Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 - Åby Skole

Århus Kommune 

Børn og Unge 

Videncenter for Sundhed og Trivsel 

Skolebørnsundersøgelsen 

Århus, 2008 

Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende 

og niende klasse på Åby Skole 

Rapporten er udarbejdet af Katrine Rich Madsen, 

Trine Pagh Pedersen og Mette Rasmussen 

Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed 

Institut for Folkesundhedsvidenskab 

Københavns Universitet

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 

Videncenter for Sundhed og Trivsel 

Chef for Videncentret, Poul Lundgaard Bak 

Sundhedskonsulent, Henriette Hansen 

Sundhedskonsulent, Susanne Hede 

Projektsundhedsplejerske, Anette Østergaard 

Projektsundhedsplejerske, Sheila Terp 

Forskningsgruppen for Børn og Unges 

Sundhed (FoBUS) 

Projektleder og adjunkt, Mette Rasmussen 

Professor, Bjørn Holstein 

Videnskabelig assistent Trine Pagh Pedersen 

Videnskabelig assistent Katrine Rich Madsen 

Forskningsleder, Pernille Due

Indholdsfortegnelse 

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008. 

Åby Skole 

Forord....................................................................................... 2 

1. Baggrund og formål............................................................ 3 

2. Sådan gennemføres undersøgelsen ................................. 4 

3. Resultater fra Åby Skole..................................................... 5 

3.1 Helbred og trivsel .............................................................................................5 

3.2 Sundhedsadfærd............................................................................................10 

3.3 Elektroniske medier .......................................................................................17 

3.4 Sociale relationer og mobning ......................................................................20 

3.5 Kropsopfattelse ..............................................................................................25 

4. Perspektivering ................................................................. 26 

1

Forord 



Videncenter for Sundhed og Trivsel i Århus Kommune og Forskningsgruppen for 

Børn og Unges Sundhed ved Københavns Universitet har indledt et samarbejde om 

forskning i børns sundhed og trivsel. 

Videncenter for Sundhed og Trivsel (VST) arbejder med sundhed og trivsel for alle 0- 

18-årige børn og unge i Århus Kommune. VST har både fokus på børn og unges generelle 

sundhed og trivsel og på at sikre støtte til børn og unge med særlige psykiske, 

fysiske og sociale behov. Dette sker ikke mindst i samarbejde med de mange 

fagpersoner i kommunen, som er tæt på børn og unges hverdag. Endvidere bidrager 

VST også i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner til at udvikle og 

formidle viden om sundhed og trivsel. 

Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed er en tværfaglig gruppe ved Institut 

for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Gruppen forsker i børn og 

unges helbred, trivsel og sundhedsvaner med særlig fokus på betydningen af sociale 

vilkår. I disse år har vi særlig fokus på overvægt blandt børn og unge, og i denne 

forskning forsøger vi ligeledes at forstå, hvorfor de fleste børn og unge er for lidt fysisk 

aktive og spiser for lidt frugt og grønt. 

Vi indsamler normalt data ved anonyme spørgeskemaundersøgelser i skoler, især 

ved den landsdækkende Skolebørnsundersøgelse (www.hbsc.dk), som gennemføres 

hvert fjerde år. Her spørger vi elever i femte, syvende og niende klasse om helbred, 

sundhedsadfærd, familie, venner og skole. Langt de fleste skoler følger vores opfordring 

til at deltage, og langt de fleste elever udfylder spørgeskemaet med stor omhu. 

I skoleåret 2008/2009 gennemførte vi i samarbejde med VST en tilsvarende undersøgelse 

i Århus Kommune, Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008. Spørgeskemaundersøgelsen 

blev denne gang suppleret med objektive målinger af skoleelevernes 

højde og vægt indsamlet af to projektsundhedsplejersker. Dataindsamlingen blev 

finansieret af bevillinger fra Nordea Fonden. 

Denne rapport beskriver nøgleresultater fra Åby Skole i vinteren 2009. Det står skolen 

frit for at anvende rapporten, som man finder det mest hensigtsmæssigt. 

Vi har haft den glæde, at næsten alle de skoler, vi henvendte os til, accepterede at 

deltage. Vi er meget taknemmelige for den støtte og opbakning til undersøgelsen, 

som vi har mødt blandt skoleledelse, sekretærer, lærere og elever. 

Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Katrine Rich Madsen, videnskabelig 

assistent Trine Pagh Pedersen og adjunkt Mette Rasmussen. 

2

1. Baggrund og formål 



Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed forsker i børn og unges helbred, 

trivsel og sundhedsvaner med særlig fokus på betydningen af sociale vilkår. Sundhedsvaner 

ændrer sig hele tiden, og det er vigtigt at rette opmærksomheden mod 

eventuelle uheldige udviklinger. 

I Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 har vi indsamlet spørgeskemadata om elevernes 

selvvurderede helbred, generelle trivsel, sociale relationer, sundhedsvaner 

(fysisk aktivitet og inaktivitet, stillesiddende adfærd og indtag af frugt og grønt), samt 

højde og vægt. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at disse faktorer kan studeres i 

forhold til familiesocialgruppe og etnisk baggrund. 

Undersøgelsen sætter også fokus på nogle nye temaer, som vil udgøre vigtige bidrag 

til den fremtidige forskning om unges sundhed. Et eksempel er objektive målinger af 

skoleelevernes højde og vægt, hvorved vi får mulighed for at evaluere overensstemmelsen 

mellem skoleelevers selvrapporterede højde og vægt og tilhørende objektive 

mål. Et andet eksempel er data om overdreven brug af computere, herunder brug af 

internettet, computerspil og spillekonsoller. Tidligere studier indikerer, at overdreven 

brug af computerspil kan medføre afhængighed, problematiske relationer til familie 

og venner, reduceret præstation i skolen, psykiske problemer samt øget risiko for 

anden risikoadfærd. Dette er et nyt forskningsområde, og data fra Skolebørnsundersøgelsen 

Århus, 2008 er de første af sin art. Vi kan derfor bidrage til afdækning af en 

række uafklarede spørgsmål om den sociale og adfærdsmæssige profil af unge med 

overdreven brug af computer. Analyserne af data om overdreven brug af computer er 

baseret på en bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. 

