Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne

Indeklimasager – strategier og gode råd til
undersøgelserne
Teknik og Administration
Nr. 3 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Forord og læsevejledning ........................................................................... 5
2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger........................................ 7
2.1 Styrende faktorer ................................................................................ 7
2.2 Rumlige variationer ............................................................................ 8
2.2.1 Forureningsmæssige faktorer ..................................................... 8
2.2.2 Geologiske og hydrogeologiske faktorer.................................. 10
2.2.3 Bygningsmæssige forhold ........................................................ 12
2.3 Tidslige variationer........................................................................... 12
2.3.1 Geologiske og hydrogeologiske faktorer.................................. 12
2.3.2 Meteorologiske faktorer ........................................................... 13
2.3.3 Bygningsmæssige faktorer ....................................................... 14
2.4 Usikkerhed vedrørende den “sande” værdi ...................................... 17
2.5 Konsekvenser for undersøgelsesstrategier ....................................... 18
3. Strategier for poreluft- og indeklimaundersøgelser.................................. 21
3.1 Den historiske redegørelse................................................................ 21
3.2 Den konceptuelle model ................................................................... 21
3.3 Den indledende poreluft- og indeklimaundersøgelse ....................... 24
3.3.1 Hypoteser om de potentielle kilder og spredningsveje............. 24
3.3.2 Strategier for indledende undersøgelser i forhold til indeklima25
3.4 Den afgrænsende poreluft- og indeklimaundersøgelse .................... 29
3.4.1 Identifikation og afgrænsning af kilder .................................... 29
3.4.2 Byggeteknisk gennemgang....................................................... 29
3.4.3 Identifikation af indtrængningsveje til bolig ............................ 30
3.4.4 Baggrundsniveauer ................................................................... 33
3.4.5 Vurdering af de tidslige variationer.......................................... 34
3.4.6 Strategier for afgrænsende undersøgelser i forhold til indeklima34
4. Prøvetagning og analyser.......................................................................... 37
4.1 Prøvetagning..................................................................................... 37
4.1.1 Aktiv prøvetagning................................................................... 37
4.1.2 Kulrør - luftvolumen og detektionsgrænser.............................. 38
4.1.3 ATD-rør - luftvolumen og detektionsgrænser.......................... 38
4.1.4 Passiv prøvetagning.................................................................. 39
4.1.5 Detektionsgrænse ved miljøundersøgelser ............................... 39
4.2 Analysearbejde ................................................................................. 39
4.3 Poreluftmålinger ............................................................................... 40
4.3.1 Prøvetagning i jordlag .............................................................. 40
4.3.2 Prøvetagning under gulv........................................................... 41
4.4 Indeklimamålinger............................................................................ 44
4.5 Faldgruber......................................................................................... 44
3

5. Anvendelse af prioriteringsniveauer ved (risikobaseret) prioritering af
undersøgelser.................................................................................................... 47
5.1 Prioriteringsniveauer ........................................................................ 47
5.2 Risikovurdering ................................................................................ 49
5.2.1 Prioritering ift. indeklima ved indledende undersøgelser......... 49
5.2.2 Prioritering ift. indeklima ved afgrænsende undersøgelser...... 50
6. Referencer................................................................................................. 51
Bilag 1 Forslag til spørgeskema ved indeklimamålinger
4

1. Forord og læsevejledning
Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra regionerne nedsat en arbejdsgruppe
til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige
indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Disse prioriteringsniveauer
kan benyttes på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering
af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan
både anvendes ved prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag.
Til dette formål har Videncenter for Jordforurening iværksat et projekt om prioriteringsniveauer,
der publiceredes i rapporten Teknik og Administration, Nr.
2 2010. Nærværende rapport - Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne
- har til formål at sikre kvaliteten af de data, som indeklimasager
prioriteres på baggrund af.
Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i regionerne og deres rådgivere.
Projektets følgegruppe har bestået af repræsentanter fra regionerne og Videncenter
for Jordforurening.
Hanne Kristensen Region Hovedstaden
Mariam Wahid Region Hovedstaden
Børge Hvidberg Region Midtjylland
Ann Steen Jensen Region Nordjylland
Martin Stærmose Region Sjælland
Susanne Rinette Pedersen Region Sjælland
Ole Mikkelsen Region Syddanmark
Peter Steffen Rank Videncenter for Jordforurening
Christian Andersen Videncenter for Jordforurening
Rapporten er udarbejdet af NIRAS A/S, og ud over oplysninger fra regionerne
har Per Loll fra Dansk Miljørådgivning A/S bidraget med oplysninger.
5

Gode råd
Henvisning til
håndbøger
Prioritering af
indeklimasager
Variationer og
usikkerheder
Undersøgelsesstrategier
Undersøgelsesmetoder
Prioriteringsniveauer
Rapporten har til formål at samle gode råd og erfaringer, om hvordan poreluft-
og indeklimaundersøgelser bør udføres på kortlagte ejendomme i forbindelse
med offentlig indsats i henhold til Jordforureningsloven.
Rapporten omhandler kun poreluft- og indeklimaundersøgelser, men ved indledende
og afgrænsende undersøgelser udføres selvfølgelig også undersøgelser
af jord- og grundvandsforurening.
De væsentligste aspekter med hensyn til planlægning, udførelse og risikovurdering
er beskrevet, men der henvises til mere detaljerede rapporter for uddybende
forklaringer og praktiske detaljer. Rapporten erstatter ikke de mange
udmærkede håndbøger og rapporter, som findes om emnet.
Rapporten påtænkes desuden anvendt i relation til prioritering af indeklimasager,
idet en forudsætning for prioritering er, at undersøgelsen er tilstrækkeligt
omfattende og forureningsniveau samt evt. måleusikkerheder veldokumenterede.
I /1/ er der defineret fem prioriteringsniveauer (I – V) for prioritering af indeklimasager,
både med hensyn til iværksættelse af afgrænsende undersøgelser
og afværgetiltag.
I kapitel 2 redegøres for de styrende faktorer, som medfører de rumlige og tidslige
variationer i poreluft- og indeklimakoncentrationer, og konsekvenserne for
de strategier, der præsenteres i kapitel 3.
I kapitel 3 er der opstillet forureningsscenarier og undersøgelsesstrategier for
henholdsvis indledende og afgrænsende undersøgelser.
I kapitel 4 beskrives metoder og tilhørende krav til henholdsvis poreluft- og indeklimamålinger.
Anvendelsen af prioriteringsniveauer til prioritering af de afgrænsende undersøgelser
og afværgetiltag er skitseret i kapitel 5.
6

Styrende
faktorer
Rumlige og tidslige
variationer
2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger
Poreluft- og indeklimaundersøgelser er en vigtig del af beslutningsgrundlaget
for kortlægning af lokaliteter med flygtige forureninger og for prioritering af
efterfølgende afgrænsende undersøgelser samt eventuelle afværgetiltag.
2.1 Styrende faktorer
De faktorer, som har indflydelse på porelufttransport og indeklima, kan overordnet
inddeles i følgende fire hovedgrupper, jf. figur 2.1:
Forureningsmæssige faktorer
Geologiske og hydrogeologiske faktorer
Meteorologiske faktorer
Bygningsmæssige faktorer.
Meteorologiske
faktorer
Tryk
Nedbør
Temperatur
Vind
Geologiske/hydrogeologiske
faktorer
Geologisk lagfølge
Vandspejlsniveau
Porøsitet
Vandindhold
Luftpermeabilitet
Organisk indhold
Bygningsmæssige
faktorer
Placering ift. kilde
Konstruktion
Byggematerialers
egenskaber
Ventilationsforhold
Indtrængningsveje
Forureningsmæssige
faktorer
Forureningstyper
Fysisk-kemiske egenskaber
Kildeplacering
Kildekoncentration
Figur 2.1 Faktorer af betydning for porelufttransport og indeklima /4, 5 og 9/.
Flere udredningsprojekter /9-14/ har undersøgt betydningen af de ovennævnte
faktorer for variationer i poreluftkoncentrationer, blandt andet to projekter om
“Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1 og spor 2” /4, 5/.
Variationerne opdeles i rumlige variationer, som betyder, at der inden for kort
afstand fås forskellige resultater, og tidslige (transiente) variationer, som betyder,
at der ved målinger i samme punkt udført på forskellige tidspunkter fås
forskellige resultater.
7

Rumlige
variationer
Kildeposition og
spredning herfra
Fysisk-kemiske
egenskaber
2.2 Rumlige variationer
De rumlige variationer afhænger af:
forureningsmæssige faktorer, som
- hvor på lokaliteten, kilderne befinder sig
- forureningstypen og fysisk-kemiske egenskaber
- forureningens vertikale og horisontale fordeling
- spredning af f.eks. fri fase forurening pga. utætheder i kloak m.v.
- nedbrydningsforhold
geologiske og hydrogeologiske faktorer, som påvirker spredning og afdampning
bygningsmæssige forhold, f.eks. indtrængningsveje.
2.2.1 Forureningsmæssige faktorer
De rumlige variationer i koncentrationerne i poreluften og indeklimaet kan være
store, idet målingerne er meget afhængige af en række faktorer såsom kildeposition
og -dybde, evt. spredning fra det oprindelige spildområde, f.eks. langs
med eller ind i kloakken, samt geologiske lagdelinger, som forhindrer spredning
af forurening i poreluften eller grundvandet m.v.
I “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2” /5/ er det på basis af
data fra 5 lokaliteter observeret en rumlig variation på ½-3 størrelsesordener
for målepunkter med en indbyrdes afstand på mindre end 10 m. Den rumlige
variation vurderes at kunne reduceres til 1-2 størrelsesordener ved, at der udføres
2 målinger pr. 10 m´s afstand fra kilden i en given retning, og 2 målinger
pr. 10 m i samme afstand til kilden, dvs. målepunkter bør ligge med mindre
end 5 m´s afstand mellem punkterne /5/, jf. figur 2.2. Placering af målepunkter
skal dog bestemmes ud fra en konceptuel forståelse af forureningssituationen
f.eks. i forhold til grundvandsfanens beliggenhed eller forventet forureningsudbredelse
fra en kilde i den umættede zone /5/.
Figur 2.2 Forslag til en minimumafstand på 5 m mellem målepunkter, såfremt
den rumlige variation skal reduceres til ca. 1 størrelsesordener /5/.
8
5 m
5 m
5 m
5 m
Målepunkt

Nedbrydning
Poreluft under
bygninger
Ved spild af kemikalier kan der ske nedsivning af fri fase organisk væske enten
som DNAPL ((Dense Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. chlorerede opløsningsmidler)
eller LNAPL (Light Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. olieprodukter).
Ved LNAPL kan den fri fase samles oven på grundvandsspejlet, hvorfra
en afdampning foregår. Ved DNAPL kan den fri fase spredes under grundvandsspejlet
og tilbageholdes i lavpermeable lag. I disse lag kan forureningen
blotlægges i forbindelse med bevægelser i grundvandstanden.
Ved forureninger med oliekomponenter kan aerob nedbrydning i den umættede
zone også medføre rumlige variationer. Ved huse uden kælder funderet på et
permeabelt jordlag kan der foregå ilttransport helt ind under fundamentet,
hvorved der kan ske en nedbrydning af f.eks. de nedbrydelige oliekomponenter.
Figur 2.3 viser en sammenligning af modelberegninger for poreluftkoncentrationer
med og uden nedbrydning. Modelberegninger med nedbrydning illustrerer
forhold ved en olieforurening (hvor der kan foregår nedbrydning), mens
beregninger uden nedbrydning kan sammenlignes med en forurening med chlorerede
opløsningsmidler (hvor der ikke kan foregå nedbrydning).
a) Afdampning fra en underliggende forurening
omkring GVS med nedbrydning i
den umættede zone (f.eks. oliekulbrinter).
b) Afdampning fra en underliggende forurening
omkring GVS uden nedbrydning i
den umættede zone (f.eks. chlorerede
opløsningsmidler).
Figur 2.3 Modelberegninger af poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning
(figur er taget fra /4/).
Ved huse med kælder fås en væsentlig mindre ilttransport under huset, hvilket
også resulterer i mindre nedbrydning og højere poreluftkoncentrationer under
huset /4/.
Desuden vil en høj kildestyrke fra for eksempel afdampning fra grundvandsspejlet,
jf. figur 2.4a, betyde, at ilttransporten under huset ikke er tilstrækkelig
til at opretholde nedbrydningen, samt at poreluftkoncentrationerne under huset
ligeledes vil være væsentlig større end de poreluftkoncentrationer, der måles i
en tilsvarende dybde væk fra bygningen /4/. Dette skyldes, at huset forhindrer
den fri opadrettede diffusion til atmosfæren, se figur 2.4a.
9

Poreluft under befæstede
arealer
Kilder i en vis afstand
til bygning
a) Ved spredning i homogent sand ses højere
poreluftkoncentrationer under huset end i
samme dybde i jordlagene væk fra huset.
(Der er regnet med et undertryk i kælder på
5 Pa og en sprække langs periferi).
10
Kilden ved GVS Kilden ved GVS
b) Såfremt der er et lavpermeabelt lag (f.eks.
befæstet areal) på jordoverfladen, ses højere
poreluftkoncentrationer under huset og i den
omkring liggende jord end ved a) spredning
i homogent sand. (Der er regnet med et undertryk
i kælder på 5 Pa og en sprække langs
periferi).
Figur 2.4 Teoretisk koncentrationsprofil i poreluften ved spredning i den
umættede zone fra en underliggende forurening omkring GVS (figur
er taget fra /4/).
2.2.2 Geologiske og hydrogeologiske faktorer
Endvidere vil lavpermeable lag (befæstede arealer, frost i topjord, silt eller lerjord)
medføre væsentligt højere poreluftkoncentrationer og horisontal spredning
i den umættede zone, se figur 2.4b.
Såfremt forureningskilden ikke findes under bygningen, men er beliggende i en
vis afstand, vil der ske en forureningsspredning ind under huset via den umættede
zone.
Bygninger med kælder er særligt udsatte for forureningspåvirkning, idet poreluftkoncentrationerne
er højere i dybden, svarende til kældergulv, end ved dybden,
svarende til terrændæk, hvor der kan ske en øget afdampning til atmosfæren,
jf. figur 2.5.

