Popocatépetl – det rygende bjerg - Techmedia
Popocatépetl – det rygende bjerg - Techmedia
Popocatépetl – det rygende bjerg - Techmedia
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KORT NYT<br />
<strong>Popocatépetl</strong> <strong>–</strong> <strong>det</strong> <strong>rygende</strong> <strong>bjerg</strong><br />
Vulkanen <strong>Popocatépetl</strong> i Mexico truer over 40 millioner mennesker med udslettelse og<br />
sender dagligt enorme mængder giftige luftarter ud i atmosfæren<br />
Af Carsten Christophersen, carsten@kiku.dk<br />
Mere end 40 millioner<br />
mexicanere er nervøse<br />
for at <strong>Popocatépetl</strong>, i<br />
daglig tale kal<strong>det</strong> Popo,<br />
vil eksplodere og sende<br />
en skoldhed bølge af<br />
aske og sten, en såkaldt<br />
pyroklastisk lavine, over<br />
dem. Pyroklastiske laviner<br />
kan være mange hundrede<br />
grader varme og<br />
bevæge sig med hastigheder<br />
på 200 km i timen,<br />
så truslen er reel.<br />
På nahuatl, aztekernes<br />
sprog, betyder <strong>Popocatépetl</strong><br />
<strong>det</strong> <strong>rygende</strong> <strong>bjerg</strong>.<br />
Det begyndte at ryge i<br />
1363 og har, afbrudt af større eller mindre udbrud, fortsat indtil<br />
vore dage. Det ligger 55 km øst for Mexico By med omkring<br />
25 millioner indbyggere og 45 km vest for millionbyen Puebla.<br />
<strong>Popocatépetl</strong> sover aldrig<br />
Popo hører til stratovulkanernes familie. Det er vulkaner, der er<br />
opbygget af vekslende lag af pyroklastisk materiale og tyktflydende<br />
lava, der hurtigt størkner. Stratovulkaner er derfor høje<br />
kegleformede <strong>bjerg</strong>e. De har en uhyggelig tendens til før eller<br />
siden at frembringe eksplosive udbrud.<br />
Popo er for tiden med sine 5.465 m den næsthøjeste vulkan<br />
og den højeste aktive på den nordlige halvkugle. Den har ulmet<br />
gennem hele den historiske tid, og aztekerne fortæller om udbrud<br />
siden omkring år 1350. Den 29. januar 2001 rullede en<br />
pyroklastisk lavine 8 km ned ad <strong>bjerg</strong>et og smeltede sne og is<br />
på sin vej. Den har haft mindre udbrud så sent som 2005. Fra<br />
kraterranden kan man se ned i <strong>det</strong> ovale (600 x 400 m) krater<br />
med lodrette vægge. Det er dog ikke tilrådeligt, da vulkanen<br />
har gult advarselslys i den internationale klassifikation, og der<br />
er en stående advarsel mod at komme nærmere end 7 km fra<br />
randen. Fem <strong>bjerg</strong>bestigere så den 30. april 1996 bort fra denne<br />
advarsel. De døde alle under bestigningen. På kraterbunden rejser<br />
sig en 35 m høj vulkankegle dannet af slagger. Det er dog<br />
ikke fra den, men fra revner og sprækker i store dele af krateret<br />
at luftarter presses ud. Slaggekrateret har forbindelse til selve<br />
magmakammeret, men der sidder en massiv prop af størknet<br />
lava i gangen. Det er en perfekt konstruktion for et fremtidigt<br />
massivt eksplosivt udbrud.<br />
Pyroklastiske laviner<br />
Pompeii og Herculanum blev dækket af pyroklastiske laviner<br />
fra Vesuv i august 79 f.v.t., og omkring 2000 mistede livet deriblandt<br />
Plinius den Ældre. Katastrofen blev beskrevet af Plinius<br />
dansk kemi, 87, nr. 1, 2006<br />
I baggrunden af billederne ses vulkanen <strong>Popocatépetl</strong> fra forskellige sider.<br />
8<br />
den Yngre, der har givet navnet »plinisk udbrud« til lignende<br />
eksplosive begivenheder. I 1902 døde næsten 30.000 mennesker<br />
i Saint-Pierre på Martinique, da Mont Pelée sendte en kogende<br />
hed sky ud over byen. Der var meget mindre nedfald end<br />
ved <strong>det</strong> pliniske udbrud, og typen kaldes et »peléeansk udbrud«.<br />
Selve lavinen består af fint vulkansk støv, der glider som fint<br />
mel, iblan<strong>det</strong> sten, sommetider af størrelse som et hus, og hed<br />