3



2. Sådan gennemføres undersøgelsen 

Undersøgelsen blev gennemført på udvalgte skoler i Århus Kommune fra september 

2008 til april 2009. I undersøgelsen deltager 2.100 skoleelever i femte, syvende og 

niende klasse. Denne aldersgruppe er interessant af flere grunde. Det er et aldersinterval 

præget af en rivende udvikling: det rummer den begyndende pubertet med 

dens afgørende udvikling af biologi og psyke; de unge bliver i gennemsnit 20 kg større; 

det er her sundhedsvanerne for resten af livet dannes; det er et aldersinterval, 

hvor de unge fra at være stærkt underlagt forældrenes kontrol løsriver sig og påvirkes 

stadigt mere af kammeratgruppen. 

Udvælgelsen af skoler skete med henblik på en overrepræsentation af børn med anden 

etnisk baggrund end dansk og børn af lav socioøkonomisk baggrund. 

Tretten skoler, herunder Åby Skole, accepterede at deltage. Undersøgelsen på Åby 

Skole omfatter 200 elever, svarende til 98 % af de elever, der var til stede i klassen 

og 90 % af eleverne i de deltagende klasser. Dataindsamlingen på Åby Skole fandt 

sted i januar 2009. 

Indledningsvis udfyldte eleverne i en klassetime (45 min) et spørgeskema, og efterfølgende 

blev hver elev tilbudt et besøg hos en projektsundhedsplejerske, som bestemte 

elevens højde og vægt. Hvis der var behov for yderligere samtale, fandt en 

sådan sted. 

Eleverne indgik i undersøgelsen frivilligt og med fuldstændig anonymitet. De måtte 

ikke skrive navn eller fødselsdato i spørgeskemaet, og de skulle aflevere deres udfyldte 

spørgeskema i en lukket konvolut, så ingen på skolen havde mulighed for at se 

de udfyldte skemaer. Uden på konvolutten skulle eleverne skrive navn, hvorefter 

sundhedsplejersken skrev den målte højde og vægt på konvolutten. På denne måde 

indsamlede vi objektive data om højde og vægt for hver elev, hvorefter vi har destrueret 

konvolutterne og dermed fjernet alle navne. Det er ikke muligt at identificere deltagerne, 

og undersøgelsen er dermed fuldstændig anonym. Forældre, som ikke ønskede, 

at deres børn deltog ved konsultationen hos sundhedsplejersken, fik via et 

brev, som eleven fik med hjem, mulighed for at fravælge dette. Kun forskergruppen 

fik de udfyldte skemaer at se. Vi giver ikke oplysninger videre om den enkelte skole, 

bortset fra at skolen selv modtager denne rapport. 

Spørgeskemaet er udviklet og omhyggeligt testet til netop denne aldersgruppe. Vi 

testede i sommeren 2008 spørgeskemaet i en pilotundersøgelse i seks klasser på en 

skole i Århus Kommune. Vi vurderer, at spørgeskemaet fungerer endog meget godt. 

Næsten alle kan finde ud af at udfylde det, og langt de fleste gør sig meget umage 

med at udfylde det. 

Alle besvarede spørgeskemaer er gennemlæst spørgsmål for spørgsmål med stillingtagen 

til tvetydige svar; f.eks. elever som placerer et kryds midt mellem to afkrydsningsfelter, 

fordi de tilsyneladende mangler en nuancering i svarmulighederne. Efter 

grundig kontrol og fejlretning er vi nu sikre på at have en datafil af høj kvalitet. 

4

3. Resultater fra Åby Skole 



De følgende afsnit præsenterer resultaterne for Åby Skole. Vi vil for hvert af de inkluderede 

temaer vise resultaterne i tabeller og/eller ved søjlediagrammer. For hver af 

disse følger en kort introducerende tekst, som understreger dets relevans samt en 

efterfølgende tekst, hvor resultaterne for Åby Skole sammenholdes med resultaterne 

fra den seneste nationale Skolebørnsundersøgelse. Det skal her bemærkes, at denne 

er gennemført i 2006 og data er således ca. 2 år ældre end nærværende data fra 

Åby Skole. 

3.1 Helbred og trivsel 

Undersøgelsen rummer forskellige mål for helbred; hyppigheden af almindelige 

symptomer og selvvurderet helbred. Desuden findes i spørgeskemaet et mål for almen 

trivsel, hvor eleverne har krydset sig af på en 11-punkts skala mellem “10 = det 

bedst mulige liv” og “0 = det værst mulige liv”. 

Tabel 1 viser, hvor mange procent af eleverne på Åby Skole, som rapporterer at have 

hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, opleve svimmelhed, dårligt humør, nervøsitet, 

besvær med at falde i søvn og/eller være ked af det mindst én gang om ugen. 

Sidste linje angiver, hvor mange procent som har mindst ét symptom dagligt. 

Tabel 1. Så mange procent af eleverne har symptomer mindst en gang om ugen. Den sidste 

linje viser, hvor mange procent som har mindst ét af de otte symptomer dagligt 

5. klasse 7. klasse 9. klasse Total 

Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 

(n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 

Har følgende symptom 

mindst én gang om ugen % % % % % % % 

- Hovedpine 

- Mavepine 

- Ondt i ryggen 

- Ked af det 

- Dårligt humør 

- Nervøs 

- Svært ved at falde i søvn 

- Svimmelhed 

- Mindst ét af ovennævnte 

symptomer dagligt 

8 17 20 43 19 26 22 

8 6 3 14 3 11 11 

12 23 21 36 14 17 20 

12 23 9 56 17 34 24 

12 23 35 59 34 50 36 

16 20 26 44 19 29 26 

35 33 15 67 36 50 38 

8 11 12 14 19 14 13 

13 14 18 40 21 39 24 

5



Det er en ganske stor del af eleverne, som hyppigt døjer med disse symptomer. 