Kilden
Figur 2.5 Teoretisk koncentrationsprofil i poreluften ved spredning fra en nærliggende
kilde i den umættede zone til en kælder med et undertryk på
5 Pa (figur er taget fra /4/).
11

Indtrængningsveje
Tidslige
variationer
Grundvandspejl
2.2.3 Bygningsmæssige forhold
Indeklimamålinger i ejendomme med flere etager har fra rum til rum vist variationer
i koncentrationerne på op til en faktor 2-3, men helt op til en faktor 20
imellem etagerne, især ved trappeskakte m.v. /22, 30/. Der kan således ikke antages
fuldstændig opblanding på hvert etageniveau, eller at indeklimakoncentrationerne
er lavere på de højere etager /22/.
2.3 Tidslige variationer
De tidslige variationer afhænger af:
geologiske og hydrogeologiske faktorer, såsom fluktuationer i grundvandsspejlet,
som kan påvirke poreluften ved blotlæggelse af residual fri fase og
ændringer i tykkelsen af den umættede zone
meteorologiske faktorer, såsom
- atmosfærisk tryk (påvirker differenstryk imellem indeluften og poreluften)
- nedbør og temperatur (påvirker luftpermeabiliteten i det øvre jordlag)
- stærkt blæsevejr, der kan medføre et relativt svagt undertryk i de øvre
jordlag og ligeledes forstærke undertrykket i bygningen (skorstenseffekten)
bygningsmæssige faktorer, såsom ændringer i ventilationsforhold, f.eks.
over- og undertryk i bygning, luftskifte m.v.
I “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2” /5/ er det på basis af
data fra 5 lokaliteter observeret tidslige variationer på 1-2 størrelsesordener
over et år og under 1 størrelsesorden inden for et år. Herudover vil der for-
ventes en sæsonvariation med generelt højere værdier om vinteren.
2.3.1 Geologiske og hydrogeologiske faktorer
I en række sager herunder i /5/ er det konstateret, at et faldende grundvandsspejl
kan medføre, at en forurening dybere i grundvandszonen, f.eks. DNAPL-
forureninger (Dense Non-Aqueous Phase Liquids - chlorerede opløsningsmidler)
blotlægges, og afdampningen herved øges. Derimod kan et stigende grundvandspejl
reducere afdampning.
Omvendt kan et stigende grundvandsspejl medføre, at forureningen kommer
tættere på bygningens fundament, f.eks. ved LNAPL forureninger (Light Non-
Aqueous Phase Liquids - olieprodukter), og poreluftkoncentrationer herved stiger.
De tidslige variationer kan være markante, men er afhængige af bl.a. variationer
i grundvandsspejlet, geologien, forureningstypen og dens fysiske form (fri
fase eller opløst) samt forureningsdybden.
12

Meteorologiske
data
Faldende eller stigendeatmosfæriske
tryk
Influenszone og
trykforskel
2.3.2 Meteorologiske faktorer
I “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2” /5/ er det vurderet, at
tidslige variationer på 1-2 størrelsesordener kan skyldes forskellen mellem
jordtemperaturen i den umættede zone i henholdsvis de varmeste (juli-august)
og koldeste (januar-februar) måneder.
Der er ingen entydig metode til at fortolke konsekvenserne for poreluft ved
ændringer i de meteorologiske forhold (såsom atmosfærisk tryk) før og under
prøveudtagning /9, 10, 14/.
Nogle meteorologiske hændelser kan indtræde samtidigt og med modsat virkning
(f.eks. faldende atmosfærisk tryk og nedbør). I hvilken grad en poreluftkoncentration
påvirkes af tidslige variationer, afhænger således af en række
faktorer og er svær at forudse /14/.
Imidlertid er oplysninger om niveauerne for atmosfæriske tryk, nedbør og temperatur
samt ændringer i dagene før målingerne udføres, nemt tilgængelige via
DMI, og det anbefales, at disse oplysninger altid noteres sammen med øvrige
observationer, såsom oplysninger om grundvandstand og evt. stærk blæst.
De generelle konklusioner fra modellering af ovennævnte faktorer /4/ er, at de
tidslige variationer ved ændringer i barometertryk kun har lille betydning for
poreluftkoncentrationerne, med mindre poreluftmålingerne udføres ved en
sprække i bygningens fundament, hvor der ses op til en faktor 10 mellem den
højeste og laveste koncentration.
Mens poreluftkoncentrationerne under huset ikke ændres væsentligt ved ændringer
i barometertrykket, påvirker disse atmosfæriske trykændringer differenstrykket
mellem poreluften og indeklimaet i influenszonen.
Trykforskellen mellem bygningen og jordmatricen er generelt størst inden for
1-2 m omkring bygningen og danner en såkaldt influenszone, inden for hvilken
poreluften påvirkes af advektiv transport.
Lige omkring og under en bygning vil gastransporten i den såkaldte influenszone
adskille sig fra gastransporten i de omkringliggende jordlag. Dette skyldes
dels, at der er en øget gaspermeabilitet (pga. udtørrede jordlag i den umættede
zone under bygningen), og dels et potentielt under- eller evt. overtryk i
bygningen i forhold til den omgivende atmosfære /20/. Trykforskellen mellem
bygningen og jordmatricen dannes pga. temperaturforskelle, vindpåvirkning og
forskellige former for ventilation. Trykforskelle kan f.eks. forekomme mellem
jordmatricen og atmosfæren pga. barometervariationer. Endvidere kan der forekomme
trykforskelle mellem jordmatricen og eventuel bebyggelse, som først
og fremmest er styret af temperaturforskelle, vindpåvirkning, variationer i ba-
13

Sprækker i fundament
eller kældervægge
Undertryk i bygningen
Overtryk i bygningen
Poreluftmålinger
omkring sprækker
rometertrykket og anvendelse af mekanisk udluftning, som f.eks. emhætte og
aircondition /4/.
2.3.3 Bygningsmæssige faktorer
På grund af sprækker eller andre åbninger i fundament eller kældervægge vil
selv små forskelle i over- eller undertryk imellem bebyggelsen og jordmatricen
medføre advektiv transport ind og ud af bygningen /4/.
Et undertryk i bygningen vil normalt ikke påvirke poreluften under huset i væsentlig
grad, undtagen i nærheden af eventuelle sprækker i fundamentet, hvor
der skabes et strømningsfelt umiddelbart under og omkring bygningen med
indsugning af både poreluft og atmosfærisk luft, jf. figur 2.6a-c /4, 14, 19/.
Forureningsbidrag til indeklimaet i huset og kælderen kan på grund af den advektive
indstrømning igennem sprækker være væsentlig øget ved undertryk i
bygningen. Ved modellering af ændringer i det atmosfæriske tryk er der fundet
en tidslig variation i indeklimakoncentrationer omkring middelværdien på mindre
end 91,6 %. Dette svarer til en forskel mellem den højeste og laveste koncentration
på ca. en faktor 23 /4/.
Et overtryk i bygningen vil kunne medføre en udstrømning igennem sprækker i
gulvet langs fundamentet og dermed en fortynding af poreluften med indeluft.
Poreluftkoncentrationer i nærheden af eventuelle sprækker i gulvet langs fundamentet
vurderes derfor at være lavere end i de omkringliggende jordlag, når
der er overtryk i bygningen. Dette illustreres desuden i figur 2.6d, som er taget
fra modelscenarier præsenteret i /4/. Imidlertid er der sjældent overtryk i danske
boliger.
Da sprækker udgør præferentielle strømningsveje ind i bygninger, kan poreluftmålinger
tæt ved sprækker enten være højere eller lavere end poreluftmålinger
i større afstand af sprækkerne.
Høje koncentrationer kan skyldes, at en større mængde forurenet poreluft trækkes
mod sprækken, og forureningsmængden er til dels afhængig af kildens omfang
og position i forhold til sprækkerne.
Lave koncentrationer kan skyldes fortynding af poreluften med atmosfærisk
luft (udeluft), som i perioder med undertryk i bygningen suges ned i influenszonen
igennem jordlagene, eller fortynding med husluft (indeluft), som i perioder
med overtryk i bygningen suges ned i jordlagene under bygningen.
I “Variationer i poreluftens forureningsindhold, spor 1” /4/ konkluderes det, at
de største poreluftvariationer optræder i nærheden af sprækker, hvor den advektive
luftstrømning er dominerende. Ved modellering af ændringer af det
atmosfæriske tryk er der fundet en tidslig variation i poreluftkoncentrationen
14

omkring middelværdien på mindre end 83 %. Dette svarer til en faktor på mindre
end 10 mellem den højeste og laveste koncentration /4/.
15

16
Kilden er ved GVS
a) Medium sand, 8 m til GVS,
Ingen trykforskel mellem jord og kælder.
c) 10 Pa undertryk i huset,
Poreluftkoncentrationerne under huset er
svagt forhøjede.
b) Medium sand, 8 m til GVS,
5 Pa undertryk i huset.
Poreluftkoncentrationerne under huset er
næppe påvirket af undertryk.
d) 5 Pa overtryk i huset.
Poreluftkoncentrationerne under huset er lavere,
især omkring sprækken.
Figur 2.6 Effekt af over- og undertryk på poreluftkoncentrationer tæt på en
sprække langs periferi af fundamentet (dvs. ved influenszone).
Kilden er en underliggende forurening omkring GVS, figur fra
/4/.

Zoneringsprincip
2.4 Usikkerhed vedrørende den “sande” værdi
Ved vurdering af et måleresultat antages det, at det vil være repræsentativt for
et større område (den rumlige variation er lille) også frem i tiden (den tidslige
variation er lille). Det vil sige, at vi antager, at det er en sand “repræsentativ”
middelværdi, og at den målte værdi ligger tæt på denne.
Hvis enten de rumlige eller tidslige variationer er store, vil variationsspændet
omkring den sande middelværdi også være stort, og den målte værdi kan således
ligge langt fra den sande middelværdi. Målingerne er sandsynligvis lognormal-fordelte,
hvilket betyder, at der er større sandsynlighed for, at den enkelte
måling ligger under middelværdien end over, hvorfor de sande middelværdier
A, B, C og D i figur 2.7 er vist i den lavere ende af variationsspændene.
A
B
X Y
C
0 200
Kritisk poreluftkoncentration
Figur 2.7 Illustration af variationsspændene (tidslige og rumlige) omkring fire
sande middelværdier, A, B, C og D (modificeret fra /13/).
Som det ses af figur 2.7, kan en målt værdi, svarende til X, repræsentere en
sand middelværdi A, som er væsentlig mindre end den kritiske poreluftkoncentration,
eller henholdsvis B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller C,
som er lige over den kritiske værdi.
Ligeledes kan en målt værdi, svarende til Y, repræsentere en sand middelværdi
B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller henholdsvis C, som ligger lige
over den kritiske værdi, eller D, som ligger væsentligt over den kritiske
værdi.
Zoneringsprincippet er en metode, som er foreslået anvendt til at definere størrelsen
af variationer i forskellige forureningsscenarier under forskellige geologiske
forhold. Princippet anvendt i forhold til poreluftundersøgelser er beskrevet
i /13/, hvorfra figur 2.7 stammer.
D
Variationsspænd
Sand middelværdi
17

Poreluftprojekt om
variationer
Mulighed for fejl
ifm. kortlægning
Mulighed for fejl
ved prioritering
Gennemsnitsværdi
eller højst målte
værdi?
Konceptet er, at der kan anvendes en zoneringsfaktor til at beskrive målingens
variationsspænd. Zoneringsfaktoren kan reduceres, såfremt der udføres flere
målinger eller målerunder. Zoneringsfaktoren kan formentlig også reduceres,
såfremt der foreligger en tilstrækkelig god historik for lokaliteten (dvs. oplysninger
om kildeplacering, kloakering m.v.), og der ikke forventes forhold, som
erfaringsmæssigt medfører tidslige variationer (f.eks. høj/lav grundvandstand)
/5, 13/. Flere andre faktorer, f.eks. geologi, kan også forventes at påvirke variationsspændet
og dermed zoneringsfaktoren.
I poreluftprojektet om “Variation i poreluftens forureningsindhold - spor 2” /5/
er det ud fra statistiske data fra tidligere undersøgelser forsøgt at definere nogle
generelle “zoneringsfaktorer” til beskrivelse af variationsspændene ved gængse
poreluftundersøgelser.
Imidlertid har det ikke på nuværende tidspunkt (efterår 2009) været muligt at
identificere eller anbefale, hvilke zoneringsfaktorer, der kan anvendes ved poreluft-
og indeklimaundersøgelser, da der ved de tidligere undersøgelser typisk
har manglet oplysninger om de vigtigste styrende faktorer eller har været for få
data til en statistisk analyse.
2.5 Konsekvenser for undersøgelsesstrategier
Ved de indledende undersøgelser kan usikkerhed om forureningsniveauet i
værste fald medføre, at en lokalitet, hvor der måles lavt forureningsindhold,
fejlagtigt vurderes som uforurenet og udgår af kortlægningen, eller får en lav
prioritering i forhold til udførelse af supplerende/afgrænsende undersøgelser.
Ligeledes kan en lokalitet, hvor der måles et let forhøjet forureningsindhold,
som skyldes boligens inventar eller udeluft, fejlagtigt vurderes som påvirket af
afdampning fra en jord- eller grundvandforurening, og derfor bliver prioriteret
i henhold til Jordforureningsloven.
Usikkerheder vedrørende afgrænsende undersøgelser, hvor det målte forureningsindhold
ikke er repræsentativt for lokaliteten, og enten er for lavt eller for
højt, kan ligeledes medføre en forkert prioritering eller et forkert eller mangelfuldt
grundlag for afværgetiltag.
I Danmark er der i forhold til indeklimasager ingen vejledning (som f.eks. for
jordprøver) om, at gennemsnittet af alle indeklimamålinger skal ligge under afdampningskriteriet,
eller at ingen måling må overskride kriteriet med mere end
50 %. Ved poreluft- og indeklimaundersøgelser vil de højeste målinger typisk
blive anvendt til risikovurderinger.
I kapitel 5 er de sundhedsmæssige kritiske effekter, som er grundlaget for fastsættelse
af de enkelte afdampningskriterier, oplistet sammen med forslag til
18