gas. Blandingsforhol<strong>det</strong> mellem disse tre ingredienser afgør,<br />
om der er tale om en plinisk eller pelèeansk lavine.<br />
Hvorfor ryger den?<br />
Popo ryger, fordi der dagligt frigøres store mængder gasser fra<br />
den. I perioden efter 1994 har den gennemsnitlige daglige udledning<br />
af svovldioxid været 7.000 ton. I <strong>det</strong> tidsrum har Popo<br />
<strong>Popocatépetl</strong> og Iztaccihuatl<br />
Aztekerkrigeren <strong>Popocatépetl</strong> og Iztaccihuatl, som var datter<br />
af en stammehøvding, forelskede sig i hinanden. På nahuatl<br />
betyder hendes navn »sovende kvinde«. Høvdingen vil kun<br />
give sit samtykke til ægteskab, hvis <strong>Popocatépetl</strong> besejrer en<br />
fjendtlig stamme og bringer lederens hoved. Det lykkedes,<br />
men efter så lang tid at Iztaccihuatl, overbevist om sin elskedes<br />
undergang, bukker under for sorgen og dør. Da <strong>Popocatépetl</strong><br />
vender tilbage og finder sin elskedes afsjælede legeme,<br />
bærer han <strong>det</strong> til <strong>bjerg</strong>ryggen, hvor hun antager formen<br />
af en sovende kvinde. Det er <strong>bjerg</strong>et Iztaccihuatl, hvor<br />
silhuetten af den sovende kvinde tydeligt ses, når man nærmer<br />
sig de to <strong>bjerg</strong>massiver. <strong>Popocatépetl</strong> tænder en fakkel<br />
og står vagt over sin elskede. Røgen kan stadig ses fra vulkanen,<br />
der bærer hans navn.
Moctezumas krigere var først<br />
Før den spanske erobring af områ<strong>det</strong> sendte kejser Moctezuma ti af sine stærkeste krigere ud for at undersøge,<br />
hvor røgen fra <strong>det</strong> hellige <strong>bjerg</strong> stammede fra. To overlevede ikke opstigningen, og nedturen<br />
gjorde <strong>det</strong> af med seks. De to sidste rapporterede om krateret, men ingen af dem genvandt fuld førlighed.<br />
Erobreren Hernando Cortés sendte Francisco Montaño i spidsen for en deling soldater til toppen i 1522.<br />
Formålet var ikke videbegærlighed, men den rent prosaiske at skaffe svovl til fremstilling af krudt for at<br />
underlægge sig Aztekerriget. Montaño lod sig fire ned i krateret i et reb, og <strong>det</strong> lykkedes på denne måde<br />
at samle <strong>det</strong> eftertragtede svovl. Ekspedition satte rekord for den højeste <strong>bjerg</strong>bestigning af europæere<br />
på den tid.<br />
Mange har senere kæmpet sig til toppen. Den 12. oktober 1955 lykkes <strong>det</strong> den argentinske revolutionære<br />
Ernesto Che Guevara at nå toppen efter et mislykket forsøg tidligere samme år. Ved <strong>det</strong> første forsøg<br />
måtte han vende om, fordi to tæer frøs til is på en af hans cubanske ledsagere. Der er ingen tvivl om,<br />
at Guevara så <strong>det</strong> som den ultimative udfordring, der om nødvendig måtte betales med livet. Bedriften er<br />
bemærkelsesværdig, bl.a. fordi Che Guevara led af alvorlig astma.<br />
KORT NYT<br />
leveret omkring 20 millioner<br />
ton (Mt) SO 2 til atmosfæren,<br />
derudover strømmer<br />
over 40.000 ton CO 2, 740<br />
ton HCl og 74 ton HF ud fra<br />
<strong>bjerg</strong>et hver dag. Det er<br />
gennemsnitsværdier, og<br />
man kender episoder med<br />
30-50.000 ton SO 2/dag og<br />
med 100.000 ton CO 2/dag.<br />
Det gør Popo til en af de<br />
største naturlige SO 2- og<br />
CO 2-kilder.<br />
Luftarterne frigøres ved<br />
en blandingsproces mellem<br />
to forskellige slags lava. Det<br />
sker i et lavakammer i ca. 6<br />
km’s dybde<br />
Kilder<br />
J. B. Witter, V. C. Kress og C.<br />
G. Newhall Journal of<br />
Petrology Advance Access<br />
published July 13, 2005,<br />
doi:10.1093/petrology/egi058<br />
Volcán <strong>Popocatépetl</strong>, Mexico,<br />
Petrology, Magma Mixing, and<br />
Immediate Sources of Volatiles<br />
for the 1994-Present Eruption.<br />
9<br />
dansk kemi, 87, nr. 1, 2006