Symptomerne behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men godt er det 

ikke - specielt ikke for det mindretal, som har mindst ét af symptomerne hver dag 

(sidste linje i tabellen). Det er særligt pigerne i 7. og 9. klasse, der har mindst ét af 

symptomerne dagligt. 

For hovedpine ser vi, at det oftere er pigerne end drengene, der på hvert af de tre 

klassetrin angiver, at have dette symptom mindst én gang om ugen, og blandt pigerne 

er det særligt dem i 7. klasse, som angiver at have hovedpine mindst én gang om 

ugen. Endvidere er det pigerne i både 7. og 9. klasse, der oftest ser ud til at have 

problemer med mavepine. Kønsforskellen er tydelig for flere af de andre symptomer, 

som fremgår af tabel 1, og således er der en markant større andel af pigerne end 

drengene, der på alle tre klassetrin har problemer med ondt i ryggen, nervøsitet, at 

være ked af det samt at være i dårligt humør. Det er særligt pigerne i 7. klasse som 

ser ud til at have problemer med ovenstående symptomer. På trods af, at det som 

nævnt primært er pigerne der døjer med de ovennævnte symptomer, er det også 

værd at bemærke, at en relativt stor andel af drengene i fx 7. og 9. klasse ligeledes 

oplever at være i dårligt humør og være nervøs mindst én gang om ugen. Det er således 

ud fra tabel 1 tydeligt, at en stor andel af pigerne - særligt i 7. og 9. klasse - har 

problemer med flere af de ovennævnte symptomer. 

6



Figur 1 viser elevernes svar på spørgsmålet om selvvurderet helbred. Selvvurderet 

helbred har ikke noget at gøre med medicinsk diagnostik, men er alligevel en vigtig 

indikator for, hvordan et menneske har det. Desuden ved man, at mennesker med et 

dårligt selvvurderet helbred har en forhøjet risiko for en ugunstig helbredsudvikling. 

Figur 1. Procentfordeling af elevernes selvvurderede helbred. Fordelt på køn 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

44 46 

10 

0 

Virkelig godt Nogenlunde 

Godt Dårligt 

Betragter vi elevernes selvvurderede helbred, finder vi, at langt størstedelen af eleverne 

anser deres selvvurderede helbred som virkelig godt eller godt. Der ses imidlertid 

en kønsforskel ved denne vurdering, idet en langt større andel af drengene (44 

%) end pigerne (25 %) anser deres helbred som virkelig godt. 

7 

25 

59 

Dreng Pige 

15 

1



Når vi betragter elevernes angivelser af deres almene trivsel i figur 2, er der igen en 

stor del af eleverne, der placerer sig i den gode ende af skalaen. En kønsforskel tilsvarende 

den i figur 1 forekommer ligeledes i figur 2, og således er det igen en større 

del af drengene (46 %) end pigerne (36 %), der betragter deres liv som det bedst 

mulige. Der er heldigvis ingen elever, der angiver, at de har det værst mulige liv. 

Figur 2. Procentfordeling for elevernes svar på spørgsmålet om almen trivsel. Fordelt på køn 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0 2 4 

47 46 

Det værst mulige liv 0-2 7-8 

3-4 Det bedst mulige liv 9-10 

5-6 

Af tallene ovenfor i tabel 1 over elevernes rapportering af symptombelastning ses det 

tydeligt, at det særligt er pigerne i 7. og 9. klasse, som har mindst ét symptom dagligt. 

Dette i overensstemmelse med, at pigerne generelt rapporterer et ringere selvvurderet 

helbred end drengene. At det ligeledes primært er pigerne, der vurderer deres 

almene trivsel lidt dårligere end drengene (figur 2), stemmer også overens med 

resultaterne fra tabel 1. Her er det netop pigerne, der oftere angiver at have problemer 

med at være ked af det, være i dårligt humør samt have problemer med nervøsitet. 

For hovedpine og mavepine er det igen særligt de ældre piger, som ofte har symptomer. 

Det er her nærliggende at forestille sig, at dette primært skyldes, at pigerne 

overgår til puberteten i denne periode. Når eleverne svarer på, hvor ofte de er kede 

af det, i dårligt humør eller nervøse, er det ligeledes pigerne, som rapporterer, at dette 

ofte sker. Derudover er det værd at bemærke, at også en relativt stor andel af 

drengene i 7. og 9. har problemer med dårligt humør og nervøsitet mindst én gang 

om ugen. Helt overordnet er det særligt pigerne i 7. klasse, som ser ud til at være 

mest udsat for de ovenstående symptomer. Sammenligner vi disse resultater fra Åby 

8 

0 

6 

19 

Dreng Pige 

39 36



Skole med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 2006, er tendensen til at 

det oftest er pigerne, der oplever langt de fleste symptomer, at genfinde i begge undersøgelser. 

At det netop er pigerne i 7. klasse på Åby Skole, der skiller sig så markant 

ud fra de resterende elever, er dog særligt for Åby Skole. Dette afspejles ligeledes 

i andelen med mindst ét symptom dagligt, hvor det igen er pigerne i 7. og 9. klassetrin 

på Åby Skole der i højere grad plages af daglige symptomer, end det ses i 

Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. 

Når vi sammenligner elevernes selvvurderede helbred og almene trivsel ligger Åby 

Skole fint i overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Selvom det 

heldigvis er få, der angiver at have et lavt selvvurderet helbred og dårlig almen trivsel, 

er det selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på denne lille gruppe af elever. 

9



3.2 Sundhedsadfærd 

Vi har stillet mange spørgsmål om elevernes måltids-, spise- og motionsvaner, da 

disse emner er en central del af undersøgelsen. Den vigtigste grund til denne interesse 

for sundhedsadfærd er, at sundhedsadfærd dannes i de unge år, og for de fleste 

mennesker videreføres sundhedsadfærden ind i voksenlivet, hvor den har stærk 

indflydelse på helbredsudviklingen videre i livet. Tabel 2 viser nogle nøgletal for elevernes 

måltids- og spisevaner. 

