Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen

mæssig opstart af løbetræning efter fødslen samt forklaringer om de forandringer kroppen
gennemgik før og efter fødslen. En kvinde nævnte, at det var en stor fordel, når de fik hjælp til
bækkenbundstræning samt konditions- og styrketræning.
Oplevelse af tilpasset og effektfuld træning
En kvinde forventede, at træningen var tilpasset en nybagt mor, hvorfor der blev startet op i
et tempo, så alle kunne følge med. Andre forventede, at få kroppen i gang igen oven på fødslen.
En kvinde mente, at dette projekt var skræddersyet til en nybagt mor, idet hun ved træning
i et almindeligt motionscenter ikke ville have haft en chance for at følge med i tempoet,
og derfor ville kunne skade sig selv mere end det ville gavne. En enkelt havde større forventninger
til det sociale end til effekten af det fysiske.
Kvinderne oplevede, at fysioterapeuten pressede dem hårdere end før fødslen, hvilket føltes
godt. En kvinde blev positivt overrasket over sin krops udholdenhed efter fødslen.
”efter de første par gange så kunne man godt mærke, at så blev der (…) lige sat
lidt (…) tempo og lidt større krav (…) så man fik ikke lov at hvile på laurbærrene ”
(I 2).
”Jeg var nok spændt i starten for at se, hvor meget min krop egentlig kunne holde
til, men blev egentlig positivt overrasket” (I 4).
Oplevelsen af egen tid og egen krop
Det blev oplevet som en dejlig fornemmelse at være kommet i gang med træning igen efter
fødslen, da det blev betragtet som et frirum fra babyen. Ydermere var det en god fornemmelse
at kunne mærke, at man brugte sin krop igen, hvilket kom til udtryk efterfølgende ved en god
træthedsfølelse og mere energi.
”det var en dejlig fornemmelse for kroppen at arbejde igen og man kunne mærke
at den ligesom havde været slap i længere tid” (I 1).
”det fysiske var bare ret fedt og bevæge sig igen og mærke sin egen krop og bruge
sig selv på en anden måde, end bare med en baby hængende i brystet” (I 5).
”det var min tid, (…) i den periode, hvor jeg kunne få lov til at koncentrere mig
bare lidt om mig selv” (I 5).
En kvinde beskrev, at hun ikke fik så meget ud af barselsgymnastikken, som hun gerne ville,
fordi hun havde et meget grædende og utålmodigt barn. Hun ønskede, at der havde været var
en assistent eller en jordemoder, der deltog fast i træningen, så en person kunne tage sig af
de urolige børn.
”fysioterapeuten underviste jo videre, men i mit tilfælde, der var det tit, at træningen
blev afbrudt, fordi at der var en der ville hænge på armen, nogle gange
var det (…) lidt svært at træne med, så jeg er sikker på at (…) træningen ville
være blevet mere effektiv, hvis der havde været en til at kunne hjælpe med børnene”
(I 5).
14.4 Oplevelse af barselstræningscafeen
Træningscafeen blev oplevet som et sted for ligesindede, hvor man delte sine problemer, og
hvor man fik gode råd fra andre, ligesom man kunne gå ture sammen. Flere oplevede træningscafeen
som en slags mødregruppe.
”det var bare nogle søde mennesker (…) og (…) vi var jo i samme båd (…) så for
mig udgjorde det en mødregruppe” (I 2).
30