Projektet ”Mor i bevægelse” 260911 - Gigtforeningen

Mor i bevægelse
Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt
inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden.
November 2011
Regionshospitalet
Randers/Grenaa

Kolofon
”Mor i bevægelse” - et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide
kvinder og kvinder i barselsperioden
Projektrapport
Udarbejdet af
Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Hanne Kristine Hegaard, ph.d., jordemoder
Udgivet af Gigtforeningen, november 2011.
Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Gigtforeningen, Regionshospitalet
Randers og Randers Kommune.
Styregruppe
Marie Louise Ladegaard, udviklingssygeplejerske, Regionshospital Randers
Nina Søndergaard, oversygeplejerske Regionshospital Randers
Astrid Højgaard, adm. overlæge, Regionshospital Randers
Pinar Bor, ph.d., overlæge, Regionshospital Randers
Anne Lise Buus Nielsen, ledende sundhedsplejerske, Randers Kommune
Lene Hansen, sundhedsplejerske, Randers Kommune
Lene Mandrup Thomsen, fysioterapeut, projektkoordinator, Gigtforeningen
Projektmedarbejder
Jordemoder Rikke G. Svendlund har været ansat om projektmedarbejder i forbindelse med
projektet.

1 Forord
Forskningen har de seneste år vist, at fysisk inaktive gravide har øget risiko for en række sygdomme
og komplikationer under graviditeten, herunder smerter i ryg og bækken. Alt peger
således på, at det er hensigtsmæssigt at holde sig i form og træne under graviditeten. Fysisk
aktivitet i barselsperioden har ligeledes en betydning for kvindens fysiske og psykiske sundhed.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder er moderat fysisk aktive mindst 30
minutter dagligt. En del gravide følger imidlertid ikke anbefalingerne. Formålet med ”Mor i bevægelse”
har derfor været at finde ud af om – og i givet fald hvordan – man i praksis kan
fremme fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og nybagte mødre. Det har samtidig
været vores ønske, at erfaringerne efterfølgende kan udbredes til andre sygehuse og kommuner.
Gigtforeningen tog i 2008 initiativ til projektet ”Mor i bevægelse – et udviklingsprojekt om
fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden”. Projektet
er gennemført i samarbejde mellem Regionshospitalet Randers og Sundhedsplejen Randers
Kommune i perioden fra 2009 til 2011 og evalueret af Forskningsenheden Kvinders og
Børns Sundhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
I alt 65 gravide kvinder deltog i projektet. Kvinderne fik tilbud om før- og efterfødselsgymnastik
en gang om ugen og efter fødslen fik de mulighed for at komme i en træningscafe, hvor de
kunne få hjælp til at ændre deres livsstil med henblik på mere fysisk aktivitet. Desuden blev
der etableret en kontrolgruppe med 89 fysisk inaktive gravide, som ikke fik tilbud om gymnastik
og træningscafe. Evalueringen af projektet har vist, at deltagerne har opnået en betydelig
sundhedsmæssig gevinst og er blevet væsentlig mere fysisk aktive; således øger 31 % af de
gravide deres fysiske aktivitet med 2 timer om ugen i perioden fra 12. – 38. graviditetsuge
(mod 6 % i kontrolgruppen) og 53 % er fysisk aktive i mere end 3½ time om ugen i 38. graviditetsuge
og følger dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger (mod 27 % i kontrolgruppen).
Desuden viser erfaringerne, at det sociale element og netværksdelen har haft stor betydning
for deltagernes motivation og at denne del styrkes ved denne tværfaglige model, hvor jordemoder,
sundhedsplejerske og fysioterapeut arbejder sammen.
Evalueringen tyder således på, at det med ”Mor i bevægelse” er lykkedes at udvikle en model,
der betyder, at gravide kvinder bliver mere fysiske aktive samtidig med, at projektet har styrket
det tværsektorielle samarbejde mellem sygehus og kommune. Det er vores håb, at ”Mor i
bevægelse” kan skabe øget fokus på behovet for et mere systematisk samarbejde på tværs af
sektorer og faggrænser samt bane vejen for et stærkere formaliseret samarbejde mellem regioner
og kommuner.
Vi vil gerne rette en stor tak til Jascha Fonden, Momsfonden og Forskningsfonden Region Midt
for økonomisk støtte til projektet.
Tak også til projektmedarbejder og jordemoder Rikke Svendlund, sundhedsplejerske Lene
Hansen og fysioterapeut Mette Mikkelsen, som med dygtighed og stort engagement har stået
for gymnastikken og træningscafeen.
Lene Witte
Direktør
Gigtforeningen
Lene Jensen
Sundhedschef
Randers Kommune
3
Thomas Pazyi
Hospitalsdirektør
Regionshospital Randers

Indholdsfortegnelse
1. Forord ............................................................................................................... 3
2. Resumé ............................................................................................................. 6
2.1 Baggrund ......................................................................................................... 6
2.2 Formål ............................................................................................................. 6
2.3 Data ................................................................................................................ 6
2.4 Metode ............................................................................................................ 6
2.5 Resultat ........................................................................................................... 6
2.6 Konklusion ....................................................................................................... 7
3. Indledning ......................................................................................................... 8
4. Baggrund .......................................................................................................... 8
4.1 Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer ......................................................... 8
4.2 Fysisk aktivitet under graviditeten og smerter relateret til bevægeapparatet ............ 8
4.3 Fysisk aktivitet under graviditeten og psykisk velbefindende ................................... 9
4.4 Fysisk aktivitet og barselsperioden ...................................................................... 9
4.5 Interventions-/udviklingsprojekt med fokus på fysisk inaktive gravide ..................... 9
5. Formål ............................................................................................................. 10
5.1 Målsætning for deltagerne i projektet ................................................................ 10
6. Materiale og Metode ........................................................................................ 10
6.1 Målgruppe ...................................................................................................... 10
6.2 Interventionsgruppen ...................................................................................... 11
6.3 Kontrolgruppen ............................................................................................... 11
7. Intervention .................................................................................................... 12
7.1 Informationsmøde ........................................................................................... 12
7.2 Startpakke ..................................................................................................... 12
7.3 Graviditetsgymnastik på hold ............................................................................ 13
7.4 Barselsgymnastik på hold ................................................................................. 13
7.5 Graviditetstræningscafe ................................................................................... 13
7.6 Barselstræningscafe ........................................................................................ 13
7.7 Undervisningsdag ............................................................................................ 14
8. Statistik og analyse strategi ............................................................................ 15
9. Kvalitativ evaluering ....................................................................................... 15
10. Tilladelser ....................................................................................................... 15
11. Resultater - kvantitativ undersøgelse ............................................................. 16
11.1 Beskrivelse af deltagere i projektet ................................................................. 16
4

11.2 Fremmøde og årsager til frafald ..................................................................... 17
11.3 Besvarelse af spørgeskemaer og frafaldsanalyser ............................................. 17
11.4 Primære resultater ....................................................................................... 17
11.5 Hovedresultater ........................................................................................... 21
12. Diskussion - kvantitative studier ..................................................................... 22
12.1 Kvindernes ønske om deltagelse .................................................................... 22
12.2 Effekten af interventionen ............................................................................. 22
13. Resultater - kvalitative studier ........................................................................ 25
13.1 Bevæggrunde for deltagelse i Projekt ”Mor i bevægelse” ................................... 25
13.2 Oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastikken på hold .......................... 25
13.3 Oplevelse af gensidig motivation og støtte ....................................................... 26
13.4 Oplevelser og erfaringer med skridttælleren .................................................... 27
13.5 Oplevelser og erfaringer med træningsdagbogen .............................................. 27
13.6 Oplevelser og erfaringer med sted og tidspunktet for graviditetsgymnastikken..... 27
14. Resultater – kvalitativ undersøgelse ............................................................... 28
14.1 Bevæggrunde for deltagelse i ”Projekt Mor i bevægelse efter graviditeten” .......... 28
14.2 Oplevelser og erfaringer med hele konceptet efter fødslen ................................. 28
14.3 Oplevelse af barselsgymnastik på hold ............................................................ 29
14.4 Oplevelse af barselstræningscafeen ................................................................ 30
14.5 Træningsdagbogen efter fødslen .................................................................... 32
14.6 Mængden af træning .................................................................................... 32
15. Diskussion – kvalitativ undersøgelse .............................................................. 33
15.1 Kvalitative interview før fødslen ..................................................................... 33
15.2 Efter fødslen ................................................................................................ 34
15.3 Samlede diskussion af den kvalitative evaluering af ”Mor i bevægelse” ............... 35
15.4 Oplevelse af sundhed .................................................................................... 35
16. Sammenfattende konklusion på kvantitativ og kvalitativ evaluering ............... 36
16.1 Perspektivering ............................................................................................ 37
17. Reference liste ................................................................................................ 38
5

2 Resumé
2.1 Baggrund
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter
dagligt. Forskningen har de seneste år vist, at fysisk inaktive gravide har en øget risiko
for en række sygdomme og komplikationer under graviditeten, herunder smerter i ryg og
bækken. Det er herfor hensigtsmæssigt at holde sig i form og træne under graviditeten. Fysisk
aktivitet i barselsperioden har ligeledes en betydning for kvindens fysiske og psykiske sundhed.
Mål
1. Det er en målsætning, at deltagerne øger deres tid anvendt på fysisk aktivitet med sammenlagt
2 timer per uge.
2. Det er hensigten, at deltagerne opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet
for gravide, det vil sige mindst 30 min. moderat fysisk aktivitet dagligt.
3. Det er et mål, at deltagerne forøger antallet af skridt med 3000 skridt per dag.
De sekundære mål var at øge deltagernes psykiske og fysiske velbefindende.
2.2 Formål
Formålet med projektet var at få mere viden om, hvad der kan fremme fysisk aktivitet hos
fysisk inaktive gravide og nybagte mødre samt at udvikle og afprøve en model for, hvordan
man kan fremme fysisk aktivitet hos denne målgruppe med henblik på at udbrede en sådan
model til andre sygehuse og kommuner.
2.3 Data
Der blev anvendt både kvantitativ og kvalitativ indsamling af data i form af spørgeskema (Bilag
1,2 og 3), skridttællere og interviews. Interventions- og kontrolgruppen afleverede spørgeskemaer
ved graviditetsugerne 12 og 38 samt 5 måneder efter fødslen. Interventionsgruppen
anvendte dagligt skridttæller, der blev indsamlet tre skridttællermålinger gennem projekt perioden.
Ti kvinder blev interviewet om følgende emner
Bevæggrunde for deltagelse i Projekt ”Mor i Bevægelse”,
Oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastik på hold, skridttælleren, træningsdagbogen
samt tidspunkt og sted for graviditetsgymnastik.
2.4 Metode
Interventionsgruppen bestod af 65 gravide kvinder, der fik tilbud om at deltage i projektet efter
18. graviditetsuge og fortsatte indtil 5 måneder efter fødslen. I projektet fik kvinderne før -
og efterfødselsgymnastik en gang om ugen hos en fysioterapeut. Efter fødslen fik de tillige
muligheden for at komme i en træningscafe en gang om ugen, træningscafeen var bemandet
med en sundhedsplejerske og en jordemoder.
2.5 Resultat
31 % af de gravide kvinder øger deres fysiske aktivitet med ≥ 2 timer om ugen (mod 6
% i kontrolgruppen).
53 % af de gravide kvinder er fysisk aktive i mere end 3½ time om ugen og følger
dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger (mod 27 % i kontrol gruppen).
Efter fødslen dyrker kvinderne mere motion end kontrolgruppen, men forskellen er ikke
statistik signifikant. I tillæg hertil har kvinderne haft et positivt vægttab i forbindelse
med, at de er blevet mere fysisk aktive.
6

Interviewene viser at sociale relationer og netværksdelen har stor betydning for deltagernes
motivation og fastholdelse af den fysiske aktivitet samt at skridttælleren opleves
som motiverende og stimulerende. Denne del er yderligere styrket ved, at deltagerne
føler stor tryghed ved denne tværfaglige model, hvor jordemoder, sundhedsplejerske
og fysioterapeut arbejder sammen.
2.6 Konklusion
Evalueringen viser at det er lykkedes gennem ”Mor i bevægelse”, at udvikle en model, der sikrer,
at både gravide kvinder og nybagte mødre er blevet mere fysiske aktive og fastholdes i en
mere aktiv livsstil gennem de sociale relationer, som skabes inden for modellens rammer.
Erfaringerne fra projektet tyder på, at der er store gevinster at hente i ”Mor i bevægelse”, både
for den enkelte og for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehus og kommune, hvor
tværfagligt samarbejde har været grundlaget for en effektiv forebyggende og sammenhængende
indsats.
7

3 Indledning
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder bør være moderat fysisk aktive mindst
30 minutter dagligt. Desuden har styrelsen udarbejdet en række konkrete anbefalinger, der
bl.a. giver retningslinjer for hensigtsmæssig træning af gravide kvinder (1). Kvinder anbefales
i barselsperioden at genoptage sit tidligere aktivitetsniveau.
Den faglige baggrund for dette er, at studier fra forskellige lande har vist, at gravide kvinder,
som er fysisk aktive, har en lavere risiko for en række gener, komplikationer og sygdomme
under graviditeten end inaktive gravide (2-8). Ligeledes viser enkelte studier, at fysisk aktivitet
i barselsperioden fremmer vægttabet efter fødslen og tillige øger det psykiske velbefindende
og nedsætter risikoen for sygdomme senere i livet (9:10). Sundhedsstyrelsens anbefalinger
om fysisk aktivitet for gravide er ikke implementeret i praksis, og derfor er formålet med projektet
”Mor i bevægelse” at undersøge, hvordan fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og
mødre i barselsperioden kan fremmes. ”Mor i bevægelse” er et udviklingsprojekt og kan fungere
som et pilotprojekt for et egentligt forskningsprojekt.
4 Baggrund
4.1 Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer
Flere studier har beskrevet, at gravide kvinder der er fysisk aktive har en lavere risiko for at
udvikle svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes, end kvinder der er fysisk inaktive under
graviditeten (3:7:8:11:12).
Et amerikansk studie fandt, at gravide kvinder, der er fysisk aktive har en 35 % nedsat risiko
for at udvikle svangerskabsforgiftning i sammenligning med gravide, som er fysisk inaktive
(8). Et norsk studie fandt, at gravide kvinder, der udøvede fysiske aktiviteter som; sport, rask
gang eller cykling mindst 25 gange om måneden havde en 21 % signifikant reduceret risiko for
at udvikle svangerskabsforgiftning i forhold til gravide, som ingen fysiske aktiviteter udøvede
(7).
Tidligere har man været bekymret for, om fysiske aktiviteter i fritiden under graviditeten kunne
øge risikoen for en for tidlig fødsel (fødsel mere end 3 uger før termin). Adskillige danske
og udenlandske studier har afvist denne bekymring, da studierne samstemmende har vist, at
gravide der er fysisk aktive under graviditeten, har en nedsat eller uændret risiko for en for
tidlig fødsel sammenlignet med gravide, som ikke var fysisk aktive (6:13-15). Et stort dansk
studie fandt, at gravide kvinder som dyrkede motionsidræt havde en signifikant nedsat risiko
for en for tidlig fødsel i sammenligning med fysisk inaktive gravide (14).
En anden bekymring har været, hvorvidt motion under graviditeten kunne være en risikofaktor
for lav fødselsvægt, idet ældre og mindre studier tidligere har vist dette (16:17). Nyere studier
har i stedet vist, at kvinder der er fysisk aktive ikke føder børn med en reduceret vægt i forhold
til inaktive gravide (18-21). Et landsdækkende dansk studie har konkluderet, at gravide
der dyrkede sport havde en mindre risiko for at få børn med såvel lav som høj fødselsvægt,
end gravide, der ikke dyrkede sport. Sidstnævnte er vigtigt, da fødsel af barn med fødselsvægt
≥ 4000g medfører større risiko for fødselskomplikationer og sygdomme hos barnet senere i
livet (22-24).
4.2 Fysisk aktivitet under graviditeten og smerter relateret til bevægeapparatet
Mange gravide oplever smerter relateret til bevægeapparater under graviditeten. I et svensk
studie fra 1990’erne angav 49 % af de gravide kvinder, at de havde rygsmerter og totalt set
oplevede 76 % af alle gravide kvinder rygsmerter på et tidspunkt under graviditeten (25). I et
andet svensk studie fra 2005 oplevede 72 % af alle gravide smerter relateret til bækken eller
lænd under graviditeten (26). Selvom smerter relateret til bevægeapparatet er en hyppig forekommende
gene under graviditeten, er der kun gennemført få studier om effekten af fysisk
8

aktivitet på intensiteten og hyppigheden af smerter relateret til bevægeapparatet under graviditeten
(27-30). Der er ikke fundet studier med ovennævnte formål på danske gravide kvinder.
Udenlandske interventionsstudier har vist, at gravide kvinder, der deltog i træningssessioner
for gravide registrerede en lavere intensitet af smerter relateret til lænd og ryg end gravide,
der ikke deltog i træningssessioner (27-30).
4.3 Fysisk aktivitet under graviditeten og psykisk velbefindende
En oversigtsartikel vedrørende motion under graviditeten og psykisk velbefindende fandt, at
gravide kvinder, der var fysisk inaktive, havde et dårligere humør end kvinder, der var fysisk
aktive under graviditeten (31). I et dansk kvalitativt studie beskrev kvinder, at motion under
graviditeten var forbundet med oplevelser af såvel fysisk som psykisk velvære (32).
4.4 Fysisk aktivitet og barselsperioden
Et studie har vist, at træning i barselsperioden har en positiv effekt på vægttabet efter fødslen,
medens det ikke blev genfundet i et andet studie (10:33). Et nyere studier har vist, at træning
i barselsperioden reducerer risikoen for sygdomme (metabolisk syndrom, fedme og hjerte-kar
sygdomme), idet faktorer, der øger risikoen for disse tilstande, reduceres ved træning i barselsperioden
(10). Træningen i barselsperioden fremmer det psykiske velbefindende (34). Endelig
vil fysisk aktivitet i barselsperioden have den sundhedsmæssige effekt, som den har på
kvinder i al almindelighed (35).
4.5 Interventions-/udviklingsprojekt med fokus på fysisk inaktive gravide
Alt peger således på, at det ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt at holde
sig i form og træne musklerne under graviditet. Dette gælder både i forhold til at fastholde et
normalt graviditets- og fødselsforløb samt at fremme det fysiske og psykiske velvære hos
kvinden.
Imidlertid nedsætter hovedparten af kvinder deres fysiske aktivitetsniveau under graviditeten i
forhold til før graviditeten (36-39). Kun et fåtal øger den fysiske aktivitet under graviditeten
(37). Færre kvinder er aktive på et anstrengende niveau 6 måneder efter fødslen end før graviditeten.
Der er derfor brug for udviklingsstudier med fokus på, hvordan fysisk inaktive gravide
kvinder kan øge deres fysiske aktivitet under og efter graviditeten.
Gravide kvinder er oftest raske og den praktiserende læge og jordemødre/obstetrikere på hospitalet
forestår vejledning og behandling under graviditet, fødsel og den tidlige barselsperiode,
medens den praktiserende læge og sundhedsplejerske i kommunen forestår vejledning og rådgivning
af mor og barn i den resterende barselsperiode.
Vi ønsker derfor at afprøve et sundhedsfremmende initiativ for gravide og barslende kvinder i
et tværfagligt regi på tværs mellem primær og sekundær sektor og på af tværs af kommune
og region.
9

