Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen

3 Indledning
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder bør være moderat fysisk aktive mindst
30 minutter dagligt. Desuden har styrelsen udarbejdet en række konkrete anbefalinger, der
bl.a. giver retningslinjer for hensigtsmæssig træning af gravide kvinder (1). Kvinder anbefales
i barselsperioden at genoptage sit tidligere aktivitetsniveau.
Den faglige baggrund for dette er, at studier fra forskellige lande har vist, at gravide kvinder,
som er fysisk aktive, har en lavere risiko for en række gener, komplikationer og sygdomme
under graviditeten end inaktive gravide (2-8). Ligeledes viser enkelte studier, at fysisk aktivitet
i barselsperioden fremmer vægttabet efter fødslen og tillige øger det psykiske velbefindende
og nedsætter risikoen for sygdomme senere i livet (9:10). Sundhedsstyrelsens anbefalinger
om fysisk aktivitet for gravide er ikke implementeret i praksis, og derfor er formålet med projektet
”Mor i bevægelse” at undersøge, hvordan fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og
mødre i barselsperioden kan fremmes. ”Mor i bevægelse” er et udviklingsprojekt og kan fungere
som et pilotprojekt for et egentligt forskningsprojekt.
4 Baggrund
4.1 Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer
Flere studier har beskrevet, at gravide kvinder der er fysisk aktive har en lavere risiko for at
udvikle svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes, end kvinder der er fysisk inaktive under
graviditeten (3:7:8:11:12).
Et amerikansk studie fandt, at gravide kvinder, der er fysisk aktive har en 35 % nedsat risiko
for at udvikle svangerskabsforgiftning i sammenligning med gravide, som er fysisk inaktive
(8). Et norsk studie fandt, at gravide kvinder, der udøvede fysiske aktiviteter som; sport, rask
gang eller cykling mindst 25 gange om måneden havde en 21 % signifikant reduceret risiko for
at udvikle svangerskabsforgiftning i forhold til gravide, som ingen fysiske aktiviteter udøvede
(7).
Tidligere har man været bekymret for, om fysiske aktiviteter i fritiden under graviditeten kunne
øge risikoen for en for tidlig fødsel (fødsel mere end 3 uger før termin). Adskillige danske
og udenlandske studier har afvist denne bekymring, da studierne samstemmende har vist, at
gravide der er fysisk aktive under graviditeten, har en nedsat eller uændret risiko for en for
tidlig fødsel sammenlignet med gravide, som ikke var fysisk aktive (6:13-15). Et stort dansk
studie fandt, at gravide kvinder som dyrkede motionsidræt havde en signifikant nedsat risiko
for en for tidlig fødsel i sammenligning med fysisk inaktive gravide (14).
En anden bekymring har været, hvorvidt motion under graviditeten kunne være en risikofaktor
for lav fødselsvægt, idet ældre og mindre studier tidligere har vist dette (16:17). Nyere studier
har i stedet vist, at kvinder der er fysisk aktive ikke føder børn med en reduceret vægt i forhold
til inaktive gravide (18-21). Et landsdækkende dansk studie har konkluderet, at gravide
der dyrkede sport havde en mindre risiko for at få børn med såvel lav som høj fødselsvægt,
end gravide, der ikke dyrkede sport. Sidstnævnte er vigtigt, da fødsel af barn med fødselsvægt
≥ 4000g medfører større risiko for fødselskomplikationer og sygdomme hos barnet senere i
livet (22-24).
4.2 Fysisk aktivitet under graviditeten og smerter relateret til bevægeapparatet
Mange gravide oplever smerter relateret til bevægeapparater under graviditeten. I et svensk
studie fra 1990’erne angav 49 % af de gravide kvinder, at de havde rygsmerter og totalt set
oplevede 76 % af alle gravide kvinder rygsmerter på et tidspunkt under graviditeten (25). I et
andet svensk studie fra 2005 oplevede 72 % af alle gravide smerter relateret til bækken eller
lænd under graviditeten (26). Selvom smerter relateret til bevægeapparatet er en hyppig forekommende
gene under graviditeten, er der kun gennemført få studier om effekten af fysisk
8