Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen
Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen
Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Langt størstedelen af deltagerne i projekt <strong>”Mor</strong> i <strong>bevægelse”</strong> oplevede det sociale netværk der<br />
blev skabt mellem deltagerne. Dette netværk syntes at have skabt en forpligtelse overfor hinanden<br />
i forhold til at møde op til de ugentlige aftaler og melde afbud ved udeblivelse. Endvidere<br />
skabte netværket en interesse for hinanden. Man skrev til de andre holddeltagere og havde<br />
en naturlig interesse for hinandens fremmøde, samt skrev sammen i den periode hvor alle fødte,<br />
for at holde sig opdateret om, hvordan det gik de andre i gruppen. Om netværket gjaldt<br />
alle deltagere er uvist.<br />
Alle de ovenfor beskrevne oplevelser tyder på, at kvinder oplever sundhed, som den er beskrevet<br />
i WHO sundheds definition fra 1947 ”Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt<br />
velvære og ikke kun fravær af sygdom”. Det tyder således på, at projektet <strong>”Mor</strong> i <strong>bevægelse”</strong><br />
formåede at skabe nogle rammer, hvor der blev arbejdet med et bredt og positivt sundhedsbegreb.<br />
16 Sammenfattende konklusion på kvantitativ og kvalitativ<br />
evaluering af <strong>”Mor</strong> i <strong>bevægelse”</strong><br />
Det overordnede formål med udviklingsprojektet <strong>”Mor</strong> i <strong>bevægelse”</strong> var at fremskaffe mere<br />
viden om, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet hos fysisk inaktive kvinder og nybagte<br />
mødre med henblik på at øge den fysiske og psykisk sundhed, herunder forebygge besvær i<br />
bevægeapparatet.<br />
Den kvantitative evaluering viste, at interventionen i udviklingsprojektet <strong>”Mor</strong> i <strong>bevægelse”</strong><br />
kunne fremme fysisk inaktive gravides fysiske aktivitetsniveau fra 12. graviditetsuge til 38.<br />
graviditetsuge. Der sås en stigning i fysisk aktivitet på ≥ 2 timer/uge hos 31 % af deltagerne i<br />
interventionsgruppen mod 6 % af kvinderne i kontrolgruppen, en forskel der var statistisk signifikant.<br />
I alt 53 % af kvinderne var fysisk aktive ≥ 3½ timer/uge (svarende til Sundhedsstyrelsens<br />
anbefalinger) i interventionsgruppen mod 27 % af kvinderne i kontrolgruppen, en forskel<br />
der var statistisk signifikant. Samme effekt af interventionen sås ikke 5 måneder efter<br />
fødslen, skønt den fysiske aktivitet også her var højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen.<br />
I interventionsgruppen oplevede færre kvinder ubehag eller smerte relateret til nedre ryg end<br />
kvinder i kontrolgruppen i 38. graviditetsuge. Flere kvinder i interventionsgruppen vejede mindre<br />
eller samme vægt 5 måneder efter fødslen som før graviditeten end kvinder i kontrolgruppen.<br />
Effekten af interventionen på kvindens fysiske aktivitetsniveau under graviditeten, ubehag og<br />
smerte i nedre ryg samt positivt vægttab efter fødslen, kan være vigtige faktorer for kvindens<br />
sundhed. Et højere aktivitetsniveau kan have positiv betydning for kvindens risiko for graviditets-<br />
og fødselskomplikationer. Smerter og ubehag relateret til nedre ryg under graviditeten<br />
kan øge risikoen for sygemelding under graviditeten og smerter relateret til ryggen efter fødslen,<br />
hvilket kan give sundhedsproblemer fremover. Endvidere viser nyere studier, at fedme hos<br />
nogle kvinder grundlægges i graviditeten, hvor en massiv vægtøgning i graviditeten ikke tabes<br />
efter fødslen. Derfor kan det have en positiv betydning for kvindens fremtidige vægt, at en<br />
stor gruppe af kvinderne i interventionsgruppen har lavere eller samme vægt 5 måneder efter<br />
fødslen i forhold til før graviditeten.<br />
Den kvalitative evaluering baseret på interviewene påpegede, at kvinderne gerne ville deltage i<br />
projektet og oplevede en tryghed ved træningen. Utryghed ved træningen er set som en barriere<br />
for træningen i andre studier (32:63).<br />
Vi mener derfor, at det er væsentligt for projektets succes, at det var sundhedsfagligt personale,<br />
som varetog træning og undervisning. Kvinderne oplevede endvidere både et fysisk, psy-<br />
36