response analysis. 

The third article ‘Introduction to the business 

cycle database 1985 to 2007’ is written 

by Jørn Thulstrup. Thulstrup is the initiator 

of the database. The article is a presentation 

of the concepts, the results and the exciting 

research possibilities, which exist using these 

data for secondary analysis. The possibilities 

have historic, contemporary and prognostic 

perspectives. It is my hope that Thulstrups’ 

presentation will encourage students to make 

use of this large and unique data set. Several 

students have already taken up the challenge. 

The article ‘Speech that counts – surveying 

ethnic minorities’ is a summary of a PhD 

dissertation. Survey design including question 

formulation is often based on personal 

experiences. This fact complicates a scientifically 

based discussion of how to design good 

surveys. The dissertation points to a set of 

question which could serve as starting point 

for scientific discussions. 

As usual we present descriptions of data 

sets in DDA which have been fully prepared 

for new analysis since last issue of Method 

& Data. The descriptions range from studies 

about youngsters’ alcohol consumption habits 

to Danes’ attitude towards religion. Finally 

we present DDA’s annual report for 2008. 


Dansk Data Arkiv (DDA) 

DDA er landsdækkende arkiv for edb-læsbare forskningsmaterialer med relevans for en bred 

vifte af politiske, sociale, økonomiske, historiske og medicinske fagområder. Sammen med 

Rigsarkivet, landsarkiverne i København, Odense, Viborg og Åbenrå samt Erhvervsarkivet 

i Århus indgår DDA i gruppen Statens Arkiver, der ledes af rigsarkivar, dr. phil. Johan Peter 

Noack. 

Medarbejdere i DDA 

Christian Bilde Andersen 

Nanna Floor Clausen 

Carsten Ernst 

Anette Skoú Gulbæk 

John Gregers Hvidkjær 

Birgitte Grønlund Jensen 

Jan Jensen 

Jannik V. Jensen 

Heidi Wittendorff Jensen 

Anne Sofie Fink Kjeldgaard 

Dan Kristiansen 

Steen Ousager, arkivchef 

Anders Pedersen 

Marianne Birgitte Pedersen 

Bodil Stenvig 

Ken Sørensen 

Kim Vexborg 

Jens Wagner

95 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?