Polarfronten 2000 – 3

kvist på
livets træ
Det nye dyr Limnognathia maerski fra en kold kilde på øen Disko, Vestgrønland. Dyret er kun 0,1 mm langt, men
alligevel har det yderst komplicerede kæber, som det bruger til at raspe bakterier og alger af mosser, som lever i
den kolde kilde.
bjerg Kristensen, som i mere end 20 år har
fisket i lunere vande, de homoterme kilder
i Grønland (se Polarfronten nr. 1/98).
Det mest overraskende er, at den ferskvandslevende
Limnognathia maerski har
fælles træk med dyr, som ellers må søges
i havet. Måske er det lille dyr kommet
ind i de kolde kilder, da hele øen Disko var
presset cirka 100 m ned i havet af den
enorme iskappe under sidste istid.
Sin helt egen
Dyret kunne placeres i en selvstændig
bås - en ny phylum - og det vil selvsagt
føre til lærde slagsmål, men Reinhardt
Møbjerg Kristensen og Peter Funch kommer
elegant uden om dette problem ved
en avanceret form for familiesammenføring:
Limnognathia maerski kan sammen
med kradsere (Acanthocephala),
hjuldyr (Rotifera) og kæbemunde (Gnathostumulida)
anbringes under en paraply
med fællesbetegnelsen Gnathifera -
et navn, der allerede er blevet brugt. Det
nye mikroskopiske dyr får dog sin egen,
nye klasse, Micrognathozoa. Navnet hentyder
til, at kræet er meget lille og har
meget komplicerede kæber.
Reinhardt Møbjerg Kristensen har tidligere
været med i navngivningen af to
rækker eller phyla, nemlig korsetdyr og
ringbærere, og han har nu med det nye
dyr været med til at beskrive tre af de i
alt fire nye dyrerækker, som er fundet i
det 20. århundrede.
Et hattrick
Professoren fandt sit første korsetdyr i
sand fra havbunden ud for Kronborg,
men det gik tabt, da han forsøgte at snitte
i det. Dens spirella-snørede krop var
kun en kvart millimeter lang. Ringbærere
er mikroskopiske, flaskeformede væsener,
der sidder som levende forkølelsessår
omkring munden på danske jomfruhummere.
Det lyder trist, men deres
kønsliv er så kompliceret, at det burde
tænde julelys i øjnene på dyneløftende
sladderskribenter. Men historien blev
trykt første gang i det fornemme tidsskrift
Nature.
Han tøver lidt, når man spørger, om
det nyeste fund i Isunngua er et hattrick.
- Ein Mal ist kein Mal, zwei Mal ist
Gewöhnlichkeit, drei Mal ist Schweinerei,
ler han.
På plads i træet
Uden at man kan påstå, at der hersker
enighed, inddeler forskerne oftest
dyreriget i godt og vel 30 dyrerækker,
som går fra de dyriske svampe
til hvirveldyrene, hvor bl.a. mennesket
har sin plads.
De enkelte rækker - phyla - adskiller
sig fundamentalt fra hinanden,
men er samlet i overordnede grupper
ud fra nogle fælles, avancerede træk.
Gruppen Chordata, som omfatter
sækdyr, lancetfisk og hvirveldyr har
f.eks. en rygstreng og gælletarm til
fælles.
Gruppen Aschelminthes, hvor hjuldyr,
kæbemunde, kradsere og korsetdyr
hører hjemme, er nu splittet op i
to grupper Gnathifera og Cycloneuralia.
Det nye dyr fra Grønland hører
til Gnathifera, mens korsetdyrene
(Loricifera), som blev beskrevet af
Reinhardt Møbjerg i 1983 placeres i
Cycloneuralia.
Ringbærerne (Cycliophora), som
Funch og Møbjerg Kristensen beskrev
i 1995 har det endnu ikke været muligt
at indpasse i en overordnet gruppe.
Det er let at holde de nyfundne dyr i
fangenskab. Der er en hel flok i køleskabet
på Reinhardt Møbjerg Kristensens
kontor. Alle sammen hunner. Men de
formerer sig ved jomfrufødsel. Og de er
hårdføre - akkurat som bjørnedyrene,
der også findes i kilden, der kan være
bundfrossen i seks måneder eller mere.
Reinhardt Møbjerg Kristensen,
Zoologisk Museum, tlf. 35 32 11 18,
rmkristens@zmuc.ku.dk
13 • Polarfronten 3 / 00