Tabel 2. Så mange procent af eleverne har regelmæssige måltidsvaner, spiser dagligt frugt og 

grøntsager og spiser ofte slik og drikker ofte sodavand. 

Måltidsvaner 

Morgenmad fem hverdage om 

ugen 

Frokost fem hverdage om ugen 

Spiser aftensmad sammen med 

forældre hver dag 

Spisevaner 

Frugt mindst dagligt 

Grøntsager mindst dagligt 

Slik og chokolade 2-4 dage om 

ugen eller oftere 

Cola eller anden sodavand 2-4 

dage om ugen eller oftere 


Drenge 

(n=26) 

% 

Piger 

(n=36) 

% 

10 

Drenge 

(n=37) 

% 

Piger 

(n=28) 

% 

Drenge 

(n=36) 

% 

Piger 

(n=35) 

% 

n=198 

92 86 83 67 69 71 78 

73 75 59 70 78 69 71 

88 69 76 79 49 56 68 

84 81 68 85 71 83 78 

72 74 57 78 69 71 70 

38 42 51 52 75 59 81 

46 22 30 26 67 40 39 

Ser man på tallene i tabel 2 for måltidsvaner, fremgår det, at eleverne oftere springer 

frokosten end morgen- og aftensmaden over, samt at denne adfærd ligger nogenlunde 

konstant med alderen. Drengene i 7. klasse skiller sig dog en smule ud fra de resterende 

elever, idet kun 59 % i forhold til ca. 70 % spiser frokost fem hverdage om 

ugen. Desuden ser vi, at det særligt er de ældste elever samt pigerne i 7. klasse, der 

møder i skole uden at have spist morgenmad, hvor langt størstedelen af de yngre 

elever spiser dette måltid dagligt. Hyppigheden af aftensmad er ikke medtaget i tabellen. 

Dette måltid indtages i højere grad hver dag, men dog lidt sjældnere blandt 

eleverne i 9. klasse, og derudover ser vi ikke de store kønsforskelle. Som det fremgår 

af tabel 2, er der en tendens til, at andelen der spiser aftensmad sammen med deres 

forældre hver dag falder markant med alderen, og det er således kun ca. halvdelen 

%



af eleverne, der i 9. klasse dagligt spiser sammen med deres forældre i forhold til 

henholdsvis 88 % af drengene og 69 % af pigerne i 5. klasse. 

Med hensyn til elevernes spisevaner ser vi, at det særligt er pigerne der indtager 

frugt dagligt, mens drengene ligger markant lavere. I 5. klasse ses dog ikke en sådan 

forskel mellem kønnene. Med hensyn til det daglige indtag af grøntsager er pigernes 

indtag igen højere, når vi ser på eleverne i 7. klasse. Betragter vi derimod de resterende 

elever i 5. og 9. klasse, er der ingen kønsforskel og ca. 70 % af eleverne indtager 

således dagligt grøntsager. Vi ser en tendens til en alderseffekt, når vi ser på 

andelen af elever, som spiser slik og chokolade mindst 2-4 dage om ugen, idet forbruget 

stiger, jo ældre eleverne er. Særligt blandt drengene i 9. klasse er andelen 

med et hyppigt slik- og chokoladeindtag stort, og her spiser tre ud af fire slik eller 

chokolade mindst 2-4 dage om ugen. For de elever som indtager sodavand mindst 2- 

4 dage om ugen, er der en stor kønsforskel, og markant flere drengene har således 

et højt indtag, hvilket kan genfindes på alle tre klassetrin. Alderseffekten er ikke helt 

så tydelig for indtaget af sodavand som for indtaget af slik og chokolade, men det er 

dog stadig blandt eleverne i 9. klasse at indtaget af størst. 

11



Figur 3-5 illustrerer elevernes motionsvaner. Af figur 3 ses det, at hele 34 % af drengene 

men kun 18 % af pigerne er fysisk aktive mindst en time om dagen i 6-7 dage 

om ugen. Betragter vi derimod de elever, der kun er fysisk aktive mindst en time om 

dagen i 0-1 dag om ugen, udgør denne andel en foruroligende stor del af pigerne, 

nemlig 15 % i forhold til kun 6 % af drengene. Det er derfor tydeligt, at figur 3 afspejler 

en kønsforskel i det antal af dage om ugen, eleverne er fysisk aktive mindst en 

time om dagen. 

Figur 3. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive 

mindst en time om dagen. Fordelt på køn 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

6 

17 

42 

34 

0-1 dag 2-3 dage 4-5 dage 6-7 dage 

12 

15 

37 

Dreng Pige 

30 

18



Foruden at spørge eleverne om, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive i en 

time eller mere, spørger vi dem også om hvor mange timer om ugen, de er så fysisk 

aktive, at de bliver forpustede eller svedige. Af figur 4 ser vi igen kønsforskellen, som 

vi så i figur 3, og således udgør hele 64 % af drengene men kun 37 % af pigerne den 

gruppe af elever, der er fysisk aktive mindst 4-6 timer om ugen. Dette understreges 

endvidere af, at hele 11 % af pigerne er helt inaktive. 

Figur 4. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor mange timer om ugen, de er fysisk aktive. 

Fordelt på køn 

% 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1 

4 

6 

25 

39 

25 

Dreng Pige 

Ingen 2-3 timer om ugen 

Ca. en halv time om ugen 4-6 timer om ugen 

Ca. en time om ugen 7 timer om ugen eller mere 

De fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen i deres fritid, og 

idrætstimerne i skolen burde sikre, at alle får rørt sig i det mindste et par timer om 

ugen. Men i Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 opdagede vi, at ganske mange, især 

de store piger, skipper idrætstimerne og på den måde gør en aktiv indsats for at 

undgå fysisk aktivitet. Derfor har vi også i denne undersøgelse spurgt eleverne, hvor 

ofte de er med i skolens idrætstimer (se figur 5). 

