Polarfronten 2000 – 3

More documents

Recommendations

Info

Foto: Anja Liebermann To danske forskere har i Grønland fundet et dyr, som ikke ligner noget andet levende på Jorden. De kan derfor nu præsentere en helt ny dyre- række, og det er kun den fjerde inden for de sidste 100 år. Alligevel har en af bagmændene bag den allernyeste række, professor Reinhardt Møbjerg Kristensen, været med til at beskrive tre af de fire. 12 • Polarfronten 3 / 00 Endnu en fjer i hatten. Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen i sit rette element på feltarbejde på Disko-øen i Vestgrønland, hvor det nye dyr blev fundet. Professoren har været med til at beskrive tre ud af de fire nye dyrerækker, som er fundet i det 20. århundrede. Endnu en Af Jens J. Kjærgaard Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen, Københavns Universitet, og lektor Peter Funch, Aarhus Universitet, har gjort det igen. En ny kvist, Micrognathozoa er sat på livets træ i en videnskabelig artikel udgået fra Zoologisk Museum i København. Det kan læses i Journal of Morphology, et amerikansk tidsskrift med stor prestige, og det smitter selvsagt af på de danske forskere. Beskrivelsen fylder godt 120 manuskriptsider, og fortællingen rundes af med et rosende bagord af redaktøren, professor Frederick W. Harrison. Dette indlæg placeres som rosinen i pølseenden, fordi det ellers ville være hans ord, der fik førsterang. Det har fra Carl von Linnés dage været kutyme ved navngivninger på det lærde niveau. Ved et tilfælde Det nye dyr hedder Limnognathia maerski. Det viser hen til, at fundet er gjort, da det gode skib Porsild, som hvert år betjener forskere fra Arktisk Station, i 1994 var på jomfrurejse til Mudderbugten på Disko, Vestgrønland. Fartøjet er en fondsgave fra Mærsk Mc-Kinney Møller. Fondets fulde navn er ’A.P. Møller og hustru Chastine Mærsk Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal’. Det er det samme fond, som er på alles læber lige nu på grund af det kommende operahus i København. Det nye skib har i øvrigt fået navn efter magister Morten P. Porsild, manden der oprettede Arktisk Station i 1906. - Målet for vores arktisk-biologiske feltkursus var nogle forholdsvis varme, svagt radioaktive kilder, men en af vores studenter samlede for kontrollens skyld nogle prøver fra et af de kolde væld, som fryser til om vinteren. Og det var der, i kilden Isunngua, vi til alles overraskelse fandt dyrene, fortæller Reinhardt Mø-
kvist på livets træ Det nye dyr Limnognathia maerski fra en kold kilde på øen Disko, Vestgrønland. Dyret er kun 0,1 mm langt, men alligevel har det yderst komplicerede kæber, som det bruger til at raspe bakterier og alger af mosser, som lever i den kolde kilde. bjerg Kristensen, som i mere end 20 år har fisket i lunere vande, de homoterme kilder i Grønland (se Polarfronten nr. 1/98). Det mest overraskende er, at den ferskvandslevende Limnognathia maerski har fælles træk med dyr, som ellers må søges i havet. Måske er det lille dyr kommet ind i de kolde kilder, da hele øen Disko var presset cirka 100 m ned i havet af den enorme iskappe under sidste istid. Sin helt egen Dyret kunne placeres i en selvstændig bås - en ny phylum - og det vil selvsagt føre til lærde slagsmål, men Reinhardt Møbjerg Kristensen og Peter Funch kommer elegant uden om dette problem ved en avanceret form for familiesammenføring: Limnognathia maerski kan sammen med kradsere (Acanthocephala), hjuldyr (Rotifera) og kæbemunde (Gnathostumulida) anbringes under en paraply med fællesbetegnelsen Gnathifera - et navn, der allerede er blevet brugt. Det nye mikroskopiske dyr får dog sin egen, nye klasse, Micrognathozoa. Navnet hentyder til, at kræet er meget lille og har meget komplicerede kæber. Reinhardt Møbjerg Kristensen har tidligere været med i navngivningen af to rækker eller phyla, nemlig korsetdyr og ringbærere, og han har nu med det nye dyr været med til at beskrive tre af de i alt fire nye dyrerækker, som er fundet i det 20. århundrede. Et hattrick Professoren fandt sit første korsetdyr i sand fra havbunden ud for Kronborg, men det gik tabt, da han forsøgte at snitte i det. Dens spirella-snørede krop var kun en kvart millimeter lang. Ringbærere er mikroskopiske, flaskeformede væsener, der sidder som levende forkølelsessår omkring munden på danske jomfruhummere. Det lyder trist, men deres kønsliv er så kompliceret, at det burde tænde julelys i øjnene på dyneløftende sladderskribenter. Men historien blev trykt første gang i det fornemme tidsskrift Nature. Han tøver lidt, når man spørger, om det nyeste fund i Isunngua er et hattrick. - Ein Mal ist kein Mal, zwei Mal ist Gewöhnlichkeit, drei Mal ist Schweinerei, ler han. På plads i træet Uden at man kan påstå, at der hersker enighed, inddeler forskerne oftest dyreriget i godt og vel 30 dyrerækker, som går fra de dyriske svampe til hvirveldyrene, hvor bl.a. mennesket har sin plads. De enkelte rækker - phyla - adskiller sig fundamentalt fra hinanden, men er samlet i overordnede grupper ud fra nogle fælles, avancerede træk. Gruppen Chordata, som omfatter sækdyr, lancetfisk og hvirveldyr har f.eks. en rygstreng og gælletarm til fælles. Gruppen Aschelminthes, hvor hjuldyr, kæbemunde, kradsere og korsetdyr hører hjemme, er nu splittet op i to grupper Gnathifera og Cycloneuralia. Det nye dyr fra Grønland hører til Gnathifera, mens korsetdyrene (Loricifera), som blev beskrevet af Reinhardt Møbjerg i 1983 placeres i Cycloneuralia. Ringbærerne (Cycliophora), som Funch og Møbjerg Kristensen beskrev i 1995 har det endnu ikke været muligt at indpasse i en overordnet gruppe. Det er let at holde de nyfundne dyr i fangenskab. Der er en hel flok i køleskabet på Reinhardt Møbjerg Kristensens kontor. Alle sammen hunner. Men de formerer sig ved jomfrufødsel. Og de er hårdføre - akkurat som bjørnedyrene, der også findes i kilden, der kan være bundfrossen i seks måneder eller mere. Reinhardt Møbjerg Kristensen, Zoologisk Museum, tlf. 35 32 11 18, rmkristens@zmuc.ku.dk 13 • Polarfronten 3 / 00
Page 1 and 2: LØSSA LGSPRIS 25 U DGIVET AF DANSK
Page 3 and 4: Ingen grund til tårer Sommerens pr
Page 5 and 6: 1994-99 og sommertemperaturer i den
Page 7 and 8: op under flyet og filmede det samme
Page 9 and 10: jævnet med jorden af tyskerne unde
Page 11: En skæbnesvanger Af Jens J. Kjærg
Page 15 and 16: Forskningsminister Birte Weiss præ
Page 17 and 18: Af Henning Thing Sidsel Larsen er s
Page 19 and 20: DANSK POLARCENTER Distribueres i Da
Page 21 and 22: En hjælpende hånd på nettet Den
Page 23 and 24: Nye bøger Claus Andreasen, Birgitt

Polarfronten 2000 – 3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?