GØR VI Praksisnære praktikforløb - Aalborg Kommunale Skolevæsen

SÅDAN
NYHEDSMAGASIN FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN
GØR VI
Praksisnære praktikforløb
Overgangen fra studerende til lærerjobbet er svær for mange nyuddannede. I
udviklingsprojektet “Lærerige praktikforløb” har fem skoler og Læreruddannelsen
i Aalborg fået knyttet teori og praktik tættere sammen – til glæde for
både studerende og lærere. Den ny praksis skal nu indføres på alle skoler.
Læs inde i bladet.
Læs også om Lone Vestergaard, der har fundet syntesen af sin store interesse
for ledelse, uddannelse og skole i sit nye job som skolechef i Aalborg Kommune.
4. Årgang . Nr. 1
Oktober 2008

Sådan gør vi:
Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger,
skoleledelser og øvrige pædagogiske
medarbejdere ved Aalborg Kommunale
Skolevæsen
Udgiver:
Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Telefon 9931 4100
www.daks.dk
I redaktionen:
Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.)
Funktions- og områdechef
Hans Jørgen Nielsen-Kudsk
Skolekonsulent Jan Ole Mortensen
Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal
Journalist Tinka Brøndum
Tekst: Tinka Brøndum
Foto: Marianne Andersen med flere
Layout: Lise Særker
Tryk: Antonsen Bogtryk
Oplag: 4.000 stk.
Kommentarer og forslag til bladet:
Jan Ole Mortensen, jom-kultur@aalborg.dk
Helle Truesen Porsdal, htp-kultur@aalborg.dk
Næste nummer udkommer:
Ultimo november 2008
2
Et meningsfyldt
arbejde
Udsigten til millionbesparelser på budgettet
mindsker ikke Lone Vestergaards glæde
over jobbet som skolechef i Aalborg Kommune.
Kunsten er at få det optimale ud af de
gældende vilkår.
– Der er mange, der har sagt, at jeg er havnet i orkanens
øje. Sådan opfatter jeg det ikke. Det budget, der vedtages,
er et vilkår, som vi må få det bedst mulige ud af.
Jeg ved godt, at det ikke er mig, der står med børnene i
klassen. Men de økonomiske og politiske rammer er nu
engang vilkår, man må agere i i en kommunal sammenhæng,
siger Lone Vestergaard, nytiltrådt skolechef i
Aalborg Kommune.
Jobbet som skolechef er noget nær drømmejobbet for
Lone Vestergaard. Hun betegner det som syntesen af de
temaer, der altid har optaget hende. Den røde tråd i hendes
karriere har været uddannelse, skole og ledelse. Nu får hun
mulighed for at arbejde med alle facetter på én gang.
Fra Tønder til Gistrup
Lone Vestergaard er opvokset i Grindsted ved Billund.
Hun er cand.mag. med hovedfag i religion og bifag i
dansk fra Århus Universitet. Ægtefællens job førte familien
til Tønder, hvor hun fik et årsvikariat i Ribe.
– I 1993 besluttede vi at tage det store spring. Min
mand fik arbejde hos KMD i Aalborg, og vi flyttede til
Gistrup. Jeg blev ansat på Læreruddannelsen i Aalborg,
først som timelærer og senere på fuld tid. Nu har vi boet
her så længe, at vi føler os som nordjyder, siger Lone
Vestergaard.
Da familien flyttede til Gistrup, inkluderede den to små
børn på et og fire år. Siden kom endnu en arving til. Der
Lone Vestergaard
Født i 1965 i Grindsted. Bosiddende i Gistrup siden 1993
1991-92: Underviser ved gymnasiet og VUC i Ribe
1993: Cand.mag. i religion og dansk fra Århus Universitet
1993: Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg
2002: Uddannelsesleder på Læreruddannelsen i Aalborg
2006: Konsulent hos Mercuri Urval
2008: Tiltrådt som skolechef i Aalborg Kommune 1. august
Gift med Lasse Made, projektchef hos KMD
3 børn på 19, 16 og 12 år
har været nok at se til og engagere sig i på hjemmefronten,
men Lone Vestergaard har altid haft trangen til også
at engagere sig på jobbet.
