Ny 2. Division og Danmarksserie - DBU

– fra leg til landshold 

DBU Bu letin 

Ny 2. Division og 

Danmarksserie 

Bekymringerne på 

vegne af 2. divisi- 

onsklubberne med 

den nye struktur 

for den tredje- og 

fjerdebedste række 

blev ikke delt af 

klubberne selv. 

2. Division og Danmarksserien får nyt 

udseende efter sommerpausen. 

Landets tredjebedste række – 2. Division 

– bliver på 28 hold fordelt med 14 

i hver af en øst- og en vest-kreds. 

Dertil kommer en ændring af den 

nuværende Danmarksserie til en geografisk 

opdelt række med 16 hold i 

hver af en øst- og vest-kreds. 

Et gennem mange år erklæret ønske 

fra SAS Liga-klubberne om at give 

DBU fortsætter kvindeprojekt 5 

I Nyhedsmagasin udgivet af Dansk Boldspil-Union I Nr. 3 I Marts 2005 I 

Repræsentantskabsmøde: 2. Division med øst- og vest-kreds med hver 14 hold, ny Danmarksserie med 16 

hold i hver af to geografisk opdelte kredse fra sommer. Plads til seks andenhold i den ny 2. Division 

disse klubbers andenhold mulighed for 

at kvalificere sig til pladser i landets 

tredje bedste række, 2. Division, bliver 

ligeledes imødekommet. 

I den henseende er bestyrelsen indstillet 

på i første omgang at give i alt 

seks andenhold chancen for at spille 

sig til en plads i den kommende 2. 

Division. 

Forslaget blev fremsat på repræsentantskabsmødet 

lørdag den 26. 

Aktuelle nyheder hele døgnet på www.dbu.dk 

februar i Odense, og blev motiveret af 

formand Allan Hansen støttet af sin 

bestyrelseskollega og formand for Divisionsforeningen, 

Thomas Christensen, 

samt kasserer Torben Mogensen, der 

også repræsenterer den københavnske 

lokalunion, KBU. 

Alle tre påpegede – med henvisning 

til formandens mundtlige beretning 

tidligere på dagen – at ingen løsninger 

for en DM-struktur indeholder den 

>> 

Hjælp til skilsmissebørn 7 TEMA: Repræsentantskabsmøde 22

Går du rundt med 

en fodboldspiller 

i benene? 

Kom til Arla-dag søndag den 1. maj i din lokale fodboldklub 

Fodbold er både sundt og sjovt – men det kræver træning at 

blive lige så god som dem på landsholdet. 

Med masser af træning og 1/2 liter fedtfattig mælk om 

dagen, kan drømmen gå i opfyldelse. 

Prøv benene af i din lokale fodboldklub søndag den 1. maj, 

hvor Arla og DBU holder Arla-dag for alle 

friske piger og drenge og deres familier. 

Tilmelding er ikke nødvendig 

– du skal bare møde op. 

Læs mere på arla.dk 

eller dbu.dk

Indhold 

DBU fortsætter kvindeprojekt ...................... 5 

Hjælp til fodboldglade skilsmissebørn ...... 7 

ITU-spillere analyseres digitalt .................... 8 

ITU-trænere tester 

idrætspsykologiske værktøjer ...................... 9 

Fra konflikt til tillid og respekt ..................... 11 

Gode rødder ..................................................... 13 

Microchip skal afsløre mål-forvirring ....... 14 

DBU udvider samarbejdet med politiet ... 15 

Kunst eller natur? .......................................... 16 

Ny lederuddannelse 

foran nye udfordringer ................................. 19 

Ny konsulent på banen ................................ 19 

DBU til kamp mod de unges frafald ......... 19 

Case: Sådan fastholder 

vi vores juniorspillere ................................... 20 

TEMA 

DBUs Repræsentantskabsmøde 2005 

Genvalg af næstformand og kasserer ...... 22 

Nyt udvalg for professionel fodbold ......... 22 

SAS Liga-hold tidligere 

ind i pokalturneringen ................................. 23 

Aktive spillere i 

kontraktfodboldudvalg ................................ 24 

Hvilke spillere kan vælges? ......................... 25 

Spillerforeningen satte 

sig selv udenfor .............................................. 26 

Veteraner følger med ................................... 27 

Start på referat fra hele 

DBUs Repræsentantskabsmøde 2005 ...... 28 

Formandens beretning ................................ 29 

Referat fortsat ................................................ 38 

U/21-landstræner stopper efter to år ....... 42 

Ny medarbejder til 

kommunikationsafdelingen ....................... 43 

DBU søger ny medarbejder ......................... 44 

>> Ny 2. Division og Danmarksserie 

perfekte model. 

De understregede derimod, at der var 

tale om den bedst mulige model, og 

benyttede udtrykket en ’pakkeløsning’, 

som også inkluderer DBUs Landspokalturnering, 

hvor SAS Liga-klubberne 

med vedtagelsen lørdag fremover træder 

ind én runde tidligere. 

Repræsentanterne Steen Christensen 

og Vagn Christensen, begge fra KBU, 

var blandt dem, der deltog aktivt i debatten 

under mødet. 

