Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne
Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne
Rumlige variationer Kildeposition og spredning herfra Fysisk-kemiske egenskaber 2.2 Rumlige variationer De rumlige variationer afhænger af: forureningsmæssige faktorer, som - hvor på lokaliteten, kilderne befinder sig - forureningstypen og fysisk-kemiske egenskaber - forureningens vertikale og horisontale fordeling - spredning af f.eks. fri fase forurening pga. utætheder i kloak m.v. - nedbrydningsforhold geologiske og hydrogeologiske faktorer, som påvirker spredning og afdampning bygningsmæssige forhold, f.eks. indtrængningsveje. 2.2.1 Forureningsmæssige faktorer De rumlige variationer i koncentrationerne i poreluften og indeklimaet kan være store, idet målingerne er meget afhængige af en række faktorer såsom kildeposition og -dybde, evt. spredning fra det oprindelige spildområde, f.eks. langs med eller ind i kloakken, samt geologiske lagdelinger, som forhindrer spredning af forurening i poreluften eller grundvandet m.v. I “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2” /5/ er det på basis af data fra 5 lokaliteter observeret en rumlig variation på ½-3 størrelsesordener for målepunkter med en indbyrdes afstand på mindre end 10 m. Den rumlige variation vurderes at kunne reduceres til 1-2 størrelsesordener ved, at der udføres 2 målinger pr. 10 m´s afstand fra kilden i en given retning, og 2 målinger pr. 10 m i samme afstand til kilden, dvs. målepunkter bør ligge med mindre end 5 m´s afstand mellem punkterne /5/, jf. figur 2.2. Placering af målepunkter skal dog bestemmes ud fra en konceptuel forståelse af forureningssituationen f.eks. i forhold til grundvandsfanens beliggenhed eller forventet forureningsudbredelse fra en kilde i den umættede zone /5/. Figur 2.2 Forslag til en minimumafstand på 5 m mellem målepunkter, såfremt den rumlige variation skal reduceres til ca. 1 størrelsesordener /5/. 8 5 m 5 m 5 m 5 m Målepunkt
Nedbrydning Poreluft under bygninger Ved spild af kemikalier kan der ske nedsivning af fri fase organisk væske enten som DNAPL ((Dense Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. chlorerede opløsningsmidler) eller LNAPL (Light Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. olieprodukter). Ved LNAPL kan den fri fase samles oven på grundvandsspejlet, hvorfra en afdampning foregår. Ved DNAPL kan den fri fase spredes under grundvandsspejlet og tilbageholdes i lavpermeable lag. I disse lag kan forureningen blotlægges i forbindelse med bevægelser i grundvandstanden. Ved forureninger med oliekomponenter kan aerob nedbrydning i den umættede zone også medføre rumlige variationer. Ved huse uden kælder funderet på et permeabelt jordlag kan der foregå ilttransport helt ind under fundamentet, hvorved der kan ske en nedbrydning af f.eks. de nedbrydelige oliekomponenter. Figur 2.3 viser en sammenligning af modelberegninger for poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning. Modelberegninger med nedbrydning illustrerer forhold ved en olieforurening (hvor der kan foregår nedbrydning), mens beregninger uden nedbrydning kan sammenlignes med en forurening med chlorerede opløsningsmidler (hvor der ikke kan foregå nedbrydning). a) Afdampning fra en underliggende forurening omkring GVS med nedbrydning i den umættede zone (f.eks. oliekulbrinter). b) Afdampning fra en underliggende forurening omkring GVS uden nedbrydning i den umættede zone (f.eks. chlorerede opløsningsmidler). Figur 2.3 Modelberegninger af poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning (figur er taget fra /4/). Ved huse med kælder fås en væsentlig mindre ilttransport under huset, hvilket også resulterer i mindre nedbrydning og højere poreluftkoncentrationer under huset /4/. Desuden vil en høj kildestyrke fra for eksempel afdampning fra grundvandsspejlet, jf. figur 2.4a, betyde, at ilttransporten under huset ikke er tilstrækkelig til at opretholde nedbrydningen, samt at poreluftkoncentrationerne under huset ligeledes vil være væsentlig større end de poreluftkoncentrationer, der måles i en tilsvarende dybde væk fra bygningen /4/. Dette skyldes, at huset forhindrer den fri opadrettede diffusion til atmosfæren, se figur 2.4a. 9