5 Formål
1. Projektets overordnede formål var at fremskaffe mere viden om, hvad der kan fremme
fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og nybagte mødre med henblik på at øge den
fysiske og psykiske sundhed, herunder forebygge besvær i bevægeapparatet.
2. Delmål var at udvikle og afprøve en model for, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet
hos fysisk inaktive gravide og nybagte mødre i Randers Kommune. Modellen kan
herefter formidles ud på en måde, som andre sygehuse og kommuner vil kunne drage
nytte af resultaterne.
5.1 Målsætning for deltagerne i projektet
Det primære mål for deltagerne under graviditeten og i barselsperioden var
1. At deltagerne i løbet af projektet øger deres tid anvendt på fysisk aktivitet med sammenlagt
2 timer per uge ved at gå til en sportsaktivitet 1 time og er fysisk aktive 1
time på egen hånd.
2. At deltagerne øger den tid, som de anvender på fysisk aktivitet, så de opfylder Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide, der er mindst 30 min. moderat
fysisk aktivitet dagligt.
3. At deltagerne forøger antallet af skridt med 3000 skridt per dag.
De sekundære mål var at øge deltagernes psykiske og fysiske velbefindende.
6 Materiale og Metode
6.1 Målgruppe
Målgruppen til studier var gravide kvinder, der var bosiddende i Randers Kommune eller i optageområdet
og som var fysisk inaktive.
Definitionen af fysisk inaktiv er her
Dyrker ikke sport
Selvrapporteret niveau for fysisk aktivitet i fritiden som stillesiddende eller med lettere
fysiske aktiviteter
Cykler eller går samlet ≤ 2½ timer om ugen
Inklusionskriterier
Følger svangre omsorgen på Regionshospitalet Randers
Dansktalende
18 år eller derover
Fysisk inaktive
Eksklusionskriterier
Flerfoldgraviditet
Tidligere præmatur fødsel
Misbrugsproblemer
Øvrige tilstande, hvor fysisk aktivitet er kontraindiceret
10

I
K
Designet i projektet var en interventionsgruppe og en matchet kontrolgruppe, matchning foregik
på fysisk aktivitet og sportsaktiviteter i første trimester, disse oplysninger stammede fra
spørgeskema 1, som blev udfyldt i 12. graviditetsuge, se Figur 1.
Interventions-
gruppe
Matchet
kontrolgruppe
Spørgeskema
1
skema 1
Spørge-
skema 1
Figur 1. Oversigt over design og projektforløb
skema 1
6.2 Interventionsgruppen
Alle gravide kvinder, der kom til nakkefoldsscanning i 12. graviditetsuge i svangreambulatoriet
på Regionshospitalet Randers i perioden 01.08.09 - 21.04.10 fra Randers by blev inviteret til at
medvirke i en spørgeskemaundersøgelse eventuelt med henblik på en senere deltagelse i interventionsgruppen
i ”Mor i bevægelse”.
For at inkludere tilstrækkelig mange deltagere blev optageområdet fra den 21.04.10 udvidet til
at inkludere kvinder i en radius på ca. 30 km fra Randers. Totalt blev 913 kvinder i perioden
spurgt om deltagelse og 317 (35 %) besvarede Spørgeskema 1, blandt disse var der 118 inaktive
gravide.
6.3 Kontrolgruppen
Skridttæller
måling
Spørgeskema 2
Skridttæller måling
Graviditetsgymnastik
gymnastik
Spørgeskema 2
Alle gravide kvinder, der kom til nakkefoldsscanning i 12. graviditetsuge i svangreambulatoriet
på Regionshospitalet Randers i perioden 09.03.09 - 31.07.09 fra Randers by og i perioden fra
21.09.09 - 15.03.10 bosat udenfor Randers by blev inviteret til at medvirke i en spørgeskemaundersøgelse.
I alt 682 gravide fra de skitserede inklusionsperioder blev inviteret til at deltage
i en spørgeskemaundersøgelse. Totalt var der 477 (70 %) der besvarede Spørgeskema 1. I alt
blev 89 kvinder defineret som fysisk inaktive og fik tilsendt Spørgeskema 2 og Spørgeskema 3.
Spørgeskemaet
Oplysninger om deltagerne stammede fra udfyldte spørgeskemaer i henholdsvis 12. og 38.
graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen (Spørgeskema 1, 2 og 3) og blev besvaret af både
interventionsgruppen og kontrolgruppen, se Figur 1.
Spørgeskemaet i 12. graviditetsuge gav udover oplysninger om sport og fysisk aktivitet, oplysninger
om alder, paritet, vægt, højde, fertilitetshistorie, skolegang, arbejdssituation, kroniske
sygdomme og psykisk velbefindende. Spørgsmål om sport har været anvendt i tidligere studier(6:19).
Spørgsmål om psykisk velbefindende blev målt ved WHO-5, som er et spørgeskema
til måling af generelt, positivt velbefindende og måler det øjeblikkelige (de sidste to uger) psykiske
velbefindende. Spørgeskemaet indeholder 5 spørgsmål og hvert spørgsmål har en score
fra 0-5. Den maksimale råscore er 25 point og den teoretiske score er råscore gange med 4.
Den teoretiske scorespændvidde er fra 0 = værst tænkelig livskvalitet til 100 = bedst tænkelig
11
Barselsgymnastik
Barselstræningscafe
Spørgeskema 3
Skridttæller måling
Spørgeskema 3

livskvalitet (40:41).
Spørgeskemaet i 38. graviditetsuge gav oplysninger om deltagelse i sport og fysiske aktiviteter,
ubehag og smerter relateret til bevægeapparatet, sygemeldinger, vand i kroppen, kvindens
vægt, rygerstatus og psykisk velbefindende, målt ved WHO-5 skemaet (40:41).
Spørgeskemaet 5 måneder efter fødslen gav oplysninger om deltagelse i sport og fysiske aktiviteter,
ubehag og smerter relateret til bevægeapparatet, vægt, rygerstatus og psykisk velbefindende.
Skridttæller
Kvinder i interventionsgruppen skulle anvende skridttæller hver dag i en uge forud for start på
graviditetsgymnastikken (baseline data), i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen. Deltagerne
registrerede disse oplysninger, som blev indsamlet af projektjordemoderen, se Figur
1.
7 Intervention
7.1 Informationsmøde
Potentielle deltagere i interventionsgruppen blev inviteret til et informationsmøde, som i de tre
første måneder af projektperioden foregik individuelt og efterfølgende i grupper. Informationsgruppemøderne
foregik hver 4.-6. uge, og de gravide kvinder var i 16.-24. graviditetsuge. Mødet
foregik efter klokken 16, således at arbejdende kvinderne kunne nå mødet efter arbejdstid.
De gravide kvinder blev informeret om motionstilbuddene i projekt ”Mor i bevægelse” og om
projektets primære resultatmål. Det blev understreget, at det var et frivilligt tilbud, men med
forventning om, at kvinderne deltog i graviditetsgymnastikken, barselsgymnastikken og barselstræningscafe,
medmindre der i perioder var lægelig indikation for andet.
7.2 Startpakke
Ved informationsmødet fik alle deltagere udleveret en startpakke indeholdende: Skridttæller,
træningsdagbog og sportstaske. I barselsperioden fik deltagerne udleveret en sportsjakke.
Skridttæller
Skridttælleren var påtænkt som et kvantitativt måleinstrument for kvindens fysiske aktivitet
og som en motivationsfaktor for at gå flere daglige skridt. I projektet blev flere typer skridttællere
testet og en skridttæller af mærket Select® blev anvendt mest, da den viste sig stabil,
med et voksende abdominalomfang hos de gravide.
Træningsdagbog
Deltagerne fik en træningsdagbog (bilag 4) i A5 format, som indeholdt.
Vejledning om skridtlængde og skridtmåling samt omregning af cykling og svømning til
skridt.
Registreringsskema. Anvendes til registrering af det gennemsnitlige antal skridt/dag i
ugen forud for start af graviditetsgymnastik, i graviditetsuge 38 og 5 måneder efter
fødslen.
Ugeskema med plads til at notere en handleplan for ugens aktiviteter og registrering af
det daglige antal skridt.
Handleplaner for de næste fire ugers aktivitet
Sportstaske
Sportstasken indeholdt T-shirt og drikkedunk. Formålet med gavepakken var, at den dels kunne
være en motivationsfaktor for at deltage i graviditetsgymnastikken og dels at give alle deltagere
samme basisudstyr, hvilket formodes at styrke holdfølelsen.
12

7.3 Graviditetsgymnastik på hold
Træningen foregik på et fitness center i Randers midtby. Lokalerne var lyse, nyistandsatte og
der var gode omklædningsfaciliteter. Gymnastikken foregik i tidsrummet 16-18, og hver træningssession
varede en time og var planlagt til at have mellem 8-12 deltagere. De gravide
kvinder kunne deltage i træningen efter 18. graviditetsuge (42). Træningsprogrammet var
udarbejdet af en fysioterapeut. Træningen blev varetaget af en fysioterapeut, som tidligere
havde trænet gravide. En jordemoderstuderende varetog et enkelt graviditetsgymnastikhold.
Træningen bestod af
Opvarmning
Pulstræning
Styrketræning
Udspænding
Al træning var low-impact. Opvarmning og pulstræning var varierende. Det kunne både være
træning på stor bold, low-impact aerobic eller pilates. Styrketræningen bestod hovedsagligt af
styrketræning for bækkenbund, mave, ryg og ballemuskler. Dette foregik uden redskaber, med
elastikker og/eller med stor bold. I udspændingsdelen var fokus rettet mod skuldre, bryst,
nedre ryg, hoftebøjere, lår og lægge.
Kvinderne skulle minimum træne i 12 uger og træningen blev afsluttet i graviditetsuge 38. Der
påbegyndtes nye hold hver 4.-6. uge. Hvis flere kvinder udgik, blev holdene slået sammen af
økonomiske årsager. Ved hver træningsgang blev fremmødet registreret.
Træning på hold blev valgt, da der er fundet sammenhæng mellem sociale relationer der er
udsprunget af en given motionsaktivitet og fastholdelse af den givne motionsaktivitet (43).
Deltagerne kunne ikke fortsætte deltagelse i graviditetsgymnastik for hold, hvis følgende tilstande
opstod eller blev diagnosticerede undervejs.
Tilstande der kræver indlæggelse
Præeklampsi (svangerskabsforgiftning)
Truende for tidlig fødsel
Sygemelding med henblik på aflastning
Fødsel før graviditetsuge uge 37
Svære problemer i bevægeapparatet
Placenta prævia (foranliggende moderkage)
7.4 Barselsgymnastik på hold
Barselsgymnastikken foregik i tidsrummet 11-16, og hver træningssession på hold varede en
time og var planlagt med 8-12 deltagere. De gravide kvinder kunne deltage i træningen fra 4
uger efter fødslen og til 5 måneder efter fødslen. De sidste 12 kvinder trænede dog kun 12
gange efter fødslen på grund af afslutningen af projektet. Træningen efter fødsel var en progredierende
cirkeltræning, træning med stor bold, steptræning samt øvelser med retondobold.
Initialt blev der lagt vægt på knibeøvelser og venepumpeøvelser. Den fysioterapeut, der varetog
graviditetsgymnastikken varetog også barselsgymnastikken.
7.5 Graviditetstræningscafe
Graviditetstræningscafeen var planlagt åben hver torsdag fra klokken 14-16. Det var oprindelig
planen, at de gravide kvinder skulle deltage i træningscafeen hver uge. Dog benyttede kun
ganske få gravide kvinder sig af tilbuddet, da de gravide deltagere var på arbejde i dagtimerne
og tilbuddet blev derfor lukket tidligt i projektperioden.
7.6 Barselstræningscafe
Teoretisk referenceramme
I barselstræningscafeen var den sundhedspædagogiske tilgang, at sundhedsbegrebet skal ses
13

edt og positivt. Sundhed handler om mere end at undgå sygdom, men også om kvaliteter i
hverdagslivet som for eksempel glæde, fællesskab med andre og at gøre det der giver velvære.
Desuden er sundhed det at erhverve kompetence til at tage hånd om sit eget liv, mestre
sin hverdag, og have indsigt og forståelse for de handlemuligheder der er (44).
I træningscafeen blev der arbejdet med ”self-efficacy”, som er et begreb, der er udviklet af
den amerikanske psykolog Bandura. Det handler om den enkeltes tro på, at man magter at
ændre adfærd i forhold til et specifikt problem (45).
Rammerne
Barselstræningscafeen var bemandet af en jordemoder og en sundhedsplejerske. Den var åben
2 timer om ugen pr. hold og foregik de fleste gange med start fra et lokale i jordemodercenteret.
Nogle gange var mødestedet det Kommunale Sundhedscenter, et naturskønt sted i kommunen
eller et privat motionscenter som for eksempel den lokale bokseklub. Efterhånden som
der startede flere hold op, blev åbningstiden forlænget. Det blev tilstræbt at deltagerne fulgte
det samme hold gennem hele forløbet.
Der blev arbejdet med en fast struktur, som blev fulgt mest muligt. Den bestod i en fælles aktivitet
som enten var et oplæg eller en fysisk aktivitet. Derefter fulgte en fælles samtale ”runden”
og en fælles afslutning, som var en afspændingsøvelse.
Indhold
Aktiviteten afhang af deltagernes ønsker og hvilke tilbud der fandtes i området. Ofte var det en
gåtur som kunne have varierende længde. Andre gange prøvede kvinderne andre motionsformer
som boksning, zumba eller pilates. Der blev planlagt forskellige foredrag/oplæg som for
eksempel sund og nærende kost, sex efter fødslen og barnets motorik.
I træningscafeen blev der arbejdet bevidst med faktorer, der påvirkede kvindernes tiltro til, at
det kunne lykkes at lave en adfærdsændring. I ”Runden” opmuntrede fagpersonerne kvinderne
og lyttede til forhindringer for at kvinderne kunne nå de planlagte aktiviteter (for eksempel et
uroligt barn eller dårligt vejr). Endvidere udfordrede fagpersonerne kvinderne til at bryde med
deres vanetænkning.
Fagpersonerne forsøgte at skabe rum for refleksion ved at dele erfaringer, og finde de gode
erfaringer frem. De lod kvinderne få mulighed for at dele succesoplevelser og de spurgte deltagerne
om oplevelsen af positiv fysiologisk feedback, herunder positiv fysiologisk feedback
ved brug af den skridttæller, som nogle anvendte.
Som hjælp til at arbejde med self-efficacy var der udarbejdet spørgsmål, som jordemoderen
eller sundhedsplejersken kunne anvende i ”runden”. Spørgsmålene handlede om at give deltagerne
tilstrækkelig viden om motion, og om at hjælpe dem til at mærke nogle positive fysiske
forandringer. Afspændingsøvelsens formål var at deltagerne, blev trænede i at mærke deres
kroppe og trænede i at lytte til kroppens signaler. Det foregik til en afspændings-cd.
Hvis træningscafeen blev flyttet udenfor eller der var en anden aktivitet udgik ”runden” og afspændingsøvelsen
som hovedregel.
7.7 Undervisningsdag
Forud for projektets start blev der afholdt en fælles uddannelsesdag for udvalgte jordemødre
på Regionshospitalet Randers og sundhedsplejersker i Randers Kommune. Formålet med dagen
var dels at give en fælles information om projektet til de to faggrupper og dels at udvikle
de to faggruppers faglige kompetencer med den nyeste viden om fysisk aktivitet og graviditet
samt motivation i forhold til ændring af livsstilsfaktorer/fysisk aktivitet (Bilag 5).
14