Turneringsstrukturen – antallet af 

hold samt op- og nedrykninger – skal 

vedtages med et flertal på 3/4 af repræsentantskabets 

145 medlemmer. 

På mødet var der 141 stemmeberet- 

tigede medlemmer til stede. Forslaget 

blev vedtaget med et komfortabelt 

flertal på 119 for og 20 imod, mens to 

stemmer var blanke. 

For så vidt angår overgangsordningen 

fra den nuværende struktur til en 

eventuel ny struktur, var der lagt op 

til en ’hurtig’ og en mere ’langsom’ 

løsning. 

Den ’hurtige’ model vil blive gennemført 

for alle rækker undtagen 

Kvalifikationsrækken allerede fra turneringsstarten 

2005/2006 til sommer, 

idet der formelt set alene vil blive tale 

om ekstraordinære oprykninger. 

Lars Berendt/lber@dbu.dk 

Grafik: Carsten Nielsen 

DBU Bulletin marts 2005 • 3

Indhold 

DBU fortsætter kvindeprojekt ...................... 5 

Hjælp til fodboldglade skilsmissebørn ...... 7 

ITU-spillere analyseres digitalt .................... 8 


idrætspsykologiske værktøjer ...................... 9 

Fra konflikt til tillid og respekt ..................... 11 

Gode rødder ..................................................... 13 

Microchip skal afsløre mål-forvirring ....... 14 

DBU udvider samarbejdet med politiet ... 15 

Kunst eller natur? .......................................... 16 


foran nye udfordringer ................................. 19 

Ny konsulent på banen ................................ 19 

DBU til kamp mod de unges frafald ......... 19 

Case: Sådan fastholder 

vi vores juniorspillere ................................... 20 

TEMA 


Genvalg af næstformand og kasserer ...... 22 

Nyt udvalg for professionel fodbold ......... 22 

SAS Liga-hold tidligere 

ind i pokalturneringen ................................. 23 

Aktive spillere i 

kontraktfodboldudvalg ................................ 24 

Hvilke spillere kan vælges? ......................... 25 

Spillerforeningen satte 

sig selv udenfor .............................................. 26 

Veteraner følger med ................................... 27 

Start på referat fra hele 

DBUs Repræsentantskabsmøde 2005 ...... 28 

Formandens beretning ................................ 29 

Referat fortsat ................................................ 38 

U/21-landstræner stopper efter to år ....... 42 

Ny medarbejder til 

kommunikationsafdelingen ....................... 43 

DBU søger ny medarbejder ......................... 44 

>> Ny 2. Division og Danmarksserie 

perfekte model. 

De understregede derimod, at der var 

tale om den bedst mulige model, og 

benyttede udtrykket en ’pakkeløsning’, 

som også inkluderer DBUs Landspokalturnering, 

hvor SAS Liga-klubberne 

med vedtagelsen lørdag fremover træder 

ind én runde tidligere. 

Repræsentanterne Steen Christensen 

og Vagn Christensen, begge fra KBU, 

var blandt dem, der deltog aktivt i debatten 

under mødet. 

Turneringsstrukturen – antallet af 

hold samt op- og nedrykninger – skal 

vedtages med et flertal på 3/4 af repræsentantskabets 


På mødet var der 141 stemmeberet- 

tigede medlemmer til stede. Forslaget 

blev vedtaget med et komfortabelt 

flertal på 119 for og 20 imod, mens to 

stemmer var blanke. 

For så vidt angår overgangsordningen 

fra den nuværende struktur til en 

eventuel ny struktur, var der lagt op 

til en ’hurtig’ og en mere ’langsom’ 

løsning. 

Den ’hurtige’ model vil blive gennemført 

for alle rækker undtagen 

Kvalifikationsrækken allerede fra turneringsstarten 

2005/2006 til sommer, 

idet der formelt set alene vil blive tale 

om ekstraordinære oprykninger. 


Grafik: Carsten Nielsen 


DBU fortsætter 

kvindeprojekt 

Det ambitiøse projekt ’dansk 

kvindefodbold i verdenseliten’ 

fortsætter foreløbig i minimum 

to år. Skeptisk holdning til projektets 

fundament 

Fire år med eliteprojektet ’dansk kvindefodbold 

i verdenseliten’ har været en 

ubetinget succes. 

Derfor har DBUs bestyrelse besluttet 

at fortsætte det eksisterende projekt 

foreløbig frem til udgangen af 2006. 

Blandt medlemmerne af bestyrelsen 

var der enighed om, at projektet administrativt 

og holdningsmæssigt har sat 

gang i en markant, positiv udvikling 

i klubberne, ligesom kvindelandsholdets 

sportslige succes med kvalifikationen 

til deltagelsen ved sommerens 

EM-slutrunde også i stor udstrækning 

tilskrives projektet. 

Under drøftelsen blev der dog også 

rettet et kritisk blik på svaghederne i 

projektet. 

Bestyrelsen er specielt skeptisk 

overfor projektets meget spinkle 

fundament, der bygger på nogle få 

kraftcenterklubber, ligesom der blandt 

bestyrelsesmedlemmerne er en opfattelse 

af, at klubberne skal sikre en 

større grad af selvfinansiering. 