- Page 1: Indeklimasager - strategier og gode
- Page 4 and 5: 5. Anvendelse af prioriteringsnivea
- Page 6 and 7: Gode råd Henvisning til håndbøge
- Page 10 and 11: Poreluft under befæstede arealer K
- Page 12 and 13: Indtrængningsveje Tidslige variati
- Page 14 and 15: Sprækker i fundament eller kælder
- Page 16 and 17: 16 Kilden er ved GVS a) Medium sand
- Page 18 and 19: Poreluftprojekt om variationer Muli
- Page 20 and 21: Usikkerhed ift. baggrundsniveau Ved
- Page 22 and 23: Eksempel på en indledende konceptu
- Page 24 and 25: Potentielle kilder Potentielle spre
- Page 26 and 27: Konceptuel model Potentielle scenar
- Page 28 and 29: Poreluft i kapillarbrydende lag / e
- Page 30 and 31: Konstruktionsforhold Utætheder i b
- Page 32 and 33: Figur 3.3 Principtegninger af eksem
- Page 34 and 35: Strategier for afgrænsendeundersø
- Page 36 and 37: Suppl. poreluftmålinger i kapillar
- Page 38 and 39: Detektionsgrænser og kulrør Nedbr
- Page 40 and 41: Screening for TVOC med GC-FID Scree
- Page 42 and 43: Byggetekniske oplysninger noteres S
- Page 44 and 45: get om den potentielle advektive tr
- Page 47 and 48: 5. Anvendelse af prioriteringsnivea
- Page 49 and 50: Generelt er det den gennemsnitlige
- Page 51 and 52: 6. Referencer Der er udarbejdet fø
- Page 53 and 54: 28/ Måling af indtrængningen af g
- Page 55: Bilag 1. Forslag til spørgeskema v
Nedbrydning<br />
Poreluft under<br />
bygninger<br />
Ved spild af kemikalier kan der ske nedsivning af fri fase organisk væske enten<br />
som DNAPL ((Dense Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. chlorerede opløsningsmidler)<br />
eller LNAPL (Light Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. olieprodukter).<br />
Ved LNAPL kan den fri fase samles oven på grundvandsspejlet, hvorfra<br />
en afdampning foregår. Ved DNAPL kan den fri fase spredes under grundvandsspejlet<br />
<strong>og</strong> <strong>til</strong>bageholdes i lavpermeable lag. I disse lag kan forureningen<br />
blotlægges i forbindelse med bevægelser i grundvandstanden.<br />
Ved forureninger med oliekomponenter kan aerob nedbrydning i den umættede<br />
zone <strong>og</strong>så medføre rumlige variationer. Ved huse uden kælder funderet på et<br />
permeabelt jordlag kan der foregå ilttransport helt ind under fundamentet,<br />
hvorved der kan ske en nedbrydning af f.eks. de nedbrydelige oliekomponenter.<br />
Figur 2.3 viser en sammenligning af modelberegninger for poreluftkoncentrationer<br />
med <strong>og</strong> uden nedbrydning. Modelberegninger med nedbrydning illustrerer<br />
forhold ved en olieforurening (hvor der kan foregår nedbrydning), mens<br />
beregninger uden nedbrydning kan sammenlignes med en forurening med chlorerede<br />
opløsningsmidler (hvor der ikke kan foregå nedbrydning).<br />
a) Afdampning fra en underliggende forurening<br />
omkring GVS med nedbrydning i<br />
den umættede zone (f.eks. oliekulbrinter).<br />
b) Afdampning fra en underliggende forurening<br />
omkring GVS uden nedbrydning i<br />
den umættede zone (f.eks. chlorerede<br />
opløsningsmidler).<br />
Figur 2.3 Modelberegninger af poreluftkoncentrationer med <strong>og</strong> uden nedbrydning<br />
(figur er taget fra /4/).<br />
Ved huse med kælder fås en væsentlig mindre ilttransport under huset, hvilket<br />
<strong>og</strong>så resulterer i mindre nedbrydning <strong>og</strong> højere poreluftkoncentrationer under<br />
huset /4/.<br />
Desuden vil en høj kildestyrke fra for eksempel afdampning fra grundvandsspejlet,<br />
jf. figur 2.4a, betyde, at ilttransporten under huset ikke er <strong>til</strong>strækkelig<br />
<strong>til</strong> at opretholde nedbrydningen, samt at poreluftkoncentrationerne under huset<br />
ligeledes vil være væsentlig større end de poreluftkoncentrationer, der måles i<br />
en <strong>til</strong>svarende dybde væk fra bygningen /4/. Dette skyldes, at huset forhindrer<br />
den fri opadrettede diffusion <strong>til</strong> atmosfæren, se figur 2.4a.<br />
9