13 

11 

8 

13 

30 

23 

14



Figur 5. Procentfordelingen af eleverne efter hvor tit de er med i skolens idrætstimer. Fordelt 

på klassetrin 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

92 

8 

0 0 

85 

Altid Højst halvdelen af timerne 

De fleste gange Aldrig 

Af figur 5 ses det, at en stor del af eleverne i 5. klasse altid deltager i skolens idrætstimer, 

samt at andelen bliver mindre, jo ældre eleverne er. Således er det kun ca. 

halvdelen af eleverne, som altid deltager, og 12 % som enten aldrig deltager eller 

kun deltager i højst halvdelen af timerne i 9. klasse. Det skal desuden bemærkes, at 

det generelt er drengene, der i forhold til pigerne altid deltager i skolens idrætstimer 

(tal ikke vist). 

Selv om de fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen, så er det 

alligevel de færreste, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ca. en times 

fysisk aktivitet om dagen. En faktor, som er af betydning for børn og unges niveau 

af fysisk aktivitet, er hvorvidt de opmuntres til at dyrke sport eller motion af deres 

forældre. Tabel 3 viser, hvor mange procent af eleverne, som meget eller noget 

bliver opmuntret til at dyrke sport eller motion af henholdsvis deres mor og far. Det 

ses af tabellen, at der er en tendens til, at særligt pigerne opmuntres til sport eller 

motion af deres mor, imens drengene oftere angiver at opmuntres til sport eller motion 

af deres far - en tendens der udviskes med alderen. 

14 

12 

Femte Syvende Niende 

3 

0 

56 

32 

6 6



Tabel 3. Procent af eleverne som meget eller noget bliver opmuntret af deres mor og far til at 

deltage i sport eller motion 

Procent som meget eller noget 

bliver opmuntret til at deltage i 

sport eller motion af … 

- Mor 

- Far 


Drenge 

(n=26) 

% 

Piger 

(n=36) 

% 

15 

Drenge 

(n=37) 

% 

Piger 

(n=28) 

% 

Drenge 

(n=36) 

% 

Piger 

(n=35) 

% 

n=198 

56 68 57 64 61 59 61 

67 59 61 61 64 44 59 

Regelmæssigheden af måltider har vist sig at være en vigtig faktor for blandt andet 

kostvaner, udvikling af overvægt samt trivsel og indlæring i skolen. Det er tydeligt på 

baggrund af tallene fra Åby Skole, at eleverne særligt springer frokosten over, samt 

at morgenmaden ligeledes - og i stigende grad - springes over. Aftensmaden indtages 

også sjældnere med forældrene, jo ældre eleverne er. Sammenligner vi resultaterne 

med Skolebørnsundersøgelsen fra 2006, er der på Åby Skole en større andel 

af de yngste elever samt pigerne i 9. klasse, der spiser morgenmad fem hverdage 

om ugen. De ældste piger er i særlig risiko for at springe morgenmaden over, og det 

er derfor positivt, at netop denne gruppe af elever på Åby Skolen ligger pænt. Et fælles 

familie-aftenmåltid bliver ligeledes mere sjældent, jo ældre eleverne er. Dette er i 

overensstemmelse med, at de fleste børn med stigende alder i større udstrækning 

har aktiviteter ud af hjemmet. 

Til forskel fra det mønster man generelt ser blandt danske skoleelever, er der på Åby 

Skole en del flere elever, som spiser frugt og grøntsager dagligt. Denne forskel er 

særlig tydelig blandt de yngste elever, men er dog stadig at se på alle tre klassetrin. I 

Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 var der er en tydelig kønsforskel på indtaget af 

både frugt og grønt, således at pigerne spiste markant mere af dette end drengene. 

Her afviger Åby Skole ligeledes fra landsgennemsnittet, da kønsforskellen primært 

kun kan spores blandt de ældre elever. I fuld overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen 

fra 2006 stiger indtaget af slik og chokolade med stigende alder på Åby 

Skole. Endvidere er det også vigtigt at understrege, at indtaget blandt både drengene 

og pigerne på alle tre klassetrin på Åby Skole er markant lavere end indtaget i landsgennemsnittet. 

For indtaget af sodavand gælder det på Åby Skole, at en større andel 

af drengene end pigerne drikker sodavand mindst 2-4 dage om ugen. Når vi sammenligner 

disse resultater med Skolebørnsundersøgelsen fra 2006, ser vi tilsvarende 

tendenser, men igen har Åby Skole dog et generelt lavere indtag af sodavand end 

eleverne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Helt generelt viser resultaterne for 

slik, chokolade og sodavand således, at eleverne på Åby Skole har et lavere indtag 

end vi ser for hele landet i Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Hvad angår måltids- 

og kostvaner ser vi desuden, at disse i flere af tilfældene bliver mindre hensigtsmæssige, 

jo ældre eleverne er, samt at det desuden synes at være drengene, der er særligt 

udsatte, hvad angår usunde kostvaner. 

%



Kønsforskellene i fysisk aktivitet ser modsatte ud, og her er det pigerne, som er særligt 

udsatte, når det gælder et lavt niveau af fysisk aktivitet. For eksempel er det særligt 

pigerne, som er helt inaktive eller som har et meget lavt niveau af fysisk aktivitet. 

Disse kønsforskelle er i overensstemmelse med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen 

fra 2006, men hvad angår andelen af elever som er fysisk aktive, ligger Åby 

Skole dog med et lidt lavere niveau – særligt blandt. At vi på Åby Skole ser en tendens 

til en lavere deltagelse i skolens idrætstimer, jo ældre eleverne er, er at genfinde 

i Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Der er imidlertid den forskel, at andelen af 

deltagende elever i 5. klasse på Åby Skole er markant højere end landsgennemsnittet, 

og deltagelsen af elever i 9. klasse på Åby Skole omvendt er lavere end landsgennemsnittet. 

16



3.3 Elektroniske medier 

Unges brug af elektroniske medier er ofte på dagsordenen i den offentlige debat. På 

den ene side er der en interesse i at gøre Danmark til en af verdens førende nationer 

på it-området, hvilket kræver tilvænning til de nye medier. På den anden side hævder 

mange sundhedsforskere, at den truende fedmeepidemi blandt andet skyldes, at 

stadigt flere unge tilbringer mere tid foran computeren og dermed ikke motionerer. 