Målsætningen skal være at sikre et 

både økonomisk, organisatorisk og 

sportsligt bæredygtigt projekt, som 

også er holdbart både 10 og 20 år frem 

i tiden. 

Derfor vil bestyrelsen etablere en 

arbejdsgruppe, som skal udarbejde en 

gennemgribende analyse af det sam- 

DBU fortsætter eliteprojektet 

indenfor kvindefodbolden uændret 

til og med udgangen af 2006, men 

indleder samtidig en grundig analyse 

af projektet før beslutning om yderli- 

gere investeringen efter 2006. 

lede elitearbejde inden for kvindesektoren. 

Medlemmerne i gruppen vil tilsammen 

dække alle aspekter af talent- og 

elitearbejdet med henblik på at sikre 

et solidt og bæredygtigt fundament 

for det fremtidige elitearbejde på kvindesiden. 

DBU betaler årligt 1,5 millioner kroner 

til gennemførelsen af projektet, 

der også ligger inden for Team Danmarks 

bloktilskud til DBU. 

Projektet indeholder økonomisk 

støtte til uddannelse og udvikling af 

trænere og ledere, stipendier til et 

større antal spillere, sundhedssektor i 

klubberne og andre puljemidler. 



Hjælp til fodboldglade 

skilsmissebørn 

Mange børn og unge, der spiller 

klubfodbold, kommer i klemme 

efter en skilsmisse, fordi de 

ifølge reglerne kun må spille for 

én klub. Men på Fyn og i Jylland 

skal en ny særregel nu hjælpe de 

mange fodboldglade skilsmissebørn 

Fodboldstøvlerne må ofte blive 

hjemme på hylden når børn og unge 

skal skiftes til at bo hos forældrene efter 

en skilsmisse. Hidtil har det nemlig 

været sådan, at man som spiller kun 

måtte tilhøre og spille fodbold i én 

klub. Og det har skabt store problemer 

for de børn og unge, der spiller 

klubfodbold, og skiftevis bor hos den 

ene eller den anden forælder efter en 

skilsmisse. 

”Vi har desværre set en tendens til, 

at fodboldglade børn og unge efter en 

skilsmisse helt stopper med at spille 

fodbold, fordi de kun kan spille for én 

fodboldklub. Når forældrene så bor 

langt fra hinanden kan børnene kun 

spille fodbold måske hver anden uge, 

og det får mange til helt at stoppe. 

Det er det, vi gerne vil lave om på”, 

siger Thomas Bytoft, formand for FBU 

og medlem af DBUs bestyrelse. 

Derfor har FBU nu på opfordring fra 

både forældre og klubledere taget initiativ 

til at ændre reglerne. 

Den fynske særregel 

Det er ændringerne i familiemønsteret 

og det faktum, at hvert tredje barn oplever 

en skilsmisse før de fylder 18, der 

nu har fået FBU til at lave den fynske 

særregel til det nuværende turneringsreglement. 

Hidtil har det i turneringsreglerne 

lydt, at ”… En spiller må kun 

deltage i turneringskampe for én klub i 

samme turneringshalvdel, og spilleren 

skal være spilleberettiget for klubben” 

(DBUs Turneringsreglement § 7.2). 

Den nye særregel giver i stedet mulighed 

for at børn og unge kan spille 

for flere fodboldklubber. ”Hold i ungdomsrækkerne 

kan uden brug af godkendte 

overbygninger, fusioner eller 

samarbejdsaftaler, benytte spillere, fra 

andre klubber, såfremt spilleren er omfattet 

af en samværsaftale/samværsafgørelse…” 

(FBUs særregel til § 7.2) 

Den klub, der er i besiddelse af spillerens 

certifikat, betragtes ifølge Thomas 

Bytoft som ’moderklubben’ og skal på 

spillerens vegne ansøge FBU om den 

specielle spilletilladelse til at spille for 

mere end én klub. 

”Vi håber selvfølgelig at særreglen 

først og fremmest vil få de unge til at 

blive ved med at spille fodbold i vores 

klubber. Men samtidig synes jeg da 

også, at det sender et godt signal og 

viser at vi, der udbyder fodboldturneringer, 

er med på, hvad der sker ude i 

samfundet og er med til at hjælpe de 

børn og unge, der gerne vil spille fod- 

bold”, siger FBUs bestyrelsesformand. 

Den nye særregel er i fuld overensstemmelse 

med DBUs formand, Allan 

Hansens, visioner, hvilket også fremgik 

af formandens beretning på det for 

nyligt overståede repræsentantskabsmøde 

i Odense. 

Særreglen har været gældende i 

FBU siden årsskiftet, hvor også landets 

største lokalunion, JBU, indførte en 

tilsvarende særregel. 