Fejlbeslutninger og
konsekvenser
Flere målinger –
højere sikkerhed
prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte
ejendomme.
US-EPA påpeger, at konsekvenserne af en fejlbeslutning i tilfælde, hvor den
sande middelværdi ikke kendes, bør tages i betragtning ved krav til undersøgelsens
omfang. For eksempel kan det defineres, at en fejlbeslutning om, at 1)
lokaliteten vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, har en mere alvorlig
konsekvens, som medfører øgede krav til data end, at 2) lokaliteten vurderes
som forurenet og indgår i prioriteringen til supplerende/afgrænsende undersøgelser
/25/.
Ved poreluftundersøgelser vil der altid være en rumlig variation mellem målepunkterne.
Såfremt der måles poreluftkoncentrationer, der er mindre end de
kritiske niveauer for indeklimaet, er det vigtigt, at der er tilstrækkelige målepunkter
til at sikre, at lokaliteten ikke vurderes som uforurenet, når den reelt er
forurenet, idet der typisk ikke foretages yderligere undersøgelser på en “uforurenet”
lokalitet.
Det er således klart, at der bør udføres et passende antal målinger i forbindelse
med de indledende undersøgelser, især i tilfælde, hvor der kan forventes faktorer,
som medfører større variationer og dermed usikkerheder, f.eks. mangelfuld
historik om potentielle kilder eller manglende kendskab til ændringer i
grundvandsstanden (høj eller lav), vandbårne opløste forureninger m.v. Poreluftpunkter
skal selvfølgelig placeres optimalt i forhold til de potentielle kilder.
Såfremt poreluftpunktet ikke er placeret optimalt i forhold til kildeområdet eller
ligger langt fra forureningsfanen, er det muligt, at den målte poreluftværdi
kun ligger lige omkring de kritiske niveauer for indeklimaet. I et sådant tilfælde
er der risiko for, at en væsentlig forureningspåvirkning overses, og antallet
af poreluftpunkter bør derfor udvides.
Såfremt der i de indledende undersøgelser er konstateret én eller flere målinger,
som med sikkerhed overskrider afdampningskriteriet, vil lokaliteten blive
vurderet som “forurenet”. Afgrænsning af forureningen og de “sande” niveauer
herunder de forventelige tidslige variationer er mindre vigtige i de indledende
undersøgelser, idet en forureningspåvirkning er konstateret og vil blive undersøgt
yderligere.
Ved afgrænsende undersøgelser er der selvsagt behov for en mere nøjagtig afgrænsning
af forureningen samt lokalisering af forureningskilder, og rumlige
og tidslige variationer kan således påvirke prioriteringsrækkefølgen i forhold
til andre lokaliteter.
I tabel 3.1 og 3.2 er der givet forslag til antal undersøgelser ved henholdsvis en
indledende og en afgrænsende undersøgelse.
19

Usikkerhed ift.
baggrundsniveau
Ved vurdering af en mulig forureningspåvirkning har det stor betydning, om
den “normale” baggrund i poreluften (eller indeklimaet) er betydelig mindre
end kriteriet (den kritiske poreluftkoncentration eller afdampningskriteriet), jf.
afsnit 3.4.5. I et sådant tilfælde er det rimelig sikkert, at et målepunkt med poreluftkoncentrationer
omkring den kritiske poreluftkoncentration eller afdampningskriteriet
må skyldes en forureningskilde.
Derimod er det mindre sikkert, at der er tale om en forureningskilde, såfremt
målinger for de aktuelle forureningsparametre er tæt på både baggrundsniveauerne
og afdampningskriterierne (f.eks. benzen i udeluft, poreluft og indeklima
og sum af flygtige kulbrinter i indeklima) /1/. I et sådant tilfælde bør antallet af
målepunkter og kontrolmålinger øges med henblik på at finde en evt. hotspot.
20

3. Strategier for poreluft- og indeklimaundersøgelser
Forureningsundersøgelser i forhold til arealanvendelse og i forbindelse med
den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven er rettet mod følsomme
arealanvendelser som børneinstitutioner og boliger /3/.
Der udføres typisk faseopdelte undersøgelser, hvor der udarbejdes en historisk
redegørelse for lokaliteten efterfulgt af en indledende undersøgelse. Et væsentligt
aspekt er, om der på lokaliteten er risiko for forurening med flygtige forureninger
som f.eks. benzin eller chlorerede opløsningsmidler. Såfremt den indledende
undersøgelse indikerer en risiko for overskridelse af afdampningskriterierne
i indeklimaet, vil lokaliteten indgå i regionens prioritering af afgrænsende
undersøgelser og eventuelle afværgetiltag. Processen illustreres i figur
3.1.
Som nævnt i kapitel 2 er det vigtigt, at strategien i de indledende undersøgelser
sikrer, at en lokalitet ikke vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet,
idet lokaliteten da vil udgå af kortlægningen.
3.1 Den historiske redegørelse
Den historiske redegørelse har til formål så vidt muligt at beskrive lokalitetens
tidligere og nuværende anvendelse og de forureningskilder, de kan have afstedkommet,
se “Checklister for undersøgelser” mv. /2, 40/. Den historiske redegørelse
danner grundlag for undersøgelsesstrategien, idet det ud fra historikken
er muligt at identificere potentielle kilder og spredningsveje.
3.2 Den konceptuelle model
En god undersøgelsesstrategi omfatter en prøvetagnings- og analysestrategi for
afprøvning af en række hypoteser baseret på en konceptuel model for forureningssituationen.
Det er vigtigt, at alle tilgængelige oplysninger og eksisterende
viden om forureningsforholdene inddrages ved planlægningen af undersøgelsen.
Den konceptuelle model er en metode til at systematisere oplysninger
om potentielle kilder og kemiske stoffer, deres forventelige forureningsudbredelse
og potentielle eksponeringsveje samt risici for mennesker, grundvand
og overfladevand. En konceptuel model er således meget mere end blot et
geologisk snit.
Indledningsvis er der ofte et begrænset kendskab til forureningsforholdene på
en lokalitet, og den indledende konceptuelle model er derfor ret enkel, jf. følgende
eksempel.
21

Eksempel på en indledende konceptuel model og strategi
På baggrund af en historisk redegørelse udarbejdes den indledende konceptuelle
model for en lokalitet. Ved tidligere håndtering har der været risiko for
spild af trichlorethylen fra en indendørs tank (kilden). Ifølge geologiske oplysninger
fra nærliggende brønde og boringer forventes en muldholdig jord
underlejret af moræneler med indslag af sand, med mulighed for et lokalt og
terrænnært grundvandsmagasin. Bygningen er uden kælder og den nuværende
anvendelse er bolig (kilden er fjernet).
De indledende hypoteser om forureningsforholdene er, at et evt. spild har
medført en jord- og poreluftforurening med trichlorethylen under og evt. lige
uden for bygningen. Forureningen vil kunne afdampe og spredes i poreluften
og op igennem utætheder i gulvkonstruktionen til indeklimaet. Såfremt der tidligere
er sket spild i bygningen, vil afdampning fra forurenede bygningsmaterialer
også kunne bidrage til en påvirkning af indeklimaet.
Strategien i den indledende undersøgelse er at udføre en række poreluftsonderinger
under og omkring boligen til at identificere afdampning fra en evt. underliggende
jord- og grundvandsforurening (iht. Jordforureningsloven). Ved
den indledende undersøgelse kan der desuden undersøges for forurening i terrænnært
grundvand.
22

Historik
Indledende
undersøgelse
Se figur 3.5
Afgrænsende
undersøgelse
Se figur 3.7
Processen for poreluft- og indeklimaundersøgelser
Jord og grundvand
Poreluft
(evt. under gulve i bygninger)
Jord og grundvand
Indeklima
(kan udføres)
Poreluft
(under gulve i bygninger)
Indeklima
Indledende konceptuel model
(baseret på en historisk redegørelse)
Kilder / stoffer
Forventet fordeling poreluft/(vand)/(jord)
Mulige spredningsveje fra kilder
Geologi og hydrogeologi
Arealanvendelse
Overetager eller kælder
Overordnet risikovurdering /JAGG
Detaljeret konceptuel model
(baseret på indledende og afgrænsende undersøgelser
Kilder / stoffer / konc.
Fordeling poreluft/vand/jord
Geologi og hydrogeologi
Spredningsveje
Arealanvendelse
Kælder eller ej
Byggetekniske forhold
Indtrængningsveje til bygninger
Indeklimaforhold
Risikovurdering
(Indsamling af projekteringsparametre for afværgetiltag)
Figur 3.1 Det typiske faseopdelte undersøgelsesforløb for poreluft- og indeklimaundersøgelser
23

Potentielle kilder
Potentielle spredningsveje
Mulige problemstillinger
Figur 3.1 illustrerer processen for de indledende og afgrænsende undersøgelser.
Heraf fremgår det, at der i hver undersøgelsesfase - fra den historiske redegørelse
og den indledende undersøgelse frem til den afgrænsende undersøgelse,
inddrages flere oplysninger. Disse oplysninger anvendes til at udvide den
konceptuelle model, så den bedst muligt beskriver forureningssituationen. Herefter
kan der opstilles flere (nye) hypoteser om forureningsspredningen, og undersøgelsesstrategien
revideres.
3.3 Den indledende poreluft- og indeklimaundersøgelse
Den indledende undersøgelse udføres på V1-kortlagte ejendomme (Vidensniveau
1) i forbindelse med offentlig indsats i henhold til Jordforureningsloven.
Den indledende undersøgelse skal tilvejebringe et dokumentationsgrundlag,
der gør, at der med en høj grad af sikkerhed kan tages stilling til, om
der på lokaliteten er en jord- eller grundvandsforurening af en sådan art og
koncentration, at den kan have skadelig virkning på mennesker og miljø /3/.
Hvis der er tale om flygtige forureningsstoffer, vil den indledende undersøgelse
primært have til formål at påvise, om der findes en væsentlig poreluftforurening
tæt på den formodede kilde (tank, areal eller bygning, hvor den forurenende
aktivitet har fundet sted).
3.3.1 Hypoteser om de potentielle kilder og spredningsveje
Formålet med den historiske redegørelse er så vidt muligt at indsamle viden
om potentielle kilder; f.eks. et tankanlæg, en installation (renserimaskine), et
areal eller bygning, hvor den forurenende aktivitet har fundet sted.
Baseret på den historiske redegørelse, geologiske oplysninger og viden om forureningens
fasefordeling og spredning i miljøet foretages en overordnet vurdering
af forureningsforhold og potentielle spredningsveje. Det vurderes, hvilke
problemstillinger der kan være tale om, og om der bør tages højde for disse i
undersøgelsen.
Eksempler på mulige problemstillinger:
Kilden er beliggende under en bygning, og afdampning forventes at ske til
den umættede zone. Poreluftkoncentrationerne forventes at være højest under
bygningen, jf. afsnit 2.1 og figur 2.3 og 2.4.
Kilden er beliggende i en vis afstand fra bygningen, og forureningsspredningen
sker i den umættede zone og/eller via grundvandet, jf. afsnit 2.1
og figur 2.5.
24

Poreluftkoncentrationerne under kældergulv kan være væsentlig højere end
ved målepunkter i en tilsvarende dybde uden for bygningen, jf. afsnit 2.1 og
figur 2.4 og 2.5.
Der kan være sket et diffust spild i forbindelse med forurenende aktiviteter,
hvilket betyder, at afdampning kan ske overalt på lokaliteten
Forureningen er opløst i grundvandet, og afdampning forventes at ske fra
vandoverfladen også nedstrøms for kilden, dvs. at der kan være påvirkning
af nedstrøms beliggende bygninger.
Lavpermeable lag (befæstede arealer, frost i topjord, silt eller lerjord) kan
medføre horisontal spredning i den umættede zone, se figur 2.4.
Det er nødvendigt at placere målepunkterne i den såkaldte influenszone under
og omkring huset og tæt på eventuelle sprækker i fundamentet, som kan
påvirke poreluftkoncentrationerne, jf. afsnit 2.1 og figur 2.6a-d.
Der er håndteret større mængder opløsningsmidler, og der er muligvis sket
nedsivning af fri fase organisk væske enten som DNAPL (f.eks. chlorerede
opløsningsmidler) eller LNAPL (f.eks. olieprodukter), jf. afsnit 2.1.
3.3.2 Strategier for indledende undersøgelser i forhold til indeklima
Ved en potentiel forurening med flygtige miljøfremmede stoffer udføres typisk
poreluftmålinger ifm. de indledende undersøgelser, som har til formål at lokalisere
eventuelle kilder og vurdere poreluftforureningen i relation til konsekvenserne
for indeklimapåvirkning. Der kan også være behov for at indsamle oplysninger
om jordforurening, jordlag og grundvandsforhold. Indeklimaundersøgelser
kan også komme på tale, såfremt poreluftundersøgelsen indikerer, at
der kan være en forureningspåvirkning. Imidlertid kan det være problematisk at
udføre indeklimaundersøgelser for oliestoffer i både de indledende og afgrænsende
undersøgelser, jf. omtale af baggrundsværdier i afsnit 2.3, 3.4.5 og 4.2.
I figur 3.2 er vist et flowdiagram for en indledende undersøgelse, hvor tre forskellige
forureningsscenarier er lagt til grund for opstilling af tre eksempler på
undersøgelsesstrategier. I tabel 3.1 er skitseret forslag til undersøgelsernes omfang.
Det skal understreges, at der her er tale om eksempler på undersøgelsesstrategier,
hvorfor det beskrevne undersøgelses- og analyseomfang ikke kan
forventes at være udtømmende for indledende undersøgelser generelt, idet disse
altid bør tage udgangspunkt i de aktuelle forhold.
25