8 Statistik og analyse strategi
Studiepopulationen for antal kvinder i henholdsvis interventions- og kontrolgruppe var bestemt
ud fra en sample size beregning baseret på, at 20 % af de gravide kvinder i interventionsgruppen
forventes at blive fysisk aktive mod 5 % af de gravide kvinder i kontrolgruppen. I beregningen
er styrken sat til standardværdien 0,80, mens signifikansniveauet er sat til 0,05. Ifølge
beregningen skulle der være 76 personer i hver af de to grupper. Resultater med nominale
data er anført som procent. Da kontinuerte data ikke er normalfordelte i dette datasæt, er
kontinuerte resultater angivet med median og minimum-maximum værdier eller grafisk afbildet
med median 25-75 kvartiler og minimum-maximum værdier. Kvindens vægtændring er
angivet i middelværdi og median. Ved sammenligning af nominale data anvendtes Chi-square
test eller Fisher’s exact test. Ved sammenligning af kontinuerte data anvendtes nonparametrisk
test (Wilcoxon-test og Mann-Whitney test). For kontinuerte data blev ændring
over tid inden for grupperne vurderet ved hjælp af Wilcoxon-test for parrede data, medens
sammenligning mellem to grupper blev foretaget med Mann-Whitney test. P-værdier mindre
end 0,05 blev betragtet som statistisk signifikante.
9 Kvalitativ evaluering
Interventionsprojektet og delelementer af interventionen blev evalueret kvalitativt ud fra individuelle
interviews, hvor kvinderne beskrev deres erfaringer og oplevelser med projektet som
helhed og dets delelementer, herunder den enkeltes motivation og erfaringer med at deltage.
Der blev interviewet 10 kvinder om interventionsdelen i graviditeten og 6 andre kvinder om
interventionsdelen i barselsperioden. Der blev der udarbejdet semistruktureret interviewguide
til henholdsvis graviditets- og barselsperioden, som blev opbygget over de temaer, der skulle
belyses. Temaerne var interventionens elementer samt motiver for at deltage i projekt ”Mor i
bevægelse” henholdsvis i graviditeten og efter fødslen. Interviewene foregik individuelt med en
varighed på 20-45 min. og foregik per telefon. Deltagere, som skulle interviews blev udvalgt
tilfældigt ud fra en liste med telefonnumre og termin. Samtalerne blev båndet og efterfølgende
transskriberet. Interviewene blev analyseret ved tekstanalyse (46).
10 Tilladelser
Patientinformation og samtykke blev udformet efter rekommandationer fra Den Videnskabsetiske
Komité. Ifølge Den Videnskabsetiske Komité for Region Midtjylland kunne projektet gennemføres
uden en tilladelse fra komitéen idet det vurderedes, at projektet efter sit indhold ikke
er omfattet af lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling
af biomedicinske forskningsprojekter. Projektet er godkendt af Datatilsynet (journalnummer
2007-58-0010).
15

11 Resultater - kvantitativ undersøgelse
11.1 Beskrivelse af deltagere i projektet
Blandt de 118 potentielle deltagere i interventionsgruppen blev 2 ekskluderet på lægelige indikationer,
5 aborterede og 13 kunne ikke kontaktes telefonisk. 98 gravide blev kontaktet telefonisk,
26 gravide takkede nej til tilbuddet; personlige årsager (n=20), for lang afstand til aktiviteter
(n=2) og på grund af arbejdssituation (n=4). 72 ønskede at deltage i informationsmødet
og 65 gravide (66 %) af de adspurgte afleverede en samtykke erklæring og udgør den
endelige interventionsgruppe. I alt 89 gravide deltog i den matchede kontrolgruppe.
Tabel 1. Karakteristika for kvinder i interventionsgruppen og kontrolgruppen i 12. graviditetsuge.
Demografi Interventionsgruppe Kontrolgruppe
(n=65)
(n =89)
Alder i år n (%)
N* % N* %
< 25 år
3 4%
7
8%
25-29 år
27 42%
24
27%
30-34 år
24 37%
37
42%
≥ 35 år
Paritet n (%)
11 17%
21
23%
Førstegangsfødende
25 39%
35
39%
Flergangsfødende
BMI- før graviditeten n (%)
40 61%
54
61%
Undervægtig
1 2%
3
4%
Normalvægtig
33 51%
47
54%
Overvægtig
16 25%
22
25%
Svært overvægtig
Præ gravide vægt (kg)
14 22%
15
17%
Median (minimum-maximum)
Behandlet for barnløshed(%)
70 (49-126)
69 (39-118)
Ja
5 8%
10
12%
Nej
Bor med en partner n(%)
59 92%
76
89%
Ja
64 98%
88
99%
Nej
Skolegang n(%)
1 2%
1
1%

11.2 Fremmøde og årsager til frafald
I Tabel 2 er deltagelse i træningsaktiviteter og fremmøde for kvinder i interventionsgruppen
angivet. Blandt de kvinder, der ønskede at deltage i træningen påbegyndte 93 % graviditetsgymnastikken
og 54 % havde et fremmøde ≥ 50 % og 31 % deltog ≥75 % af sessionerne. I
alt 66 % af kvinderne deltog i barselsgymnastikken og 37 % deltog i ≥ 75 % af sessionerne.
Lidt færre deltog i barselstræningscafe, idet 65 % deltog i aktiviteten og 20 % deltog i ≥ 75 %
af sessionerne. Alle de 43 kvinder der deltog i barselsgymnastik og barselstræningscafe havde
deltaget i graviditetsgymnastikken bortset fra én kvinde, som først deltog i aktiviteterne efter
fødslen.
Tabel 2. Deltagelse i træningsaktivitet for kvinder i interventionsgruppen (n=65)
Aktivitet Graviditets-
gymnastik
Deltagelse n (%)
17
Barsels-
gymnastik
Barsels-
træningscafe
60(93%) 43(66%) 42(65%)
Fremmøde ≥25% af sessionerne 50(77%) 41(63%) 37(57%)
Fremmøde ≥50% af sessionerne
35(54%)
37(57%)
31(48%)
Fremmøde ≥75% af sessionerne 20(31%) 24(37%) 13(20%)
Fem kvinder mødte aldrig op til graviditetsgymnastikken på grund af graviditetskomplikationer
(n=1), arbejdspres (n=2), uvisse årsager (n=2). I alt 15 kvinder stoppede til graviditetsgymnastikken:
Tidspres eller arbejdspres (n=6), udgifter til transport (n=1), tidlig fødsel (n=1),
manglende lyst (n=1) og uvisse årsager (n=5). Yderligere 8 kvinder stoppede efter fødslen, på
grund af arbejde (n=1), manglende overskud (n=1), fysiske problemer (n=1), deres børn
(n=2) og uvisse årsager (n=3).
11.3 Besvarelse af spørgeskemaer og frafaldsanalyser
Spørgeskema 2 blev besvaret af 51 kvinder (79 %), ud af 65 kvinder (79 %) i interventionsgruppen
mod 70 kvinder (79 %) ud af 89 kvinder i kontrolgruppen, hvilket ikke var en statistisk
signifikant forskel (p = 1 Chi-square test). Frafald var således 21 % i begge grupper.
Frafaldsanalysen viste ingen statistisk signifikant forskel i paritet, skolegang, alder og BMIfordelingen
i de to grupper.
Spørgeskema 3 blev besvaret af 51 kvinder (79 %) ud af 65 kvinder i interventionsgruppen
mod 54 kvinder (61 %) ud af 89 kvinder i kontrolgruppen, hvilket var en statistisk signifikant
forskel (p = 0,029, Chi-square test). Frafaldsanalysen viste ingen statistisk signifikant forskel i
paritet, skolegang, alder og BMI-fordelingen i de to grupper.
11.4 Primære resultater
Sport og fysisk aktivitet i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen
I Tabel 3 er primære resultatmål vedrørende sport og fysisk aktivitet i 38. graviditetsuge vist.
De statiske analyser viste, at der var statistisk signifikant flere kvinder i interventionsgruppen,
som dyrkede sport henholdsvis ≥ 1 time/uge og ≥ 2 timer/uge i sammenligning med kvinder i
kontrolgruppen. Hos 16 kvinder (31 %) i interventionsgruppen sås en stigning på 2 timers fysisk
aktivitet per uge (1 times sport + 1 time fysisk aktivitet på egen hånd) fra 12. graviditetsuge
til 38. graviditetsuge mod 4 kvinder (6 %) i kontrolgruppen, (p

alt 27 kvinder (53 %) i interventionsgruppen angav at være fysisk aktive ≥3½ timer/uge mod
19 kvinder (27 %) i kontrolgruppen, (p

Skridt per dag
Figur 2. Fordeling af skridt per dag på de tre måletidspunkter angivet med median værdi, 25 og 75
quartiler samt minimum-maximum værdier.
Den statistiske analyse viser, at blandt de 41 kvinder i interventionsgruppen, der både afleverede
skridtmålinger forud for træningsstart og i 38. graviditetsuge, gik kvinderne et signifikant
lavere antal skridt i 38. graviditetsuge end ved baseline (p = 0,001, parret Wilcoxon-test).
Blandt de 39 kvinder, der havde skridtmålinger fra såvel baseline som 5 måneder efter fødslen
gik kvinderne markant flere skridt 5 måneder efter fødslen end ved baseline (p

Tabel 6. Angivelse af ubehag eller smerter i relation til dele af bevægeapparatet i 38. graviditetsuge i
interventions- og i kontrolgruppen
Ubehag og smerter Interventionsgruppen
(n =51)
I Tabel 7 er deltagernes oplevet ubehag og smerter relateret til dele af bevægeapparatet 5
måneder efter fødslen angivet. Totalt angav 53 % af alle deltagerne ubehag eller smerte i nedre
ryg, 26 % angav ubehag eller smerte relateret til bækken medens henholdsvis 22 % og 15
% angav ubehag eller smerte relateret til øvre ryg og hofter. Der sås ingen forskel mellem
angivne smerter eller ubehag relateret øvre ryg, nedre ryg, bækken og hofte i interventions-
og kontrolgruppen.
Tabel 7. Angivelse af ubehag eller smerter i relation til dele af bevægeapparatet 5 måneder efter fødslen
i interventions- og i kontrolgruppen
Ubehag og smerter Interventionsgruppen Kontrolgruppe
(n =51)
(n=54)
n (%) n (%)
Øvre ryg 10 (20%) 13 (24%) 0,6
Nedre ryg
n (%)
27 (53%) 26 (48%) 0,6
Bækken 13 (26%) 14 (26%) 1,0
Hoften 7 (14%) 10 (19%) 0,5
20
Kontrolgruppe
(n=70)
n (%)
Øvre ryg 12 (24%) 14 (20%) 0,6
Nedre ryg
28 (55%) 53 (76%) 0,02
Bækken 29 (57%) 39 (56%) 0,9
Hoften 14 (28%) 17 (24%) 0,7
p-value
(Chi-square test)
p-value
(Chi-square test)
Sygemeldinger
Blandt de kvinder, der besvarede spørgsmålet ”Har du under din graviditet været sygemeldt af
din læge” i 38. graviditetsuge var svaret ja hos 21 kvinder (34 %) i interventionsgruppen mod
40 kvinder (66 %) i kontrolgruppen, forskellen var ikke statistisk signifikant (p=0,071, Chisquare
test).
Blandt de kvinder, der var sygemeldte i interventionsgruppen var det gennemsnitlige antal
sygedage 74 dage (median = 60 dage) og blandt kvinder i kontrolgruppen var det gennemsnitlige
antal sygedage 90 dage (median = 70 dage), (p=0,308). Blandt de 61 gravide, der havde
været sygemeldt helt eller delvist under graviditeten var årsagen angivet som problemer relateret
til bækken eller ryg hos 19 kvinder, hos 43 kvinder på grund af graviditetsrelateret gener
og komplikationer og 5 kvinder på grund af andre forhold.
Vægtstigning
I Tabel 8 ses vægtstigningen i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen i forhold til den
prægravide vægt. Blandt kvinder i interventionsgruppen var den gennemsnitlige vægtstigning
under graviditeten 12,8 kg (median 13 kg) i 38. graviditetsuge og blandt kvinder i kontrolgruppen
er den gennemsnitlige vægtstigning var 13,1 kg (median 13,8 kg), forskellen er ikke
statistisk signifikant (p=0,8, Mann Whitney test). 5 måneder efter fødslen var den gennemsnitlige
vægtstigning blandt kvinder i interventionsgruppen 0,2 kg (median=0 kg) og blandt kvin-

der i kontrolgruppen var den gennemsnitlige vægtstigning 2,6 kg (median=2 kg). Denne forskel
er statistisk signifikant (p=0,01, Mann-Whitney test).
Tabel 8. Angivelse af vægtstigning under graviditeten og vægtændring 5 måneder efter fødslen i inter-
ventions- og i kontrolgruppen
Vægtændringer
Vægtstigning under graviditeten (kg)
Middelværdi kg
Median værdi (min,max) kg
Vægtstigning 5 måneder efter fødslen
(kg)
Middelværdi
Median værdi (min,max)
*Vægt i 38. graviditetsuge – prægravide vægt
**Vægt 5 måneder efter fødslen- prægravide vægt
# Mann-Whitney test
N
51
53
Interventionsgruppen
12,8 kg
13,0 (-2,23)kg
0,2kg
0 (-11,9)kg
21
N
67
49
Kontrol
gruppen
13,1 kg
13,8(-8,24)kg
2,6 kg
2,0(-8,13)kg
p-value #
5 måneder efter fødslen angav 27 (55 %) kvinder i interventionsgruppen, at de havde samme
vægt eller lavere vægt i forhold til den prægravide vægt mens 18 kvinder (34 %) i kontrolgruppen
angav, at de vejede mindre eller det samme i forhold til deres prægravide vægt. Forskellen
var statistisk signifikant, (p = 0,032).
11.5 Hovedresultater
Under graviditeten
Gravide kvinder i interventionsgruppen dyrker sport henholdsvis 1 og 2 timer mere om
ugen i 38. graviditetsuge end kvinder i kontrolgruppen.
Gravide kvinder i interventionsgruppen har hyppigere en stigning på to timers fysisk
aktivitet/uge og flere er fysisk aktive 3½ time per uge end gravide i kontrolgruppen.
Færre gravide kvinder i interventionsgruppen har ubehag eller smerter i nedre ryg i 38.
graviditetsuge end kvinderne i kontrolgruppen.
Tendens i retning af at færre gravide kvinder i interventionsgruppen får en sygemelding
under graviditeten end i kontrolgruppen, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Gravide kvinder i interventionsgruppen har samme psykiske velbefindende og samme
vægtstigning i 38. graviditetsuge, som kvinder i kontrolgruppen.
I barselsperioden
Kvinderne i interventionsgruppen dyrker sport og er fysisk aktive på samme niveau som
i kontrolgruppen 5 måneder efter fødslen.
Kvinderne i interventionsgruppen har samme psykiske velbefindende og samme ubehag
og smerte relateret til bevægeapparatet 5 måneder efter fødslen, som kvinderne i kontrolgruppen
Kvinderne i interventionsgruppen har et større vægttab 5 måneder efter fødslen end
kvinderne i kontrolgruppen
Flere kvinder i interventionsgruppen end kontrolgruppen angav, at de vejede mindre eller
det samme som før deres graviditet
0,8
0,01