Blev grebet af ledelse
– Jeg blev tillidsrepræsentant på seminariet. Det blev
afgørende for mine interesser og mit videre arbejdsliv.
Jeg blev grebet af at tænke i organisation, helheder og
værdier og kunne godt lide at have et overordnet ansvar
i forhold til beslutninger og kolleger. Årene som tillidsrepræsentant
betragter jeg som en vigtig del af min lederuddannelse.
Da jeg senere blev uddannelsesleder på
seminariet, føltes det som et helt naturligt spring, siger
Lone Vestergaard.
Som uddannelsesleder arbejdede Lone Vestergaard
bl.a. med personaleledelse, kompetenceudvikling og udvikling
af studiet. Sideløbende supplerede hun sin uddannelse
med en master i ledelse og organisationsudvikling.
– Det var utrolig spændende år. Det var mens, CVU-forhandlingerne
foregik, så der var meget nyt, der skulle
udvikles og falde på plads. Inspireret af min masteruddannelse
fik jeg lyst til at prøve at arbejde med ledelse uden at
være bundet op på den daglige drift. Det var min motivation
til, at jeg i 2006 blev konsulent hos Mercuri Urval.
Savnede organisationen
Hos Mercuri Urval arbejdede Lone Vestergaard især
med organisations- og lederudvikling i de kommunale
systemer. Strukturreformen fyldte meget, og der var stort
behov for at få udviklet personale- og ledelsespolitikker,
ligesom der var behov for coaching og rekruttering af
medarbejdere.
Paradoksalt nok var årsagen til, at hun søgte jobbet,
også årsagen til, at hun søgte væk igen.
– Jeg savnede glæden ved at se tingene udvikle sig
gennem det lange vedholdende arbejde i en organisation.
Derfor finder jeg det meget meningsfyldt og dejligt igen
at være en del af en organisation.
Det skræmmer ikke Lone Vestergaard, at hun i det nye
job er chef for et skolevæsen med ca. 4.000 ansatte.
– Lederstillinger er krævende på alle niveauer. Det er
også krævende for en lærer at udøve ledelse over for
eleverne. Der er mange andre end mig, der har et stort
ansvar i organisationen, eksempelvis har kommunens
mange institutioner jo ledere, som har det direkte ledelsesansvar
for skolevæsenets mange medarbejdere.

Første gang jeg cyklede på arbejde, var mange af mine nye kolleger forbløffede. Men der er kun 12 km fra Gistrup. Det er jo ingenting, siger Lone Vestergaard, der slapper af ved at
motionere og lave mad.
Kunsten som leder er at skabe en god organisation – at give plads og sikre, at
opgaver og ansvar delegeres ud, hvor kompetencerne er, uden at miste overblik
eller retning.
– Der er meget nyt, jeg skal sætte mig ind i, men ansættelsesforløbet og min
første tid på jobbet har bekræftet min opfattelse af, at Aalborg Kommunale
Skolevæsen er et meget dynamisk og udviklingsorienteret skolevæsen med
mange kompetente medarbejdere.
Sammenhængen til skolerne
I tiden som uddannelsesleder på Læreruddannelsen i Aalborg samarbejdede
Lone Vestergaard med Skole- og Kulturforvaltningen om flere udviklingsprojekter.
Hun har altid været optaget af sammenhængen mellem seminariets
teori og skolernes praksis. Af samme årsag er hun glad for den ny lovgivning,
der knytter bacheloropgaven tæt op på praktikken.
Hun finder det spændende, at skolevæsenet og seminariet har arbejdet
med sammenhængen i udviklingsprojektet ”Lærerige praktikforløb”, der netop
er afsluttet. Det er vigtigt at få skabt en kultur, hvor lærerne sætter praksis ind
i en større sammenhæng, og seminarielærerne får mulighed for at komme tæt
på praksis.
Sammenhængskraften mellem forvaltning og skoler optager hende også
meget. Der skal være samklang mellem de centrale udmeldinger og den praksis,
der udøves på skolerne. Og skolerne skal opleve, at forvaltningen understøtter
skolerne i at kunne løfte deres opgave.
