Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen

hvor langt 10.000 skridt er, og at de derigennem er blevet mere opmærksomme på, hvor meget
de bevæger sig i dagligdagen.
”det var skræmmende nogle gange at kigge på den om aftenen, fordi man tænkte
(…), hvor mange meter har jeg gået jeg bliver ved med at mangle skridt” (I 3).
Fordi der i træningscafeen ikke blev snakket om skridttælleren, og om hvor meget man gik,
oplevede flere, at dens funktion gled i baggrunden. En enkelt mente, at det ville have haft betydning
for antallet af hendes daglige skridt, hvis man havde presset på og talt mere om de
antal skridt de enkelte havde tilbagelagt.
”det tror jeg havde haft en betydning, (…) det var godt at komme ud at gå egentlig,
altså men man skal presses tror jeg” (I 4).
14.5 Træningsdagbogen efter fødslen
Kvinderne har anvendt registreringsark i træningsdagbogen til at skrive det daglige antal skridt
op i, men størstedelen har ikke følt, at de mestrede brugen af målsætningerne i træningsdagbøgerne.
Nogle oplevede, at der ikke blev talt så meget om træningsdagbogen, hvorfor de synes
at dens fokus røg i baggrunden.
14.6 Mængden af træning
Flere af kvinderne nævner det tidsmæssige aspekt i at skulle af sted til træning og træningscafe
to gange om ugen. En kvinde foreslog at man lagde træningscafeen i forlængelse af gymnastiktræningen
således, at man kun skulle af sted en enkelt gang og ugen.
”vi snakkede sådan set lidt om, nogle gange på holdet, at hvis det sådan blev lagt
i forlængelse af hinanden, både træningscafeen og selve (…) træningen” (I 2)
En anden kvinde mente, at træningscafeen med fordel kunne erstattes af en træningsdag mere,
idet hun mente, at træning én gang om ugen var for lidt for hende.
”Jamen så have jeg nok set at det var træning to gange om ugen og den (…) cafe
(…) kunne erstattes af træning” (I 1)
Nogle af projektets deltagere ses stadig privat og har en aftale om at ses mindst to gange om
året. En kvinde beskrev, at når de ses, er den interne konkurrence stadig gældende.
Hoved resultater
Under graviditeten
”når vi mødes (…) så går vi tit (…) hen til hinanden (…) og det er da lige for lige at
sige, ja ja så fik jeg lige gået i dag, ha ha, hvem tog bilen” (I 5).
Bevæggrunde for deltagelse var at fremme sundhed, få netværk og forebygge høj
vægtstigning og få en nemmere fødsel
Graviditetsgymnastikken oplevedes sjov, god, effektfuldt og tryg
Kvinder oplevede både et socialt, psykisk og fysisk udbytte af træningen
Anvendelse af skridttæller var motiverende og stimulerende
Træningstidspunkterne nødvendiggjorde hjælp fra bedsteforældre hos flergangsfødende
Anvendelsen af handleplaner var gode for nogle og ikke for andre
32