12 Diskussion - kvantitative studier
12.1 Kvindernes ønske om deltagelse
Blandt de 98 gravide kvinder, som fik en telefonisk forespørgsel om deltagelse i projektet ønskede
65 gravide (66 %) at deltage. Denne høje andel må være udtryk for, at kvinderne finder
projektet relevant. 93 % af kvinderne i interventionsgruppen deltog i graviditetsgymnastik og
51 % deltog i mere end 50 % af træningssessioner. Dette anses for værende en acceptabel
værdi, når det tages i betragtning, at nogle gravide altid stopper med at være fysisk aktive på
grund af gener og graviditetskomplikationer (32:47). Det var forventeligt, at kvinderne ønskede
at deltage i graviditetsgymnastikken, da tidligere studier har vist at gymnastik og graviditetsgymnastik
er en af de mest populære aktiviteter under graviditeten (32:64). Alt tyder således
på, motionsmodellen i ”Mor i bevægelse ” er en model, som gravide fysisk inaktive kvinder
tilknyttet Regionshospitalet i Randers finder attraktiv og gerne vil deltage i.
12.2 Effekten af interventionen
Sport og fysisk aktivitet i 38. graviditetsuge
I analyserne fandt vi, at kvinder i interventionsgruppen ”Mor i bevægelse” dyrkede mere sport
og var mere fysisk aktive i 38. graviditetsuge end kvinder i kontrolgruppen. Disse forskelle var
statiske signifikante. Hos 16 kvinder (31 %) i interventionsgruppen sås en statistisk signifikant
stigning på 2 timers fysisk aktivitet per uge (1 times sport + 1 time fysisk aktivitet på egen
hånd) fra 12. graviditetsuge til 38. graviditetsuge mod 4 kvinder (6 %) i den matchede kontrolgruppen.
I alt 27 kvinder (53 %) i interventionsgruppen angav at være fysisk aktive 3½
timer/uge mod 19 kvinder (27 %) i kontrolgruppen (P

dende i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen. Til sammenligning har et tidligere studier
fundet, at fysisk aktivitet hos gravide havde en positiv effekt på dårlig humør og en positiv
oplevelse af motion på humøret er også beskrevet i et kvalitativt studie (31:32).
Ubehag og smerte relateret til bevægeapparatet
Hyppigheden af ubehag og smerte relateret til nedre ryg og bækken under graviditeten var
henholdsvis 76 % og 56 % for kvinder i kontrolgruppen. 5 måneder efter fødslen var andelen
af kvinder med ubehag og smerter relateret til nedre ryg og bækken henholdsvis 48 % og 26
% i kontrolgruppen. Disse høje angivelser af ubehag eller smerter i bækken og nedre ryg svarer
til opgørelser i tidligere udenlandske studier (25:52-55).
I projekt ”Mor i bevægelse” angav færre kvinder i interventionsgruppen i 38. graviditetsuge, at
de havde ubehag eller smerter relateret til nedre ryg end kvinder i kontrolgruppen. Til sammenligning
viste et irakisk studie, at intensiteten af nedre rygsmerter var lavere i en gruppe af
gravide kvinder, der trænede tre gange om ugen i en time end i en kontrolgruppe der ikke
trænede (30). Et sydafrikansk studie fandt ligeledes, at træning for ryg og lænd havde en effekt
på intensiteten af smerter i ryggen under graviditeten (29). Det skal dog bemærkes at
træningsmængden var højere i begge omtalte studier end i projekt ”Mor i bevægelse”.
Et svensk studie viste, at gravide kvinder der deltog i vandgymnastik for gravide i varmt vand
en gang om ugen havde en lavere intensitet af nedre rygsmerter end gravide i en kontrolgruppe,
som ikke fik tilbudt vandgymnastik for gravide kvinder (28).
I vores studie vurderes effekten af fysisk aktivitet udelukkende på, hvorvidt kvinden oplever
ubehag eller smerte og ikke intensiteten af smerten. Intensiteten af smerter bør måles i et
fremtidigt studie.
Vægtstigning under graviditeten og vægtændring efter fødslen
I dette studie fandt vi, at kvinders vægtstigning under graviditeten var den samme i interventionsgruppen
som i kontrolgruppen. Dette er i modsætning til tre tidligere studier, som fandt,
at vægtstigningen var lavere i interventionsgruppen (intervention med fysisk aktivitet) end
kontrolgruppen (47:56:57). To af studierne havde dog kun gravide deltagere, som var overvægtige
eller svært overvægtige, hvorfor resultaterne fra disse studier muligvis ikke kan
sammenlignes med resultaterne fra vores studie. I det ene studie var interventionen individuel
vejledning om ernæring, ernæringsprogram, gå træningsprogram og skridttæller. I det andet
studie indebar interventionen intensiv vejledning om kost og motion samt holdtræning i vand.
I det tredje studie var interventionen aerobic 1-2 gange om ugen. I det tredje studie var interventionen
aerobic, hvor kvinderne havde mulighed for at deltage 2 gange om ugen (47).
Fem måneder efter fødslen angav 27 (55 %) kvinder i interventionsgruppen, at de vejede
samme vægt eller havde en lavere vægt i forhold til den prægravide vægt mens 18 kvinder
(34 %) i kontrolgruppen angav, at de vejede samme vægt eller havde en lavere vægt i forhold
til den prægravide vægt. Forskellen var statistisk signifikant, (p = 0,032, Mann-Whitney test).
Til sammenligning fandt et ældre amerikansk studie, hvor interventionen indebar to gruppe
sessioner med vejledning om motion of diæt, modtagelse af skriftlig materiale med post og
telefon kontakt sås, at 33 % af kvinder i interventionsgruppen havde samme vægt som før
graviditeten mod 11,5 % i kontrolgruppen. I vores studie har 55 % af alle kvinder i interventionsgruppen
den samme vægt eller en lavere vægt end forud for graviditeten, og denne procentvise
andel er højere end i det beskrevne amerikanske studie. Dette kan skyldes, at vi havde
et konkret tilbud om barselsgymnastik, gåture og andre fysiske aktiviteter mens kvinderne i
det amerikanske studie blot blev motiveret til at være mere fysisk aktive.
Ingen eller en lav vægtøgning 5 måneder efter en fødsel har en sundhedsfremmende betydning,
idet en højere vægt efter fødslen end før fødslen kan øge risikoen for alvorlige komplikationer
som svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge og foster død i næste graviditet
samt øge risikoen for at kvinden udvikler overvægt og fedme senere i livet (58:59).
23

Sygemeldinger
I dette studie var færre kvinder i interventionsgruppen sygemeldte og i en kortere periode end
i kontrolgruppen, men denne forskel var ikke statistisk signifikant. I kontrolgruppen blev 66 %
af kvinderne sygemeldt af lægen under graviditeten og var i gennemsnit sygemeldt i 90 dage
mod henholdsvis 34 % og 74 dage i interventionsgruppen. En rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet
fra 2003 angav, at tidligere studier havde vist, 30-50 % af alle gravide blev fraværsmeldt
under graviditeten og at det gennemsnitlige fravær var 50-80 dage (60). Ovennævnte tal tyder
således på, at der i projekt ”Mor i bevægelse” havde samme andel af sygefravær som i
tidligere danske undersøgelser.
Blandt de kvinder der var sygemeldte i dette studie, angav næsten en tredjedel af kvinderne,
at årsagen til sygemeldingen var relateret til bevægeapparatet, hovedsagligt bækken og rygsmerter.
Til sammenligning sås omkring 40 % i et ældre svensk studie og en dansk rapport
(60:61). Vores resultater indikerer således sammen med andre studier, at smerter relateret til
bevægeapparatet er en væsentlig årsag til sygefravær.
Metodiske overvejelser
I dette udviklingsprojekt sammenlignes udfald i interventionsgruppen med udfald med en matchet
kontrolgruppe. Matchning foregik på fysisk aktivitet. I Tabel 1 ses, at kontrolgruppen ikke
adskiller sig fra interventionsgruppen med hensyn til fordelingen i alder, førstegangsfødende
vs. flergangsfødende, BMI, fertilitetsbehandling, sambo status, skolegang, arbejdssituation og
rygerstatus. Da der ikke er forskelle på de to grupper mht. udvalgte variable anses det for acceptabelt
at anvende den matchede kontrolgruppe som sammenligningsgrundlag. De primære
effektmål er baseret på spørgsmål og skridttæller målingerne. Spørgsmålene vedrørende sport
har været anvendt i tidligere studier (6:19) Spørgsmål om målingen af gåture og cykling i fritiden
har ikke tidligere været anvendt i danske studier. En mulig fejlkilde er, at kvinderne i 12.
graviditetsuge medregner gang på arbejde – dette er dog ikke muligt i 38. graviditetsuge og 5
måneder efter fødslen, hvor kvinderne har orlov. Hvis kvinderne angav for højt et tal i 12. graviditetsuge,
ville det være vanskeligere at stige i fysisk aktivitet, og der ville ske en underestimering
af effekten af interventionen. Måling af skridt var ustabile, når den gravides mave voksede.
Det kan derfor ikke udelukkes at der er en vis unøjagtighed i målingen af skridt.
Det er vigtigt at pointere, at interventions- og kontrolgruppen er en selekteret gruppe af kvinder
i Randers – mange gravide besvarede ikke Spørgeskema 1 ved nakkefoldsscanning. Der
kan derfor kun generaliseres ud fra den gruppe af kvinder, som er i beskrevet i dette studie.
24

13 Resultater - kvalitative studier
I alt ti kvinder blev interviewet om følgende emner
Bevæggrunde for deltagelse i projekt ”Mor i bevægelse”
Oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastik på hold, skridttælleren, træningsdagbogen
samt tidspunkt og sted for graviditetsgymnastik
13.1 Bevæggrunde for deltagelse i Projekt ”Mor i bevægelse”
De overordnede bevæggrunde for deltagelse var Mulighed for at starte med at træne, fællesskab
med andre gravide samt forbedring af graviditets- og fødselsforløb.
Mulighed for at starte med at træne, fællesskab med andre gravide
De gravide fandt projektet spændende og hovedparten angav muligheden for at komme i gang
med at bevæge sig og fællesskab med andre gravide, som bevæggrunde for at deltage. Kvinderne
fandt det motiverende, at der var et gymnastikhold, hvor alle var gravide og havde
samme fysiske aktivitetsniveau. Nogle fandt, at det var vanskeligt at træne på egen hånd,
hvorfor de anså det for mere motiverende og forpligtende at deltage på et hold.
”altså komme i gang med noget motion og så samtidig få et netværk med nogle
andre piger” (I 5).
En enkelt fandt det afgørende, at projektet var gratis og en anden beskrev, at gavepakken
motiverede hende for at tilmelde sig. Sidstnævnte kvinde deltog ikke i træningen.
Forbedring af graviditets- og fødselsforløb
Flere gravide håbede, at træningen ville have en specifik positiv betydning for deres graviditet
og fødselsforløb. Forebyggelse af høj vægtstigning eller rygsmerte, som i sidste graviditet motiverede
nogle. Håbet om en lettere fødsel var en motivationsfaktor for en enkel.
”… fordi at jeg under mine andre graviditeter blev voldsomt tyk, så det var egentlig
for at se, om jeg kunne holde lidt skak i vægten” (I 4).
”Jeg håbede på det kunne give en nemmere fødsel, hvis man var i lidt bedre
form. Det har man hørt så meget om (…), så kan det gå nemmere” (I 8).
13.2 Oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastikken på hold
De overordnede oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastikken på hold var Oplevelsen
af sjovt og godt sammenhold, oplevelse af gensidig motivation og støtte, oplevelsen af tryghed
og god træning samt følelsen af fysisk og psykisk udbytte.
Sjovt og godt sammenhold
Samstemmende var der positive oplevelser og erfaringer med den ugentlige graviditetsgymnastik.
Det at de gravide havde det sjovt, at der var god stemning på holdet, sammenhold samt
at man kunne grine og snakke sammen, havde betydning for, at man blev ved med at komme
til den ugentlige gymnastiktime. Det havde betydning, at det var de samme piger hver gang.
”Det betyder rigtig meget for mig, (…), at det ikke er så seriøst det hele (…) man
går til det, fordi det er noget man har lyst til, og vi har det godt sammen” (I 3).
”Jeg synes det var fedt, at jeg havde de der piger, som var de samme hver uge
(I 5)
En stor del af de gravide oplevede et socialt udbytte ved deltagelsen i projektet og flere mødtes
også uden for gymnastiktræningen, hvor de fysisk aktive sammen.
25

En kvinde oplevede træningen som lidt kaotisk de første gange, fordi gymnastiktræningen i
starten foregik sammen med et tidligere hold. Kvinden oplevede, at mange af de nye stoppede
hurtigt.
13.3 Oplevelse af gensidig motivation og støtte
Under den ugentlige gymnastiktræning var det tilladt, at tage et hvil ved behov. En kvinde
beskrev, at det havde stor, motiverende betydning, at de alle var gravide, fordi det gjorde det
mere accepteret at sætte sig, hvis man havde behov for en pause.
En anden gravid gav udtryk for, at hun ikke troede, at det ville have været det samme, hvis
hun havde været på hold med ikke-gravide, fordi de så ikke ville være i samme fysiske form,
hvorved hun måske ville have haft lettere ved at give op. Kvinderne oplevede, at de motiverede
hinanden.
”Vi kigger da på hinanden og tænkte ”Hold da op, hende der hun er 1 måned
længere henne, hun går til den, så kan jeg godt nok også” (I 6)
Flere af gruppens kvinder beskrev den gode personlige støtte under og imellem træningerne.
”Ud over træning er vi (…) gode til at skrive eller ringe, hvis der er en, der er syg
eller ikke kan komme (…) vi følger op på hinanden har du nu født eller hvorfor
kom du ikke (…) eller har du det dårligt (…) og sådan nogle, så jeg synes, vi er
gode til at tage lidt hånd om hinanden” (I 7).
En kvinde oplevede det som en god ting at de blev holdt lidt i ørene til gymnastiktræningen.
Det har hjulpet hende, at der på holdet ikke var noget der hed ”jeg gider ikke komme til træning
i dag”.
Oplevelsen af tryg og god træning
De gravide kvinder oplevede, at gymnastiktræningen var alsidig og med nogle gode øvelser.
Der var overvejende enighed om, at det blev oplevet som en stor tryghed, at det var en kompetent
fagperson, som underviste. At fysioterapeuten tilpassede træningen til den enkelte gravide
og hendes formåen blev ligeledes opfattes positivt. En kvinde beskrev, at fysioterapeuten
pressede de gravide, men at det altid var med et glimt i øjet og et smil på læben.
”Det (…) var rigtig rart (…), fordi det (…) var en fysioterapeut, som (…) var rigtig
kompetent til at lave øvelserne, det giver sådan en eller anden tryghed at vide, at
hun vidste (…) hvad hun har med at gøre og vi trænede ikke noget forkert og hvis
man er gravid, tænker man jo også meget på maven og på fostret” (I 2).
”Hun er rigtig god og rigtig sød, hun forstår at sætte gang i os på en humoristisk
måde og det synes jeg er fantastisk (I 1).
Flere var enige om, at de ved træning i et almindeligt træningscenter uden en fysioterapeut
formentlig ikke ville være omfattet af samme sikkerhed mht. korrekt træning af gravide.
Følelsen af psykisk og fysisk udbytte
Hovedparten af de gravide beskrev, at deres fysiske udbytte af den ugentlige træning, viste sig
ved at de blev trætte og glade. Én gav udtryk for, at hun fik en anden energi og en motivation
for at holde sig i gang.
”Jeg følte mig træt på en rigtig god måde (…), og havde god samvittighed over, at
have gjort noget (I 2).
En oplevelse af færre rygsmerter end under sidste graviditet, sås hos en enkelt, mens følelsen
af at være i bedre form, føle sig mindre lasket samt have oplevet mindre vægtstigning end ved
sidste graviditet, sås hos flere af kvinderne.
26

”jeg har kun taget 9 kg på (…), jeg tror da helt sikkert, det er en del af det, at jeg
har været af sted en gang om ugen” (I 5).
13.4 Oplevelser og erfaringer med skridttælleren
Overordnet oplevedes skidttælleren stort set af alle som meget motiverende for at gå. De oplevede,
at skridttælleren pressede dem til at gå mere, når de satte mål for sig selv, samt ved
den konkurrence der blev skabt internt på holdet.
”Jeg tror simpelthen fordi man går med en skridttæller (…) at man bliver engageret,
og skal konkurrere med sig selv og de andre på holdet (…) og så forsøge at
forbedre det” (I 6).
Skridttælleren gjorde, at de følte det sjovere og mere udfordrende, at være aktiv, samt at de
tænkte mere over deres fysiske aktivitetsniveau og flere af kvinderne oplevede, at skridttælleren
blev en fast del af den daglige rutine.
”(…) det første jeg gjorde om morgenen, når jeg stod op, altså det var at tage
den på, fordi man skulle nødig have, at der var nogle skridt, der ikke lige blev talt
med” (I 1).
Flere kvinder beskrev, hvordan de oplevede at gode dage med masser af skridt gav en følelse
af sejr, mens dårligere dage med færre skridt end anbefalet, gav anledning til overvejelser om,
hvorfor der ikke blev gået mere. Kvinderne holdt regnskab med antallet af deres skridt og en
tendens til at gå til dagplejer og indkøb, frem for at tage bilen, samt at tage trappen frem for
at tage elevatoren, sås hos flere.
”(…) det har været nok (…) at jeg har lavet de der små forandringer i hverdagen
(…) jeg har ikke behøvet at skulle træne ekstra (…) jeg skulle (…) gå over til vuggestuen
og (…) være ude i haven med min dreng om eftermiddagen (…) det har
været nok (…) til at kunne opnå de 10.000 skridt, og det (…) har været sådan en
god følelse” (I 3).
En kvinde begyndte at tage initiativ til at gå mere på hendes arbejde. Andre erfarede, at de gik
en ekstra tur med hunden, hvis de ikke havde nået 10.000 skridt, når dagen var ved at være
omme. En kvinde oplyste, at hun ville have gået så mange ture, hvis hun ikke havde deltaget i
projektet.
13.5 Oplevelser og erfaringer med træningsdagbogen
Anvendelsen af træningsdagbogen varierede betydeligt. De fleste der brugte den skrev dagligt
antal skridt op i den, mens meget få skrev personlige mål for sig selv. Træningsdagbogen fik
kritik, idet nogle ikke kunne finde ud af at anvende handleplanerne i træningsdagbogen, nogle
syntes ikke at dagbogen var nødvendig, og én mente, at hun ikke brugte den, da der ikke blev
fulgt op på det af jordemoder eller fysioterapeut på holdet. De der fandt træningsdagbogen
positiv angav, at den var et godt redskab.
”(…) har jeg prøvet at skrive at næste uge, så vil jeg gerne op på 6000 skridt”
(I 8).
”Jeg behøvedes ikke, at skrive op, hvilken plan jeg havde for de næste 4 uger (…)
det synes jeg ikke gav nogen mening for mig” (I 6).
13.6 Oplevelser og erfaringer med sted og tidspunktet for graviditetsgymnastikken
Flere af kvinderne gav udtryk for, at det var rart, at træningen foregik i et rigtigt træningscenter.
En følte sig som et forbillede og mente, at andre tænkte ”når hun kan så kan vi andre også”.
27