– Jeg kan se mange udfordringer for skolerne. Rummeligheds- og trivselsproblematikken
er blandt flere store og komplicerede udfordringer, som
kræver, at skolevæsenet og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen sammen
sætter fokus på opgaven, siger Lone Vestergaard.
Motion og mad
Frem til nytår arbejder Lone Vestergaard efter en plan, der bl.a. bringer hende
rundt på alle kommunens skoler. Skolerne syd for fjorden kender hun allerede,
i hvert fald udefra. Hun elsker at cykle i fritiden, og turene fører hende rundt i
de forskellige skoledistrikter i Himmerland.
En cykeltur på 50-60 km en søndag eftermiddag er perfekt afslapning for
skolechefen, som også gerne løber med gemalen i skoven. Hun nyder ligeledes,
at der er kommet et motionscenter i Gistrup, men motions- eller sportsfreak
vil hun bestemt ikke kaldes.
– Jeg slapper af ved at motionere, når jeg har tid, men sport fylder ikke
meget i mit liv. Fodbold er ellers et stort tema over frokosten i forvaltningen,
men jeg ser sjældent sport i fjernsynet og læser heller ikke om det i avisen. Så
vil jeg hellere lave mad.
– Jeg kan rigtigt godt lide at lave mad. Ikke efter kogebøger, men lige ud af
hovedet, som det falder mig ind. Det er virkelig rekreativt for mig.
3

4
Givende at have praktikanter
Den garvede praktikkoordinator og den
unge praktiklærer er enige om, at det er
både spændende og lærerigt at guide
studerende gennem deres praktik.
Da Anne Sofie Engsig gik på seminariet, var hun
meget optaget af koblingen mellem uddannelse og
praksis. Hun fandt det spændende at udforske,
hvordan teorien kan integreres i undervisningen.
Af samme årsag var hun ikke enig med dem, som
mente, at teorien nærmest var spildt, når man kom
ud på skolerne.
– Min første praktiklærer sagde, at ”sådan gør vi
altså ikke i den virkelige verden”. Det viser noget
om den opfattelse, nogle lærere har af seminariet,
siger Anne Sofie Engsig.
Personligt udbytte
Siden Anne Sofie Engsig for fire år siden blev ansat
på Filstedvejens Skole som nyuddannet lærer, har
hun ydet sit personlige bidrag til at styrke sammenhængen
mellem studium og skole. Hun tager
beredvilligt mod praktikanter, fordi hun finder det
udfordrende at guide dem bedst muligt gennem
deres praktikophold. I tilgift lærer hun selv meget.
– Når jeg har praktikanter, kommer jeg automatisk
til at kigge på mig selv og de ting, jeg gør. Jeg
får føling med de teorier, der er på spil. Det giver
mig lyst til selv at læse om de nye teorier. Jeg føler
virkelig, at det opkvalificerer mig at have praktikanter,
siger Anne Sofie Engsig, der er tilmeldt
praktiklæreruddannelsen i dette skoleår.
Birte Johnsen, praktikoordinator på skolen og
praktiklærer gennem mange år, fremhæver også,
at der er et personligt udbytte forbundet med at
have praktikanter.
– Du får overvejet din egen undervisning grundigt,
når du drøfter den med de studerende. Du får
også mulighed for at observere eleverne i klassen
på en helt anden måde, når du sidder og følger
praktikanternes undervisning, siger Birte Johnsen.
I et typisk skoleår har Filstedvejens Skole ca. 30
1. eller 2. års studerende og 10-15 studerende på
3.-4. årgang. Den ny læreruddannelse medfører,
at 1. årgang primært er i praktik på mellemtrinnet,
mens de øvrige årgange er i aldersspecialiseret
praktik i linjefaget.
Praktikanterne giver mig føling med de nye teorier, siger
Anne Sofie Engsig.
Hvert år før sommerferien vurderer skolens
praktikudvalg, hvad skolen kan tilbyde af fag og
klasser i kommende skoleår. Tilbudene meddeles
til seminariets praktikledere, der koordinerer praktikopholdene.
Nogle gange får skolen også henvendelser
fra studerende, der specielt gerne vil til
Filstedvejens Skole. Som regel lykkes det at få
puslespillet til at gå op, så det bliver muligt at
imødekomme de studerendes ønsker.
