Polarfronten 2000 – 3

More documents

Recommendations

Info

Kulturmøder i Sydgrønland Et stort kulturhistorisk forskningsprogram vil de kommende år tage hul på en række ubesvarede spørgsmål om nordboernes historie og kulturmøderne i Sydgrønland. Den danske forskningsminister Birte Weiss besøgte under sin tur til Grønland i august blandt meget andet Hvalsø Kirkeruin, som er den bedst bevarede kirkeruin fra nordbotiden. Af Poul-Erik Philbert Interesserede kan læse meget mere om Sila på centrets nye hjemmeside: www.sila.dk. Foto: Bjarne Grønnow 14 • Polarfronten 3 / 00 Forskningsminister Birte Weiss besøgte i august Grønland og nåede på sin rejse også til sydspidsen, hvor det officielle startskud gik til forskningsprogrammet ‘Inuit og nordboer i Sydgrønland’. Programmet er kommet til verden i et samarbejde mellem det nye Center for Grønlandsforskning, Sila, og lokalmuseerne i Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq, som i de kommende år vil gå i clinch med en håndfuld, helt afgørende spørgsmål, som vi mangler svar på, hvis vi vil forstå den kulturelle udvikling i Grønland. Nordbokolonierne Fem projekter vil kaste nyt lys over nordboernes historie, fra den første kolonisering omkring år 1000 til nordboerne – stadig uvist af hvilke årsager – forsvandt fra Grønland i løbet af 1400-tallet. Nordboerne var landbrugere, men drev også handel med bl.a. europæerne. I et projekt om handel og kommunikation vil forskerne bl.a. undersøge, hvad det betød for nordboerne, at det europæiske marked for hvalrostand svigtede i senmiddelalderen. Et andet projekt vil undersøge landbrugsøkonomien gennem hele nordboperioden ved f.eks. at analysere dyreknogler, planterester og pollen fra affaldslagene ved en større nordbogård i Qorlortoq-dalen lidt nord for bygden Qassiarsuk. Også kirkens rolle vil kommer under lup i et projekt, som vil datere og undersøge en gruppe mindre kirker ejet af storbønder og belyse deres forhold til bispesædet i Gardar. De planlagte undersøgelser vil involvere arkæologi, historie, etnohistorie og historisk antropologi, men også metoder fra naturvidenskaberne bliver taget i brug. Isotopundersøgelser af menneskeknogler kan fortælle om datidens spisevaner og levevilkår, og boringer i de sydgrønlandske fjorde kan give viden om klimaets ændringer. Rundt om Kap Farvel I forskningsprogrammets anden del finder vi en række projekter under overskriften kulturmøder. De sidste, større arkæologiske undersøgelser af bopladser fra Thulekulturen i Sydgrønland fandt sted i 1930’erne, og de tyder på, at inuit på et relativt tidligt tidspunkt nåede Grønlands sydligste egne. Nye forskningsprojekter vil forsøge at besvare spørgsmålet, om Thule-boerne nåede frem til Sydgrønland, mens nordboerne stadig levede der i senmiddelalderen. Også her vil naturvidenskaberne kunne give et bidrag med C-14-dateringer af inuit-bopladserne. Et senere kulturmøde er kontakten mellem de østgrønlandske og vestgrønlandske befolkninger i landets sydligste del i Kap-Farvel regionen. Gennem en periode på ca. 200 år frem til sydøstkystens affolkning i 1800-tallet har vi beretninger om østgrønlændernes handels- og fangstrejser til vestkysten. Med udgangspunkt i de europæiske handelsvarer, der er fundet på grønlandske bopladser, vil forskerne opbygge en kronologi for området. Hvor langt strækker disse kulturmøder sig tilbage i tiden, og hvilken betydning har de haft for den kulturelle udvikling? Lykkes det med det omfattende forskningsprogram blot at besvare nogle af de mange spørgsmål, vil arkæologer og historikere stå med et materiale, som kan føre til en nyskrivning af Grønlands historie. Kontaktperson: Centerleder Bjarne Grønnow, Sila, tlf. 33 47 34 40, bjarne.gronnow@natmus.dk
Forskningsminister Birte Weiss præsenterer sine reaktioner og indtryk fra mødet med den grøn- landske forskningsverden, som hun oplevede den på en rundrejse i Vest- og Sydgrønland i august. Af forksningsminister Birthe Weiss Her i sommer besøgte jeg for første gang Vestgrønland, mens jeg tidligere har besøgt Østgrønland som medlem af Folketingets præsidium. Denne gang skulle jeg som forskningsminister sammen med min grønlandske kollega Lise Lennert Olsen deltage i indvielsen af Centret for Arktisk Teknologi ved Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Centret er en fælles satsning af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet. Formålet er at fastholde og opbygge viden om de teknologiske løsninger, som matcher det arktiske klima og miljø. Med skolen får vi både uddannet det nødvendige antal teknikere og ingeniører med den rigtige viden, og samtidig får vi etableret en viden, der på sigt kan udnyttes erhvervsog eksportmæssigt af både Danmark og Grønland. Uddannelserne ved det nye center