Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen

Langt størstedelen af deltagerne i projekt ”Mor i bevægelse” oplevede det sociale netværk der
blev skabt mellem deltagerne. Dette netværk syntes at have skabt en forpligtelse overfor hinanden
i forhold til at møde op til de ugentlige aftaler og melde afbud ved udeblivelse. Endvidere
skabte netværket en interesse for hinanden. Man skrev til de andre holddeltagere og havde
en naturlig interesse for hinandens fremmøde, samt skrev sammen i den periode hvor alle fødte,
for at holde sig opdateret om, hvordan det gik de andre i gruppen. Om netværket gjaldt
alle deltagere er uvist.
Alle de ovenfor beskrevne oplevelser tyder på, at kvinder oplever sundhed, som den er beskrevet
i WHO sundheds definition fra 1947 ”Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt
velvære og ikke kun fravær af sygdom”. Det tyder således på, at projektet ”Mor i bevægelse”
formåede at skabe nogle rammer, hvor der blev arbejdet med et bredt og positivt sundhedsbegreb.
16 Sammenfattende konklusion på kvantitativ og kvalitativ
evaluering af ”Mor i bevægelse”
Det overordnede formål med udviklingsprojektet ”Mor i bevægelse” var at fremskaffe mere
viden om, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet hos fysisk inaktive kvinder og nybagte
mødre med henblik på at øge den fysiske og psykisk sundhed, herunder forebygge besvær i
bevægeapparatet.
Den kvantitative evaluering viste, at interventionen i udviklingsprojektet ”Mor i bevægelse”
kunne fremme fysisk inaktive gravides fysiske aktivitetsniveau fra 12. graviditetsuge til 38.
graviditetsuge. Der sås en stigning i fysisk aktivitet på ≥ 2 timer/uge hos 31 % af deltagerne i
interventionsgruppen mod 6 % af kvinderne i kontrolgruppen, en forskel der var statistisk signifikant.
I alt 53 % af kvinderne var fysisk aktive ≥ 3½ timer/uge (svarende til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger) i interventionsgruppen mod 27 % af kvinderne i kontrolgruppen, en forskel
der var statistisk signifikant. Samme effekt af interventionen sås ikke 5 måneder efter
fødslen, skønt den fysiske aktivitet også her var højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen.
I interventionsgruppen oplevede færre kvinder ubehag eller smerte relateret til nedre ryg end
kvinder i kontrolgruppen i 38. graviditetsuge. Flere kvinder i interventionsgruppen vejede mindre
eller samme vægt 5 måneder efter fødslen som før graviditeten end kvinder i kontrolgruppen.
Effekten af interventionen på kvindens fysiske aktivitetsniveau under graviditeten, ubehag og
smerte i nedre ryg samt positivt vægttab efter fødslen, kan være vigtige faktorer for kvindens
sundhed. Et højere aktivitetsniveau kan have positiv betydning for kvindens risiko for graviditets-
og fødselskomplikationer. Smerter og ubehag relateret til nedre ryg under graviditeten
kan øge risikoen for sygemelding under graviditeten og smerter relateret til ryggen efter fødslen,
hvilket kan give sundhedsproblemer fremover. Endvidere viser nyere studier, at fedme hos
nogle kvinder grundlægges i graviditeten, hvor en massiv vægtøgning i graviditeten ikke tabes
efter fødslen. Derfor kan det have en positiv betydning for kvindens fremtidige vægt, at en
stor gruppe af kvinderne i interventionsgruppen har lavere eller samme vægt 5 måneder efter
fødslen i forhold til før graviditeten.
Den kvalitative evaluering baseret på interviewene påpegede, at kvinderne gerne ville deltage i
projektet og oplevede en tryghed ved træningen. Utryghed ved træningen er set som en barriere
for træningen i andre studier (32:63).
Vi mener derfor, at det er væsentligt for projektets succes, at det var sundhedsfagligt personale,
som varetog træning og undervisning. Kvinderne oplevede endvidere både et fysisk, psy-
36