Lærerige praktikforløb
Birte Johnsen har de sidste to år deltaget i udviklingsprojektet
”Lærerige praktikforløb” under
Fælles Skoleudvikling med Læreruddannelsen i
Aalborg og fem af Aalborgs skoler. Hun ser projektet
som en perspektivrig videreudvikling af de
senere års bestræbelser på at styrke sammenhængen
mellem teori og praksis hos såvel den
studerende som skolernes og seminariets lærere.
– For år tilbage syntes jeg, seminariet var langt
væk fra vores hverdag. Det ændrede sig, da vi fik
indført ordningen med praktikskoler, og flere skoler
fik praktikkoordinatorer, som står for samarbejdet
med seminariet. Det var også positivt, da seminariet
begyndte at udgive Praktiknøglen. Den for-
Det er dejligt, at vi har klare aftaler for indholdet af praktikken
på de enkelte årgange, siger Birte Johnsen.
stærkede dialog og den øgede skriftlighed har
bevirket, at der nu er klare retningslinjer for, hvad
der forventes af skolen og de studerende på de
forskellige årgange, siger Birte Johnsen.
Anne Sofie Engsig har konsulteret Praktiknøglen
flittigt i sine første år som praktiklærer. Håndbogens
beskrivelse af struktur og fokusområder for praktikken
på de enkelte årgange giver hende sikkerhed
for, at hun når hele vejen rundt i sin vejledning.
– Man skal lytte til de studerendes ideer og
lægge op til, at de selv gør sig overvejelser. Man
skal være åben over for dem, men de skal også
forstå, at de har nogle ansvarsfulde opgaver, der
skal løses som aftalt. I begyndelsen havde jeg
nogle gange svært ved at vurdere, om en studerende
levede op til det forventede. Så var det rart
at kunne trække på Birte.
– Nu er uddannelsen heldigvis ændret, så praktikken
skal bestås hvert år. Det betyder, at der i
samarbejde med seminariet kan sættes nogle mål,
som de studerende skal arbejde hen imod. Porteføljerne
er også med til at gøre dem bevidste om
egne fokuspunkter, siger Anne Sofie Engsig.

Spændende trepartsmøder
Som praktiklærer for en studerende på 4. årgang
kom Anne Sofie Engsig sidste år til at indgå i projekt
”Lærerige praktikforløb”. Som led i projektet
modtog praktiklærerne et kort kursus i vejledning i
forhold til bacheloropgaven. Der blev også etable-
Udviklingsprojekt omkring afvikling
af praktikken på 4. årgang fører til ny
praksis på alle kommunens skoler.
Læreruddannelsen i Aalborg og Aalborg Kommunale
Skolevæsen har i en årrække haft en uformel
samarbejdsgruppe, AGNÆS (Arbejdsgruppe
i Nordjylland om Ændringer i Skolearbejdet), hvor
seminarielærere og repræsentanter fra skoler,
Aalborg Lærerforening og forvaltning drøfter,
hvordan samspillet mellem teori og praksis kan
forbedres.
Drøftelserne har bl.a. udmøntet sig i det netop
afsluttede udviklingsprojekt ӯget professionsrettethed
gennem lærerige praktikforløb” – i daglig
tale ”Lærerige praktikforløb” – under Fælles
Skoleudvikling. Projektet havde deltagelse af
ledelse og medarbejderrepræsentanter fra Gug
Skole, Skansevejens Skole, Filstedvejens Skole,
Sofiendalskolen og Vodskov Skole, praktikledere
og lærere fra Læreruddannelsen i Aalborg samt
konsulenter fra forvaltningen.
Formålet med projektet var at opkvalificere
praktikforløbet på 4. årgang, så det i højere
grad afspejler det liv, der venter de studerende
som lærere. Sammenhængen mellem teori og
praksis skulle styrkes hos såvel studerende
som folkeskolens og seminariets lærere.
Der blev lagt vægt på at opkvalificere praktiklærernes
vejledning i forhold til bacheloropgaven
og den professionsrettede del af seminarielærernes
undervisning og vejledning. Der
blev ligeledes lagt vægt på at styrke trepartsmøderne
mellem den studerende, praktiklæreren
og seminariets faglige og pædagogiske
vejledere.
