Polarfronten 2000 – 3

Ingen
grund
til tårer
Sommerens prøveboring ud for
Grønlands vestkyst gav hverken
olie eller gas. Men det betyder
langtfra, at mulighederne for at
finde olie i Grønland er udtømte,
siger oliegeolog.
Af Poul-Erik Philbert
Statoil-gruppens prøveboring i Fylla-området
100 km vest for Nuuk er foregået
under navnet Qulleq-1, som er det grønlandske
ord for både olielampe og tåre.
Efter to måneders boringer kunne Statoil-gruppen
den 11. september meddele,
at der hverken var fundet olie eller gas i
det 2.937 m dybe borehul, men det giver
ifølge olieeksperter ikke grund til tårer.
Ingen panik
Flemming G. Christiansen, statsgeolog i
GEUS, har de sidste ti år været dybt involveret
i olieefterforskningen i Grønland
og mener ikke, at den tørre boring
behøver at betyde et tilbageslag for olieefterforskningen
i Grønland:
- Der er ingen grund til panik, for mulighederne
er langtfra udtømte, siger
Flemming G. Christiansen. Der er fem
områder omkring Grønland, som kan
gemme på olie, og som hver især er på
størrelse med hele olieområdet i Nordsøen,
så jeg forventer helt klart nye boringer
i de kommende år.
- Vi behøver ikke at frygte det totale
stop i prøveboringerne, som fulgte i kølvandet
på de fejlslagne boringer i slut-
ningen af 70’erne. Der er gennem 90’erne
skudt en masse seismik og samlet
en mængde lovende, geologiske data
bl.a. ud for Sisimiut, som bør gøre det
nemt at “sælge” licenser til olieselskaberne
i fremtiden, selvom der på kort
sigt kan komme en psykologisk effekt på
Fylla-boringen.
Han gør også opmærksom på, at det
hører til sjældenhederne, man støder på
olie i den første boring. Der er områder i
Nordsøen, hvor der er gennemført op til
30 boringer, før der blev fundet olie i
store mængder.
Flemming Christiansen er ikke overrasket
over, at der ikke blev fundet olie.
Olieselskaberne opererede selv med en
3% chance. Derimod er det en skuffelse
for ham, at der ikke var gasforekomster.
GEUS’ analyser af Fylla-feltet området
pegede på gode muligheder for gas, så
Prøveboringen i Fylla-området er foregået fra et af
verdens mest avancerede boreskibe, det 253 m
lange West Navion, som stod i mere end 5 mia. kr.,
inden det kom i søen. Statoil-gruppen har betalt 5
mio. kr. om dagen for at hyre West Navion, og det
bragte de samlede omkostninger ved boringen op
på mere end 350 mio. kr.
Foto: Arvid Steen
GEUS-folkene venter som så mange andre
med spænding på, at Statoil-gruppen
frigiver flere oplysninger fra boringen.
Endnu en boring
Når rapporten fra Statoil-gruppen kommer,
vil den lande på direktør Hans Kristian
Schønwandts skrivebord i Hjemmestyrets
Råstofdirektorat i Nuuk. Det
skulle efter aftalen ske den 15. december,
men Statoil-gruppen har søgt om udsættelse
til 15. marts 2001.
- Der følger så en travl periode både
her i Direktoratet og i GEUS og Energistyrelsen,
som er vores faglige rådgivere,
siger Hans Kristian Schønwandt. Og så
skal det forhandles, om Statoil-gruppen
skal gennemføre den boring nummer to,
som de har forpligtet sig til, med mindre
de kan overbevise os om, at der ikke er
kommercielle muligheder i at bore videre.
3 • Polarfronten 3 / 00