Konceptuel model
Potentielle scenarier
Kortlægges ikke
/ udgår af evt. af
prioritering
Tjekliste Eksempel:
Er der udarbejdet:
- en indledende konceptuel model, herunder om der kan ske
afdampning fra fri fase, jordfase eller opløst fase?
- hypoteser over potentielle kilder?
- hypoteser over potentielle spredningsveje fra kilderne i
umættet eller mættet zone til indeklimaet og afdampning fra
fri fase, jordfase eller opløst fase?
Er der mulighed for:
- Spild i eller under bygning?
- Spild i kælder?
- Spild fra overjordisk tank el. installationer?
- Spild fra underjordisk tank el. installationer?
- Spredning langs kloak?
- Spredning fra andre lokaliteter i grundvand?
Ingen oplysninger om
mulig placering af kilder
Figur 3.2 Flowdiagram for strategier ved indledende undersøgelser.
26
Forureningen forventes under
bygningen i den umættede
zone og evt. også i
den mættede zone
Forureningen ligger uden for
bygningen og spredes enten i
den umættede zone og/eller
grundvandet
Eksempel - strategi - 1 Eksempel - strategi 2 Eksempel - strategi 3
Indledende risikovurdering
(evt. vha. JAGG)
Prioriteres til afgrænsendeundersøgelse

Eksempel på
undersøgelsesstrategi
1
Eksempel på
undersøgelsesstrategi
2
Eksempel på
undersøgelsesstrategi
3
Strategi 1. Den historiske redegørelse er mangelfuld og placeringen af potentielle
kilder usikker.
Såfremt det er muligt, bør der indhentes supplerende historiske oplysninger om
potentielle kilder og forureningsstoffer før udførelse af den indledende undersøgelse.
Strategien bør tilpasses til en indledende konceptuel model, hvor der
tages højde for spredningsveje fra mulige kilder.
Poreluftmålinger udført i et net fordelt over arealet vil ikke altid være tilstrækkeligt
til at afklare, om der findes en væsentlig forurening på lokaliteten. Omvendt
vil fund af poreluftforurening kunne bruges til at lokalisere potentielle
kilder. Det bør altid undersøges, om der er poreluftforurening under bygninger
med følsom anvendelse samt ved potentielle kilder som tidligere driftsbygninger
og langs mulige spredningsveje, f.eks. kloakker m.v. Især kloakker, der var
i brug på driftstidspunktet, kan udgøre væsentlige spredningsveje.
Såfremt potentielle kilder ikke kan identificeres, bør der overvejes en supplerende
poreluft- eller indeklimaundersøgelse for at kunne afgøre spørgsmålet
om, hvorvidt lokaliteten skal udgå af prioriteringen.
Konsekvensen af en mangelfuld historik for strategi 1 er, at der skal udføres en
mere detaljeret undersøgelse.
Strategi 2. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder,
og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker
(især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne)
forventes i den umættede zone og evt. også i den mættede zone under
byg-ningen. Indledningsvist undersøges for poreluftforurening under og evt.
tæt på bygningen. Afhængig af de aktuelle forhold, vil der ofte være behov for
at foretage en undersøgelse af det terrænnære grundvand.
Strategi 3. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder
og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker
(især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne)
forventes uden for bygningen, og forureningsspredningen forventes at ske i den
umættede zone og evt. i grundvandet. Indledningsvist undersøges for poreluftforurening
tæt på kilden, som spredes i retning mod bygninger med følsom anvendelse.
Afhængig af de aktuelle forhold vil der ofte være behov for at foretage
en undersøgelse af det terrænnære grundvand.
27

Poreluft
i kapillarbrydende
lag
/
eller i jord under
gulv
Poreluft uden
for bygning
Samlet antal
målinger 1
Antal målerunder
Udeluftmålinger
Antal indeklimamålinger
Antal målerunder
Yderligere
tiltag
Eksempel - strategi 1 Eksempel - strategi 2 Eksempel - strategi 3
Poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende
lag under gulvet i forskellige
rum 2) , jf. afsnit. 4.3.2. Mindst 3 poreluftmålinger
pr. 100 m² fordelt over
grundplan.
Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende
lag, kan der udføres poreluftmålinger
i jordlag under gulv 2) , jf. afsnit
4.3.2
Mindst 2 poreluftmålinger langs mulige
kilder såsom kloak.
Mindst 3 poreluftmålinger uden for
bygning 2) .
Såfremt der anvendes et net, mindst 1
poreluftmåling pr. 100 m² i områder,
hvor der forventes forurening.
28
Poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende
lag under gulvet 2) Ikke nødvendigvis poreluftmålinger under
, jf. afsnit bygning i den indledende undersøgelse.
4.3.2, og selvfølgelig tæt på den formodede
kilde. Mindst 3 poreluftmålinger
i hvert delområde, hvor punktkilder
forventes.
Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende
lag, kan der udføres poreluftmålinger
i jordlag under gulv 2) , jf. afsnit.
4.3.2
Ikke nødvendigvis poreluftmålinger
uden for bygning ved 1.
målerunde.
Mindst 3 poreluftmålinger tæt på hver
formodede punktkilde. Mindst 1 poreluftpunkt
pr. 10 m i retning mod den følsomme
bygning.
Mindst 2 poreluftmålinger 2) langs den følsomme
bygning i en dybde svarende til
kælder eller terrændæk.
Mindst 8. Mindst 3. Mindst 6.
1 runde.
Såfremt undersøgelsen udføres i flere
trin (målerunder), gentages målingerne
i et antal punkter fra 1. målerunde.
1 runde.
Såfremt undersøgelsen udføres i flere
trin (målerunder), gentages målingerne
i et antal punkter fra 1. målerunde.
1 runde
Såfremt undersøgelsen udføres i flere
trin (målerunder), gentages målingerne i
et antal punkter fra 1. målerunde.
1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind.
Som minimum bør overvejes 2 indeklimamålinger,
da lokaliseringen af kilden
er usikker. Fortolkning af indeklimamålinger
for oliestoffer er særlig
problematisk, og kan ikke anbefales i
indledende undersøgelse, da målte
stoffer kan stamme fra andre kilder inde
i eller uden for boligen
2 indeklimamålinger kan overvejes,
især såfremt det er problematisk at udføre
poreluftmålinger under gulv. Fortolkning
af indeklimamålinger for oliestoffer
er særlig problematisk uden undergulv
målinger, da målte stoffer kan
stamme fra andre kilder inde i eller
uden for boligen
1 runde. 1 runde. -
Der bør indsamles tilgængelige oplysninger
om bygningsforhold.
TV-inspektion af relevante dele af
kloaknettet og tanksøgning kan overvejes.
Der bør indsamles tilgængelige oplysninger
om bygningsforhold.
TV-inspektion af relevante dele af
kloaknettet og tanksøgning kan overvejes.
-
Tanksøgning kan overvejes.
1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med
revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger
/19, 23/.
2) “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1”. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke
placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af
sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger
foretaget på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/.
Tabel 3.1 Eksempler på prøvetagnings- og analysestrategier ved indledende
undersøgelser.

Afklaring af indeklimarisiko
Optimering af
indeklimaundersøgelsen
3.4 Den afgrænsende poreluft- og indeklimaundersøgelse
De afgrænsende undersøgelser udføres på de lokaliteter, hvor der i de indledende
undersøgelser er fundet betydende jord-, grundvands- eller poreluftforurening.
De afgrænsende undersøgelser kan have forskellige formål, men de udføres
typisk med henblik på at kunne foretage afgrænsning og lokalisering af
kilder, vurdering af indeklimapåvirkning og indtrængningsveje samt en mere
detaljeret risikovurdering med henblik på prioritering af behov for afværgetiltag.
Desuden afklares indeklimarisikoen på eventuelle naboboliger eller børneinstitutioner.
Ofte har de afgrænsende undersøgelser også til formål at tilvejebringe
data til vurdering af mulige afværgetiltag /2, 15/. Ved afgrænsende undersøgelser
udføres typisk både poreluft- og indeklimamålinger samt en byggeteknisk
gennemgang og besigtigelse.
Ved de afgrænsende undersøgelser udføres der indeklimamålinger til vurdering
af risikoen for beboerne. Der udføres desuden enkelte referencemålinger i udeluften,
idet denne kan bidrage til en indeklimapåvirkning, især i forbindelse
med målinger for oliestoffer.
I de følgende afsnit gennemgås flere aspekter vedrørende afgrænsende undersøgelser
i relation til indeklimapåvirkning.
3.4.1 Identifikation og afgrænsning af kilder
Ved de indledende undersøgelser identificeres, om der er en væsentlig forurening
af poreluften, men det er dog ikke sikkert, at den oprindelige kilde (hvor
forureningen er opstået) identificeres eller afgrænses. Det er heller ikke sikkert,
at evt. mobile kilder, som skyldes spredning af fri fase væske (både DNAPL og
LNAPL) eller transport ind i eller langs kloakker eller andre ledningsgrave, er
undersøgt. Spredning i kloakker såvel som spredning med grundvandet kan
medføre påvirkning af bygninger nedstrøms den forurenede lokalitet/det forurenede
kildeområde. Der er imidlertid ikke altid en logisk sammenhæng mellem
forureningsudbredelsen og beliggenheden af boliger med indeklimaproblemer,
netop fordi indtrængningsvejene er afhængige af de individuelle bygningskonstruktioner
/15, 16/. Afgrænsning af kilderne vil derfor typisk blive
udført i forbindelse med de afgrænsende undersøgelser.
3.4.2 Byggeteknisk gennemgang
Formålet med den byggetekniske gennemgang er at identificere forhold, som
kan have betydning for indtrængningen af flygtige forureningskomponenter fra
en underliggende forurening. Oplysninger om disse forhold anvendes ved optimeringen
af indeklimaundersøgelsen og ved fortolkning af resultater og vurdering
af mulige afværgetiltag. Omfang, detaljer og tjekliste ved en byggeteknisk
gennemgang er beskrevet i flere referencer, hvor der tillige er redegjort for
potentielle utætheder i bygningskonstruktionen /2, 15-18, 31/.
29

Konstruktionsforhold
Utætheder i bygningskonstruktioner
Øvrige undersøgelsestiltag
Før planlægning og udførelse af indeklimamålinger bør der derfor udføres en
byggeteknisk gennemgang og besigtigelse. Ved de indledende undersøgelser
vil dette typisk være på et overordnet niveau, men både gennemgang og besigtigelse
bør ved de afgrænsende undersøgelser udføres på et mere detaljeret niveau.
Ved den byggetekniske gennemgang bør der indsamles oplysninger om konstruktionsforhold
vedrørende kælder, krybekælder, gulve, lofter, etageadskillelser,
rørgennemføringer, hulrum og afløbsforhold, nuværende ventilationsforhold,
f.eks. utætte vinduer, samt om boligens indretning og anvendelse, jf.
figur 3.3. Der bør endvidere foretages et interview med grundejer om anvendelse
og udluftning af de enkelte rum, samt andre aspekter såsom rygning, nyt
inventar, renset tøj, nyudført malearbejde m.v. jf. bilag 1. Ligeledes skal der efterlyse
oplysninger om byggetekniske ændringer gennem tiden.
Indeklimamålinger bør foretages i de rum, som forventes påvirket, f.eks. kælderrum
eller rum lige over forureningen, men også i rum, som kan være påvirket
af interne transportveje som f.eks. trappegange, rørgennemføringer (VVS)
samt i etageadskillelser og skunke m.v., jf. figur 3.3 /16, 22, 30, 34/. Ved flere
undersøgelser er der påvist overskridelser af Miljøstyrelsens afdampningskriterier
i rum på overliggende etager, hvor forureningen er spredt langs hulrum
og/eller ved rørgennemføringer og ved direkte spredning fra poreluft i
hulmur til overetager.
3.4.3 Identifikation af indtrængningsveje til bolig
Før udførelse af indeklimamålinger foretages en byggeteknisk gennemgang
med henblik på optimering af indeklimaundersøgelsen, jf. 3.4.2, men såfremt
der konstateres en uacceptabel indeklimapåvirkning, bør der foretages en mere
grundig og tilbundsgående identifikation af aktive spredningsveje internt i bygningen,
/15, 16, 17, 30, 34/. Dette er især vigtigt ved vurdering af behov for afværgetiltag.
Til denne identifikation er der flere undersøgelsestiltag, som kan
komme på tale, bl.a.:
Grundig og tilbundsgående byggeteknisk gennemgang /15, 16, 17/.
“Sniffermetode” til at identificere indtrængningsveje /35/.
“Foliemetode” til at vurdere forureningsbidraget til indeluften fra en underliggende
forurening – især interessant i forbindelse med kortlægning af afdampning
af oliekulbrinter fra undergrunden /28, 29/.
Sporgasmålinger (passiv eller aktiv) til at identificere dæmpningsfaktorer
ved indtrængning af gasarter fra undergrunden samt til at identificere aktive
transportveje (primære indtrængningspunkter) i bygninger /17, 30, 34/.
Sporing af indtrængningsveje med anvendelse af følsomme PID-målinger
på ppb-niveau (ppb-Rae) /33/
Luftskiftemålinger til vurdering af dæmpningsfaktorer /9, 17/.
30

Radonmålinger til at vurdere dæmpningsfaktorer ved indtrængning af gasarter
fra undergrunden, samt evt. aktive transportveje (primære indtrængningspunkter)
i bygninger /9, 17, 19, 26, 27, 42/.
Thoronmålinger til påvisning af primære indtrængningspunkter i bygninger
/41/. Tilstedeværelse af thoron indikerer, at der er advektive indtrængningsveje
(sprækker) til boligen, idet thoron er et nedbrydningsprodukt af radon
med en ret kort levetid.
Termografi til at finde spredningsveje og til vurdering af effekten af indeklimatiltag
/39/.
31

Figur 3.3 Principtegninger af eksempler på potentielle utætheder i bygningskonstruktioner
fra /16/.
32