Trepartsmøder på skolerne
Projektet blev gennemført i skoleårene 2006-
2008. Som led i projektet modtog de involverede
ret trepartsmøder mellem den studerende, praktiklæreren
samt den faglige og den pædagogiske
vejleder fra seminariet.
– Trepartsmøderne omkring bacheloropgaven
var utrolig spændende. Her kom det tydeligt frem,
at skolen og seminariet har forskellige indfalds-
praktiklærere et to-dages kursus i vejledning. Ved
studieårets start blev der holdt et fællesmøde for 4.
års studerende, praktiklærere og seminariets vejledere.
Efterfølgende mødtes den enkelte studerende,
praktiklæreren og de to vejledere fra seminariet til trepartsmøder
på skolerne før, under og efter praktikken.
Krav, forventninger og ansvarsfordeling i forhold
til møder, praktikindhold, projektskrivning m.v. blev
præciseret i en bachelornøgle, som seminariet udarbejdede.
Sideløbende udarbejdede de deltagende
skoler lokale praktiknøgler med praktisk information
og præcisering af gensidige forventninger til praktikopholdet.
Projektet har omfattet ca. 50 lærere og 50 studerende.
Evalueringer under og efter projektet har
vist, at de studerende har oplevet en bedre kobling
mellem teori og praksis, bl.a. fordi seminarielærerne
kommer ud på skolerne. De studerende tilkendegiver
også, at de er blevet bedre til at benytte
vejledningen, og at praktikforløbene har været gode.
Praktiklærerne oplever, at de er bedre rustede til at
vinkler til undervisningen. Og det kan både vi og
seminarielærerne lære meget af, siger Anne Sofie
Engsig, der finder det positivt, at trepartsmøderne
fremover skal indgå som et fast element i forbindelse
med bacheloropgaven og praktikken på 4.
årgang.
Lettere overgang til lærerrollen
vejlede, og der er enighed om, at samarbejdet
mellem skole og seminarium har fået et markant
løft.
Alle skoler skal med
I den ny læreruddannelse skal bacheloropgaverne
fra og med studieåret 2011/12 tage
afsæt i praksis. Denne kendsgerning kombineret
med de positive erfaringer fra ”Lærerige
praktikforløb” har ført til en beslutning om, at
forsøgsordningen skal gøres permanent og
udbygges successivt til at omfatte alle skoler.
I år har Vestbjerg Skole og Seminarieskolen
tilsluttet sig de fem skoler fra projektet. I skoleåret
2009/10 ventes ordningen at omfatte 20
skoler og ca. 80 studerende. I skoleåret 2010/11
vil den ny praksis omfatte alle skoler, der tager
imod 4. års studerende. Samtidig er det aftalt, at
der også skal arbejdes med trepartsmøder på
de øvrige årgange – dog i mindre målestok.
Det nye samarbejde indebærer, at der skal holdes trepartsmøder før, under og efter praktikken. Her drøfter 4. års studerende
Christine Johanne Hannberg Andersen (tv) forløbet med praktikleder Carsten Fonsmark, praktiklærer Lars
Egekvist og seminarielærer Mette Dalgård Alders.
5

6
Den gensidige forpligtelse
Julie Roberts tyvstartede som engelsklærer i en 4. klasse i sidste studieår. Vikariatet gav hende en god første erfaring fra praksis – og et fast job på Skansevejens Skole.
Skansevejens Skole samarbejder aktivt
med Læreruddannelsen i Aalborg om
tiltag, der skal give studerende optimale
vilkår for at lære at være lærere.
Det er ikke usandsynligt, at lærerstuderende om
nogle år vil blive tilbudt et uddannelsesforløb, der
minder om det, Julie Roberts har oplevet. I skoleåret
2006/2007 var hun engelsklærer i en 4. klasse
på Skansevejens Skole sideløbende med, at
hun studerede, var i praktik på skolen og skrev
bacheloropgave.