Tabel 4 giver nøgletal om brugen af elektroniske medier blandt elever på Åby Skole. 

I tabel 4 ser vi, at det primært er de ældste drenge, der bruger mere end tre timer om 

dagen på at se TV og video, samt at drengene generelt bruger mere tid på dette end 

pigerne. Kønsforskellen er endnu tydeligere blandt de elever, som bruger mere end 3 

timer om dagen på computerspil, og særligt drengene i 7. klasse er den gruppe, som 

bruger meget tid på computerspil. Når vi betragter elever, der bruger mere end tre 

timer om dagen på at surfe og chatte på internettet, ser vi en tydelig alderseffekt, idet 

der med stigende alder bliver flere elever, der bruger mere tid på denne aktivitet. 

Tabel 4. Så mange procent af eleverne bruger mindst 3 timer om dagen på elektroniske medier 

Brug af elektroniske medier 

Ser TV og video mindst 3 timer om 

dagen i hverdage 

Bruger computer til spil mindst 3 

timer om dagen i hverdage 

Bruger computer til chat, Internet 

og lektier mindst 3 timer om dagen 

i hverdage 


Drenge 

(n=26) 

% 

Piger 

(n=36) 

% 

17 

Drenge 

(n=37) 

% 

Piger 

(n=28) 

% 

Drenge 

(n=36) 

% 

Piger 

(n=35) 

% 

n=198 

25 31 40 36 44 37 36 

25 17 51 4 39 6 24 

8 9 25 18 28 29 20 

%



Vi har i undersøgelsen spurgt ind til elevernes egen holdning til brug af computere og 

spillekonsoller. Elevernes svar er præsenteret i tabel 5. Disse spørgsmål er konstrueret 

til Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008, og der er ikke tidligere spurgt til dette i 

Skolebørnsundersøgelserne. 

Tabel 5. Elevernes egen holdning til brug af computer fordelt på køn og klassetrin. Så mange 

procent svarer… 


Drenge 

(n=26) 

Piger 

(n=36) 

18 

Drenge 

(n=37) 

Piger 

(n=28) 

Drenge 

(n=36) 

Piger 

(n=35) 

Jeg bruger for meget tid på… % % % % % % 

- computerspil 

- surfe og chatte på internettet 

- spillekonsol 

Jeg bliver i dårligt humør, når 

jeg ikke kan … 

- spille computerspil 

- surfe eller chatte på internettet 

- spille på spillekonsol 

Mine forældre synes, jeg bruger 

for meget tid på… 

- computerspil 

- surfe og chatte på internettet 

- spillekonsol 

n=198 

36 28 22 15 31 6 23 

16 14 11 25 17 29 19 

16 8 8 4 11 0 8 

25 9 3 11 9 6 9 

8 14 3 11 17 32 15 

13 8 6 12 14 3 9 

33 19 31 22 43 6 26 

13 6 9 22 23 29 17 

17 8 14 4 14 0 9 

Det ses af tabel 5, at det særligt er drengene, der synes, at de bruger for meget tid 

på computerspil, mens det derimod særligt er pigerne, der synes, de bruger for meget 

tid på at surfe og chatte på internettet. Blandt både pigerne og drengenes ses 

det, at jo ældre de er, jo færre synes, at de bruger for meget tid på at spille computer 

– en tendens der er omvendt for pigerne, når det gælder at surfe og chatte på internettet. 

En generelt mindre andel af eleverne synes, at de bruger for meget tid på spillekonsol, 

og det er særligt drengene, der har denne mening. 

Tabel 5 viser ydermere, at hver fjerde dreng i 5. klasse bliver i dårligt humør, når de 

ikke kan komme til at spille computer. Når det gælder surf og chat på internettet er 

det derimod pigerne i 9. klasse, som angiver at blive i dårligt humør, hvis de ikke kan 

komme til det. Desuden ses det, at elevernes angivelser af, hvorvidt deres forældre 

synes, de bruger for meget tid på computere og spillekonsoller, er i god overensstemmelse 

med deres egen holdning til, om de bruger for meget tid på surf og chat 

på internettet samt spillekonsoller. 

%



Sammenligner vi med Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 er andelen af elever, som 

ser mindst 3 timer TV eller video samt bruger computeren til chat, internet og lektier 

om dagen meget tilsvarende elevernes forbrug på Åby Skole. Kun drengene i 5. 

klasse på Åby Skole skiller sig ud fra landsgennemsnittet, og har et noget lavere tidsforbrug 

til TV og video. Sammenligner vi derimod tidsforbruget på computerspil skiller 

pigerne i 5. klasse og drengene i 7. klasse sig særligt ud med et markant højere forbrug 

på Åby Skolen end de tilsvarende grupper i landsgennemsnittet. 

Det er et interessant fund, at det særligt er de ældste piger, der selv synes, de bruger 

for meget tid på at surfe og chatte på internettet, og at det også særligt er dem, der 

bliver i dårligt humør, når de ikke har mulighed for at surfe og chatte. De ældste 

drenge synes primært, at de bruger for meget tid på computerspil, men de bliver ikke 

i lige så høj grad i dårligt humør, hvis de ikke har mulighed for at spille. Dette mønster 

kan tænkes at afspejle, at pigerne i højere grad end drengene anvender computeren 

i deres sociale kontakt med deres kammerater, og at det netop derfor er særligt 

hårdt, hvis de ikke har adgang til computeren. Brugen af elektroniske medier til social 

kontakt afspejles også i spørgsmålet om brug af telefon og internet i kontakten med 

venner, hvor det særligt er de ældste elever, der anvender disse elektroniske medier 

til kontakt med venner (se afsnit 3.4). 