Jacob Wadland/jwad@dbu.dk 


Integreret Talentudvikling (ITU) 

ITU-spillere 

analyseres digitalt 

Nyt moderne kampanalyseprogram 

til alle ITU-trænere 

I forbindelse med ITU-projektet har 

ITU-trænerne efterspurgt et værktøj til 

at optimere deres evaluering af spillernes 

fodboldmæssige færdigheder ud 

fra kampsituationer. Derfor har DBU 

købt licens til et topmoderne kampanalyseprogram 

for alle ITU-trænerne. 

Match, som programmet hedder, 

er et fleksibelt video- og statistik-søgeprogram. 

På grundlag af videooptagelser 

fra kamp eller træning, kan 

ITU-træneren registrere udvalgte situationer, 

for senere at behandle dem 

statistisk og præsentere dem i forbindelse 

med udviklingssamtaler med den 

enkelte spiller. 

”Jeg har stor glæde af match-programmet”, 

fortæller ITU-træner i 

Lyngby Boldklub, Kasper Hjulmand. 

”I samarbejde med en ITU-spil- 

8 • DBU Bulletin marts 2005 

ler udvælger jeg løbende specifikke 

fodboldfaglige områder, vi i en periode 

har fokus på. Når en kamp er blevet 

optaget, analyserer og bearbejder jeg 

den selv ved hjælp af programmet, og 

udvælger i den forbindelse de relevante 

situationer, og gemmer dem i 

særskilte mapper på computeren. Ved 

en efterfølgende udviklingssamtale 

med ITU-spilleren, kan jeg vise spilleren 

aktuelle kampsituationer, hvilket er 

med til at øge hans forståelse for, hvor 

langt han er i processen mod at mestre 

den specifikke færdighed endnu 

bedre”, forklarer Kasper Hjulmand. 

Hvis en ITU-spiller har som formål 

at blive bedre til at slå indlæg, kan det 

være svært at evaluere, om han rent 

faktisk er blevet bedre til dette. Men 

ved hjælp af klip fra kampe over en 

længere periode, er dette nu blevet 

lettere. 

Når en situation først er lagret i 

computeren, er søgemulighederne så 

effektive, at man fra en database med 

flere hundrede kampe let og hurtigt 

kan finde den efterlyste situation, ligesom 

det er muligt for ITU-træneren 

selv at designe opbygningen, så kun 

de for ham relevante muligheder og 

features anvendes. 

Match-programmet er endvidere 

velegnet til at lave deciderede kampanalyser, 

og det anvendes af assistent 

træneren på A-landsholdet, Keld Bordinggaard, 

til at analysere de kommende 

modstandere. 

Yderligere information om programmet 

findes på www.sportweb.dk. 

Christian Bordinggaard/cbor@dbu.dk

ITU-trænere vil i 2005 sætte fokus 

på idrætspsykologi 

DBUs talentudviklingsprojekt for de 

16-21 årige, Integreret Talentudvikling 

(ITU), baserer sig på individuelt opstillede 

mål for den enkelte spiller, hvor 

ITU-trænernes primære opgave er at 

træne de enkelte spillere – eksempelvis 

’vending med bold’ eller ’førsteberøringer’. 

I 2005 vil der ligeledes blive rettet 

fokus på idrætspsykologi. 

DBU og Team Danmark har indledt 

et samarbejde med Erik Østenkjær, 

sportspsykolog fra Sport Psykologisk 

Institut ApS og IT selskabet Group No.1 

ApS. 

De har udviklet Sport Ressource 

System, der skal hjælpe til med at få 

etableret en kontinuerlig systematik 

omkring det udviklende arbejde for 

– i dette tilfælde – ITU-spillerne. Sport 

Ressource System eller SRS, som systemet 

kaldes, indeholder en række værktøjer 

til at understøtte det positive 

udviklingsforløb. 

Udover at SRS vil sikre, at alle relevante 

informationer om det enkelte 

talent og dets udvikling bliver indsamlet, 

vil systemet være med til at skabe 

et fælles begrebsapparat samt en gennemsigtighed 

i ITU-projektets arbejde 

og resultater indenfor idrætspsykologien. 

Derudover vil det enkelte talent 

forhåbentlig opleve de nye værktøjer 

som en ekstra hjælp på vejen til at 

blive topspiller. Særligt vil de sports- 

psykologiske værktøjer kunne bidrage 

til større selvindsigt og dermed bevidsthed 

om fokuspunkter for udviklingen 

fremover. 

Samtlige ITU-trænere har fået mulighed 

for at anvende systemet, og 

trænerne har modtaget undervisning i 

brugen af de enkelte værktøjer, således 

at alle kommer godt i gang, og det 

er hensigten, at SRS skal give tid – og 

ikke tage tid! 

Ved udgangen af 2005, evalueres 

ITU-trænernes erfaringer med SRS, 

hvorefter det vurderes, om aftalen skal 

forlænges med udgangspunkt i ITUregi, 

eller om det skal være op til den 

enkelte klub at inddrage SRS i deres 

daglige arbejde med hele 1. holdstruppen 

og de største talenter. 

Hvordan skal Sport 

Ressource System bruges? 

Helt konkret foregår brugen af SRS 

ved, at de personer, der til dagligt behandler 

talentet – eksempelvis træner, 

fysioterapeut, læge osv. – efter godkendelse 

af ITU-træneren, giver input til 

systemet. 