3.4.4 Baggrundsniveauer
Indeklimamålinger for benzen og sum af flygtige kulbrinter er især problematiske,
idet baggrundsniveauet for benzen i både udeluften og indeklimaet kan
være højere end afdampningskriteriet på 0,13 µg/m³. Benzenindholdet kan
stamme fra emissioner fra trafik, cigaretrøg, brændeovne, malervarer, fortynder
m.v. Ligeledes kan baggrundsniveauerne for sum af flygtige kulbrinter i indeklimaet
være højere end afdampningskriteriet for sum af kulbrinter fra olie-
og/eller benzinprodukter på 100 µg/m³. En kemisk analyse for indhold af kulbrinter
udføres ved en GC-FID-screening, hvor alle de stoffer, der detekteres
(inklusive ukendte stoffer), summeres. Begrebet “sum af kulbrinter” (totalkulbrinter,
TVOC) er således en analyse for alle mulige former for kulbrinter, og
der kan derfor ikke skelnes mellem kulbrinter fra benzin- og olieprodukter og
kulbrinter, som stammer fra materialer og anvendte forbrugsprodukter i den
pågældende bolig /1/.
Baggrundsniveauerne for chlorerede opløsningsmidler i udeluften og indeklimaet
er væsentlig lavere end afdampningskriterierne, men tøj renset med chlorerede
opløsningsmidler, herunder tri- og tetrachlorethylen, kan bidrage til en
indeklimapåvirkning /1/.
Udeluft Indeklima
Afdampnings-
Udland Danmark* Udland
µg/m³
Danmark*
kriterium
Benzen 0,21-1,7 0,48 0,94-2,24 0,80 0,13
Toluen 0,8-5,2 1,8 5,6-19 7,3 400
Xylener
Ethylbenzen
0,7-2,7
0,2-0,93
0,8-0,87
0,18-0,3
2-4,5
0,74-1,5
3,0
0,75
100
C9-C10 aromater 0,65-3,2 0-1,0*** 3,5-8,4 1,5-1,9 30
Flygtige kulbrinter
(sum af kulbrinter)
5,4-17** 0-62**/*** 50-138** 275** 100
Tetrachlorethylen 0,09-0,62 0-0,2*** 0,28-1,37 0,51 6
Trichlorethylen 0,00-0,11 0-0,15*** 0,00-0,31 0-0,17*** 1
1,1,1-TCA 0,00-0,1 0-0,20*** 0,00-0,09 0-0,2*** 500
Tetrachlormethan 0,63-1,24 0,25-0,38 0,61-1,1 0,25 5
Chloroform 0,04-0,97 0-0,2*** 0,13-0,97 0-0,2*** 20
* Danske målinger (2000 – 2008) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter.
** Udenlandske og danske målinger er ikke sammenlignelige grundet forskellige analysemetoder.
*** Flere målinger er under detektionsgrænsen og den sande værdi er derfor mellem 0 og den angivne værdi.
Tabel 3.2 Sammenstilling af danske og udenlandske målinger som medianværdier
/1/.
33

Strategier for afgrænsendeundersøgelser
I /1/ er der udarbejdet en oversigt over “baggrundsniveauer” som medianværdier
i udeluft og indeklima på svagt forureningspåvirkede lokaliteter i Danmark
sammenlignet med litteraturværdier fra udenlandske undersøgelser. Værdierne
er ligeledes gengivet i tabel 3.2.
Ved indeklimaundersøgelser bør der altid foretages en dokumentation af forholdene
(spørgeskemaundersøgelse, se forslag i bilag 1) vedrørende udluftning,
om der er nymalet, lakeret, limet, eller om der er røget i boligen, om der er indkøbt
nye møbler, tæpper, linoleum, gardiner eller lignende, om der er anvendelse
og oplag af kemikalier (f.eks. rengøringsmidler med opløsningsmidler,
rensebenzin, petroleum, terpentin, klorin), om der er en garage forbundet med
huset, om der er foretaget kemisk rensning af tøj, eller om der i boligen anvendes
brændeovn, oliefyr m.v.
3.4.5 Vurdering af de tidslige variationer
I de afgrænsende undersøgelser udføres der som supplement til de indledende
undersøgelser både poreluft- og indeklimamålinger, hvilket betyder, at der vil
foreligge resultater fra flere målerunder - helst på forskellige årstider - til belysning
af forureningsniveauet. Der bør foretages gentagne målinger i et antal
punkter fra den indledende undersøgelse, og det bør overvejes at etablere et par
permanente poreluftmålepunkter.
3.4.6 Strategier for afgrænsende undersøgelser i forhold til indeklima
I figur 3.4 vises et flowdiagram for afgrænsende undersøgelser, hvor fire forskellige
(forurenings-)scenarier er lagt til grund for opstilling af fire eksempler
på undersøgelsesstrategier, som specificeres og illustreres i tabel 3.3. Det skal
understreges, at der er tale om eksempler på undersøgelsesstrategier, og at omfanget
af de supplerende undersøgelser vil tage udgangspunkt i de aktuelle forhold
og afhænge af resultater fra de indledende undersøgelser.
I strategi 4, 6 og 7 ligger den formodede kilde under bygningen, men for strategi
6 og 7 er det antaget, at grundvandsspejlet ligger mindre end 2,5 m under
husets fundament og i strategi 7, at der er risiko for fri fase forurening enten
som DNAPL eller LNAPL. Derimod forventes forureningskilden i scenariet for
strategi 5 at findes på afstand af bygningen.
34

Konceptuel model
Potentielle scenarier
Tjekliste for den konceptuelle model Eksempel
Er der udarbejdet:
- en detaljeret konceptuel model?
- hypoteser over indtrængningsveje i
bygning?
- hypoteser over de betydende parametre
for poreluft- og indeklimakoncentrationer?
Er der foretaget afgrænsning og kontrol af
forureningsniveauerne under og ind i boligen?
Er følgende identificeret:
- Indtrængningsveje i bygning, herunder
til stue og overetager?
- Alle kilder, f.eks. spredning i GV eller
langs/ i kloak?
- Mulighed for fri fase?
Kilden forventes under
bygningen enten i den
umættede zone eller i
grundvandet. Huset er
uden kælder og der er
mere end 2,5 m fra
fundament til grundvandsspejlet
1)
Kilden forventes på afstand
af bygningen enten
i den umættede zone
eller i grundvandet.
Huset er uden kælder
og der er mere end 2,5
m fra fundament til
grundvandsspejlet 1)
Kilden forventes under
bygningen, hvor den
spredes enten i den
umættede zone eller i
grundvandet. Huset har
muligvis kælder eller
fundament, som er
mindre end 2,5 m fra
grundvandsspejlet 1)
Eksempel - strategi 4 Eksempel - strategi 5 Eksempel - strategi 6
Detaljeret risikovurdering
Kilden forventes under
bygningen. Der er risiko
for fri fase forurening
enten i den umættede
zone eller i grundvandet.
Huset har muligvis
kælder eller fundament,
som er mindre end 2,5
m fra grundvandsspejlet
1)
1) Bygninger med kælder påvirker både den horisontale og den vertikale koncentrationsfordeling
lige omkring og under huset, og et højt grundvandspejl forhindrer ilttilstrømning ind under huset,
jf. afsnit 2.1.
Figur 3.4 Flowdiagram for strategier ved afgrænsende undersøgelser.
Eksempel - strategi 7
Prioriteres til
afværge
35

Suppl. poreluftmålinger
i
kapillarbrydende
lag
/
eller i jord under
gulv
Suppl. målinger
uden for
bygning
Samlet antal
poreluftmålinger
Antal målerunder
Udeluftmålinger
Byggeteknisk
gennemgang
Samlet antal
indeklimamålinger
Antal indeklimarunder
Sporing af
indtrængningsveje
Eksempel - strategi 4 Eksempel - strategi 5 Eksempel - strategi 6 Eksempel - strategi 7
Supplerende poreluftmålinger
1) udføres i det kapillarbrydende
lag i området, hvor kilden
forventes 2) . Mindst 5 poreluftmålinger
pr. 100 m².
Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende
lag, kan der udføres
målinger i jordlaget under
gulvet 2) , jf. afsnit. 4.3.2
Supplerende poreluftmålinger
til afgrænsning 2) .
Mindst 10 målinger (inkl. den
indledende undersøgelse).
Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) .
Mindst 2 målerunder (inkl. den
indledende undersøgelse).
Målingerne gentages i et antal
punkter fra tidligere målerun-
36
der.
1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde
og evt. udstyrsblind
Da fortolkningen af indeklimamålinger
uden poreluftmålinger
kan være problematisk,
udføres ofte supplerende poreluftmålinger
i det kapillar-
brydende lag under gulvet.
Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende
lag, kan der udføres
målinger i jordlaget under
gulvet 2) , jf. afsnit. 4.3.2
Supplerende poreluftmålinger
til afgrænsning 2) .
Mindst 10 målinger (inkl. den
indledende undersøgelse).
Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) .
Mindst 2 målerunder (inkl. den
indledende undersøgelse).
Målingerne gentages i et antal
punkter fra tidligere målerun-
der.
1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde
og evt. udstyrsblind
Supplerende poreluftmålinger
udføres i det kapillarbrydende
lag i området, hvor kilden forventes
2) . Mindst 5 poreluftmålinger
pr. 100 m².
Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende
lag, kan der udføres
poreluftmålinger i jordlaget
under gulvet 2) , jf. afsnit.
4.3.2
Supplerende poreluftmålinger
til afgrænsning 2) og i en dybde
svarende til kælderbund.
Mindst 12 målinger (inkl. den
indledende undersøgelse).
Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) .
Mindst 2 målerunder (inkl. den
indledende undersøgelse).
Målingerne gentages i et antal
punkter fra tidligere målerun-
der.
1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde
og evt. udstyrsblind
Supplerende poreluftmålinger
udføres i det kapillarbrydende
lag i området, hvor kilden forventes
1) . Mindst 5 poreluftmålinger
pr. 100 m².
Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende
lag, kan der udføres
poreluftmålinger i jordlaget
under gulvet 2) , jf. afsnit.
4.3.2
Supplerende poreluftmålinger
til afgrænsning 2) og i en dybde
svarende til kælderbund.
Mindst 12 målinger (inkl. den
indledende undersøgelse).
Typisk 3-10 pr. 100 m² 3) .
Mindst 3-4 målerunder (inkl.
den indledende undersøgelse).
Målingerne gentages i et
antal punkter fra tidligere må-
lerunder.
1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde
og evt. udstyrsblind
Påkrævet. Påkrævet. Påkrævet. Påkrævet.
Som minimum udføres 3 indeklimamålinger
fordelt over de
rum, som forventes påvirket
og 2 indeklimamålinger i naborum.
Kan udvides til andre
etager eller flere punkter
Mindst 2 målerunder.
Målingerne bør gentages i et
antal punkter.
Ja, såfremt der findes væsentlig
indeklimapåvirkning.
Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje,
f.eks. hulmure, trappe-
opgange, ved rørføringer m.v.
Som minimum udføres 3 indeklimamålinger.
Kan udvides til
andre etager eller flere punkter.
Mindst 2 målerunder.
Målingerne bør gentages i et
antal punkter.
Ja, såfremt der findes væsentlig
indeklimapåvirkning.
Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje,
f.eks. hulmure, trappe-
opgange, ved rørføringer m.v.
Som minimum udføres 5 indeklimamålinger
fordelt over de
rum, som forventes påvirket
(kælder, stue), og 2 i naborum.
Kan udvides til andre
etager eller flere punkter.
Mindst 2 målerunder.
Målingerne bør gentages i et
antal punkter.
Ja, såfremt der findes væsentlig
indeklimapåvirkning.
Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje,
f.eks. hulmure, trappe-
opgange, ved rørføringer m.v.
Som minimum udføres 5 indeklimamålinger
fordelt over de
rum, som forventes påvirket
(kælder, stue), og 2 i naborum.
Kan udvides til andre
etager eller flere punkter.
Mindst 3 målerunder.
Målingerne bør gentages i et
antal punkter.
Ja, såfremt der findes væsentlig
indeklimapåvirkning.
Målinger i potentielle/sandsynligeindtrængningsveje,
f.eks. hulmure, trappeopgange,
ved rørføringer m.v.
1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller
andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger /19, 23/.
2) “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1”. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på
sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved
fundamentets periferi i influenszone), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1,
hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/.
3) Jo flere poreluftmålinger jo større sikkerhed for vurdering af poreluftniveau og spredning. Såfremt usikkerheden på den rumlige variation skal
minimeres, har /5/ anbefalet, at målepunkterne bør ligge med mindre end 5 m´s afstand mellem punkterne, jf. figur 2.2.
Tabel 3.3 Eksempler på prøvetagnings- og analysestrategier ved de afgrænsende
undersøgelser