”Man fik da lidt lyst til at være dernede, at det ikke bare var sådan et eller andet
lokale, hvor folk ikke kunne se, nå men der kommer altså en gravid, hun skal
godt nok i fitness, hold da op mand, det er sejt” (I 6).
Tidspunktet for den tidlige træning passede nogle rigtig godt, andre ikke. Særligt de der havde
flere børn og en mand der arbejdede sent, synes, at tidspunktet for træningen burde have ligget
om aftenen. Her var svigerforældre og egne forældre nødvendige for, at den gravide kunne
nå træningsaftalerne.
”Tidspunktet kunne godt have været anderledes, så længe man arbejder så kunne
det godt have været senere, så man kunne nå at komme hjem” (I 6).
14 Resultater – kvalitativ undersøgelse
I alt seks kvinder blev interviewet efter fødslen, heraf deltog én aldrig i projektet pga. et meget
uroligt barn. Kvinderne blev interviewet om emnerne Bevæggrunde for at deltage i Projekt
”Mor i bevægelse” igen, oplevelser og erfaringer med det samlede projekt, oplevelser med
barselsgymnastik, barsels træningscafe, skridttælleren, træningsdagbogen samt tidspunkt og
sted for barselsgymnastikken og barselstræningscafeen.
14.1 Bevæggrunde for deltagelse i ”Projekt Mor i bevægelse efter graviditeten”
Bevæggrunde for at deltage igen kunne samles i kategorierne Socialt samvær med andre og at
komme i form igen.
Socialt samvær med andre
Sammenholdet fra træningen før fødslen, og at det ville være sjovt, at mødes med de samme
piger igen, og høre hvordan det gik, var årsager til at nogle valgte at deltage igen. En kvinde
mente slet ikke, at der var nogle der havde overvejet at stoppe. En enkelt havde større forventninger
til det sociale end til effekten af det fysiske og syntes at det samværet med de andre
var vigtigt for hende.
”det er altid rart at se de andre piger og se deres børn og høre hvordan det går”
(…) (I 4). ”
At komme i form igen
Konceptet blev beskrevet som godt, fordi det var rart at komme ud og røre sig, og samtidig få
et lille spark til at komme i gang igen. To kvinder beskrev, hvorledes de primært deltog i gymnastiktræningen
og træningscafeen af træningsmæssige årsager. For dem var det sociale
aspekt ikke det vigtigste.
”Jeg gjorde det (…) for mig selv (…), for at komme i gang” (I 1).
14.2 Oplevelser og erfaringer med hele konceptet efter fødslen
Svært, men godt at komme ud af døren
Det blev oplevet som motiverede at komme til de ugentlige aftaler, fordi flere mente, at de
ikke ville få taget sig sammen til at træne alene, samt at det var positivt at komme ud af huset.
”det ville jeg ikke selv kunne tage mig sammen til at få gjort” (I 4).
Flere kvinder udtrykte faktorer, der besværliggjorde deres lyst og mulighed for at deltage i
”Mor i bevægelse”. Disse omhandlede tiden til at blive klar til de fastlagt aftaler to gange om
ugen, samt problemer med at indpasse det i barnets rytme.
28

”jeg synes (…) nogle gange det var lidt hårdt (…) at skulle få det hele til at passe
ind med den bitte og hendes søvn to gange om ugen (…), men jeg gjorde det jo”
(I 2).
Selvom flere beskrev, at de nogle gange havde lyst til at blive hjemme, kom de af sted alligevel,
og der var stor enighed om, at det var en rigtig rar fornemmelse at være til træning, når
man først var kommet ud af døren.
”selv de dage, hvor jeg virkelig var tung i kroppen og bare ikke gad, så formåede
jeg jo alligevel at få mig selv af sted” (I 4).
”så havde man ikke sovet specielt godt om natten og sådan noget, men så var
der en der, nej men det havde hun heller ikke, (…) så hjalp det lige at komme ud
og gå en tur med barnevognen og få lidt frisk luft” (I 2).
Støttende og energigivende samvær
En kvinde beskrev, hvor rart det var at kunne dele erfaringer med problemer som f.eks. dårlig
nattesøvn med andre gravide, fordi hun følte, at det blev bedre, når man delte det med nogle,
der oplevede det samme.
”så man ligesom får brokket sig over (…) hvor dårlig natten havde været, så bliver
det lidt bedre bagefter” (I 4).
”at man gik ture og (…) bare det der med at man snakkede (…) om nogle ting og
hvordan at det gik og måske fik nogle fif fra de andre” (I 3).
”så gav det også mentalt lige noget overskud og man kom ud og har rørt sig og
igen også være sammen med de andre piger ”(…) (I 2).
Positive fysiske oplevelser
Træningen har haft positive konsekvenser for nogle af kvinderne efter fødslen, man har ikke
taget så mange kilo på i graviditeten, ens bækkenbund er stærkere end forventet samt at man
har haft lettere ved at komme i gang med sin løbetræning igen.
”jeg var egentlig ret stolt (…) under graviditeten der tog jeg kun 5 kg på (…) det
var jeg egentlig ret glad for” (I 4).
”Den løbetræning jeg gjorde før jeg blev gravid, (…) det har egentlig været nemt
at komme i gang med igen” (I 2).
”overrasket over, hvor stærk min bækkenbund den var blevet” (I 2).
Oplevelse af projektet som helhed
Generelt ses en positiv holdning til projektet, fordi der var en god kombination af fysisk træning
og socialt samvær. Flere oplevede, at de to dage supplerede hinanden godt, fordi de havde
forskellig fokus.
”tirsdag var det (…) motionen, og (…) torsdag, det var (…) sammenholdet jeg
gerne ville have styrket” (I 4).
”jeg har oplevet projektet (…) som en ekstrem positiv ting, (…) fordi man kommer
ud og (…) får snakket med mennesker og man får brugt sin krop og man kommer
ligeså stille i gang igen efter at man har været tyk” (I 3).
14.3 Oplevelse af barselsgymnastik på hold
Alt i alt blev træningen med fysioterapeuten oplevet som positiv, idet flere fandt hende dygtig
og kompetent inden for barselstræning. Endvidere kunne man få gode råd om f.eks. hensigts-
29

mæssig opstart af løbetræning efter fødslen samt forklaringer om de forandringer kroppen
gennemgik før og efter fødslen. En kvinde nævnte, at det var en stor fordel, når de fik hjælp til
bækkenbundstræning samt konditions- og styrketræning.
Oplevelse af tilpasset og effektfuld træning
En kvinde forventede, at træningen var tilpasset en nybagt mor, hvorfor der blev startet op i
et tempo, så alle kunne følge med. Andre forventede, at få kroppen i gang igen oven på fødslen.
En kvinde mente, at dette projekt var skræddersyet til en nybagt mor, idet hun ved træning
i et almindeligt motionscenter ikke ville have haft en chance for at følge med i tempoet,
og derfor ville kunne skade sig selv mere end det ville gavne. En enkelt havde større forventninger
til det sociale end til effekten af det fysiske.
Kvinderne oplevede, at fysioterapeuten pressede dem hårdere end før fødslen, hvilket føltes
godt. En kvinde blev positivt overrasket over sin krops udholdenhed efter fødslen.
”efter de første par gange så kunne man godt mærke, at så blev der (…) lige sat
lidt (…) tempo og lidt større krav (…) så man fik ikke lov at hvile på laurbærrene ”
(I 2).
”Jeg var nok spændt i starten for at se, hvor meget min krop egentlig kunne holde
til, men blev egentlig positivt overrasket” (I 4).
Oplevelsen af egen tid og egen krop
Det blev oplevet som en dejlig fornemmelse at være kommet i gang med træning igen efter
fødslen, da det blev betragtet som et frirum fra babyen. Ydermere var det en god fornemmelse
at kunne mærke, at man brugte sin krop igen, hvilket kom til udtryk efterfølgende ved en god
træthedsfølelse og mere energi.
”det var en dejlig fornemmelse for kroppen at arbejde igen og man kunne mærke
at den ligesom havde været slap i længere tid” (I 1).
”det fysiske var bare ret fedt og bevæge sig igen og mærke sin egen krop og bruge
sig selv på en anden måde, end bare med en baby hængende i brystet” (I 5).
”det var min tid, (…) i den periode, hvor jeg kunne få lov til at koncentrere mig
bare lidt om mig selv” (I 5).
En kvinde beskrev, at hun ikke fik så meget ud af barselsgymnastikken, som hun gerne ville,
fordi hun havde et meget grædende og utålmodigt barn. Hun ønskede, at der havde været var
en assistent eller en jordemoder, der deltog fast i træningen, så en person kunne tage sig af
de urolige børn.
”fysioterapeuten underviste jo videre, men i mit tilfælde, der var det tit, at træningen
blev afbrudt, fordi at der var en der ville hænge på armen, nogle gange
var det (…) lidt svært at træne med, så jeg er sikker på at (…) træningen ville
være blevet mere effektiv, hvis der havde været en til at kunne hjælpe med børnene”
(I 5).
14.4 Oplevelse af barselstræningscafeen
Træningscafeen blev oplevet som et sted for ligesindede, hvor man delte sine problemer, og
hvor man fik gode råd fra andre, ligesom man kunne gå ture sammen. Flere oplevede træningscafeen
som en slags mødregruppe.
”det var bare nogle søde mennesker (…) og (…) vi var jo i samme båd (…) så for
mig udgjorde det en mødregruppe” (I 2).
30

En kvinde fortalte, at hun nok ikke havde gået så lange ture, hvis hun ikke havde medvirket i
projektet, mens en anden fortæller, at hun blev overrasket og hvor langt hun egentlig kunne
gå.
”jeg tror, jeg fik gået mere end jeg troede og egentlig kunne gå længere end jeg
troede” (I 2).
En enkelt kvinde fandt ikke træningscafeens tilbud om fælles gåture og barselssnak relevant
for hende, idet hun syntes, at nogle af de oplysninger man fik, var mere relevante for førstegangsfødende
og fordi hun gik mange ture selv. Dog syntes hun, at de træningsformer der
blev introduceret i træningscafeen, var spændende og udbytterige. Denne holdning delte hun
med en anden kvinde, der syntes at det var lidt stressende at skulle i træningscafeen en gang
om ugen udover den faste træning.
”det var lidt anstrengende at skulle i træningscafeen hver uge” (I 5).
”det var fint når man kunne prøve nogle andre træningsformer (…)” (I 1)
Betydning af der var sundhedsplejerske og jordemoder i træningscafeen
En af kvinderne beskrev, at træningstilbuddet var mere tillokkende for hende fordi der var en
sundhedsplejerske tilstede. En anden beskrev at hun ikke mente, at hun havde deltaget i træningscafeen,
hvis der ikke havde været fagpersoner i cafeen.
”Hvis det bare var ganske almindelige mennesker, som ikke anede noget som
helst om noget, så tror jeg ikke, at jeg havde gået der, fordi hvad skal man så, jo
møder du op og så går du en tur og så tager du hjem igen, men her der får du
altså noget ud af det, fordi at det er altså folk, som har forstand på et emne, som
altså… som man kan bruge, hvor man, altså får viden og spørgsmål og sådan noget,
det syntes jeg var fedt” (l 3)
De fleste kvinder havde barselstræningscafeen spørgsmål der var rettet til sundhedsplejersken
og deres oplevelser var at de i periodevis havde haft mange spørgsmål vedrørende amning og
pasning af det nyfødte barn og at de fik mange gode råd.
I starten havde kvinderne talt med jordemoderen om fødslen. En enkelt kvinde beskrev, at
jordemoderen var den vigtigste person i projektet for hende, fordi jordemoderens tilstedeværelse
og opbakning gjorde, at kvinden ikke fik en ”fuldstændig fødselsdepression”.
”på en skala fra 1-10, hvor 1 er det værste og 10 det er det dårligste, altså (…)
hun gjorde sådan at man måske kun kom til en 5ér, at jeg ikke røg helt ned på 1,
hvor det går helt galt” (I 3)
Sundhedsplejersken i træningscafeen spurgte ind til, hvordan det gik med deres gåture derhjemme
og det fysiske aktivitetsniveau. Generelt blev begge sundhedsprofessionelle opfattet
som gode drivkræfter i projektet, og flere fortalte, at det motiverede og skabte en intern konkurrence,
at de andre deltagere fortalte hvor mange skridt de gik derhjemme.
”(…) ikke pinebænken, men (…) det motiverer jo en at høre de andre sige, nå
men (…) jeg er ude at gå hver eftermiddag en time (…), nå (…), så må jeg jo tage
kampen” (I 4).
”vi kunne (…) holde hinanden lidt oppe og lidt til ilden (…) med at komme ud og
få noget luft og noget motion (I 2).
Brug af skridttælleren efter fødslen
Langt de fleste kvinder har gået med skridttælleren under graviditeten, men den er ikke blevet
brugt lige så meget efter fødslen. De der har brugt den, beskriver den som en øjenåbner for,
31

hvor langt 10.000 skridt er, og at de derigennem er blevet mere opmærksomme på, hvor meget
de bevæger sig i dagligdagen.
”det var skræmmende nogle gange at kigge på den om aftenen, fordi man tænkte
(…), hvor mange meter har jeg gået jeg bliver ved med at mangle skridt” (I 3).
Fordi der i træningscafeen ikke blev snakket om skridttælleren, og om hvor meget man gik,
oplevede flere, at dens funktion gled i baggrunden. En enkelt mente, at det ville have haft betydning
for antallet af hendes daglige skridt, hvis man havde presset på og talt mere om de
antal skridt de enkelte havde tilbagelagt.
”det tror jeg havde haft en betydning, (…) det var godt at komme ud at gå egentlig,
altså men man skal presses tror jeg” (I 4).
14.5 Træningsdagbogen efter fødslen
Kvinderne har anvendt registreringsark i træningsdagbogen til at skrive det daglige antal skridt
op i, men størstedelen har ikke følt, at de mestrede brugen af målsætningerne i træningsdagbøgerne.
Nogle oplevede, at der ikke blev talt så meget om træningsdagbogen, hvorfor de synes
at dens fokus røg i baggrunden.
14.6 Mængden af træning
Flere af kvinderne nævner det tidsmæssige aspekt i at skulle af sted til træning og træningscafe
to gange om ugen. En kvinde foreslog at man lagde træningscafeen i forlængelse af gymnastiktræningen
således, at man kun skulle af sted en enkelt gang og ugen.
”vi snakkede sådan set lidt om, nogle gange på holdet, at hvis det sådan blev lagt
i forlængelse af hinanden, både træningscafeen og selve (…) træningen” (I 2)
En anden kvinde mente, at træningscafeen med fordel kunne erstattes af en træningsdag mere,
idet hun mente, at træning én gang om ugen var for lidt for hende.
”Jamen så have jeg nok set at det var træning to gange om ugen og den (…) cafe
(…) kunne erstattes af træning” (I 1)
Nogle af projektets deltagere ses stadig privat og har en aftale om at ses mindst to gange om
året. En kvinde beskrev, at når de ses, er den interne konkurrence stadig gældende.
Hoved resultater
Under graviditeten
”når vi mødes (…) så går vi tit (…) hen til hinanden (…) og det er da lige for lige at
sige, ja ja så fik jeg lige gået i dag, ha ha, hvem tog bilen” (I 5).
Bevæggrunde for deltagelse var at fremme sundhed, få netværk og forebygge høj
vægtstigning og få en nemmere fødsel
Graviditetsgymnastikken oplevedes sjov, god, effektfuldt og tryg
Kvinder oplevede både et socialt, psykisk og fysisk udbytte af træningen
Anvendelse af skridttæller var motiverende og stimulerende
Træningstidspunkterne nødvendiggjorde hjælp fra bedsteforældre hos flergangsfødende
Anvendelsen af handleplaner var gode for nogle og ikke for andre
32