Tal som disse fra Åby Skole tydeliggør, at elektroniske medier udgør en vigtig komponent 

i mange unges sociale liv. Dette vækker en række interessante spørgsmål 

som for eksempel, hvorvidt denne elektroniske kontakt erstatter den egentlige kontakt 

med elevernes sociale netværk, og hvad de eventuelle konsekvenser af dette 

kan være? Ligeledes er det selvfølgelig relevant at vurdere, hvornår forbruget af 

computer bliver af en sådan omfang, at det må beskrives som problematisk? Dette er 

alle spørgsmål, som vi i de kommende år håber at kunne belyse med data fra Skolebørnsundersøgelsen 

Århus, 2008. 

19



3.4 Sociale relationer og mobning 

Et af de videre formål med en undersøgelse som denne er at analysere unges sundhedsvaner 

i relation til deres levekår og hverdag. Blandt andet derfor er det relevant 

at opnå viden om elevernes sociale relationer til forældre og venner. Gode sociale 

relationer virker stimulerende for trivsel, helbred og indlæring. Tabel 6 giver nogle 

nøgletal om elevernes sociale relationer. 

Tabel 6. Nøgletal om elevernes sociale relationer fordelt på køn og klassetrin. Så mange procent 

svarer at de har … 

Har nemt ved at tale med 

følgende om noget der plager 

- Far 

- Mor 

- Bedste ven/veninde 

- Kammerater af eget køn 

- Kammerater af det andet køn 

Ingen eller kun én nær…. 

- drengeven 

- pigeven 

Samvær med venner…. 

- efter skoletid mindst 

tre dage om ugen 

- mindst tre aftener om ugen 


Drenge 

(n=26) 

% 

Piger 

(n=36) 

% 

20 

Drenge 

(n=37) 

% 

Piger 

(n=28) 

% 

Drenge 

(n=36) 

% 

Piger 

(n=35) 

% 

n=198 

76 62 79 54 67 52 65 

88 94 84 76 68 88 83 

62 86 82 83 67 97 81 

55 79 79 75 63 88 71 

24 9 62 32 56 50 40 

8 31 0 25 0 31 16 

52 0 17 4 24 3 15 

62 69 72 36 36 51 55 

20 8 29 18 42 40 27 

Ud fra tabellen om elevernes sociale relationer ses det, at størstedelen af eleverne 

har nemt ved at tale med deres mor om noget, der plager dem. Der er nogen færre – 

særligt blandt pigerne - der har nemt ved at tale med deres far. Derudover ser der ud 

til at være en tendens til, at fortroligheden til begge forældre falder jo ældre eleverne 

er. Til gengæld tyder det på, at de elever der har nemt ved at tale med deres bedste 

ven/veninde om de problemer de har, stiger med alderen, og at det særligt er pigerne, 

der har let herved. 

Tabel 6 viser yderligere andelen af elever, som kun har ”ingen eller én nær drengeven 

eller pigeven”. Her ser vi, at andelen af både drenge og piger, som oplever dette 

med en ven af samme køn, er relativt lille, men størst blandt drengene i 5. klasse, 

hvor 8 % oplever dette. Vi spørger også til, hvor ofte eleverne er sammen med venner 

efter skoletid og om aftenen. Her ser vi, at samværet med venner efter skoletid er 

størst blandt drengene og pigerne i 5. klasse og drengene i 7. klasse, imens samvæ- 

%



ret med venner mindst tre aftener om ugen er lavest blandt de yngste elever og efterfølgende 

stiger med alderen. 

Vi har i undersøgelsen også målt elevernes kontakt med venner via telefon og 

internet. Elevernes svar ses af figur 6. Figuren viser, at særligt eleverne i 9. klasse 

anvender telefon og internettet til kontakt med venner dagligt. Syvende klasse er ikke 

illustreret, men samlet set sker der en stigning i forbruget med alderen. Desuden 

finder vi ikke de store kønsforskelle i brugen af telefon og computer til kontakt med 

venner. 

Figur 6. Procentfordelingen af eleverne efter hvor ofte de taler med deres venner i telefon, sender 

sms-beskeder eller har kontakt over internettet. Fordelingerne er vist for femte og niende 

klassetrin 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

6 

18 19 

6 

50 

Sjældent eller aldrig 5-6 dage om ugen 

1-2 dage om ugen Hver dag 

3-4 dage om ugen 

Mobning i skolerne har i en årrække været på dagsordnen i Danmark. Interessen for 

mobning skyldes, at skadevirkningerne heraf er så betydelige, og at mange skoler 

har været meget effektive til at begrænse mobning. Interessen for mobning findes 

både nationalt og lokalt. Der er sket en positiv udvikling med hensyn til mobning i den 

sidste halve snes år, men det er stadig essentielt at være opmærksom på temaet. 

21 

3 1 

Femte Niende 

8 

21 

66



Af figur 7 ses det, at en stor del af eleverne, særligt i niende klasse, aldrig bliver 

mobbet, mens at der er lidt færre der i femte klasse aldrig er blevet mobbet. Endvidere 

viser figuren, at 5 % af eleverne i femte klasse, har oplevet månedlig mobning. I 

figuren er syvende klasse ikke vist, eftersom de placerer sig mellem femte og niende 

klasse. Desuden er der ikke de store kønsforskelle i data, og disse er derfor ikke opdelt 

på køn. 

Figur 7. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de er blevet mobbet i de sidste par måneder. 

Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

80 

15 

0 

3 2 

Femte Niende 

Ikke blevet mobbet Ca. 1 gang om måneden 

1-2 gange Flere gange om ugen 

2-3 gange om måneden 

22 

89 

10 

0 1 0



Når vi betragter andelen af elever i figur 8, der er med til at mobbe andre, angiver 

langt de fleste elever i 5. klasse, at de ikke har været med til at mobbe andre, og kun 

8 % har udsat andre for mobning indenfor de sidste par måneder. I 9. klasse stiger 

andelen af elever der mobber imidlertid, og her angiver hele 22 %, at have deltaget i 

mobning af andre mindst en til to gange indenfor de sidste par måneder. I tabellen er 

7. klasse ikke vist eftersom de placerer sig mellem 5. og 9. klasse. Desuden er der 

ikke tydelige kønsforskelle. 