Brugeren vil have adgang til de dele 

af SRS, der netop er relevante i forhold 

til dennes funktion. Det gør systemet 

overskueligt at anvende og sikrer beskyttelse 

af personlige data. 

Et udsnit af de mange værktøjer 

nævnes kort her, og hele systemet er 

udførligt beskrevet på www.sportmotivator.com. 

Sportstesten – en mentalpsykologisk 

Integreret Talentudvikling (ITU) 


idrætspsykologiske værktøjer 

test: Værktøjet, der lader træneren teste 

talentets psyke via online spørgsmål, 

kaldes Sportstesten. 

SUS – Sports Udviklings Samtale: 

SUS er blandt andet et værktøj, hvor 

talentet kan forberede sig til en samtale 

med træner via et online spørgeskema, 

som begge parter udfylder. 

FysProfil – Fysisk test, evaluering og 

analyse: Værktøjet, der samler sportsrelevante 

fysiske data på spilleren og 

dokumenterer spillerens og holdets 

fysiske udvikling over tid, kaldes Fys- 

Profil. 

CV funktionen – Indsamling og opbevaring 

af relevante data: CV funktionen 

er nøglefunktionen bag de systematiske 

data på hver enkelt spiller. 

Udprint – Let og professionel gengivelse 

af informationer: SRS muliggør 

nem udskrivning og/eller arkivering 

ved at anvende PDF-faciliteter. 

Analyser – Et værktøj til at indhente 

tavs viden: Hvis du vil vide noget, så 

spørg! Hensigten med analyseværktøjet, 

er netop at skaffe viden ved 

at spørge. Værktøjet lader brugeren 

udforme og gennemføre analyser, hvis 

spørgsmål besvares online i SRS. På 

den måde vil det for eksempel være 

muligt at udforme spørgsmål, så man 

hurtigt via en resultatmatrix kan se 

styrkeområder og svagheder i forhold 

til ITU-spillernes opfattelse af Integreret 

Talentudvikling. 

Christian Bordinggaard/cbor@dbu.dk 


2. halvleg! 

Efter 30 års pause er SELECT tilbage på banen med fodboldstøvler 

i 6 nye modeller. Designet til nordiske forhold med mudder og grus 

i rigelige mængder. Optimeret til at spille teknisk fodbold som i 

sydens støvleland Italien. 

Og dermed har vi lukket ringen af produkter, så vi kan udstyre 

ethvert fodboldhold med produkter, der dækker fra top til tå. 

Og derfor er SELECT player’s choice. 

FODBOLDE HÅNDBOLDE ANDRE BOLDE SPORTSTØJ TILBEHØR 

SPORTSCARE 


SE HELE VORES S O RT I M E N T PÅ WWW.SELECT.DK 

w w w. b o h e m i a n . d k

Fra konflikt til tillid og respekt 

Dommerkonflikten sidste år er 

blevet afløst af tillid og respekt. 

DBUs formand og dommernes 

formand gav deres forklaringer 

på repræsentantskabsmødet. 

Det var én af bestyrelsens første målsætninger, 

da Allan Hansen overtog 

formandsposten i DBU for tre år siden, 

at få dommersektoren integreret i organisationen. 

Og dermed følge reglerne i det internationale 

fodboldforbund, FIFA, som 

kræver, at de nationale fodboldforbund 

har afgørende kontrol med uddannelsen 

og påsætningen af dommerne i de 

nationale turneringer. 

Demokratisk proces 

”Vi bad derfor på bedste demokratiske 

vis en bred kreds af interessenter på 

dommerområdet om at arbejde med 

et oplæg til en strukturrapport under 

titlen ’dommeren som en tydeligere 

del af fodboldfamilien’, sagde Allan 

Hansen i sin beretning på repræsentantskabsmødet, 

og fortsatte: 

”Rapporten var færdig i efteråret 

2003, men da det kom til stykket, var 

der lokale grupperinger i DFU, der 

sprang i målet, og truede med boykot”. 

”Efter så omfattende et forarbejde 

og et resultat, som alle var enige om 

var visionært, ville det have været 

utroværdigt over for alle øvrige involverede 

at give efter overfor én enkelt 

gruppering, der var indstillet på at 

sætte helheden i strukturen på spil ved 

stædigt at fastholde en enkel administrativ 

opgave – dommerpåsætningen”, 

påpegede Allan Hansen, og begrundede: 

”Opgaven med at påsætte dommere 

til kampene må i takt med den 

tekniske udvikling anses for at være 

et naturligt element i DBUs samlede 

elektroniske administrationssystem. 

Og ud over Jylland er det en opgave, 

som de øvrige fem lokalunioner i flere 

DFU-formand Jan Hoffmann forklarede fra talerstolen, hvordan skepsis og modstand er 

blevet afløst af tillid og respekt i samarbejdet mellem DFU og DBU i løbet af det seneste år. 

år har haft et upåklageligt samarbejde 

om med de lokale dommerunioner i 

deres områder”. 