foregår både i Danmark og i Grønland, og under besøget fik jeg lejlighed til at møde de studerende og se, hvad de i praksis arbejder med. Vi mødte studerende, der analyserede permafrostlaget med henblik på fundering af bygninger, og studerende der var i gang med at undersøge mulighederne for og effekten af solfangere som varmekilde. En ganske særlig oplevelse var det at få forevist Fra tørvehus til netværkssamfund Dumpen, byens losseplads, hvor de studerende var i færd med at undersøge risikoen for udsivning. De studerende arbejder således med praktiske opgaver udvalgt i samarbejde med kommunen. Hermed får lokalsamfundet et konkret udbytte af centret, og de studerende får et håndgribeligt kendskab til det grønlandske samfund. Jeg er overbevist om, at sådanne studieoplevelser kan bidrage til igen at gøre ingeniøruddannelserne til et attraktivt tilbud for de uddannelsessøgende. For det er ingen hemmelighed, at den svigtende tilgang til ingeniøruddannelser i Danmark er et samfundsmæssigt problem. Centret for Arktisk Teknologi er nok det mest ambitiøse samarbejdsprojekt på det tekniske område, men bestemt ikke det eneste. Den grønlandske råstofforvaltning er ved at opbygge et tilsvarende samarbejde med GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Vi besøgte den grønlandske råstofforvaltning og blev præsenteret for den banebrydende forskning, som har påvist verdens ældste eksempler på liv. Og hørte om jagten efter olie og naturgas. En efterforskning, der stilles særligt skrappe krav til i det sårbare, arktiske miljø. Her skræmmer de amerikanske erfaringer. Et tredje, vigtigt aspekt af den teknologiske udvikling, som Grønland står midt i, er IT- og teleudviklingen. Her havde jeg lejlighed til at mødes med min anden grønlandske kollega, Steffen Ulrich Lynge, og bygge videre på den samarbejdsaftale på IT-området, som vi indgik her i foråret. Informationsteknologien giver muligheder for at knytte nye bånd i et samfund, der ligger så geografisk spredt som det grønlandske, og IT-kommunikation kan afhjælpe de negative aspekter af at befinde sig i yderområderne. Især telemedicin er et spændende område, men mulighederne for fjernundervisning via internettet må også udnyttes. Her drøftede jeg med mine Kommentar grønlandske kolleger Lise Lennert Olsen og Steffen Ulrich Lynge, hvordan vi får Grønland med i det danske projekt om et virtuelt universitet baseret på Internettet. I Sydgrønland gik rejsen tilbage i historien, da vi blev præsenteret for samarbejdet mellem Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning – Sila – og de tre museer i henholdsvis Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik. Som forskningsminister er jeg stærkt tilhænger af, at der også skal være plads til den forskning, der ikke kan omsættes i kroner og ører, men som primært har til formål at udvide vores viden og erkendelse. Her giver Grønland enestående muligheder for at udvide vores viden om den middelalder, som begge samfund har været en del af, og den kristne kultur, som begge samfund er en del af. Det bliver spændende at høre om resultaterne af de planlagte udgravninger af en række kirkeruiner i Sydgrønland. Hvis de undervejs får løst gåden om nordboernes forsvinden, er det fornemt. Under besøget fik jeg også lejlighed til at besøge de sydgrønlandske museer, der som en slags frilandsmuseum har eksempler på de traditionelle grønlandske tørvehuse. Her fortalte museumsfolkene samstemmende, at de alle havde besøg af ældre grønlændere, der kom og sad i husene for at fornemme den gamle ramme om deres barndom eller ungdom, og som tog meget aktivt del i, hvordan husene burde indrettes for nu at ligne et rigtigt tørvehus. Det viser noget om, hvor vigtigt det er, at vi bevarer og kender vores egen historie. For om en generation vil den selvoplevede viden om de grønlandske tørvehuse være borte. Samtidig viser det noget om, hvilken fantastisk udvikling Grønland har været igennem inden for en – i historisk sammenhæng – ganske kort årrække: Ejeren af internetcafeen kan snildt være barnebarn til en af dem, der vender hjem til barndommens tørvehus. 15 • Polarfronten 3 / 00
Page 1 and 2: LØSSA LGSPRIS 25 U DGIVET AF DANSK
Page 3 and 4: Ingen grund til tårer Sommerens pr
Page 5 and 6: 1994-99 og sommertemperaturer i den
Page 7 and 8: op under flyet og filmede det samme
Page 9 and 10: jævnet med jorden af tyskerne unde
Page 11 and 12: En skæbnesvanger Af Jens J. Kjærg
Page 13: kvist på livets træ Det nye dyr L
Page 17 and 18: Af Henning Thing Sidsel Larsen er s
Page 19 and 20: DANSK POLARCENTER Distribueres i Da
Page 21 and 22: En hjælpende hånd på nettet Den
Page 23 and 24: Nye bøger Claus Andreasen, Birgitt

Polarfronten 2000 – 3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?