Opsamlingsmedia
Ekstraktionsrør vs.
ATD-rør
4. Prøvetagning og analyser
Ved indledende og afgrænsende undersøgelser udføres undersøgelser af såvel
jord- og grundvandsforurening som poreluften og indeklimaet, men denne rapport
har kun fokus på poreluft- og indeklimamålinger, hvor tekniske forhold
vedrørende målingerne beskrives i de følgende afsnit. I rapporten “Checklister
ved undersøgelser” /2/ er der opstillet krav til udførelse af poreluft- og indeklimamålinger.
Både jord- grundvand- og poreluftprøver skal naturligvis indgå
i opstilling af konceptuelle modeller i løbet af undersøgelsesfaserne.
Det skal bemærkes, at poreluft- og indeklimamålinger udført med aktiv prøvetagning
grundet de tidslige variationer, beskrevet i kapitel 2, typisk kun repræsenterer
et øjebliksbillede af forureningsbidraget fra en underliggende jord- og
grundvandsforurening. Selv ved passiv prøvetagning repræsenterer den gennemsnitlige
koncentration kun en periode på 1–2 uger.
4.1 Prøvetagning
Forureningsstoffer i luftprøver (poreluft og indeklima) kan opsamples og opkoncentreres
på forskellige opsamlingsmedier såsom kul, XAD, tenax, chromasorb
m.v. Herefter analyseres opsamlingsmediet for indhold af adsorberede
stoffer (µg/rør), og resultaterne omregnes til en luftkoncentration (µg/m³) baseret
på mængden af den luft, der opsamles (aktiv prøvetagning), eller eksponeringstiden
(passiv prøvetagning).
4.1.1 Aktiv prøvetagning
Ved aktiv prøvetagning opsamples et kendt volumen luft, og analysens detektionsgrænse
er afhængig af analysemetoden og den luftmængde, der opsamles.
De flygtige stoffer opsamlet på kul-, XAD-, tenax- eller ORSA-rør ekstraheres
og analyseres på GC-MS eller GC-FID, mens stoffer fra ATD-rør (Automatisk
Termisk Desorption) frigives ved opvarmning i GC´en uden forudgående ekstraktion.
Ved brug af ATD-rør opsamles mindre luftmængder ved lave flowhastigheder,
men detektionsgrænser ved brug af ATD-rør (µg/rør) er væsentlig
lavere end for ekstraktionsrør, og dermed er detektionsgrænsen for luftmålinger
(µg/m³) sammenlignelig med kulrør. Detektionsgrænsen for nedbrydningsprodukter
af chlorerede opløsningsmidler, herunder vinylchlorid, er dog lavere
ved ATD-rør end ved opsamling på kulrør. ATD-rør kan med forskellige opsamlingsmedier
anvendes til for eksempel de meget letflygtige organiske stoffer
som dichlorethylener (Chromosorb) eller olie og højerekogende komponenter
som BTEX og PAH (Tenax).
37

Detektionsgrænser
og kulrør
Nedbrydningsprodukter
Mætning ved høje
koncentrationer
Detektionsgrænser
og ATD-rør
4.1.2 Kulrør - luftvolumen og detektionsgrænser
Lave detektionsgrænser opnås ved at opsamle et større luftvolumen på et opsamlingsmedium.
Imidlertid kan der opsamles for meget luft, eller det kan opsamles
for hurtigt, således at der er risiko for, at stofferne strippes fra opsamlingsmediet
(især problematisk ved et letflygtigt stof som vinylchlorid). Dette
betyder, at der er en stofafhængig nedre grænse for den analytiske detektionsgrænse.
Det anvendte analyselaboratorium bør rådføres vedrørende anbefalinger om
den optimale flowhastighed og luftmængden, idet disse er afhængige af stoffet
og de anvendte opsamlingsrør.
Det maximale luftvolumen, der kan opsamles på et standard kulrør for stoffer
som BTEX, C9-C10 aromater, TVOC og chlorerede opløsningsmidler, er typisk
100 l ved et flow på 0,5–1 l/min. Med 100 l luft fås en detektionsgrænse på
omkring 0,1-0,5 µg/m³ for individuelle stoffer. Ved mindre luftmængder fås en
højere detektionsgrænse, f.eks. omkring 1 µg/m³ ved opsamling af 10 l luft.
For nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler og MTBE anbefaler
laboratorier dog typisk maks. 10-50 l ved et flow på 0,1-0,5 l/min, som
medfører en detektionsgrænse på omkring 1-2 µg/m³ for kulrør. ATD-rør har
dermed en fordel i forhold til kulrør hvad angår disse stoffer, idet der med
ATD-rør kan opnås lavere detektionsgrænser på omkring 0,04-0,2 µg/m³.
Ved analyse af flere stofgrupper skal der ofte opsamles på forskellige rør, og
laboratoriet bør derfor tages med på råd. Desuden kan detektionsgrænserne optimeres
ved at opsamle forskellige luftmængder til de forskellige analyser.
Ved høje stofkoncentrationer kan der ske en mætning af kulrørene, hvorfor det
ofte anbefales at udtage luften på to rør i serie (A- og B-rør). Ved analyse af Brør
betales for en ekstra analyse, hvorfor det samtidig kan være interessant at
måle PID-udslag (evt. som feltmåling med en photoionisationdetektor) for poreluftprøver
og justere luftvolumenet tilsvarende. Som alternativ kan der udtages
to prøver fra hvert målepunkt på henholdsvis 10 og 100 l, hvor der analyseres
på røret med 10 l, såfremt der er mætning på røret med 100 l.
4.1.3 ATD-rør - luftvolumen og detektionsgrænser
Det typiske luftvolumen, der kan opsamles på ATD-rør, er omkring 3-10 liter
ved et flow på 0,1–0,3 l/min. (det maximale luftvolumen på et ATD-rør er stofafhængigt
og defineret i en ISO standard). Ved 3-10 l luft fås en detektionsgrænse
på omkring 0,04-0,3 µg/m³ for de enkelte stoffer.
38

Ligevægt med
luften
Gennemsnitsniveau
over 7-14
dage
Sikker
identifikation
med GC-MS
4.1.4 Passiv prøvetagning
Ved passiv prøvetagning optages gasarter fra luften ved, at de “vandrer” ind i
den åbne ende af et opsamlingsrør ved almindelig diffusion. Ligevægten på opsamlingsmediet
forskydes med tiden, da stofferne vandrer videre i opsamlingsmediet,
indtil der opstås en ny ligevægt. Mængden af stofferne på opsamlingsmediet
er afhængig af stofkoncentrationen i luften og den samlede eksponeringstid,
dvs. varigheden af perioden, hvor røret hænger i lokalet og er åbent
for diffusion.
Passiv prøvetagning kan anvendes ved målinger af udeluft og indeklima samt
evt. i det kapillarbrydende lag /24/. Der kan anvendes enten ATD- eller ORSArør,
som ophænges i 1-2 uger. Detektionsgrænserne er typisk omkring 0,1-0,2
µg/m³. Fordelen ved passiv opsamling er, at resultatet repræsenterer den gennemsnitlige
koncentration i rummet over en periode på 7-14 dage.
Vinylchlorid kan ikke opsamles ved passiv prøvetagning, da stoffet er for flygtigt.
4.1.5 Detektionsgrænse ved miljøundersøgelser
Ved miljøundersøgelser bør de analytiske detektionsgrænser være mindst 1/10
af kvalitetskriteriet, fordi målinger omkring detektionsgrænsen har en væsentlig
større analytisk usikkerhed end målinger ved højere koncentrationer, og
man derfor bør være sikker på, at der er tale om egentlige overskridelser.
For et stof som vinylchlorid er afdampningskriteriet (0,04 µg/m³) så lavt, at
man kun vanskeligt kan nå en analytisk detektionsgrænse omkring afdampningskriteriet.
Det betyder, at man kun kan være “sikker” på, at afdampningskriteriet
er overskredet ved væsentlige overskridelser af afdampningskriteriet.
4.2 Analysearbejde
Luftprøverne analyseres typisk ved gaskromatografiske analyser, hvor der foretages
en adskillelse af enkeltstoffer i stofblandingen.
Specifikke stoffer som benzen, toluen, TCE m.v. analyseres typisk ved hjælp af
GC-MS eller GC-ECD (GasChromatografi med en MasseSpektrometrisk detektor
eller en specifik Electron Capture Detector for chlorerede forbindelser),
som begge giver en sikker identifikation af de enkelte stoffer, som herefter kan
kvantificeres i henhold til relevante standardstoffer. GC-MS-analyser foretages
ofte som SIM (Selected Ion Monitoring), som betyder, at tilstedeværelsen af de
pågældende specifikke stoffer kan vurderes og kvantificeres, men at tilstedeværelse
af andre stoffer ikke vurderes.
39

Screening for
TVOC
med GC-FID
Screening for indtrængningsveje
Opsamling af poreluft
Herudover udføres ofte en GC-FID-screening (flammeionisationsdetektor) for
“totalkulbrinter” eller TVOC. Betegnelsen “totalkulbrinter” omfatter i realiteten
summen af flygtige kulbrinter (VOC - volatile organic compounds). En
kulbrinteblanding adskilles på GC og ses både som en række enkelttoppe, men
også som en samling af flere toppe i én eller flere “buler” i bunden af kromatogrammet
(“GC-fingeraftryk”). Arealerne af disse toppe og buler summeres (og
evt. opdeles i en række kogepunktsintervaller “fraktioner”) og kvantificeres i
henhold til en kendt standard, f.eks. toluen.
TVOC omfatter dermed både en række ukendte kulbrinter og de specifikke
stoffer, som allerede er kvantificeret i GC-MS/ECD-analysen. Analysen siger
intet om, hvorvidt TVOC skyldes kulbrinter fra oliestoffer eller andre organiske
kilder, f.eks. terpener (fyrretræ), duftstoffer eller kemikalier herunder olieprodukter
anvendt i hjemmet, samt møbler og andet inventar i indeklimaet.
Ved at udføre en GC-MS-screening for hovedkomponenterne i en kulbrinteblanding,
kan visse kulbrinter, f.eks. terpener, som skyldes rengøringsmidler
og boliginventar, muligvis adskilles. Ligeledes kan kulbrintesammensætning i
poreluften og indeklima sammenlignes ved hjælp af “GC-fingeraftryk” og kulbrintefordeling
i fraktioner.
Prøvetagningsteknikker som ppbRae, sporgas-, sniffer- og foliemetoder, hvor
potentielle indtrængningsveje screenes, er derfor muligvis bedre egnet til vurdering
af kulbrintebidrag til indeklimaet fra underliggende jord- og grundvandsforurening
med oliekulbrinter. Dette skyldes, at man netop måler direkte
på den indtrængende poreluft.
4.3 Poreluftmålinger
Metoderne til udtagning af poreluftprøver er beskrevet i en række håndbøger
og rapporter /2, 6, 7, 8, 9/. Det anbefales, at der altid udtages mindst én udstyrsblindprøve
og/eller én udeluftprøve i forbindelse med poreluftundersøgelser,
bl.a. som en kontrolmåling i tilfælde af, at der findes lave indhold
i poreluften som enten kan skyldes en forureningspåvirkning, kontaminering
eller et højt baggrundsniveau.
4.3.1 Prøvetagning i jordlag
Prøvetagning af poreluften foretages normalt ved aktiv opsampling på et opsamlingsmedie
(Kul, XAD, Tenax). På lokaliteter, hvor det ikke har været muligt
at suge luft fra lavpermeable jordlag, er der i nogle sager foretaget passiv
opsamling af poreluft i en periode på op til 14 dage ved at anbringe et ATD-rør
i en lukket poreluftsonde. Sonden gennembores med flere huller i den ønskede
prøvetagningsdybde. Metoden er kvalitativ, idet det ikke er muligt at beregne
en poreluftkoncentration, men evt. flygtige forureningskomponenter i poreluften
kan derimod identificeres, og de relative niveauer i poreluftpunkterne på
40

Modtryk skal
måles
Influenszone
lokaliteten sammenlignes. Metoden er kun anvendt forsøgsvist og er ikke dokumenteret.
Til aktiv udtagning af poreluft fra jorden benyttes en sonde, hvorfra det er muligt
at suge luft op. Poreluften pumpes med en pumpe og modtrykket i formationen
måles. Hvis modtrykket forbliver højt, er det tegn på tætte aflejringer og
dårligt poreluftflow i jordlagene. Hvis modtrykket i selve formationen overstiger
200 mbar, er der grund til at overveje kvaliteten nøje, og ved større modtryk
end ca. 300 – 350 mbar er prøverne reelt ikke brugbare /2, 8/. Ved mistanke
om utætheder langs poreluftspyddet, kan der udføres feltmålinger af O2 og
CO2, som kan indikere om der findes utætheder langs spyddet, idet indholdet af
kuldioxid typisk er højere i poreluften (>1 %) end i atmosfæriske luft (0,03%)
og iltindholdet tilsvarende lavere i poreluften end i atmosfærisk luft (20,5%).
Resultaterne kan dog være svære at fortolke. Vigtige aspekter vedrørende prøvetagning,
renpumpning, afpropning, opstilling af udstyr m.v. findes i /8/ og
bør afrapporteres i forbindelse med undersøgelsen.
Poreluften kan udtages fra 0,5 m til væsentligt større dybder på 5 – 10 m, men
den typiske makimale dybde er ca. 2 m. Ved dybder over 2 - 3 m vil det dog
være nødvendigt med direkte “push” boreudstyr, som anvendes til afgrænsning
af dybtliggende forureninger. Poreluften kan selvfølgelig ikke udtages fra
vandmættede og meget tætte (lav-permeable) aflejringer. Poreluftsonder kan
være permanente eller de kan fjernes lige efter prøvetagning. Ved permanente
sonder skal der etableres en passende og sikker afslutning.
Det kan være nødvendigt at placere poreluftpunkter tæt ved fundamentets periferi,
dvs. i influenszonen, hvor der kan opstå rumlige og tidslige variationer
som kan skyldes evt. fortynding med atmosfærisk luft eller husluft, jf. afsnit
2.1. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed, og det anbefales, at der foretages
flere kontrolmålinger (ekstra målepunkter eller flere målerunder).
4.3.2 Prøvetagning under gulv
Princippet for poreluftmålinger under gulv i bygninger er sammenligneligt med
almindelige poreluftmålinger.
Poreluften udtages normalt ved aktiv opsamling af et luftvolumen, men der er
også udviklet teknikker til passiv opsamling på ATD-rør over en længere periode
på op til 14 dage /24/.
41

