1984-19 - Egnssamlingen

25.7.84
EGNSSAMLINGEN
Bybo og klitbo
i fortiden -
Tekst: Karl Hansen, Blokhus.
En af de første turister, der kom
til Blokhus var digteren Meir
Goldschmidt. Han var der sommeren
1864. 1865 udkom hans
dagbog om turen. Den hedder
»Dagbog fra en rejse på Vestkysten
af Vendsyssel og Thy«.
Goidschmidt fik meget ud af sit
ophold på Blokhus-egnen, hvor
han især blev betaget af gårdmand
Lars Roed i Hunetorp.
Lad os høre om det indtryk, digteren
fik af klitboen: »Han frapperede
(forbavsede) mig«,
skriver digteren, »ved sin kraft
og kløgt. Hans forfædre drog jo
ud og erobrede England. Hans
forfædres efterkommere bor
endnu derovre. Hvis den mand
for 800 år siden var blevet sat til
hest rned en stridsøkse i hånden,
havde han været med at sejre
ved Hastings«.
Senere fik Blokhus besøg af
en anden prominent turist, og
det var digteren Carit Etlar,
ham med »Gøngehøvdingen«
og de mange fortællinger om jyske
tatere og natmandsfolk.
En aften i skumringen kom
Carit Etlar ind til en gammel kone
i Blokhus. Digteren ville
spørge om vej til Lars B. Da tog
konen sålunde til orde: »Ham
skal De holde Dem fra, for den
Lars B. er rakker, og så kan han
også gøre skidte kunster«.
Nævnte Lars B. var altså rakker,
som de gamle sagde, hvilket
ville sige, at han flåede selvdøde
dyr for folk, og det var en misagtet
håndtering i disse tider. Tillige
mente man så, at Lars B. stod
i ledtog med mørkets kræfter.
for det var almindelig mening,
at han havde »Cyprianus«. Mon
ikke der kom et glad glimt i Carit
Etlars øjne ved den besked, for
det var jo netop typer som Lars
B., digteren opsøgte på de jyske
heder.
En tredie digter kom til Blokhus
på ét besøg i sidste halvpart
af forrige århundrede. Det var
Chr. Richardt. Han'skrev følgende
verslinier i Købmand Klitgårds
gæstebog:
»Ved Rødhus tabes land ved hav
og fråde -
ved Blokhus vindes land af havets
nåde«.
Senere kommer der jo flere
turister til klitegnen. Men de
gamle klitboere var ikke rigtig
trygge ved disse bymennesker,
som opførte sig rent aparte. At
disse turister i flok og følge besteg
en høj bakketop og stod og
kiggede på, når solen gik ned i
havet var en opførsel, som klitboerne
ikke forstod. Solen var
da et gammelkendt fænomen,
som man havde for øje hver
dag, og at den gik ned i vest, når
den stod op i øst, kunne der da
ikke være noget mærkværdigt
ved....
Og så tog disse byboere klæderne
af og iførte sig en smule
flagreværk og sprang i havet,
selv om ordentlige folk så på
det. Rent galt var det, når kvinderne
var i bakkerne for at flytte
faerne, og de så kom over turister
og badegæster, som lå splitternøgne
i solen. Så blev det
drøftet, om det ikke var på tide
at få bud til øvrigheden for at få
denn utugt stoppet!
Bybo og kl i f bo mødes foran Hotel Nordsøen
hvor egnen samtes
Damerne blandt fortidens turister
var tit en ulempe, når de
gik mellem bakkerne med deres
spraglede parasoller, for så kyste
de faerne fra vid og sans. De
spraglede parasoller kunne også
kyse en klitbo løbsk, når han
kørte af de snørklede hulveje
mellem bakkerne og damerne
var i nærheden med deres farvestrålende
parasoller.
En sommeraften for mange år
siden, kom der et par unge mennesker
sandsynligvis fra Ålborg,
og slog telt op i bakkerne
øst for Blokhus, husker jeg. Vi
var langtfra trygge ved tildragelsen,
for det måtte da være en
slags ilgerningsmænd, som sådan
stillede an til at ligge ude om
natten....
Efterhånden er kystboerne jo
blevet mere fortrolige med badegæster
og turister, som de omgås
med på lige fod. Og der er
blevet knyttet venskaber mellem
khus strand'ca* 19 K
badegæsterne og de fastboende
ved havet, som holder gennem l
rindende år.

dagvognen (til r.) og studeforspandet riser i et glimt mødet mellem
fortiden og de moderne rasende tider,
^gassamlingen efterlyser navnene på de sindigt agende klitboere.