– Det var en fantastisk mulighed for mig. Når
man er i praktik, kan det være svært at få et tilhørsforhold
til klassen, skolen og kollegerne. Her
havde jeg eleverne hele året og var en del af et
team, siger Julie Roberts, der fik afklaret utrolig
mange af de ”hvordan gør man det i en klasse”spørgsmål,
som hun og studiekammeraterne
havde brændt efter at få svar på.
Den glidende overgang fra teori til praksis bevirkede,
at hun følte sig godt rustet til livet som lærer,
da hun som færdiguddannet tiltrådte sit første job.
At arbejdsgiveren blev Skansevejens Skole gjorde
det hele endnu bedre.
– Julie havde haft et år til at se os an, og vi havde
haft et år til at lære hende at kende. Det var en perfekt
form for rekruttering, siger skoleleder Wagner
Foldberg Nielsen, der opfordrede Julie Roberts til at
påtage sig årsvikariatet.
Julie Roberts havde ønsket at komme i praktik på
Skansevejens Skole, hun havde afsluttet sit linjefag
i engelsk og havde tilmed fri i de seks lektioner,
hvor 4. klasse manglede en engelsklærer. Så det
lå lige til højrebenet at spørge, om hun ville påtage
sig opgaven, når hun alligevel skulle have sin
gang på skolen som praktikant hos en dansklærer.
Vil mindske spændet
For Wagner Foldberg Nielsen var Julie Roberts
undervisning i 4. klasse ikke kun en god løsning
på et praktisk problem. Det var også en løsning,
som gav skolen mulighed for at afprøve dét,
Wagner Foldberg Nielsen og hans sparringspart-
nere i samarbejdsgruppen AGNÆS ofte har talt
om – at finde nye veje til at knytte de studerende
tættere til skolerne, så spændet fra seminarium til
lærergerningen mindskes. En ting er at lære.
Noget andet er at lære at være lærer.
– På det seneste har Undervisningsministeriet
været ude med meldinger om, at de studerende
godt kunne tjene penge ved at undervise på skolerne.
Så det ender måske med, at vi bliver overhalet
indenom, siger Wagner Foldberg Nielsen.
Wagner Foldberg Nielsen har altid ment, at skolerne
har en stor forpligtelse til at sikre, at der kommer
dygtige lærere ud fra seminariet. Han mener
også, at skolens egne lærere bliver dygtigere af at
have praktikanter. Derfor meldte Skansevejens
Skole sig som fast praktikskole efter at have haft
praktikanter i mange år. Engagementet i AGNÆS
og skolens deltagelse i udviklingsprojektet ”Lærerige
praktikforløb” er andre udløbere af hans interesse
for samklangen mellem seminarium og skole.
– I AGNÆS drøfter vi, hvordan vi kan udbygge
den gensidige forpligtelse mellem den studerende,

seminarium og skole. Det har udviklingsprojektet
gjort. Det opkvalificerer praktikken, at seminarielærerne
kommer ud på skolen og møder de studerende
i forbindelse med bacheloropgaven.
– Trepartsmøderne er også givende for vores
lærere. De får genopfrisket teorierne, og vi oplever,
at det øger deres engagement i vejledningen af
praktikanterne. Vi har f.eks. flere lærere, der har
bedt om fri til at overvære deres praktikants bacheloreksamen,
siger Wagner Foldberg Nielsen.
Ekspert i undervisning
De positive erfaringer fra det nu afsluttede projekt
bevirkede, at Skansevejens Skole straks sprang
til, da Læreruddannelsen i Aalborg spurgte, om
skolen ville deltage i forsknings- og udviklingsprojektet
”Ekspert i undervisning”.
Projektet igangsættes her i efteråret af læreruddannelserne
i Silkeborg, Skive, Hjørring og Aalborg
i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
og Aarhus Universitet. Målet med projektet
er at forbedre de studerendes udbytte af praktikken
og sikre, at folkeskolens ”virkelighed” danner
baggrund for undervisningen på læreruddannelsen.
Julie Roberts er blandt de lærere, der skal deltage
i projektet. Det indebærer, at hun skal på kursus
i at vejlede studerende, og at seminarielærere
og forskere vil følge hendes vejledning. De deltagende
seminarielærere skal også efteruddannes
og følges af forskerne.