Byggetekniske
oplysninger noteres
Sprækker
Det kapillarbrydende
lag
I forbindelse med målinger bør der noteres en række byggetekniske oplysninger,
blandt andet om der er kælder- eller stueetage med terrændæk eller krybekælder.
Loftshøjden måles og ventilationsforhold såsom vinduer, ventilationsanlæg,
udluftningsventiler samt intern eller ekstern trappe til kælder noteres.
Det noteres, om der er tale om en gulvkonstruktion af beton eller letklinkebeton,
træbaseret pladegulv eller bræddegulv, herunder dybden af et evt. hulrum
under træplader, jf. figur 4.1 og gulvopbygningen beskrives. Betongulvkonstruktionen
noteres og inspiceres for synlige revner, rørgennemføringer, belægninger
(tæppe, linoleum) m.v. Ved betongulv bores igennem gulvet og ca.
10 cm ned i det evt. kapillarbrydende lag. Tykkelsen af betonen noteres. Poreluftpunktet
kan nogle gange etableres direkte i gulvet. For at minimere skader
på gulvet kan poreluftpunktet f.eks. etableres under et dørtrin eller i et skab.
Poreluftmålinger tæt på sprækker i bygningsfundamentet kan påvirkes af advektiv
strømning, som kan medføre enten højere eller lavere poreluftkoncentrationer,
jf. afsnit 2.1 /4/. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed,
og det anbefales, at der foretages flere kontrolmålinger ved etablering af ekstra
målepunkter og evt. flere målerunder.
Såfremt gulvet ikke ønskes gennemboret, kan det overvejes at etablere skråtstillede
poreluftsonder til en passende dybde i jordlag/kapillarbrydende lag
igennem fundament/sokkel.
I /19/ anføres, at et kapillarbrydende lag af f.eks. grus/sand under en gulvkonstruktion
normalt anses som en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer
i poreluft i jord til områder med revner eller andre utætheder i f.eks. et
betondæk, men at undersøgelser har indikeret, at der ikke altid opnås en effektiv
udligning af poreluftforureningen /23/. Derfor bemærkes i /19/, at en enkeltstående
poreluftmåling derfor ikke nødvendigvis giver et fyldestgørende billede
af forureningsforholdende i det kapillarbrydende lag, hvorfor der som angivet
i tabel 3.1 og 3.3 skal udføres mindst 3-5 poreluftmålinger pr 100 m².
Det skal altid sikres, at der er tæt omkring poreluftpunktet, f.eks. med dekorationsler
eller gummiprop.
42

Poreluftspyd ved
dårlige gulve
Trykforskel over
betondæk kan måles
Poreluftsonder i
det kapillarbrydende
lag
Poreluftsonder udført
med spyd til ca. 0,5 -
1,5 m under beton
Figur 4.1 Gulvkonstruktioner med træbaserede plader eller brædder og et
underliggende betonterrændæk
Såfremt betongulvet vurderes at være af meget dårlig kvalitet (tyndt eller med
revner/sprækker) eller med gulvafløb meget tæt på målepunktet, er der risiko
for indtrængning af falsk luft under prøvetagning, og der anvendes derfor et
poreluftspyd til ca. 0,5–1,5 m under betongulv og ned i jordens poreluft, jf. figur
4.1. Ved bræddegulve skal der etableres poreluftsonder enten til det kapillarbrydende
lag under beton (klaplag) eller til større dybder i den underliggende
jord. Der udtages ikke luftprøver lige under et trægulv.
I betongulve kan poreluftspunktet nemt sløjfes med elastisk fugemasse, evt.
med betonafslutning. Derimod er sløjfning af poreluftpunkter i trægulve med
underliggende betonterrændæk, jf. figur 4.1, mere problematisk, og der må her
anvendes en egnet ekspanderende fugemasse, som sprøjtes ned i hullet i betondækket,
og træspartelmasse til lukning af hullet i trægulvet /17/.
Ved poreluftmålinger under gulv kan det desuden vælges at måle trykforskellen
over betondækket i poreluftspunktet /22/. Denne kan måles med en tryktransducer,
som sammenligner trykket i målepunktet (sonden placeres i målepunktet
og der tætnes omkring) og atmosfæretrykket i rummet. Da trykforskellen
varierer over tid, vil én måling dog kun give et øjebliksbillede, men såfremt
oplysningen vurderes som relevant, kan der med udstyrets datalogger foretages
målinger over en længere periode. Trykforskellen over betondækket siger no-
43

get om den potentielle advektive transport af poreluft ind igennem sprækkerne
i betondækket og er desuden en parameter, som indgår i JAGG–beregningerne
med en standardværdi på 5 Pa. Trykforskellen i danske huse er typisk 1-3 Pa
/9, 10, 22/.
4.4 Indeklimamålinger
Indeklimamålinger er beskrevet i en række rapporter /9, 18, 20, 21, 31/. Ved
indeklimamålinger er der behov for lavere detektionsgrænser end ved poreluftmålinger,
idet resultaterne skal sammenlignes med afdampningskriterierne.
Ligesom ved målinger af poreluft under gulve har prøvetageren fået adgang til
bygningen og kan notere en række byggetekniske oplysninger. Det er en fordel,
at indeklimamålepunkter placeres på grundlag af en sådan byggeteknisk gennemgang,
jf. afsnit 3.4.2 og figur 3.3.
Som noteret under afsnit 3.4.5 og 4.2 kan der ved indeklimamålinger være problemer
med baggrundskoncentrationer for især oliestoffer, hvorfor disse målinger
ikke bør udføres, uden at indtrængningsvejene er identificeret og evt.
undersøgt, jf. afsnit 3.4.. Ved vurdering af indeklimapåvirkning kan det anbefales,
at der altid udtages mindst én udeluftprøve for hver målerunde.
4.5 Faldgruber
Ved poreluft- og indeklimamålinger er der en række aspekter, som er problematiske
under udførelsen eller kan medføre fejl.
Poreluften
Undgå fejlkilder ved for højt modtryk og opsamling af falsk luft på lerlokaliteter
/8, 9/.
Undgå falsk luft ved at sikre tætning omkring poreluftsonder og evt. efter
målingen at kontrollere enten med sporgas eller ved trykprøvning med sæbevand
/8, 9/.
Poreluften kan ikke udtages, hvis grundvandstanden er for høj.
Poreluften bør udtages minimum 0,5 m under terræn.
Udvis forsigtighed ved fortolkning af resultater for poreluftpunkter placeret
tæt på bygninger i influenszonen.
Hvis kloakken er en potentiel kilde, skal poreluftsonderne placeres, så der
opsamles poreluft fra dybder svarende til underkanten af kloakken.
Poreluften under gulv
Bedste placering for poreluftmålinger vil i nogle tilfælde ødelægge boligens
gulv. Problemet kan drøftes med ejeren med henblik på at finde alternativ
placering, f.eks. under dørkarme eller i skabe. Ved chlorerede opløsnings-
44

midler kan der overvejes indeklimamålinger, men såfremt der er konstateret
en påvirkning, vil det i de afgrænsende undersøgelser ofte være nødvendigt
at bekræfte, hvorvidt påvirkningen skyldes indtrængning af poreluftforurening
fra en underliggende jord- og grundvandsforurening.
Poreluft fra det kapillarbrydende lag kan forsøges udtaget uden for bygningen
ved hjælp af skråtstillede poreluftsonder igennem fundament/sokkel.
Problemer med at tætne omkring sonder ved gulvkonstruktion med hulrum
under trægulv, hvorfor det anbefales, at sonden nedrammes i det underliggende
jordlag til min. 0,5 m.
Problemer med lukning af hullet i betonklaplag ved gulvkonstruktion med
klaplag og hulrum under trægulv.
Udvis forsigtighed ved fortolkning af resultater for poreluftpunkter placeret
tæt på synlige revner eller fundamentets periferi (risiko for revner) /4/, se
afsnit 2.1.
Indeklima
Problemer med “normal” baggrund i boligen.
Vigtigt at udføre byggeteknisk gennemgang og interview. Herunder indsamles
oplysninger om anvendelse af kemikalier og udluftning, nyt inventar
m.v. Se desuden bilag 1 for eksempel på et spørgeskema.
Den byggetekniske gennemgang kan være besværlig at gennemføre, hvis
vigtige konstruktioner enten er skjulte eller dækket af belægninger, møbler,
oplag m.v.
Problemer med, at beboere ændrer ventilationsforhold eller anvender kemikalier
under de passive målinger over en periode på f.eks. 14 dage.
45

5. Anvendelse af prioriteringsniveauer ved (risikobaseret)
prioritering af undersøgelser
5.1 Prioriteringsniveauer
Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra regionerne nedsat en arbejdsgruppe
til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige
indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Som følge af
dette arbejde er der opstillet forslag til prioriteringsniveauer, som kan benyttes
på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering af den offentlige indsats
i henhold til Jordforureningsloven /1/. Prioriteringsniveauerne kan anvendes til
både prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag.
For hvert stof er der opstillet fem prioriteringsniveauer (I – V) for prioritering
af indeklimasager, jf. tabel 5.1.
Lokaliteter, hvor indeklimamålinger ligger inden for prioriteringsniveau I, vil
være højest prioriteret, og regionerne bør tilstræbe at iværksætte afgrænsende
undersøgelser eller afværgetiltag på lokaliteten hurtigst muligt. I mellemtiden
kan regionen anbefale ejeren at iværksætte tiltag til nedbringelse af forureningsniveauet.
Det kan være tiltag i form af forbedret udluftning, ventilering af
krybekælder m.v. De øvrige prioriteringsniveauer ligger mellem afdampningskriteriet
og prioriteringsniveau I.
Prioriteringsniveauerne bør kun anvendes til prioritering af afværgetiltag, såfremt
der er foretaget afgrænsende undersøgelser (f.eks. poreluftundersøgelse),
som dokumenterer, at forureningsbidraget fra en underliggende jord- eller
grundvandsforurening medfører en uacceptabel påvirkning af indeklimaet. Det
vil sige, at stofferne skal være målt ved en indeklimaundersøgelse, og at det
gennemsnitlige bidrag til indeklimaet i rummet fra en jord- og grundvandsforurening
sandsynligvis ligger over afdampningskriteriet.
Ved prioritering af en lokalitet, hvor der findes flere forurenende stoffer, er det
det stof, der har den mest repræsentative stofkoncentration på det højeste prioriteringsniveau,
som er bestemmende for prioriteringen.
47

Stof
Kritisk
Effekt
I
µg/m³
Prioriteringsniveauer ved indeklimapåvirkning*
II III IV
µg/m³ µg/m³ µg/m³
V
µg/m³
Benzen Kræft >6,5 3,25-6,5 1,3-3,25 0,65-1,3 0,13-0,65
Toluen Lugt/CNS >20.000
48
10.000-
20.000
4.000-
10.000
2.000-4.000 400-2.000
Xylen Lugt/CNS >5.000 2.500-5.000 1.000-2.500 500-1.000 100-500
Ethylbenzen Lugt/CNS >5.000 2.500-5.000 1.000-2.500 500-1.000 100-500
C9-C10 aromater Lugt >1.500 750-1.500 300-750 150-300 30-150
Naphthalen Lugt >2.000 1.000-2.000 400-1.000 200-400 40-200
Sum af kulbrinter
(totalkulbrinter)
Tetrachlorethylen
Lugt/CNS >5.000 2.500-5.000 1.000-2.500 500-1.000 100-500
Systemiske
effekter
>300 150-300 60-150 30-60 6-30
Trichlorethylen Kræft >50 25-50 10-25 5-10 1-5
1,1,1trichlorethan
Chloroform
Tetrachlormethan
c/t-1,2-
Dichlorethylen
1,1-
Dichlorethylen
Systemiske
effekter
Systemiske
effekter
Systemiske
effekter
Systemiske
effekter
Systemiske
effekter
>25.000
10.000-
25.000
5.000-
10.000
2.500-5.000 500-2.500
>1.000 500-1.000 200-500 100-200 20-100
>250 125-250 50-125 25-50 5-25
>20.000
10.000-
20.000
4.000-
10.000
2.000-4.000 400-2.000
>500 250-500 100-250 50-100 10-50
Vinylchlorid Kræft >2 1-2 0,4-1 0,2-0,4 0,04-0,2
* Alle prioriteringsniveauer er bidragsværdier, dvs. at det skal kunne dokumenteres, at der er koncentrationsbidrag
til indeklimaet fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening. De røde fede
værdier under niveau V er afdampningskriterierne (LKK).
Tabel 5.1 Forslag til prioriteringsniveauer ved indeklimapåvirkning (µg/m³).
Denne prioriteringsmetode tager ikke hensyn til eventuelle forstærkende effekter,
som de enkelte stoffer kan have på hinanden i tilfælde af en blandingsforurening.
Hvis der er flere forureningsstoffer, som overskrider afdampningskriterierne,
bør der foretages en konkret vurdering af, om forureningsblandingen
skal resultere i en højere prioritering. Dette kan for eksempel være tilfældet,
hvis der er målt flere stoffer, som kan medføre enten systemiske effekter eller
kræft, og hvor stofkoncentrationerne for flere af stofferne ligger i den højere
ende af intervallerne for et prioriteringsniveau /1/.
Prioriteringsniveauerne er defineret i forhold til de kritiske effekter (dvs. kræft,
systemiske effekter eller lugtgener og effekter på centralnervesystemet), der er
grundlaget for fastsættelse af afdampningskriterier (luftkvalitetskriterier).