Figur 8. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de har været med til at mobbe andre i de 

sidste par måneder. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

92 

8 

0 0 0 

Femte Niende 

Ikke mobbet andre Ca. 1 gang om ugen 

1-2 gange Flere gange om ugen 

2-3 gange om måneden 

Åby Skoles elevers rapportering af hvem de kan snakke fortroligt med viser, at graden 

af fortrolighed til begge forældre falder, jo ældre eleverne er, samt at fortroligheden 

med mor højere end med elevernes far. At fortroligheden til forældrene er faldende 

med alderen, men stigende med alderen i forhold til bedste ven/veninde, er 

helt i overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Lige såvel som at 

tendensen til at fortroligheden til elevernes mor generelt er lidt højere end til elevernes 

far også kan genfindes i Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. I sammenligning 

med landsgennemsnittet har en mindre andel af eleverne på Åby Skole ingen eller 

kun én nær ven. På trods af dette, er det selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på 

de få elever, som har ingen eller kun én ven, idet disse må antages at opleve en vis 

grad social isolation. 

23 

77 

13 

4 

1 

4



I forhold til data fra Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 er eleverne på Åby Skole generelt 

lidt sjældnere sammen med venner efter skole og om aftenen end eleverne fra 

Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Kun drengene i 7. klasse skiller sig ud og er 

langt oftere sammen med venner efter skoletid end den tilsvarende gruppe drenge 

på landsgennemsnittet. 

Resultaterne for andelen af elever som oplever mobning viser, at Åby Skole ligger 

pænt i forhold til Skolebørnsundersøgelsen fra 2006, og specielt blandt eleverne i 5. 

klasse er andelen der oplever mobning lavere blandt eleverne på Åby Skole. Ligeledes 

er der langt færre der på Åby Skole oplever regelmæssig mobning. Betragter vi 

gruppen af elever, som selv mobber andre ser vi samme tendens - blot tydeligere; At 

andelen der mobber på Åby Skole i forhold til Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 er 

lavere, og igen er det særligt eleverne i 5. klasse, som skiller sig ud. Der er således 

tale om en relativt lille andel af elever, som både oplever mobning og selv deltager i 

mobning af andre. På trods af dette, er det naturligvis stadig vigtigt at handle på problemet, 

således at antallet af elever der både udsættes for mobning og mobber andre 

bliver stadigt mindre. 

24



3.5 Kropsopfattelse 

Der er i stigende grad fokus på unges kropsopfattelse. De unges kropsopfattelse er 

under påvirkning af mange faktorer. Således har den store fokus på overvægt i den 

vestlige verden samt mediernes idealdannelse sandsynligvis betydning for, hvorledes 

unge betragter deres egen krop. Hvorledes børn og unge opfatter og trives med deres 

krop spiller en stor rolle for deres trivsel og velvære. 

Figur 9. Procentfordelingen af eleverne efter, hvorledes de opfatter deres krop. Fordelt på køn 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0 

14 

68 

15 

3 1 

Alt for tynd Passende Alt for tyk 

Lidt for tynd Lidt for tyk 

Af figur 9 ses det, at ca. 70 % af eleverne på Åby Skole synes, at de har en passende 

krop. Flere piger end drenge synes dog, at de er lidt for tykke, mens flere drenge 

end piger synes, at de er lidt for tynde. Resultaterne fra Åby Skole er nogenlunde i 

overensstemmelse med resultaterne for Skolebørnsundersøgelsen fra 2006, der er 

dog en del flere piger på Åby Skole, som er tilfredse med deres krop end der er i 

Skolebørnsundersøgelsen fra 2006, hvilket må betragtes som meget positivt. Alligevel 

er der både blandt drengene og pigerne en relativt stor gruppe, som i større eller 

mindre grad mistrives med deres krop. Dette er naturligvis vigtig viden i det generelle 

arbejde for at højne børn og unges trivsel. 

25 

5 

69 

Dreng Pige 

22 

3

4. Perspektivering 



I en undersøgelse som denne har hver enkelt skole områder, hvor den ligger pænt 

og områder, hvor den ligger mindre pænt. Det er vores erfaring, at ingen skole ligger 

i top på alle områder, og ingen skole ligger i bund på alle områder. Denne rapport 

viser, at Åby Skole generelt ligger pænt, når vi sammenligner med resultaterne fra 

Skolebørnsundersøgelsen fra 2006. Kun enkelte steder ligger skolen knap så pænt. 

Man kan på baggrund af en rapport som denne ikke vurdere om eventuelle negative 

tendenser dækker over alvorlige problemer eller småproblemer som for længst er 

overstået. Og vi ved ikke, om glædelige tendenser skyldes en varig kvalitet ved skolen 

eller en kort opblomstring. Det overlader vi trygt til jer at vurdere. Ligeledes er det 

jer, som bedst vurderer, om tallene skal give anledning til nogle initiativer af forebyggende 

eller sundhedsfremmende karakter. Vi håber, at rapporten kan bidrage til en 

konstruktiv debat på jeres skole. 

Der er to begrænsninger ved denne rapport. Den første begrænsning er, at den kun 

beskriver tilstanden for jeres elever, men den giver ingen forklaringer. Det er vanskeligt 

at konkludere noget om årsager fra en undersøgelse af denne type, og det er 

vores erfaring, at man skal være meget forsigtig med fortolkninger. Det er let at finde 

på fortolkninger, og forskellige læsere finder let på hver sine, mens det er langt sværere 

at dokumentere forklaringer på, at børn og unge har det på den ene eller den 

anden måde. 

Den anden begrænsning er, at ingen undersøgelse dækker alle emner. De fleste af 

de deltagende skoler har nogle stærke sider, som slet ikke omfattes af undersøgelsen, 

og derved kan vores rapport komme til at sætte skolen i et skævt lys, fordi vi 

retter opmærksomheden mod ét irriterende problem i en ellers velfungerende hverdag. 

Alligevel håber vi, at rapporten kan være en inspiration for skolen og en anledning 

til at drøfte elevernes sundhed og trivsel. 

26

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 - Åby Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?