Partnerskabsaftaler med seminariet
Wagner Foldberg Nielsen fremhæver projekterne
som gode eksempler på, at der har udviklet sig en
positiv samarbejdskultur, hvor seminarier og skoler
anerkender, at de kan lære noget af hinanden.
Andre eksempler på det forstærkede samarbejde
er de lokale partnerskabsaftaler, som Skansevejens
Skole netop er begyndt at indgå med Læreruddannelsen
i Aalborg.
Parterne har f.eks. aftalt, at en seminarielærer
tilknyttes skolens projekt om kompenserende it.
Seminarielæreren skal rådgive og sparre med
skolens lærere omkring brugen af kompenserende
it i undervisningen. Seminarielæreren kommer
tættere på undervisningen af elever med specielle
behov og kan inddrage disse erfaringer i undervisningen
på seminariet.
En anden aftale omhandler danskdidaktisk
sparring i en 7. klasse. Målet er at opkvalificere
undervisningen i såvel skolen som på seminariet.
I forløbet indgår bl.a. videooptagelser af undervisningen
i klassen.
– Partnerskabsaftalerne er i sin vorden. Vi aner
ikke, hvor de vil ende henne, men jeg kan sagtens
forestille mig, at vores lærere kommer ud og
underviser på seminariet ind imellem. Vi kan tilføre
de studerende viden om praksis samtidig med, at
vores lærere får tilført teori, siger Wagner Foldberg
Nielsen.
Et komplekst job
Wagner Foldberg Nielsen er overbevist om, at det
fremover bliver endnu vigtigere at binde skole og
studium tæt sammen. De studerende er fagligt
dygtige, men lærerhvervet er blevet meget komplekst.
Det er ikke nok at være dygtig til at undervise
i sine fag. Teamkulturen, de øgede dokumentationskrav
og forældrenes øgede forventninger til
information og samarbejde fordrer, at de personlige
kompetencer også er veludbyggede.
Julie Roberts er enig:
– Fagligheden er faktisk det nemmeste at honorere.
Det er alt det andet, der fylder. Hvordan sætter
man et nyhedsbrev op, hvordan laver man en henvendelse
til PPR, hvordan tilrettelægger man et
forældremøde osv.
– Jeg var rigtig glad for mentortimerne, som alle
nyansatte får, fordi jeg kunne spørge min mentor
om alt muligt uden at føle, at jeg forstyrrede. Det
var også godt med de 40 ekstra timer til brug efter
behov, siger Julie Roberts, der glæder sig til nu
selv at skulle være praktiklærer.
Skansevejens Skole har et halvt hold 1. eller 2.
års studerende i praktik hvert år. Hertil kommer 8-
10 3. eller 4. års studerende. Antallet skal ikke
øges, da skolen finder det vigtigt, at de studerende
får et godt praktikophold, hvor de ikke bare er i
praktik i et fag, men i praktik i alt dét, der hører en
skole til.
Lærerhvervet er meget andet end undervisning. Derfor ser skoleleder Wagner Foldberg Nielsen gerne, at de studerende opnår tættere tilknytning til en skole i deres uddannelsesforløb.
7

8
På forkant med udviklingen
Praktiklederne på Læreruddannelsen
i Aalborg kan med tilfredshed notere,
at seminariet og Aalborgs skoler allerede
praktiserer det tætte samarbejde,
som den ny læreruddannelse foreskriver.
Kan man forestille sig uddannelsesstillinger, hvor
de studerende ”lokkes” med 80 procent arbejde og
20 procent studium – eller omvendt? Var det en
ide med aftaler, der sikrer den studerende tilknytning
til praktikskolen efter praktikken? Eller hvad
med ansættelseskontrakter, som giver nyuddannede
lærere ret til fortsat uddannelse nogle år?
Siden lærere og ledere fra Læreruddannelsen i
Aalborg og Aalborg Skolevæsen dannede den uformelle
samarbejdsgruppe AGNÆS, er der tænkt
mange spændende tanker om mulighederne for at
styrke sammenhængen mellem læreruddannelsen
og lærerjobbet.