Generelt er det den gennemsnitlige belastning, dvs. den samlede dosis, og ikke
stoffets koncentration i luften, der er af betydning for udvikling af sundhedsmæssige
effekter, hvilket især er tilfælde ved opløsningsmidler /37/. Ved stoffer,
der medfører irritation af luftveje eller lugtgener, er det dog koncentrationen
i luften, som er afgørende for effekter.
Dette betyder, at der - såfremt der ikke sker en øget eksponering fra andre medier
- kan accepteres højere koncentrationer over en kortere periode (dage,
uger, måneder) eller mindre overskridelser over en lidt længere tidsperiode
(måneder, år) /37/.
Afdampningskriteriet er som udgangspunkt lig luftkvalitetskriteriet (LKK) /36/
og angiver et højt beskyttelsesniveau, hvor der ikke kan forventes effekt ved
udsættelse for stoffet i luften, selv ved eksponering gennem et helt liv /38/.
Derfor sammenlignes indeklimamålinger med et afdampningskriterium, som
udtrykker det bidrag, som afdampningen fra jorden maksimalt må udgøre ved
påvirkning af indeklimaet eller udeluften. Der er tale om en bidrags-værdi og
altså ikke om et overordnet kvalitetskriterium (en total-værdi) for det samlede
indhold af den pågældende komponent i indeluften.
5.2 Risikovurdering
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998, indeholder anvisninger for udførelse af
risikovurderinger, herunder hvilke forhold og data, der skal indgå /7/. Desuden
henvises til rapporten “Checklister for undersøgelser”, hvori der er opstillet en
række krav til dokumentation af risikovurdering /2/.
I det følgende afsnit er de aspekter, som vedrører indeklimaet, fremhævet.
5.2.1 Prioritering ift. indeklima ved indledende undersøgelser
I den indledende undersøgelse bør der primært tages stilling til, om en lokalitet
er forurenet og bør kortlægges, og herefter foretages en prioritering af de efterfølgende
afgrænsende undersøgelser.
Beslutning om kortlægning i forhold til arealanvendelse/indeklima baseres på
en samlet risikovurdering af jord-, grundvands- og/eller poreluftforureningen,
som skal indikere, om der findes et væsentligt forureningsbidrag, som potentielt
kan medføre en overskridelse af afdampningskriteriet i indeklimaet ved aktuelle
eller fremtidige ændringer i arealanvendelsen.
Da der ikke altid udføres indeklimamålinger i de indledende undersøgelser, kan
Miljøstyrelsens regneark for risikovurdering af Jord, Afdampning, Gas og
Grundvand – JAGG 1.5 til vurdering af indeklimapåvirkning anvendes /32/.
49

I den kommende reviderede version JAGG 2.0 er der flere muligheder for at
vurdere mulige konsekvenser af indtrængning af gasarter ved forskellige gulvtyper
(f.eks. uarmeret beton) og bygningskonstruktioner (f.eks. krybekælder,
og hulrum) end i den tidligere version /22/.
Mens modellering af gastransport kan give en væsentlig indsigt i den potentielle
risiko og konsekvenserne for indeklimaet, er metoden dog afhængig af et
grundigt kendskab til de byggetekniske forhold, som man sjældent har ved de
indledende undersøgelser.
Af hensyn til forsigtighedsprincippet bør der til vurdering af, om en given poreluftforurening
kan medføre indeklimaproblemer foretages følsomhedsberegninger
med forskellige gulvtyper, revnevidder, luftskifter og trykforskelle
over terrændæk.
Baseret på en risikovurdering af den potentielle indeklimapåvirkning foretaget
på baggrund af resultater fra de indledende undersøgelser foretages en prioritering
af de afgrænsende undersøgelser. Det er således vigtigt, at der i de indledende
undersøgelser foretages en vurdering af, om husets fundament eller gulv
kan yde en tilstrækkelig beskyttelse mod indtrængende forurenet poreluft.
5.2.2 Prioritering ift. indeklima ved afgrænsende undersøgelser
Ved de afgrænsende undersøgelser udføres supplerende poreluft- og indeklimamålinger
til vurdering af risikoen for uacceptabel påvirkning af de aktuelle
(forureningspåvirkede) boliger. På grundlag heraf vil der ofte opstå behov for
udvidede indeklimaundersøgelser og tiltag til sporing af indtrængningsveje, før
der tages stilling til eventuelle afværgetiltag.
Såfremt der for det påvirkede rum foreligger målinger fra flere målerunder, anvendes
et gennemsnit til vurdering af prioriteringsniveauet, men som udgangspunkt
bør der anvendes målinger fra det mest påvirkede rum (højeste koncentrationsniveau,
worst case betragtning). På mange lokaliteter vil dette være et
kælderrum, som ikke anvendes til beboelse. Da de potentielle sprednings- og
indtrængningsveje i villaer og etageejendomme er uoverskuelige, bør man ved
prioritering af tiltag udvise forsigtighed ved at skelne mellem høje målinger i
henholdsvis beboede rum og ubeboede rum, med mindre såvel spredning som
indtrængningsveje er vel dokumenterede.
50

6. Referencer
Der er udarbejdet følgende rapporter, vejledninger og tjeklister om, hvordan
poreluftmåling, målinger under gulv eller indeklimamålinger foretages:
/1/ Prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager
på kortlagte ejendomme.
Ikke udgivet endnu.
/2/ Checklister ved undersøgelser. Teknik og administration
nr. 1.
/3/ Kortlægningsvejledning, nr. 8.
/4/ Variation i poreluftens forureningsindhold – spor 1 –
Opstilling af modelscenarier og udvælgelse af modeller.
Christensen, A.G.; Mortensen, A.P.; Andersen, L.;
Abreu, L. og Durant, N.D.
Ikke udgivet endnu.
/5/ Variationer i poreluftens forureningsindhold. Spor 2.
Opsamling af tidligere udførte undersøgelser samt vejledning
i vurdering af usikkerhed på poreluftmålinger.
Andersen, A.; Nielsen, S.; Broholm, M.M. og Tuxen,
N.
Ikke udgivet endnu.
/6/ Håndbog for poreluftundersøgelser. Teknik & Administration.
Nr. 7.
/7/ Oprydning på forurenede lokaliteter – Hovedbind og
Appendikser. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6 og 7.
/8/ Fyns Amts notat vedr. prøvetagning af poreluft.
/9/ Poreluftprojekt – Styrende parametre for tidslige variationer
af indholdet af klorerede opløsningsmidler i
sand- og lerjorde. Hovedrapport. Jørgensen, T.H.;
Glensvig, D.; Buck, C.; Bote, T.V.; Nilausen, L.; Mortensen,
P. og Skou, H. Miljøprojekt 1094.
/10/ Poreluftprojekt – Styrende parametre for tidslige variationer
af indholdet af klorerede opløsningsmidler i
sand- og lerjorde. Bilagsrapport. Jørgensen, T.H.;
Glensvig, D.; Buck, C.; Bote, T.V.; Nilausen, L.; Mortensen,
P. og Skou, H. Miljøprojekt 1095.
/11/ Undersøgelse af variationer i poreluftskoncentrationen
- Tre lokaliteter i Københavns Amt. Rev. 00, dateret
30-11-2006. Udarbejdet af COWI A/S.
2010 Videncenter for
Jordforurening
2007 Videncenter for
Jordforurening
2000 Miljøstyrelsen
2010 Region Syddanmark
og MST
2010 Region Syddanmark
og MST
1998 Amternes Videncenter
for Jordforurening.
1998 Miljøstyrelsen
2005 Fyns Amt
2006 Miljøstyrelsen
2006 Miljøstyrelsen
2006 Købehavns Amt
/12/ Variationer i poreluftens forureningsindhold - projekt- 2006 Fyns Amt, MST og
51

52
katalog for det videre arbejde. Januar 2006. Udarbejdet
af COWI A/S og NIRAS
/13/ Vurderingsværktøj og undersøgelsesstrategi, rev 4.
Fyns Amt feb. 2005.
/14/ Porelufttransport - Teoretiske betragtninger, rev. 1.
Fyns Amt, feb. 2005.
/15/ Afværgekatalog - Tidlig Indsats overfor indeklimapåvirkning.
Jeppesen, M. N. Miljøprojekt nr. 750.
/16/ Håndbog – byggetekniske foranstaltninger i forbindelse
med byggeri på forurenede lokaliteter. Skou, J.; Nielsen,
H.H.; Fuglsang, I.A. og Hansen, M.D. Miljøprojekt
1147.
/17/ Undersøgelse af luftæthed i bygningskonstruktioner
/18/ Målinger af stoffer i indeluften fra forurening i jorden
/19/ Transport af gasformig forurening i umættet zone og i
bygninger. Litteraturstudie Teknik og administration.
Nr. 7 2004.
/20/ Indeklimapåvirkninger fra forurenede grunde
Modelberegninger og indeklimamålinger. Teknik og
administration. Nr. 1 2002.
/21/ Feltafprøvning af sporgasmetode til brug for måling af
transport af forureninger mellem renserier og tilstødende
lejligheder. Mortensen, P og Glensvig, D. Miljøprojekt
816.
/22/ Opgradering af JAGG indeklimamodul til version 2.0.
Revision af indeklimamodul. Bote, T. Ikke udgivet
endnu.
/23/ Undersøgelser af passiv ventilation af det kapillarbrydende
lag. Teknik og administration. Nr. 2 2007.
/24/ Poreluftmålinger under gulv ved passiv opsamling.
Teknik og administration. Nr. 1 2008.
/25/ USEPA Guidance on systematic Planning using the
Data Quality Objective Process. EPA QA/G4
EPA/240/B-06/001. February 2006.
/26/ Radon som sporgas for jordluftindtrængning til hus
ved forurenet renserigrund. Andersen, C.E.
/27/ Radonmåling som tracer. Petersen, J.B.; Jeppesen,
M.N; Sørensen, I.; Hvidberg, B.; Johnsen R. og Lauridsen,
S.G. Vintermøde om jord og grundvandsforurening.
Bind 1, 10-11 marts 2009.
AVJ
2005 Fyns Amt
2005 Fyns Amt
2003 Miljøstyrelsen
2007 Miljøstyrelsen
1993 Bygge- og Boligstyrelsen
1994 Bygge- og Boligstyrelsen
2004 Amternes Videncenter
for Jordforurening.
2002 Amternes Videncenter
for Jordforurening.
2003 Miljøstyrelsen
2009 Miljøstyrelsen
2007 Videncenter for
Jordforurening
2008 Videncenter for
Jordforurening
2006 USEPA
2001 Risø
2009 ATV

28/ Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser
fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden. Del 1.
Laboratorieundersøgelse. Fuglsang, K. Miljøprojekt
Nr. 646.
/29/ Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser
fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden. Del 2.
Felttest. Fuglsang, K og Mikkelsen, F. Miljøprojekt
Nr. 647.
/30/ Opløsningsmidlers transportvej til indeklimaet. Loll,
P.; Larsen, C. og Grøn, M. Vand & Jord. 15, 93-96.
2008.
/31/ Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen
i boliger. Glensvig, D.; Mortensen, P.
Miljøprojekt 651.
/32/ Beregningsprogrammet for risikovurdering af forurenede
grunde JAGG, JAGG - regneark til risikovurdering
af jord, afdampning, gas og grundvand.
www.mst.dk
/33/ Afgrænsning af poreluftforurening/forureningsfaner
med ppbRae (PID på lavt niveau med real time monitering).
Ikke udgivet endnu.
/34 Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje
til indeklimaet. Loll, P.; Larsen, P.; Jensen, T.
og Larsen, C. Miljøprojekt XX.
Ikke udgivet endnu.
/35/ Udpegning af områder med indtrængning af perchlorethylen
til indeluften: “Sniffermetoden”. Fuglsang, K.
Miljøprojekt 958.
/36/ Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord
og kvalitetskriterier for drikkevand. Miljøstyrelsens
hjemmeside. Oktober 2009.
www.mst.dk/Jord/Forurenede+og+muligt+forurende+
grunde/Graensevaerdier/
/37/ Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske
stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier
for luft, jord og drikkevand. Nielsen, E.; Østergaard,
G. og Ladefoged, O. Miljøprojekt nr. 974.
/38/ B-værdivejledningen. Oversigt over B-værdier. Vejledning
fra Miljøstyrelsen Nr. 2.
/39/ Kontrol af indeklimasikring ved termografi med undertryk.
Sebastian, W. ATV-Temadag. Poreluft og indeklima
– hvordan er de koblet? Vintermøde om jord-
og grundvandsforurening. 9. marts 2009.
2001 Miljøstyrelsen
2001 Miljøstyrelsen
/40/ Kortlægning og registrering - En samling paradigmer, 1999 Amternes Videncen-
53
2008
2001 Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
2010 Region Midtjylland
2010 Miljøstyrelsen
2004 Miljøstyrelsen
2009 Miljøstyrelsen
2004 Miljøstyrelsen
2002 Miljøstyrelsen
2009 ATV

54
krav og standarder. Teknik og Administration nr. 5-
1999. Hoved – og bilagsrapport.
/41/ Thoronmålinger til identifikation af indtrængningsveje
for poreluft til indeklimaet. Petersen, J.B. Vintermøde
om jord- og grundvandsforurening. 9. og 10. marts
2010.
/42/ Radon som tracer ved indeklimaundersøgelser. Miljøprojekt
udarbejdet af NIRAS
2010 ATV
2010
ikke udgivet
endnu
ter for Jordforurening
MST og Region
Midtjylland

Bilag 1. Forslag til spørgeskema ved indeklimaundersøgelser

Spørgeskema for indeklimaundersøgelse
Udfyldt af:
Dato:
Adresse:
Ejer:
Telefon:
Er der inden for de sidste par uger:
anvendt skrappe rengøringsmidler
(f.eks. opløsningsmidler, rensebenzin,
petroleum, terpentin, klorin)
Hvilke:
malet, lakeret eller limet (f.eks. hobbyaktiviteter)
□
indkøbt nye møbler, tæpper, linoleum,
gardiner eller lignende: □
Findes der i boligen:
□
renset tøj, dyner eller lignende □
anvendt røgelsespinde □
anvendt duft- eller aromablokke □
røget regelmæssigt i boligen
(rygerhjem)
□
□
røget nogle få gange i boligen
(gæstebud)
brug af stearinlys? □
Brændeovn □
Gaskomfur: □
Mekanisk ventilation ud over almindelig
brug af emhætte □
Hvor tit udluftes boligen?
Flere gange dagligt □
Minimum 1 gang om dagen □
Et par gang i løbet af ugen □
Andre forhold som kan påvirke indeklimaet:
Side 1 af 2
57

Udfyldes af prøvetager
Initialer:
I hvilke rum fortages indeklimamålinger:
Skitse
Hvilke etager (kælder, stue, 1. sal mv.)
Andet:
Målingstype:
Aktiv
Passiv
58
Luftvolumen
Flow
Start tidspunkt;
Stop tidspunkt:
Bygningens alder:
Bemærkninger vedr. gulvkonstruktioner
samt evt. revner m.v.:
Gulvbelægning/tæppe mv.:
Rumhøjde:
Rumanvendelse:
Ventilationsforhold, herunder tæthed af
vinduer og døre, udluftningsventiler m.v.:
Synlige revner:
Rørgennemføringer:
Fugt eller lugt:
Oplag af kemikalier/rengøringsmidler m.v.:
Andet:
□
□
Side 2 af 2