Konstruktivt og effektivt samarbejde 

”Dommerstrukturen er nu på plads 

og vi har med DFU indgået en samarbejdsaftale 

som fremadrettet tager 

sigte på at medvirke til at sikre en 

fælles forståelse mellem DBU og 

DFU af målsætninger, kompetencer, 

opgave- og ansvarsfordelingen samt 

sammensætning af dommerudvalget 

og arbejdsgrupperne. Præcis som det 

er beskrevet i strukturrapporten. Og 

jeg kan med glæde forsikre jer om, at 

arbejdet i Dommerudvalget og dets 

arbejdsgrupper i den forløbne periode 

er foregået både konstruktivt og effektivt”, 

understregede Allan Hansen. 

Allan Hansens vurdering af situationen 

blev bakket op af dommernes 

formand, Jan Hoffmann: 

”Det skete som bekendt efter en 

meget anspændt periode med konflikt 

specielt i Jylland og med udsigt 

til mange dommerløse kampe. Det er 

fortid nu”, sagde Jan Hoffmann til de 

DBUs repræsentantskab, og fortsatte: 

”Efter forhandlinger hvor skepsis og 

modstand blev afløst af tillid og respekt 

parterne i mellem blev den nye 

samarbejdsaftale en realitet, og vi ser 

nu fremad mod et fælles træk for at få 

implementeret den nye struktur”. 

Arbejder med 

”Der skal ikke herske tvivl om, at 

Dansk Fodbolddommer Union arbejder, 

og vil arbejde for, at den nye struktur 

kan komme på plads”, understregede 

Jan Hoffmann, der siden er blevet den 

ene af DFUs to repræsentanter i DBU 

Dommerudvalg. 

I forbindelse med den truende konflikt 

mellem den jyske dommerunion, 

JFU, blev DBU temmelig ukritisk beskyldt 

for at majorisere og tilsidesætte 

almindelige demokratiske principper. 

”Vi er meget bevidste om, at vor 

demokratiske tradition ikke er en 

selvfølge, men vi styrker ikke demokratiet 

ved at dukke os, lade stå til, eller 

give køb på vores holdninger bare for 

at få ro”, forklarede Allan Hansen om 

årsagen til, at DBU efter et demokratisk 

forarbejde fastholdt at gennemføre 

den nye struktur, som DFUs egne 

repræsentanter havde været med til at 

udarbejde. 

”Vi har således levet op til vores 

ansvar som nationalt fodboldforbund”, 

sluttede Allan Hansen. 



Paaskebrød er med overalt 

- også i sportens verden. . . 

Paaskebrød sponsorerer U/21-turneringen, 

som vi har gjort det de sidste 4 år. Både med 

muntre tilråb fra sidelinien og med kontante 

pengepræmier. U/21-turneringen, som i daglig 

tale også kaldes Paaskebrød Cup, er resultatet 

af et godt samarbejde mellem Paaskebrød, 

DBU og mange sportsklubber. 

U/21 med saft, kraft og masser af energi – 

som lækker fastfood fra Paaskebrød. 

Klik også ind på www.paaskebroed.com 

Cerealia Unibake A/S • Oensvej 28 • 8700 Horsens • Tlf.: 76 28 50 00 • Fax: 76 28 50 01 • www.paaskebroed.com 

www.bureaufrydensberg.dk

Gode Rødder 

DBU med i et UEFA pilotprojekt, 

der på sigt skal udmunde i 

godkendelse og certificering af 

græsrodsaktiviteter og uddannelse 

i Europa 

Det vi i Danmark refererer til som 

breddefodbold, hører internationalt til i 

kategorien ’grassroots football’. 

UEFA har i en årrække anerkendt 

vigtigheden af græsrødderne og at 

disse, som fundamentet til al fodbold, 

opdyrkes og styrkes. 

Således afholdes med jævne mellemrum 

UEFA Grassroots Conferences, 

hvor involverede fra alle 52 medlemslande 

samles for at diskutere breddefodbold 

og få input på tværs af 

landegrænser. 

I forlængelse heraf nedsatte UEFA en 

arbejdsgruppe med repræsentanter fra 

England, Skotland, Tyskland, Holland, 

Norge og Danmark. Deres primære 

opgave har været at udvikle en certi- 

ficering af gode græsrodsaktiviteter 

og uddannelse af trænere og ledere i 

græsrodsfodbold. 

Da de lande, der er repræsenteret 

i arbejdsgruppen, samtidig bruger 

hinandens græsrodsprogrammer som 

pilotprojekter, kan Danmark således, 

som et af kun seks lande, se frem til 

en UEFA godkendelse af vores breddefodboldaktiviteter. 

DBUs træneruddannelse var sammen 

med uddannelserne i Tyskland, 

Holland, Frankrig, Italien og Spanien 

de første, der i 1998 opnåede en UEFA 

autorisation. 

På tilsvarende vis bliver DBUs græsrodsaktiviteter 

pionerer inden for 

europæisk græsrodsfodbold. UEFA’s 

certificering betyder samtidig, at DBU 

kan markedsføre sine græsrodsprodukter 

med det dertilhørende UEFA logo. 