I barselsperioden
Bevæggrunde for fortsættelse var at møde de andre igen og komme igen
Hårdt at komme ud af døren, men godt efter træningen
Støttende og energigivende samvær med de andre kvinder
Barselsgymnastikken var tilpasset de gravide og var effektfuld træning
Svært at træne gymnastik med et uroligt barn
Mængden af træning var passende for nogle og for meget for andre
Nogle fik stort udbytte af Barselstræningscafeen både mht. det fysiske og det sociale
Skridttæller blev ringe anvendt efter fødslen og manglede opfølgning i barselsperioden
15 Diskussion – kvalitativ undersøgelse
15.1 Kvalitative interview før fødslen
Deltagernes oplevelser og erfaringer med projekt ”Mor i bevægelse” før fødslen er fyldt med
superlativer og positive oplevelser med fysisk aktivitet. Bevæggrunde for at starte til graviditetsgymnastik
i projektet var muligheden for at få motion og intentionen om at forhindre
vægtstigning eller rygsmerter under graviditeten samt forbedre fødselsforløbet. Nogle kvinder
ønskede at forebygge risici, medens andre ville fremme sundheden. I studier om kvinder, der
fortsætter med at motionere under graviditeten beskrives samme bevæggrunde for at fortsætte
med at motionere under graviditeten (32:63-64) for at påbegynde og fortsætte træning
under graviditeten. Disse bevæggrunde kan medinddrages i vejledning og rådgivning af gravide
om motion og i tilrettelæggelse af fremtidige interventionsstudier. Det er ikke tidligere beskrevet,
at samværet med andre gravide på et hold, er en motivationsfaktor for at påbegynde
træning under graviditeten. I klinikken er det dog velkendt, at gravide søges samvær med andre
gravide kvinder med samme graviditetslængde.
I andre studier har gravide beskrevet, at oplevelsen af utryghed og bekymring for om træningen
var skadelig for barnet, var barrierer for at træne under graviditeten (32:63-64). Denne
barriere oplevede kvinderne ikke i dette studie, tværtimod oplevede kvinder en stor tryghed
ved at træneren var fysioterapeut og at træningen blev tilpasset de gravide, således at man
ikke gjorde noget forkert. Ved at have en struktur med en fysioterapeut som træner, fjernes
en af de barrierer, som der kan være for den konkrete handling, at kvinderne gennemfører et
motionsprogram for gravide.
Kvinderne oplevede psykisk velvære efter graviditetstræningen i form af større glæde og energi,
hvilket er helt i overensstemmelse med kvinders oplevelser af træning i andre studier
(31:32). Endvidere oplevede kvinderne, at de kom i bedre form, havde mindre vægtøgning og
følte færre rygsmerter – effekter der også er set i andre studier (28-30:65). Kvindernes erfaringer
med anvendelsen af skridttæller var meget positiv og kvinderne oplevede, at de gik mere
når de anvendte skridttæller. En effekt der også er beskrevet i en systematisk oversigtsartikel
over studier om anvendelse af skridttæller. Viden om langtidseffekten af skridttæller er
mere uvis (66).
Kvinderne beskrev, at de talte med de andre gravide på holdet om anvendelsen af skridttælleren
og at de motiverede hinanden til at gå mere. Det blev en intern konkurrence. Det er derfor
ikke sikkert, at gravide kvinder ville opleve anvendelsen af skridttæller så positiv, hvis kvinderne
ikke havde haft et holdfællesskab med andre om brugen af skridttæller. Anvendelsen af
træningsdagbogen varierede meget, og det tyder på, at der skal være en bedre opfølgning fra
fagpersoner, hvis alle skal have det fulde udbytte. Det var positivt for deltagerne at have et
registreringsskema til de daglige skridt, og den er en god ide til fremtidige studier, hvorimod
brugen af handleplaner ikke havde samme succes. Kvinderne var positive overfor, at træningen
foregik i et rigtig træningscenter frem for i et eller andet lokale – dette er en moment,
som kan tænkes ind i fremtidige studier. Tidspunktet for træningen passede nogle godt - og
33

andre ikke. Flere kvinder med børn påpegede, at andre måtte hente deres børn i institution, da
de ellers ikke kunne komme til træning. Det blev foreslået, at træningen foregik senere end
klokken 16 og 17, så de kunne nå at komme hjem inden træningen. I fremtidige studier er det
vigtigt at overveje, om træningen skal være først på aftenen af hensyn til kvinder, der har
børn der skal hentes i institutioner, eller om der skal være både sen og tidlig træning.
15.2 Efter fødslen
Generelt var kvindernes oplevelse og erfaring med ”Mor i bevægelse” efter fødslen ligeledes
meget positive. Kvinderne oplevede fysisk, psykisk og socialt udbytte af barselsgymnastikken
og barselstræningscafeen. Flere oplevede psykisk støtte fra både fagpersoner og de øvrige
deltagere. Kvinderne oplever dog også barriere for træningen, bl.a. var det er svært at komme
ud af døren med en baby og urolige babyer gjorde, at man vanskeligt kunne gennemføre barselsgymnastikken.
Kvinderne ønskede at fortsætte i projekt ”Mor i bevægelse” fordi de gerne ville se de andre
piger igen og nogle alene af den grund, at de gerne ville i form igen. Andre studier har ligeledes
vist en sammenhæng mellem udviklingen af sociale relationer og ønsket om at fortsætte
motionsaktiviteter (43).
Kvinderne oplevede efter fødslen, at det var svært at komme ud af døren to gange om ugen på
et bestemt tidspunkt med en baby, men kvinderne oplevede, at selvom det var svært så formåede
de alligevel at gøre dette. Disse kvinder oplevede således nogle succesoplevelser med
hensyn til at komme af sted med et lille barn, medens en kvinde aldrig deltog på grund af et
meget uroligt barn. Det at komme af sted med et lille barn kan således være en barriere for
træning for nogle kvinder i barselsperioden. Tidspunktet for træningen var 11-14 og blev oplevet
som et godt tidspunkt.
Kvindernes erfarede, at når de var kommet af sted, så var det godt, da de fik både frisk luft og
bevæget sig. Det blev beskrevet, at det gav mentalt overskud at røre sig og tale med andre
kvinder. Kvindernes beskrivelser tyder på, at kvinderne i dette projekt fik nogle fremtidige
handlekompetencer i forhold til, hvordan de kan bedre deres egen velbefindende i fremtiden.
Kvinderne oplevede, at barselsgymnastik ligesom graviditetsgymnastik bidrog til såvel fysisk
som psykisk velvære. De oplevede, at træningen var tilpasset kvinder i barselsperioden, men
de oplevede også, at fysioterapeuten pressede dem mere efter graviditeten end før. Kvinderne
var positivt overrasket over, hvad deres krop kunne holde til. Et uroligt barn var en barriere for
at moderen kunne udøve barselsgymnastik, og det bør overvejes om der i et fremtidigt projekt,
skal være én til at hjælpe med børnene.
Barselstræningscafeen blev af mange opfattet som en slags mødregruppe, hvor man delte sine
problemer med hinanden, fik gode fif og gik fælles ture. Kvinderne oplevede at, sundhedsplejersken
ved at spørge ind til kvindernes gåture og fysisk aktivitet skabte en intern konkurrence.
En kvinde beskrev det således ”det motiverer jo lidt en at høre de andre sige, nå men jeg
er ude at gå hver eftermiddag en halv time - så må man jo tage kampen op”. En kvinde oplevede,
at jordemoderens tilstedeværelse og opbakning i træningscafeen reddede hende fra en
fødselsdepression. Det er positivt at projektet havde en struktur, således at kvinder i projektet
kan have denne oplevelse. Et udenlandsk studie har vist, at træning i barselsperioden i form af
gåture kan forbedre graden af depressive symptomer. Det kan derfor ikke udelukkes at nogle
af kvinderne kan havde haft et positivt udbytte af gymnastikken og gåture i forhold til depressive
symptomer (34). Dette er relevant, da omkring 10-15 % af alle kvinder har en fødselsdepression
(66). Enkelte kvinder beskrev, at de synes snakken i barselstræningscafeen var spild
af tid, og måske mest for førstegangsfødende. En af kvinderne beskrev, at hun synes det var
spild af tid at gå en tur i træningscafeen, fordi hun gik tur derhjemme. En anden kvinde oplevede
at hun fik gået mere og længere end hun troede hun kunne. Kvinderne beskrev at skridttælleren
blev anvendt lidt i efterfødselsperioden. De mente, de ville have anvendt den mere,
hvis fagpersonerne havde haft mere fokus på den. Træningsdagbogen blev ikke anvendt og
brugen af disse bøger må overvejes i fremtidige studier.
34

Kvindernes beskrivelser af, at sundhedsplejersken gav dem faglig rådgivning og vejledning
mht. amning og andre problemer med barnet viser, at der er mulighed for at sundhedsplejersken
anvender sin faglige professionalisme i forbindelse med rådgivning om fysisk aktivitet.
Flere kvinder beskrev, at de fik talt fødslen igennem med jordemoderen, hvilket blev opfattet
helt essentielt af en kvinde mhp. at undgå at få en depression. Det tyder således på, at fordi
der var en sundhedsplejerske og jordemoder i barselstræningscafeen, fik de barslende kvinder
faglig rådgivning, der rakte udover den fysiske aktivitet. De fik hjælp til at bearbejde fødslen
via jordemoderen samt vejledning og rådgivning om amning og pasning af det nyfødte barn
via sundhedsplejersken.
En barselstræningscafe tyder således på at kunne give den barselskvinde hjælp på mange
fronter, hvis der er fagpersoner som sundhedsplejersker og jordemødre.
15.3 Samlede diskussion af den kvalitative evaluering af ”Mor i bevægelse”
Faktorer af betydning for adfærdsændringer af den fysiske aktivitet
I projektet ønskede vi at ændre kvindernes sundhedsadfærd, således at de blev mere fysisk
aktive. Såvel til gymnastikken som i træningscafeen tydede det på, at kvinderne brugte hinanden
som rollemodeller. En kvinde udtrykte ” Vi kigger da på hinanden og tænkte; ”Hold da op,
hende der hun er 1 måned længere henne, hun går til den, så kan jeg godt nok også” og en
anden kvinde udtrykte ”- det motiverer jo en at høre de andre sige, nå men (…) jeg er ude at
gå hver eftermiddag en time (…), nå (…), så må jeg jo tage kampen. Dette er i tråd med Banduras
teorier, der peger på at adfærdsændringer blandt andet kan skabes gennem brugen af
rollemodeller i omgivelserne. En af Banduras tanker er, at et andre mennesker i samme situation
kan være rollemodeller for en persons adfærd og medvirke til at bibringe den nødvendige
adfærd (43:67). Disse oplevelser tyder på, at hold med andre gravide og barslende kvinder er
en god struktur, når fysisk aktivitet skal initieres i graviditeten og fastholdes i graviditeten, da
deltagerne kan være rollemodeller for hinanden og på den måde hjælpe hinanden til at ændre
sundhedsadfærd.
Kvinderne oplevede at fysioterapeuten fik kvinderne overbevidst til at træne mere ved at motivere
dem med et ”glimt” i øjet. At opmuntring kan fremme en adfærdsændring er ligeledes
beskrevet af Bandura (43). Sidstnævnte understreger betydningen af, at træneren har en positiv
og kompetent adfærd.
Kvinderne udvikler også handlekompetencer til at gå flere skridt dagligt. Kvinderne oplevede,
at når de gik en tur med hunden efter arbejde eller gik til børnehaven så registrerede skridttælleren
flere skridt end hvis de ikke havde gået de ture. Kvinderne oplevede således en succesoplevelse,
som formodentlig ville give kvinderne en større tiltro til, at de kan gå flere daglige
skridt de næste gange de forsøger.
Kvinderne beskriver, at det opleves som vigtigt, at træningen var tilpasset en gravid og barslende
kvinde. Måske har denne tilpasning af træningen haft betydning for kvindernes tiltro til,
at de kan gennemføre træningen – og derfor have betydning for at de gennemfører de fysiske
aktiviteter i projektet.
15.4 Oplevelse af sundhed
Projekt ”Mor i bevægelse” ønskede at være et sundhedsfremmende initiativ og i barselstræningscafeen
var den sundhedspædagogiske tilgang, at sundhedsbegrebet skal ses bredt og
positivt (45).
Kvindernes oplevelser med Mor i bevægelse var, at det var sjovt, og at kvinderne havde et
godt og hyggeligt samvær samt at de støttede hinanden - og kvinderne oplevede dette som
betydningsfuldt. Generelt beskrev kvinderne deres oplevelser med ”Mor i bevægelse” med positive
ord, sjovt, godt samvær, hyggeligt, positivt overrasket over kroppen, godt at komme ud
af gå, dejlig fornemmelse, søde mennesker.
35

Langt størstedelen af deltagerne i projekt ”Mor i bevægelse” oplevede det sociale netværk der
blev skabt mellem deltagerne. Dette netværk syntes at have skabt en forpligtelse overfor hinanden
i forhold til at møde op til de ugentlige aftaler og melde afbud ved udeblivelse. Endvidere
skabte netværket en interesse for hinanden. Man skrev til de andre holddeltagere og havde
en naturlig interesse for hinandens fremmøde, samt skrev sammen i den periode hvor alle fødte,
for at holde sig opdateret om, hvordan det gik de andre i gruppen. Om netværket gjaldt
alle deltagere er uvist.
Alle de ovenfor beskrevne oplevelser tyder på, at kvinder oplever sundhed, som den er beskrevet
i WHO sundheds definition fra 1947 ”Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt
velvære og ikke kun fravær af sygdom”. Det tyder således på, at projektet ”Mor i bevægelse”
formåede at skabe nogle rammer, hvor der blev arbejdet med et bredt og positivt sundhedsbegreb.
16 Sammenfattende konklusion på kvantitativ og kvalitativ
evaluering af ”Mor i bevægelse”
Det overordnede formål med udviklingsprojektet ”Mor i bevægelse” var at fremskaffe mere
viden om, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet hos fysisk inaktive kvinder og nybagte
mødre med henblik på at øge den fysiske og psykisk sundhed, herunder forebygge besvær i
bevægeapparatet.
Den kvantitative evaluering viste, at interventionen i udviklingsprojektet ”Mor i bevægelse”
kunne fremme fysisk inaktive gravides fysiske aktivitetsniveau fra 12. graviditetsuge til 38.
graviditetsuge. Der sås en stigning i fysisk aktivitet på ≥ 2 timer/uge hos 31 % af deltagerne i
interventionsgruppen mod 6 % af kvinderne i kontrolgruppen, en forskel der var statistisk signifikant.
I alt 53 % af kvinderne var fysisk aktive ≥ 3½ timer/uge (svarende til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger) i interventionsgruppen mod 27 % af kvinderne i kontrolgruppen, en forskel
der var statistisk signifikant. Samme effekt af interventionen sås ikke 5 måneder efter
fødslen, skønt den fysiske aktivitet også her var højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen.
I interventionsgruppen oplevede færre kvinder ubehag eller smerte relateret til nedre ryg end
kvinder i kontrolgruppen i 38. graviditetsuge. Flere kvinder i interventionsgruppen vejede mindre
eller samme vægt 5 måneder efter fødslen som før graviditeten end kvinder i kontrolgruppen.
Effekten af interventionen på kvindens fysiske aktivitetsniveau under graviditeten, ubehag og
smerte i nedre ryg samt positivt vægttab efter fødslen, kan være vigtige faktorer for kvindens
sundhed. Et højere aktivitetsniveau kan have positiv betydning for kvindens risiko for graviditets-
og fødselskomplikationer. Smerter og ubehag relateret til nedre ryg under graviditeten
kan øge risikoen for sygemelding under graviditeten og smerter relateret til ryggen efter fødslen,
hvilket kan give sundhedsproblemer fremover. Endvidere viser nyere studier, at fedme hos
nogle kvinder grundlægges i graviditeten, hvor en massiv vægtøgning i graviditeten ikke tabes
efter fødslen. Derfor kan det have en positiv betydning for kvindens fremtidige vægt, at en
stor gruppe af kvinderne i interventionsgruppen har lavere eller samme vægt 5 måneder efter
fødslen i forhold til før graviditeten.
Den kvalitative evaluering baseret på interviewene påpegede, at kvinderne gerne ville deltage i
projektet og oplevede en tryghed ved træningen. Utryghed ved træningen er set som en barriere
for træningen i andre studier (32:63).
Vi mener derfor, at det er væsentligt for projektets succes, at det var sundhedsfagligt personale,
som varetog træning og undervisning. Kvinderne oplevede endvidere både et fysisk, psy-
36

kisk og socialt udbytte af denne tværfaglige model, hvor jordemoder, sundhedsplejerske og
fysioterapeut arbejder sammen. Kvinderne fandt at kvaliteten af graviditets- og barselsgymnastikken
var god og oplevede en forbedring af kroppens fysiske tilstand på flere punkter. I barselstræningscafeen
fik kvinderne, udover at de bevægede og blev motiverede til at bevæge
sig, faglig rådgivning og vejledning om fødsel, amning og pasning af det nyfødte barn. Kvinderne
var rollemodeller for hinanden, således at de inspirerede hinanden til at yde mere til
træningen og endvidere støttede de hinanden med henblik på at fastholde træningen. Skridttælleren
blev oplevet som motiverende og inspirerende i graviditeten, men kvinderne oplevede,
at der burde have været mere fokus på anvendelsen af skridttæller i barselsperioden.
Mange kvinder beskrev træningscafeen i barselsperioden som udbytterig med hensyn til det
sociale og påpegede det positive i at gå ture og prøve nye aktiviteter i cafeen.
Disse oplevelser tyder på, at hold med andre gravide og barslende kvinder er en god struktur,
når fysisk aktivitet skal initieres i graviditeten og fastholdes i graviditeten, da deltagerne kan
være rollemodeller for hinanden og på den måde hjælpe hinanden til at ændre sundhedsadfærd.
Kvinderne beskriver, at det opleves som vigtigt, at træningen var tilpasset en gravid og barslende
kvinde. Måske har denne tilpasning af træningen haft betydning for kvindernes tiltro til,
at de kan gennemføre træningen – og derfor have betydning for at de gennemfører de fysiske
aktiviteter i projektet. Langt størstedelen af deltagerne i projekt ”Mor i bevægelse” oplevede
det sociale netværk der blev skabt mellem deltagerne. Dette netværk syntes at have skabt en
forpligtelse overfor hinanden i forhold til at møde op til de ugentlige aftaler og melde afbud ved
udeblivelse. Endvidere skabte netværket en interesse for hinanden.
Evalueringen tyder således på, at projektet ”Mor i bevægelse ”formåede at skabe en model,
hvor rammerne skabte rum for, der blev arbejdet med et bredt og positivt sundhedsbegreb,
tværfagligt samarbejde, sociale relationer og fysisk aktivitet.
16.1 Perspektivering
Modellen, som er blevet afprøvet, tyder på positive sundhedseffekter under og efter graviditet
og måske senere i livet. Alle interviews tyder på en stor generel tilfredshed med modellen og
kvindernes oplevede stort udbytte. Det må dog påpeges, at modellen er en samlet enhed, forstået
på den måde, at man ikke kan implementere dele af projektet og derefter forvente at få
samme resultat. Det er derfor vigtigt at der arbejdes med en tværfaglig indsats. Jordemoderen
og sundhedsplejersken har den faglige kontakt samt viden om graviditet og barselsperioden,
og motiverer kvinden i forhold til vigtigheden af fysisk aktivitet. Fysioterapeuten varetager den
aktuelle træning med særligt fokus på træning for gravide og i træning efter fødsel. På denne
måde sikres en bred sundhedsfaglig indsats. Modellen er endvidere enkel, idet det ikke kræver
yderligere uddannelse end den der allerede er til stede i gruppen af jordemødre, sundhedsplejersker
og fysioterapeuter. Skal modellen udvikles yderligere eller implementeres i større
sammenhænge, vil det være nødvendigt at indtænke muligheden for udveksling af viden mellem
de fagprofessionelle. Der er således ingen hindring for, at denne model kan afprøves i andre
kommuner i samspil med regioner i fremtiden. Modellen kunne derfor overvejes at indgå
som en del af det sundhedsforebyggende tilbud for gravide og barslende kvinder i regioner og
kommuner.
37

