Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne

More documents

Recommendations

Info

Suppl. poreluftmålinger i kapillarbrydende lag / eller i jord under gulv Suppl. målinger uden for bygning Samlet antal poreluftmålinger Antal målerunder Udeluftmålinger Byggeteknisk gennemgang Samlet antal indeklimamålinger Antal indeklimarunder Sporing af indtrængningsveje Eksempel - strategi 4 Eksempel - strategi 5 Eksempel - strategi 6 Eksempel - strategi 7 Supplerende poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende lag i området, hvor kilden forventes 2) . Mindst 5 poreluftmålinger pr. 100 m². Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres målinger i jordlaget under gulvet 2) , jf. afsnit. 4.3.2 Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2) . Mindst 10 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) . Mindst 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerun- 36 der. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Da fortolkningen af indeklimamålinger uden poreluftmålinger kan være problematisk, udføres ofte supplerende poreluftmålinger i det kapillarbrydende lag under gulvet. Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres målinger i jordlaget under gulvet 2) , jf. afsnit. 4.3.2 Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2) . Mindst 10 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) . Mindst 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerun- der. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Supplerende poreluftmålinger udføres i det kapillarbrydende lag i området, hvor kilden forventes 2) . Mindst 5 poreluftmålinger pr. 100 m². Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlaget under gulvet 2) , jf. afsnit. 4.3.2 Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2) og i en dybde svarende til kælderbund. Mindst 12 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) . Mindst 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerun- der. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Supplerende poreluftmålinger udføres i det kapillarbrydende lag i området, hvor kilden forventes 1) . Mindst 5 poreluftmålinger pr. 100 m². Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlaget under gulvet 2) , jf. afsnit. 4.3.2 Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2) og i en dybde svarende til kælderbund. Mindst 12 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) . Mindst 3-4 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere må- lerunder. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Påkrævet. Påkrævet. Påkrævet. Påkrævet. Som minimum udføres 3 indeklimamålinger fordelt over de rum, som forventes påvirket og 2 indeklimamålinger i naborum. Kan udvides til andre etager eller flere punkter Mindst 2 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. Som minimum udføres 3 indeklimamålinger. Kan udvides til andre etager eller flere punkter. Mindst 2 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. Som minimum udføres 5 indeklimamålinger fordelt over de rum, som forventes påvirket (kælder, stue), og 2 i naborum. Kan udvides til andre etager eller flere punkter. Mindst 2 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. Som minimum udføres 5 indeklimamålinger fordelt over de rum, som forventes påvirket (kælder, stue), og 2 i naborum. Kan udvides til andre etager eller flere punkter. Mindst 3 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. 1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger /19, 23/. 2) “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1”. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszone), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/. 3) Jo flere poreluftmålinger jo større sikkerhed for vurdering af poreluftniveau og spredning. Såfremt usikkerheden på den rumlige variation skal minimeres, har /5/ anbefalet, at målepunkterne bør ligge med mindre end 5 m´s afstand mellem punkterne, jf. figur 2.2. Tabel 3.3 Eksempler på prøvetagnings- og analysestrategier ved de afgrænsende undersøgelser
Opsamlingsmedia Ekstraktionsrør vs. ATD-rør 4. Prøvetagning og analyser Ved indledende og afgrænsende undersøgelser udføres undersøgelser af såvel jord- og grundvandsforurening som poreluften og indeklimaet, men denne rapport har kun fokus på poreluft- og indeklimamålinger, hvor tekniske forhold vedrørende målingerne beskrives i de følgende afsnit. I rapporten “Checklister ved undersøgelser” /2/ er der opstillet krav til udførelse af poreluft- og indeklimamålinger. Både jord- grundvand- og poreluftprøver skal naturligvis indgå i opstilling af konceptuelle modeller i løbet af undersøgelsesfaserne. Det skal bemærkes, at poreluft- og indeklimamålinger udført med aktiv prøvetagning grundet de tidslige variationer, beskrevet i kapitel 2, typisk kun repræsenterer et øjebliksbillede af forureningsbidraget fra en underliggende jord- og grundvandsforurening. Selv ved passiv prøvetagning repræsenterer den gennemsnitlige koncentration kun en periode på 1–2 uger. 4.1 Prøvetagning Forureningsstoffer i luftprøver (poreluft og indeklima) kan opsamples og opkoncentreres på forskellige opsamlingsmedier såsom kul, XAD, tenax, chromasorb m.v. Herefter analyseres opsamlingsmediet for indhold af adsorberede stoffer (µg/rør), og resultaterne omregnes til en luftkoncentration (µg/m³) baseret på mængden af den luft, der opsamles (aktiv prøvetagning), eller eksponeringstiden (passiv prøvetagning). 4.1.1 Aktiv prøvetagning Ved aktiv prøvetagning opsamples et kendt volumen luft, og analysens detektionsgrænse er afhængig af analysemetoden og den luftmængde, der opsamles. De flygtige stoffer opsamlet på kul-, XAD-, tenax- eller ORSA-rør ekstraheres og analyseres på GC-MS eller GC-FID, mens stoffer fra ATD-rør (Automatisk Termisk Desorption) frigives ved opvarmning i GC´en uden forudgående ekstraktion. Ved brug af ATD-rør opsamles mindre luftmængder ved lave flowhastigheder, men detektionsgrænser ved brug af ATD-rør (µg/rør) er væsentlig lavere end for ekstraktionsrør, og dermed er detektionsgrænsen for luftmålinger (µg/m³) sammenlignelig med kulrør. Detektionsgrænsen for nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler, herunder vinylchlorid, er dog lavere ved ATD-rør end ved opsamling på kulrør. ATD-rør kan med forskellige opsamlingsmedier anvendes til for eksempel de meget letflygtige organiske stoffer som dichlorethylener (Chromosorb) eller olie og højerekogende komponenter som BTEX og PAH (Tenax). 37
Page 1: Indeklimasager - strategier og gode
Page 4 and 5: 5. Anvendelse af prioriteringsnivea
Page 6 and 7: Gode råd Henvisning til håndbøge
Page 8 and 9: Rumlige variationer Kildeposition o
Page 10 and 11: Poreluft under befæstede arealer K
Page 12 and 13: Indtrængningsveje Tidslige variati
Page 14 and 15: Sprækker i fundament eller kælder
Page 16 and 17: 16 Kilden er ved GVS a) Medium sand
Page 18 and 19: Poreluftprojekt om variationer Muli
Page 20 and 21: Usikkerhed ift. baggrundsniveau Ved
Page 22 and 23: Eksempel på en indledende konceptu
Page 24 and 25: Potentielle kilder Potentielle spre
Page 26 and 27: Konceptuel model Potentielle scenar
Page 28 and 29: Poreluft i kapillarbrydende lag / e
Page 30 and 31: Konstruktionsforhold Utætheder i b
Page 32 and 33: Figur 3.3 Principtegninger af eksem
Page 34 and 35: Strategier for afgrænsendeundersø
Page 38 and 39: Detektionsgrænser og kulrør Nedbr
Page 40 and 41: Screening for TVOC med GC-FID Scree
Page 42 and 43: Byggetekniske oplysninger noteres S
Page 44 and 45: get om den potentielle advektive tr
Page 47 and 48: 5. Anvendelse af prioriteringsnivea
Page 49 and 50: Generelt er det den gennemsnitlige
Page 51 and 52: 6. Referencer Der er udarbejdet fø
Page 53 and 54: 28/ Måling af indtrængningen af g
Page 55: Bilag 1. Forslag til spørgeskema v
Page 58: Udfyldes af prøvetager Initialer:

Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?