Polarfronten 2000 – 3

op under flyet og filmede det samme, som
observatørerne så. Optagelserne blev senere
sammenholdt med observatørernes
notater, og resultatet var opsigtsvækkende:
observatørerne havde overset halvdelen
af hvalerne.
Dertil kommer, at formentlig halvdelen
af hvalerne er på jagt efter føde på så
store dybder, at de ikke kan ses, mens flyet
passerer. Det skønner man ud fra undersøgelser
af neddykningsmønsteret,
som man følger med satellitsendere, der
er sat fast på hvalernes rygge.
Tællingerne viser, at der bliver stadig
færre hvaler langs den vestgrønlandske
kyst. Sidst var der kun en fjerdedel af
det antal, der blev observeret i begyndelsen
af 1980’erne. Biologerne vurderer, at
ca. 8.000 hvaler overvintrede i 1998 og
1999, men med forskellige beregningsmetoder
kan man lande helt nede på
4.300 eller nå op på 14.800. Konklusionen
er under alle omstændigheder,at
hvidhvalen er i tilbagegang.
Fangerne inddrages
Dengang hvidhvalerne forsvandt fra Vestgrønland,
først fra den sydlige del og senere
også fra området omkring Upernavik,
klagede fangerne til Nordgrønlands
Landsråd over den intensive fangst, som
blev drevet af denKongelige Grønlandske
Handel. KGH mente dog ikke, at
nedgangen skyldtes overfangst, men klimaændringer,
og at hvidhvalerne søgte
andre veje og ikke benyttede de sædvanlige
trækruter og overvintringssteder.
I dag er situationen en anden. Nu mener
grønlandske fangere, at klimaændringer
og trawlerstøj er skyld i hvidhvalernes
forsvinden. Og i Upernavik mener
de lokale fangere, at der er masser af
hvidhvaler, som i flokke på op mod et tusind
individer trækker forbi om efteråret.
Grønlands Naturinstitut, som er hjemmestyrets
rådgiver på området, har indledt
et samarbejde med fangerne i Upernavik.
I 1998 og 1999 sendte man omkring
1. oktober et par medarbejdere og
en helikopter til Upernavik i en femdages
periode. Hver morgen blev der holdt
et møde, og fangerne bestemte, hvor man
skulle tælle hvaler den dag, og hvem der
skulle med. Det var altså fangernes brede
viden og intuition, der fik lov at råde.
I helikopteren sad en medarbejder fra
Naturinstituttet og en lokal fanger. På
forhånd var det aftalt, at man skulle være
enige om, hvor mange hvaler man så, og
helikopteren cirklede rundt om flokkene,
indtil man havde fået det hele med.
Samarbejdet forløb til alles tilfredshed,
men resultatet af tællingerne var
desværre ikke kæmpestore flokke. Man
så dog et par tusind hvaler, der var på vej
forbi øen Kullorsuaq, også kaldet Djævelens
Tommelfinger.
Fælles bestande med Canada
Hvalerne færdes i flokke i området mellem
Canada og Grønland og satellitsporinger
viser, at de holder sig til de ruter,
de er vant til. Flokkene svømmer rundt i
hele området, men det er endnu ikke
lykkedes at finde ud af, om de blander
sig med andre flokke i parringssæsonen.
Det kan tænkes, at der genetisk set er
tale om én stor bestand, men sandsynligvis
er der tale om flere bestande i
farvandet mellem Canada og Grønland.
Derfor er der også indgået aftaler mellem
grønlandske og canadiske myndigheder
om regler for fangsten.
Begrænsninger i fangsten
Fangsten reguleres endnu ikke af kvoter,
men kommerciel fangst må kun foregå
fra joller og små kuttere under 25 BRT.
Lidt større skibe, mellem 25 og 50 BRT
må fange til eget forbrug, mens der fra
skibe mellem 50 og 80 BRT kun må fanges
max. 2 hvidhvaler til skibsproviant.
Over 80 BRT er der forbud mod hvidhvalfangst.
Aflivningen skal foregå så
hurtigt som muligt, og flænsningen skal
påbegyndes med det samme.
Drivfangst, hvor hvalerne omringes
og drives sammen, så de er lettere at
fange, er ikke tilladt. Men af og til hjælper
naturen til. Det sker, når hvalerne er
blevet ‘omringet’ af ubrudt havis af så
stor udstrækning, at de ikke kan klare at
holde vejret længe nok til at svømme ud
under den. Så må de samles i en enkelt
våge, hvor de kan trække luft. Fænomenet
kaldes sassat. Opdagen en sassat af
fangerne, bliver det en stor begivenhed
for dem, men også i den situation kræves
det, at den enkelte fanger ikke slår
flere hvaler ihjel, end han kan nå at flænse
og transportere hjem på sin slæde.
Tællingerne fortsættes
Fangst af hvidhvaler skal rapporteres til
myndighederne. De officielle tal opgiver
en årlig fangst på omkring 700.
De systematiske flytællinger langs
Vestgrønland vil fortsætte med 3-4 års
mellemrum. Samarbejdet mellem de
grønlandske fangere og Grønlands Naturinstitut
giver vigtige bidrag og vil
blive udbygget i de kommende år.
Foto: Kunuk Kloster
100 hvaler om året
NAMMCOs (The North Atlantic Marine
Mammal Commission) videnskabelige komité
har netop gennemgået undersøgelserne
af de grønlandske hvidhvaler og har
skønnet, at antallet af hvaler er faldet med
60% siden 1982. NAMMCO foreslår, at man
straks begrænser den årlige fangst til 100
hvaler. Fra Maniitsoq og sydpå skal hvalerne
være helt fredede. Nord for denne grænse
skal de være fredede i visse perioder af året.
Med en fangst af denne størrelse vil bestanden
if. NAMMCO om ti år have samme størrelse
som nu.
Forslaget blv diskuteret ved et møde i Sandefjord
i Norge den 26.-29. september 2000.
NAMMCO blev oprettet i 1992 på baggrund
af en aftale mellem Grønland, Norge, Island
og Færøerne om at overvåge og bevare havpattedyrene
i det nordatlantiske område.
Der er flere oplysninger om NAMMCO på
hjemmesiden www.nammco.no
7 • Polarfronten 3 / 00