17 Reference liste
1. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. FYSISK AKTIVITET-håndbog om forebyggelse
og behandling.2003
2. Dempsey JC, Sorensen TK, Williams MA, Lee IM, Miller RS, Dashow EE, et al. Prospective
study of gestational diabetes mellitus risk in relation to maternal recreational physical
activity before and during pregnancy. Am J Epidemiol 2004 Apr 1;159(7)663-70.
3. Dempsey JC, Butler CL, Sorensen TK, Lee IM, Thompson ML, Miller RS, et al. A casecontrol
study of maternal recreational physical activity and risk of gestational diabetes
mellitus. Diabetes Res Clin Pract 2004 Nov;66(2)203-15.
4. Dye TD, Oldenettel D. Physical activity and the risk of preterm labor an epidemiological
review and synthesis of recent literature. Semin Perinatol 1996 Aug;20(4)334-9.
5. Hegaard HK, Pedersen BK, Nielsen BB, Damm P. Leisure time physical activity during
pregnancy and impact on gestational diabetes mellitus, pre-eclampsia, preterm delivery
and birth weight: a review. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86(11)1290-6.
6. Hegaard HK, Hedegaard M, Damm P, Ottesen B, Petersson K, Henriksen TB. Leisure
time physical activity is associated with a reduced risk of preterm delivery. Am J Obstet
Gynecol 2008 Feb;198(2)180-5.
7. Magnus P, Trogstad L, Owe KM, Olsen SF, Nystad W. Recreational physical activity and
the risk of preeclampsia: a prospective cohort of Norwegian women. Am J Epidemiol
2008 Oct 15;168(8)952-7.
8. Sorensen TK, Williams MA, Lee IM, Dashow EE, Thompson ML, Luthy DA. Recreational
physical activity during pregnancy and risk of preeclampsia. Hypertension 2003
Jun;41(6)1273-80.
9. Armstrong K, Edwards H. The effectiveness of a pram-walking exercise programme in
reducing depressive symptomatology for postnatal women. Int J Nurs Pract 2004
Aug;10(4)177-94.
10. Davenport MH, Giroux I, Sopper MM, Mottola MF. Postpartum exercise regardless of intensity
improves chronic disease risk factors. Med Sci Sports Exerc 2011 Jun;43(6)951-
8.
11. Dye TD, Knox KL, Artal R, Aubry RH, Wojtowycz MA. Physical activity, obesity, and diabetes
in pregnancy. Am J Epidemiol 1997 Dec 1;146(11)961-5.
12. Dempsey JC, Butler CL, Williams MA. No need for a pregnant pause: physical activity
may reduce the occurrence of gestational diabetes mellitus and preeclampsia. Exerc
Sport Sci Rev 2005 Jul;33(3)141-9.
13. Hatch M, Levin B, Shu XO, Susser M. Maternal leisure-time exercise and timely delivery.
Am J Public Health 1998 Oct;88(10)1528-33.
14. Juhl M, Andersen PK, Olsen J, Madsen M, Jorgensen T, Nohr EA, et al. Physical exercise
during pregnancy and the risk of preterm birth: a study within the Danish National Birth
Cohort. Am J Epidemiol 2008 Apr 1;167(7)859-66.
15. Leiferman JA, Evenson KR. The effect of regular leisure physical activity on birth outcomes.
Matern Child Health J 2003 Mar;7(1)59-64.
16. Bell RJ, Palma SM, Lumley JM. The effect of vigorous exercise during pregnancy on
birth-weight. Aust N Z J Obstet Gynaecol 1995 Feb;35(1)46-51.
17. Clapp JF, III. The course of labor after endurance exercise during pregnancy. Am J
Obstet Gynecol 1990 Dec;163(6 Pt 1)1799-805.
18. Hatch MC, Shu XO, McLean DE, Levin B, Begg M, Reuss L, et al. Maternal exercise during
pregnancy, physical fitness, and fetal growth. Am J Epidemiol 1993 May
15;137(10)1105-14.
19. Hegaard HK, Petersson K, Hedegaard M, Ottesen B, Dykes AK, Henriksen TB, et al.
Sports and leisure-time physical activity in pregnancy and birth weight: a populationbased
study. Scand J Med Sci Sports 2009 Apr 14.
38

20. Juhl M, Olsen J, Andersen PK, Nohr EA, Andersen AM. Physical exercise during pregnancy
and fetal growth measures: a study within the Danish National Birth Cohort. Am J
Obstet Gynecol 2010 Jan;202(1)63-8.
21. Owe KM, Nystad W, Bo K. Association between regular exercise and excessive newborn
birth weight. Obstet Gynecol 2009 Oct;114(4)770-6.
22. Orskou J, Henriksen TB, Kesmodel U, Secher NJ. Maternal characteristics and lifestyle
factors and the risk of delivering high birth weight infants. Obstet Gynecol 2003
Jul;102(1)115-20.
23. Harder T, Roepke K, Diller N, Stechling Y, Dudenhausen JW, Plagemann. Birth weight,
early weight gain, and sundequent risk og type 1 daibetes: systemativ review and meta-analyses
Am J Epidemiol. 2009 Jun 15;169(12)1428-36.
24. Plagemann A, Harder T, Dudenhausen JW. Childhood obesity, other cardiovascular risk
factors, and premature death. N Engl J Med. 2010 May 13;362(19)1840-1
25. Kristiansson P, Svardsudd K, von SB. Back pain during pregnancy: a prospective study.
Spine (Phila Pa 1976) 1996 Mar 15;21(6)702-9.
26. Mogren IM, Pohjanen AI. Low back pain and pelvic pain during pregnancy: prevalence
and risk factors. Spine (Phila Pa 1976) 2005 Apr 15;30(8)983-91.
27. Granath AB, Hellgren MS, Gunnarsson RK. Water aerobics reduces sick leave due to low
back pain during pregnancy. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 2006 Jul;35(4)465-71.
28. Kihlstrand M, Stenman B, Nilsson S, Axelsson O. Water-gymnastics reduced the intensity
of back/low back pain in pregnant women. Acta Obstet Gynecol Scand 1999
Mar;78(3)180-5.
29. Kluge J, Hall D, Louw Q, Theron G, Grove D. Specific exercises to treat pregnancyrelated
low back pain in a South African population. Int J Gynaecol Obstet 2011
Jun;113(3)187-91.
30. Garshasbi A, Faghih ZS. The effect of exercise on the intensity of low back pain in pregnant
women. Int J Gynaecol Obstet 2005 Mar;88(3)271-5.
31. Poudevigne MS, O'Connor PJ. A review of physical activity patterns in pregnant women
and their relationship to psychological health. Sports Med 2006;36(1)19-38.
32. Hegaard HK, Kjaergaard H, Damm PP, Petersson K, Dykes AK. Experiences of physical
activity during pregnancy in Danish nulliparous women with a physically active life before
pregnancy. A qualitative study. BMC Pregnancy Childbirth 2010;10.33.
33. Amorim AR, Linne YM, Lourenco PM. Diet or exercise, or both, for weight reduction in
women after childbirth. Cochrane Database Syst Rev 2007;(3)CD005627.
34. Armstrong K, Edwards H. The effects of exercise and social support on mothers reporting
depressive symptoms: a pilot randomized controlled trial. Int J Ment Health Nurs
2003 Jun;12(2)130-8.
35. Pedersen BK, Saltin B. Evidence for prescribing exercise as therapy in chronic disease.
Scand J Med Sci Sports 2006 Feb;16 Suppl 1:3-63.
36. Haakstad LA, Voldner N, Henriksen T, Bo K. Physical activity level and weight gain in a
cohort of pregnant Norwegian women. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86(5)559-64.
37. Hegaard HK, Damm P, Hedegaard M, Henriksen TB, Ottesen B, Dykes AK, et al. Sports
and Leisure Time Physical Activity During Pregnancy in Nulliparous Women. Matern
Child Health J 2010 Aug 1.
38. Hinton PS, Olson CM. Predictors of pregnancy-associated change in physical activity in a
rural white population. Matern Child Health J 2001 Mar;5(1)7-14.
39. Owe KM, Nystad W, Bo K. Correlates of regular exercise during pregnancy: the Norwegian
Mother and Child Cohort Study. Scand J Med Sci Sports 2008 Jun 17.
40. Bech P. Klinisk Psykometri. 2011. Munksgaard, Danmark.
41. Bech P, Olsen LR, Kjoller M, Rasmussen NK. Measuring well-being rather than the absence
of distress symptoms: a comparison of the SF-36 Mental Health subscale and the
WHO-Five Well-Being Scale. Int J Methods Psychiatr Res 2003;12(2)85-91.
42. Madsen M, Jorgensen T, Jensen ML, Juhl M, Olsen J, Andersen PK, et al. [Leisure time
physical exercise during pregnancy and the risk of miscarriage: a study within the Da-
39

nish National Birth Cohort--secondary publication]. Ugeskr Laeger 2008 Sep.
1;170(36)2772-5.
43. Christensen U. Motionsaktivitet og socialt netværk - en evaluering af et lokalt interventionsprojekt.
2001. Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter.
44. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis.2000. Århus, Forlaget Philosophia.
45. Region Syddanmark. Sundhedspædagogik i patientuddannelsen. En litteraturbaseret
gennemgang af udvalgte sundhedspædagodiske begrebers anvendelse i patientuddannelsen.
2011.
46. Burnard P. A method of analysing interview transcripts in qualitative research. Nurse
Educ Today 1991 Dec;11(6)461-6.
47. Haakstad LA, Bo K. Effect of regular exercise on prevention of excessive weight gain in
pregnancy: a randomised controlled trial. Eur J Contracept Reprod Health Care 2011
Apr;16(2)116-25.
48. Zhang J, Savitz DA. Exercise during pregnancy among US women. Ann Epidemiol 1996
Jan;6(1)53-9.
49. Artal R, O'Toole M. Guidelines of the American College of Obstetricians and Gynecologists
for exercise during pregnancy and the postpartum period. Br J Sports Med 2003
Feb;37(1)6-12.
50. Hegaard HK, Pedersen BK, Nielsen BB, Damm P. Leisure time physical activity during
pregnancy and impact on gestational diabetes mellitus, pre-eclampsia, preterm delivery
and birth weight: a review. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86(11)1290-6.
51. Pereira MA, Rifas-Shiman SL, Kleinman KP, Rich-Edwards JW, Peterson KE, Gillman
MW. Predictors of change in physical activity during and after pregnancy: Project Viva.
Am J Prev Med 2007 Apr;32(4)312-9.
52. Bjorklund K, Bergstrom S. Is pelvic pain in pregnancy a welfare complaint? Acta Obstet
Gynecol Scand 2000 Jan;79(1)24-30.
53. Ostgaard HC, Andersson GB, Karlsson K. Prevalence of back pain in pregnancy. Spine
(Phila Pa 1976) 1991 May;16(5)549-52.
54. Ostgaard HC, Andersson GB. Postpartum low-back pain. Spine (Phila Pa 1976 ) 1992
Jan;17(1)53-5.
55. Turgut F, Turgut M, Cetinsahin M. A prospective study of persistent back pain after
pregnancy. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 1998 Sep;80(1)45-8.
56. Claesson IM, Sydsjo G, Brynhildsen J, Cedergren M, Jeppsson A, Nystrom F, et al.
Weight gain restriction for obese pregnant women: a case-control intervention study.
BJOG 2008 Jan;115(1)44-50.
57. Mottola MF, Giroux I, Gratton R, Hammond JA, Hanley A, Harris S, et al. Nutrition and
exercise prevents excess weight gain in overweight pregnant women. Med Sci. Sports
Exerc 2009 Nov 13.
58. Villamor E, Cnattingius S. Interpregnancy weight change and risk of adverse pregnancy
outcomes: a population-based study. Lancet 2006 Sep 30;368(9542)1164-70.
59. Linne Y, Dye L, Barkeling B, Rossner S. Weight development over time in parous women--the
SPAWN study--15 years follow-up. Int J Obes Relat Metab Disord 2003
Dec;27(12)1516-22.
60. Lund T, Jensen C NM, Borg V, Arbejdsmiløinstituttet 2003. Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv.
2003.
61. Sydsjo A, Sydsjo G, Alexanderson K. Influence of pregnancy-related diagnoses on sickleave
data in women aged 16-44. J Womens Health Gend Based Med 2001
Sep;10(7)707-14.
62. Bach HB og Henriksen AC. Gravides sygefravær. 2010. SFI Det nationale forskningscenter
for velfærd.
63. Duncombe D, Wertheim EH, Skouteris H, Paxton SJ, Kelly L. Factors related to exercise
over the course of pregnancy including women's beliefs about the safety of exercise
during pregnancy. Midwifery 2007 Dec 4.
40

64. Leiferman J, Swibas T, Koiness K, Marshall JA, Dunn AL. My baby, my move: examination
of perceived barriers and motivating factors related to antenatal physical activity. J
Midwifery Womens Health 2011 Jan;56(1)33-40.
65. Kramer MS, McDonald SW. Aerobic exercise for women during pregnancy. Cochrane
Database Syst Rev 2006;3 CD000180.
66. Bravata DM, Smith-Spangler C, Sundaram V, Gienger AL, Lin N, Lewis R, et al. Using
pedometers to increase physical activity and improve health: a systematic review. JAMA
2007 Nov 21;298(19):2296-304.
67. Robertsson, Grace S, Wallington T, Stewart DE. Antenatal risk factors for postpartum
depression a synthesis of recent literature. Gen Hosp Psychiatry. 2004 Jul-Aug;26(4)
289-95.
68. Villemoes Sørensen L. Sundhedsfremme og forebyggelse. 2009. Gads forlag.
41

Bilag 1
Navn/efternavn
Adresse
Postnr/by
Tlf.
CPR nr: Terminsdato:
1. Hvor høj er du? _____ cm
2. Hvad vejede du lige før du blev gravid? _____ kg
3. Er det første gang, du er gravid? Ja Nej
4. Hvis du har været gravid tidligere, hvordan endte din graviditet/graviditeter?
(Sæt kryds)
Graviditetsforløb Fødsel Spontan/ufrivillig
abort
0-6 måned
1. Graviditet
2. Graviditet
3. Graviditet
4. Graviditet
5. Graviditet
Provokeret/frivillig
abort
Graviditet
uden for
livmoderen
5. Er du op til denne graviditet behandlet for barnløshed (hormoner, IVF, operation,
insemination)?
1. Ja
2. Nej
6. Led du af nogen af følgende sygdomme, da du blev gravid?
(Sæt kryds)
1. Forhøjet blodtryk
2. Hjertesygdom
3. Lungesygdom
4. Sukkersyge
5. Stofskiftesygdom
6. Nyresygdom
7. Epilepsi
8. Gigtsygdom
9. Psykisk sygdom
10. Ja anden sygdom, hvilken_____________________
11. Nej jeg led ikke af nogen sygdom
7. Bor du sammen med en partner?
1. Ja
2. Nej
1