Godkendelsen er blandt mange andre 

ting betinget af: 

• At DBU har definerede holdninger til 

græsrodsfodbold 

• At DBU har en defineret handleplan 

for græsrodsfodbold 

• At DBU har minimum en designeret 

person ansat til at varetage græsrodsfodbold 

• At aktiviteten overordnet styres af 

det nationale forbund 

• At der findes en godkendt handlingsplan 

og budget for aktiviteten 

• At der findes sikkerhedsregler for 

deltagerne 

Fakta 

Thomas Slosarich/slos@dbu.dk 

Thomas Slosarich, assistent i DBU Børn 

og Ungdom, har siden 2001 været 

medlem af Fun Football/Children’s 

Football Panel. 


Microchip skal 

afsløre mål-forvirring 

Det internationale fodboldforbund, 

FIFA, vil nu lave den første 

officielle test af ny mållinie- 

teknologi. Det sker, når VM for 

U/17-landshold afholdes i Peru til 

efteråret 

’Var bolden i mål?’ Ingen tvivl om, at 

diskussionerne kan gå højt hjemme 

foran tv-skærmene og ude på stadion, 

når tvivlen om et mål melder sig 

under fodboldkampen. En ting er dog 

næsten altid sikkert – dommeren får 

skylden. Men nu kommer en helt ny 

teknologi dommeren til hjælp. ’The 

International F.A. Board’, som er den 

højeste myndighed til fortolkning af 

fodboldloven, har på deres årlige møde 

besluttet officielt at afprøve en ny teknologi, 

der skal afsløre, om bolden er 


over målstregen eller ej. 

”Der går ikke en dag uden at teknologien 

gør fremskridt. Derfor har vi også 

pligt til at undersøge om den nye teknologi 

også kan bruges i fodboldens 

verden”, udtalte FIFA’s præsident, Sepp 

Blatter i den anledning. 

Den nye teknologiske mulighed 

består af en elektronisk microchip, der 

sys ind i bolden, og når bolden har 

været over målstregen, sendes der så 

et signal til kampens dommer. Dermed 

vil der ikke længere kunne være tvivl 

om en bold har været over mållinien 

eller ej. Den nye prototype er udviklet 

blandt andet i samarbejde med Adidas 

og blev illustreret under en arrangeret 

fodboldkamp ved FIFA’s møde i Cardiff, 

Wales. 

FIFA har allerede tidligere besluttet, 

at man var villig til at benytte sig af 

ny teknologi, når den rette teknologi 

forelå. Derfor var det også en glad FIFA 

præsident, der modtog bestyrelsens 

beslutning. Dog understregede han 

også nødvendigheden i, at den nye 

teknologi ikke underminerer autoriteten 

hos kampens dommere. 

”Det vigtigste bliver at sikre, at en 

sådan teknologi ikke får nogen indflydelse 

på de eksisterende reglers universelle 

natur samt, at den heller ikke 

går hen og underminerer autoriteten 

hos kampens dommer”, understregede 

en tilfreds Sepp Blatter. 

VM for U/17-herrelandshold afholdes 

i Peru fra den 16. september til den 2. 

oktober 2005. 

Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk

DBU udvider 

samarbejdet med politiet 

Uroligheder: Politiet arbejder med tiltag mod fodboldrelaterede uroligheder. DBU er klar til 

at intensivere samarbejdet med politiet – også gennem justeringer af eksisterende regelsæt 

Politiet, klubberne og DBU har gennem 

en årrække – udover den daglige, 

operationelle kontakt – haft et årligt 

seminar på sikkerhedsområdet. 

Parallelt med dette arbejde har politiet 

nu beskrevet en række problemstillinger, 

som indgår i politiets interne 

drøftelser om fremtidige tiltag mod 

fodboldrelaterede uroligheder. 

Politiets arbejdsgruppe vil blandt 

andet stille forslag om at indføre et 

system, hvor politiet i henhold til 

Politiloven kan give en person ’nationalt 

forbud’ mod at overvære fodboldkampe 

i Danmark. 

”Vi er positive overfor et udbygget 

samarbejde med myndighederne. Vi le- 

der efter en mere effektiv indsats overfor 

den type uroligheder, og det kan 

kun ske gennem et samarbejde både 

på det strategiske og operationelle 

plan mellem de tre parter; Politi, klubber 

og fodboldforbund”, udtaler DBUs 

formand Allan Hansen, og uddyber: 

”Vi har i dagligdagen gennem vores 

turneringsafdeling et effektivt samarbejde 

med politiet og klubberne 

omkring klubkampene, som styrkes af 

de årlige sikkerhedsseminarer. Og vi 

er klar til at lytte til politiets forslag 

til, hvordan vi gennem vores regler 

og klubsamarbejdet bedre kan understøtte 

politiets arbejde”. 

DBU har allerede haft et indledende 

møde med chefpolitiinspektør Mogens 

Lauridsen fra Københavns Politi, 

der koordinerer politiets indsats på 

området. 

Fra DBU deltog turneringschef 

Hanne Jensen, kontorchef Steen Dahrup 

samt direktør Claus Rode Jensen, 

Divisionsforeningen. 