Et af resultaterne er projekt ”Lærerige praktikforløb”,
der nu fører til ny praksis i samarbejdet
omkring vejledning af de studerende. Et andet er,
at læreruddannelserne i Aalborg og Hjørring sammen
med læreruddannelserne i Skive og Silkeborg
har taget initiativ til forsknings- og udviklingsprojektet
”Ekspert i undervisning”, der skal gennemføres
i samarbejde med Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole og Aarhus Universitet.
Et tredje er, at seminariet så småt er begyndt at
indgå partnerskabsaftaler omkring faglig sparring
folkeskole- og seminarielærere imellem.
– Man kan roligt sige, at vi i Aalborg for længst
har realiseret de ønsker til forstærket samarbejde,
der ligger i den ny læreruddannelse, siger Per
Munch, der i lighed med kollegerne Carsten
Fonsmark og Anders Graversen beklæder en
kombineret stilling som praktikleder og lektor på
Læreruddannelsen i Aalborg.
Faste informationsmøder
De tre praktikledere har til opgave at forestå alle
aftaler omkring praktikken. For 1. og 2. årgangs
vedkommende foregår praktikken på de faste
praktikskoler, hvoraf hovedparten ligger i Aalborg
Kommune. 3. og 4. årgangs studerende har større
frihed til selv at vælge og kan f.eks. også ønske
Lektorerne Per Munch (tv) og Carsten Fonsmark udgør sammen med Anders Graversen praktikledertrioen, der knytter
bånd mellem skolerne og de studerende på Læreruddannelsen i Aalborg.
efterskoler eller skoler uden for landets grænser.
Til praktikvejledernes opgaver hører at holde
fællesarrangementer med information til de studerende.
De holder også informationsmøder med
praktikkoordinatorer og praktiklærere fra skolerne,
ligesom de altid er klar til at besvare spørgsmål fra
studerende og praktiklærere.
Alle praktikperioder evalueres med spørgeskemaer
til skolerne og gruppeinterviews blandt de
studerende, så parterne kan lære af de gode og
mindre gode erfaringer.
Kvalificering i egne rækker
Seminariet har gennem årene haft adskillige lærere
gennem praktiklæreruddannelsen. Heraf følger,
at mange skoler i dag har koordinatorer og praktiklærere,
der er meget dygtige til at vejlede og
meget engagerede i at arbejde med praktikanter.
– Vi har fået opbygget et rigtigt godt samarbejde
med mange praktikkoordinatorer. ”Ekspert i
undervisning” er et udtryk for, at vi også gerne vil
arbejde med kvalificering af seminariets lærere.
Læreruddannelsen rummer en række udfordringer,
der er svære at løbe fra. En god lærer skal
besidde andre kvalifikationer end de rent faglige.
Praktikken skal være et læringsrum, men samtidig
er studieelementet i praktikken blevet skærpet.
– Der skal arbejdes meget med samklangen
mellem seminarium og skole. Vi skal være villige til
at diskutere, om der eventuelt skal satses på mere
praksis og mindre teori, eller om vi kan finde nye
måder til at inddrage teorien i praksis og praksis i
teorien, siger Anders Graversen.
Carsten Fonsmark tilføjer, at seminarium og
skole også er nødt til at forholde sig til realiteterne.
Og kendsgerningen er, at mange studerende i dag
arbejder som løse vikarer på skolerne. Kendsgerningen
er også, at skolerne tænker i rekruttering,
når de gør brug af studerende.
– Nogle vikariater kan være gode nok. Men
meget vikararbejde er bevidstløst. Der er ikke
megen læring i at være løs tilkaldevikar. Derfor er
der god mening i at drøfte, hvordan vi kan hjælpe
skolerne og de studerende med uddannelsesstillinger
eller lignende, siger Carsten Fonsmark.
Praktiklæreruddannelsen
Læreruddannelsen i Aalborg udbyder praktiklæreruddannelsen
som både heltids- og deltidsuddannelse.
Heltidsuddannelsen varer otte uger og fordrer,
at deltagerne har orlov fra arbejdet i perioden.
Deltidsuddannelsen er et forløb med fire
moduler. Hvert modul indeholder 24 lektioner
undervisning og vejledning.
I dette skoleår er 27 lærere i Aalborg Kommune
tilmeldt uddannelsen.