Bilag 1
8. Hvilken almen skolegang har du?
(Sæt kun ét kryds )
1. Går stadig i skole
2. 7 års skolegang eller mindre
3. 8-9 års skolegang
4. 10 års skolegang
5. Studenter- eller HF eksamen, (inklusiv HHX og HTX)
6. Andet
9. Hvad er din erhvervsmæssige stilling?
(Sæt kun ét kryds)
1. I arbejde
2. Hjemmegående
3. Får pension
4. Arbejdsløs
5. På kontanthjælp
6. Studerende/skoleelev
7. Andet – Skriv hvad: _______________________________________________
10. Hvis du ser tilbage på det sidste år før graviditeten, hvad ville du så sige passer
bedst som beskrivelse på din AKTIVITET I FRITIDEN?
(Sæt kun ét kryds)
1. Trænede hårdt og dyrkede konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen
2. Dyrkede motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge
3. Spadserede, cyklede eller havde anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge
(med regn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde)
4. Læste, så på fjernsyn eller havde anden stillesiddende beskæftigelse
11. Dyrker du for tiden sport
(Sæt kun ét kryds)
1. Ja - Antal timer om ugen ____________
2. Nej
Hvis Ja, hvilke(n) sportsgren(e)? ____________________________________________
12. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvad ville du så sige passer bedst som
beskrivelse på din AKTIVITET I FRITIDEN?
(Sæt kun ét kryds)
1. Trænede hårdt og dyrkede konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen
2. Dyrkede motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge
3. Spadserede, cyklede eller havde anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (med
regn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde)
4. Læste, så på fjernsyn eller havde anden stillesiddende beskæftigelse
2

Bilag 1
13. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvor meget af din fritid har du cirka brugt
på gåture f.eks. i forbindelse med motion, transport eller fornøjelse?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ingen tid
2. Ca. en ½ time per uge
3. Ca. 1 time per uge
4. Ca. 1½ time per uge
5. Ca. 2 timer per uge
6. Ca. 2½ time per uge
7. Ca. 3 time per uge
8. Ca. 3½ time per uge
9. Ca. 4 timer eller mere per uge
14. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvor meget af din fritid har du brugt på
cykelture f.eks. i forbindelse med motion, transport eller fornøjelse?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ingen tid
2. Ca. en ½ time per uge
3. Ca. 1 time per uge
4. Ca. 1½ time per uge
5. Ca. 2 timer per uge
6. Ca. 2½ time per uge
7. Ca. 3 time per uge
8. Ca. 3½ time per uge
9. Ca. 4 timer eller mere per uge
15. Hvilke udsagn kan fremme din lyst til at motionere i graviditeten?
(Sæt gerne flere krydser)
1. Jeg ved det er sundt
2. Jeg vil gerne undgå at tage for meget på i vægt
3. Jeg mener fødslen går nemmere, hvis jeg er i god form
4. Det giver mig ny energi og velvære
5. Fysisk behov for at bevæge mig
6. Andet, skriv hvad: __________________________________________
16. Hvilke udsagn kan hindre dig i at motionere i graviditeten?
(Sæt gerne flere krydser)
1. Bekymret for om bevægelse kan skade barnet
2. Manglende energi og træthed
3. Manglende tid
4. Gener i min graviditet forhindrer mig i det
5. Manglende lyst
6. Jeg får ubehag af at være fysisk aktiv under graviditeten
7. Andet, skriv hvad: __________________________________________
17. Ryger du nu?
1. Ja – Hvor meget ryger du dagligt ________stk.
2. Nej
3

Bilag 1
18. De sidste spørgsmål handler om dit velbefindende de sidste to uger
Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et kryds i det felt der kommer tættest på, hvordan du
har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre trivsel.
Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden, så
sæt krydset i feltet med 3-tallet.
UDSAGN
I de sidste
to uger
- Har jeg
været glad
og i godt
humør
- Har jeg
følt mig
rolig og
afslappet
- Har jeg
følt mig
aktiv og
energisk
- Er jeg
vågnet frisk
og udhvilet
- Har min
dagligdag
været fyldt
med ting
der interesserer
mig
Hele tiden Det meste
af tiden
Lidt mere
end halvdelen
af
tiden
Lidt mindre
end halvdelen
af
tiden
Lidt af tiden
På intet
tidspunkt
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
Dato for udfyldelse af spørgeskemaet:___________
Tak for din besvarelse
4

Bilag 2
Projekt ”Mor i bevægelse”
Spørgeskema 2 om motion og graviditet
Navn:
Adresse:
Telefon:
Termin:
1. Dyrker du for tiden sport ?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ja - Antal timer om ugen ____________
2. Nej
Hvis Ja, hvilke(n) sportsgren(e)? ____________________________________________
2. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse
på din AKTIVITET I FRITIDEN?
(Sæt kun ét kryds)
1. Trænede hårdt og dyrkede konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen
2. Dyrkede motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge
3. Spadserede, cyklede eller havde anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (med
regn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde)
4. Læste, så på fjernsyn eller havde anden stillesiddende beskæftigelse
3. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvor meget af din fritid har du cirka brugt
på gåture f.eks. i forbindelse med motion, transport eller fornøjelse?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ingen tid
2. Ca. en ½ time per uge
3. Ca. 1 time per uge
4. Ca. 1½ time per uge
5. Ca. 2 timer per uge
6. Ca. 2½ time per uge
7. Ca. 3 time per uge
8. Ca. 3½ time per uge
9. Ca. 4 timer eller mere per uge
1

Bilag 2
4. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvor meget af din fritid har du brugt på
cykelture f.eks. i forbindelse med motion, transport eller fornøjelse?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ingen tid
2. Ca. en ½ time per uge
3. Ca. 1 time per uge
4. Ca. 1½ time per uge
5. Ca. 2 timer per uge
6. Ca. 2½ time per uge
7. Ca. 3 time per uge
8. Ca. 3½ time per uge
9. Ca. 4 timer eller mere per uge
5. Har du på noget tidspunkt før din graviditet haft smerte eller ubehag i følgende del
af kroppen? (sæt gerne flere kryds)
Nakke
Skuldre
Albuer
Håndled og fingre
Ryggens øvre del
Ryggens nedre del
Bækkenet
Hofte
Knæ
Fødder
Ingen smerter eller ubehag i kroppen
6. Har du på noget tidspunkt i din graviditet fået smerte eller ubehag i følgende del
af kroppen? (sæt gerne flere kryds)
Nakke
Skuldre
Albuer
Håndled og fingre
Ryggens øvre del
Ryggens nedre del
Bækkenet
Hofte
Knæ
Fødder
Ingen smerter eller ubehag i kroppen
2

Bilag 2
7. Hvordan har du det på nuværende tidspunkt i graviditeten?
Mine smerter er: forværret uændret aftaget
Nakke
Skuldre
Albuer
Håndled og fingre
Ryggens øvre del
Ryggens nedre del
Bækkenet
Hofte
Knæ
Fødder
Har ingen smerter eller ubehag i kroppen på nuværende tidspunkt af graviditeten.
8. Har du under din graviditet været sygemeldt af din læge?
1. Ja – Hvor længe ____________ . Hvorfor______________________________.
2. Nej
9. Har du på nuværende tidspunkt af din graviditet problemer med vand i kroppen?
Ja
Nej
10. Hvad vejer du på nuværende tidspunkt i graviditeten? ____ kg
11.Ryger du nu?
1. Ja – Hvor meget ryger du dagligt ________stk.
2. Nej
3

Bilag 2
12. De sidste spørgsmål handler om dit velbefindende de sidste to uger
Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et kryds i det felt der kommer tættest på, hvordan du
har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre trivsel.
Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden, så
sæt krydset i feltet med 3-tallet.
UDSAGN Hele tiden Det meste Lidt mere Lidt mindre Lidt af ti- På intet
af tiden end halv- end halvden tidspunkt
I de sidste
delen af delen af
to uger
tiden tiden
- Har jeg
været glad
og i godt
humør
- Har jeg
følt mig
rolig og
afslappet
- Har jeg
følt mig
aktiv og
energisk
- Er jeg
vågnet frisk
og udhvilet
- Har min
dagligdag
været fyldt
med ting
der interesserer
mig
12. Evt. kommentarer:
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
Dato for udfyldelse af spørgeskemaet:___________
Tak for din besvarelse
4

Bilag 3 1
Projekt ”Mor i bevægelse”
Spørgeskema 3 om motion og barsel
Navn:
Adresse:
Telefon:
Dato for fødsel:
1. Dyrker du for tiden sport?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ja - Antal timer om ugen ____________
2. Nej
Hvis Ja, hvilke(n) sportsgren(e)? ____________________________________________
2. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvad ville du så sige passer bedst som
beskrivelse på din AKTIVITET I FRITIDEN?
(Sæt kun ét kryds)
1. Trænede hårdt og dyrkede konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen
2. Dyrkede motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge
3. Spadserede, cyklede eller havde anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (med
regn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde)
4. Læste, så på fjernsyn eller havde anden stillesiddende beskæftigelse
3. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvor meget af din fritid har du cirka brugt
på gåture f.eks. i forbindelse med motion, transport eller fornøjelse?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ingen tid
2. Ca. en ½ time per uge
3. Ca. 1 time per uge
4. Ca. 1½ time per uge
5. Ca. 2 timer per uge
6. Ca. 2½ time per uge
7. Ca. 3 time per uge
8. Ca. 3½ time per uge
9. Ca. 4 timer eller mere per uge

Bilag 3 2
4. Hvis du ser tilbage på de sidste 4 uger, hvor meget af din fritid har du brugt på
cykelture f.eks. i forbindelse med motion, transport eller fornøjelse?
(Sæt kun ét kryds)
1. Ingen tid
2. Ca. en ½ time per uge
3. Ca. 1 time per uge
4. Ca. 1½ time per uge
5. Ca. 2 timer per uge
6. Ca. 2½ time per uge
7. Ca. 3 time per uge
8. Ca. 3½ time per uge
9. Ca. 4 timer eller mere per uge
5. Har du på noget tidspunkt i din barselsperiode haft smerte eller ubehag i følgende
del af kroppen? (sæt gerne flere kryds)
Nakke
Skuldre
Albuer
Håndled og fingre
Ryggens øvre del
Ryggens nedre del
Bækkenet
Hofte
Knæ
Fødder
Ingen smerter eller ubehag i kroppen
6. Hvad vejer du på nuværende tidspunkt? ____ kg
7. Ryger du nu?
1. Ja – Hvor meget ryger du dagligt ________stk.
2. Nej
8. Er barnet ammet? Ja Nej
Hvis ja,
Hvor længe har barnet kun fået brystmælk? _________måneder

Bilag 3 3
9. De sidste spørgsmål handler om dit velbefindende de sidste to uger
Sæt venligst kryds
ved hvert af de 5 udsagn et kryds i det felt der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i
de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre trivsel.
Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden, så
sæt krydset i feltet med 3-tallet.
UDSAGN Hele tiden Det meste Lidt mere Lidt mindre Lidt af På intet
af tiden end
end
tiden tidspunkt
I de sidste
halvdelen halvdelen
to uger
af tiden af tiden
- Har jeg
været glad
og i godt
humør
- Har jeg
følt mig
rolig og
afslappet
- Har jeg
følt mig
aktiv og
energisk
- Er jeg
vågnet frisk
og udhvilet
- Har min
dagligdag
været fyldt
med ting
der
interesserer
mig
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
5 4 3 2 1 0
Dato for udfyldelse af spørgeskemaet:___________
Tak for din besvarelse

Bilag 4 Træningsdagbog ”Mor i bevægelse”
Kære
Denne dagbogsmappe er din personlige træningsdagbog.
I mappen vil du finde 3 forskellige slags skemaer.
Skema 1 er det skema, du skal bruge, når du skal have regnet
det gennemsnitlige antal skridt ud pr. uge. Det skema du udfylder
i graviditetsuge 16/18 uge 38 samt det skema fra 5 måneder efter
fødslen danner grundlag for projektet. Resten er til din egen
motivation.
Skema 2 er det skema, du skal bruge, når du laver en
træningshandleplan for 4 uger.
På skemaet skriver du hvad dit mål/ønske er for de næste 4 uger,
fx, at du vil være fysisk aktiv 20 min om dagen.
Dernæst skriver du de ideer ned, som du har til, hvordan du kan
gøre dette. Hvis du ikke lige har nogle idéer, hjælper vi dig gerne.
Skema 3 er et ugeskema, hvor du laver en plan for hver uge, som
gerne skal få dig hen til det mål, du har lavet for dine fire uger. Hvis
du fx ville øge din fysiske aktivitet med 15 min hver dag, kan uge 1
være den uge, hvor du beslutter, at du skal gå en tur på 15 min 3
gange om ugen, Uge 2 skal du gå 4 gange om ugen.
HUSK at vi der er i træningscafeen gerne vil hjælpe dig, dels med
at finde metoder, så du når dine mål, men BESTEMT også med at
gå nogle ture eller lave andre aktiviteter.
BARE SPØRG
SKEMA 1
Skema til registrering af det gennemsnitlige daglige
antal skridt.
Registreringen er lavet i min graviditetsuge________
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Total antal skridt:_____________
Antal skridt Hvad lavede jeg
Gennemsnit pr dag (total antal skridt divideret med 7)
=______________

Bilag 4 Træningsdagbog ”Mor i bevægelse”
SKEMA 2
Handleplan for graviditetsuge___ til graviditetsuge___
I denne periode er mit mål:
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
________________
Gode ideer til hvordan jeg når mit mål:
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
______________________________________________
SKEMA 3
Graviditetsuge _____, fra dato til dato ____________________
Hvad vil jeg gøre i denne uge ___________________________
Hvornår vil jeg gøre det ________________________________
Hvor mange gange i løbet af ugen________________________
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Skridt i alt
i dag
kommentar

Projekt ’Mor i bevægelse’
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling
Att. Rikke Svendlund
Regionshospital Randers
Skovlyvej 1
8930 Randers
Februar 2009
Uddannelsesdag for jordemødre og sundhedsplejersker i forbindelse med projekt ”Mor i bevægelse”
Uddannelsesdagen er en del af projektet ”Mor i bevægelse”, der er et samarbejdsprojekt mellem Gyn/obs.
afd. på Regionshospitalet Randers, sundhedsplejen i Randers Kommune og Gigtforeningen. Projektet
starter i foråret 2009 og forventes afsluttet med udgangen af 2010. Formålet med dagen er at øge
jordemødrenes og sundhedsplejerskernes viden om sundhed og fysisk aktivitet samt om sundhedspsykologi
– herunder motivationsfaktorer i forhold til fysisk aktivitet, så de i højere grad bliver i stand til at kunne
motivere de deltagende kvinder i projektet for at blive mere fysisk aktive under graviditeten og efter
fødslen.
Sted: Regionshospitalet Randers, Patienthotellet M4, Skovlyvej 1, Randers
Tid: Torsdag d. 26. marts 2009 fra kl. 8.00 – 15.30
Program:
Kl. 8.00 – 8.10 Velkomst og praktiske oplysninger.
Kl. 8.10 – 8.55 Kort præsentation af projektet.
Marie-Louise Ladefoged og Rikke Svendlund
Kl. 8.55 – 9.40 Fysisk træning før og efter fødsel i projektet.
Fysioterapeut Mette Witt Mikkelsen
Kl. 9.40 – 10.00 Kaffe
Kl. 10.00- 12.00 Motivation og forandringsprocesser i forhold til fysisk aktivitet.
Sociolog og dr. med. Lars Iversen, COWI
Kl. 12.00 – 12.30 Frokost. Der serveres en let anretning.
Kl. 12.30 – 14.00 Motivation og forandringsprocesser (fortsat)
Kl. 14.00 – 14.15 Kaffe
Kl. 14.15 – 15.00 Den nyeste forskning om graviditet og fysisk aktivitet.
Jordemoder Hanne Heegaard, JMC Rigshospitalet
Kl. 15.00 – 15.30 Afslutning. Kort om det videre forløb med projektet samt
sundhedsplejerskers og jordemødres opgaver i projektet.
Lene Hansen og Rikke Svendlund
Tilmelding og spørgsmål vedr. uddannelsesdagen kan ske til sundhedsplejerske Lene Hansen på mail
lene.hansen@randers.dk eller jordemoder Rikke Svendlund mail rikksven@rm.dk, senest d. 20. marts 2009.

Regionshospitalet
Randers/Grenaa
Kontakt: Marie Louise Ladefoged, udviklingssygeplejerske,
tlf. 78 42 10 68, e-mail: marilade@rm.dk
www.regionshospitalet-randers.dk (søg ”mor i bevægelse”)
Kontakt: Anne Lise Buus Nielsen, leder af sundhedsplejen,
tlf. 20 53 29 97, e-mail: Anne.Lise.Buus.Nielsen@randers.dk
wwww.randers.dk
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk
www.gigtforeningen.dk/mor-bevaegelse
Projektet er støttet økonomisk af:
Jacha Fonden
Momsfonden
Forskningsfonden Region Midt Mor i bevægelse