DBU har endnu ikke haft lejlighed 

til at drøfte de konkrete forslag med 

klubberne. 


DBU er klar til indgå i et endnu tættere samarbejde 

med politiet for at komme de såkaldte ’fodboldrela- 

terede uroligheder’ til livs. 


KUNSTGRÆS Kunst eller natur? 

Kunst eller natur? 

Der blev diskuteret kunstgræs på 

årets temadag på DBUs repræsentantskabsmøde. 

Danmark har 

10 kunstgræsbaner, I Norge har 

man passeret de 250. Sidste år 

alene byggede nordmændene 

58 store kunstgræsbaner og 24 

mindre. 

Der bliver etableret 3. generations 

kunstgræsbaner i hele Europa. FIFA 

og UEFA godkendte i juli sidste år 

kunstgræsbaner som underlag i de 

kommende kvalifikationskampe. Men 

området er kompliceret, og implementering 

af kunstgræs kræver, at man 

skal forholde sig til nye termer såsom 

gummigranulat, vertikal deformation, 

split-græs, brudstyrke, bundet bærelag 

og omstof. 

Samtidig går diskussionerne i Danmark 

fortsat på, om kunstgræsbaner er 

et alternativ, et supplement eller blot 

en dårlig idé. Meningerne er delte, og 

holdningerne ofte stærke og utvetydige, 

men ikke altid i fuld overensstemmelse 

med fakta. Det kom til 

udtryk, da U/19-landsholdets træner 

og medlem af UEFA’s Artificial Turf 

Experts Panel, Per Andersen, overtog 

talerstolen efter Ejvind Næsborg, der 

havde startet temaaftenen med en 

teknisk introduktion til kunstgræs. 

Spillerne forbeholdne 

I en årrække har UEFA testet kunstgræsbanerne 

i Almelo, Holland, Dunfermline, 

Skotland, Torpedo Moskva, 

Rusland, Ørebro, Sverige og Salzburg i 

Østrig, og det var erfaringerne herfra, 

som Per Andersen videregav til DBUs 

repræsentantskab. 


Per Andersen lagde ikke skjul på, at 

der er forskel på det spil, man oplever 

på en kunstgræsbane, og det spil, 

man er vant til på en tilsvarende god 

naturgræsbane. Han understregede 

dog, at man skulle huske på, at man så 

tilsvarende forskel, når man kiggede på 

spillet på en velplejet kontra en knoldet 

græsbane. 

På kunstgræs vil bolden bevæge sig 

hurtigere, spillestilen lægger mere op 

til korte afleveringer (short passing) og 

antallet af tekniske fejl vil blive reduceret. 

Der er færre glidende tacklinger, 

mens der til gengæld ikke er noget, 

der tyder på, at skadesfrekvensen stiger 

udover, at spillerne kan få brandsår 

ved glidende tackling samt, at musklerne 

bliver mere trætte, og dermed 

kræver længere tids restitution. 

Som sådan virker ovenstående ikke 

ødelæggende på fodboldspillet, med 

mindre man opfatter glidende tacklinger, 

som et nødvendigt og specielt 

attraktivt element i topfodbold. Alligevel 

har spillerne en mere forbeholden 

opfattelse af det nye spilleunderlag. 

To ud af tre mente, at kunstgræs har 

negativ indvirkning på deres boldkontrol, 

og 60 % mente, det var hårdere 

at spille på kunstgræs end naturgræs. 

Overordnet var det kun i Moskva spillerne 

foretrak kunstgræs frem for 

naturgræs, hvilket igen illustrerer, at 

ens opfattelse i høj grad afspejler de 

forhold, man oplever til hverdag. 

Videoanalyser viste dog, at der 

ikke var den store forskel på spillet 

på kunst- og naturgræs udover færre 

tacklinger. Analyser af de tekniske færdigheder 

viste, at antallet af udfordringer, 

pasningskvalitet, første-berøringer 

og skud på mål ikke var anderledes, 

selvom flere spillere havde den opfattelse. 

Fordele og ulemper 

Ifølge Per Andersen var der en række 

fordele forbundet med spil og træning 

på kunstgræsbaner. Det er muligt at 

benytte banerne hele året rundt, hvilket 

skaber nogle åbenlyse fordele for 

børnefodbold og talentudvikling. Det 

betyder samtidig, at det også er muligt 

at spille på gode baner ved turneringsstart 

og – afslutning. Per Andersen 

mente yderligere, at kunstgræs gav 

mulighed for et højere tempo, hvilket 

igen er godt i et talentudviklingsperspektiv, 

da det tvinger spillerne til at 

flytte sig hurtigere, og samtidig blive 

stående på fødderne. Efter hans opfattelse 

gav 3. generationsbanerne bedre 

træningsfaciliteter. De skåner græsset 

i vintermånederne, og de er billigere 

at vedligeholde per brugstime, da man 

kan benyttet dem 10-14 timer hver 

dag. Samtidig vil en velholdt kunstgræsbane 

kunne minimere antallet af 

skader. 

Med modsat fortegn vil kampe og 

træning på kunstgræs utvivlsomt give 

brandsår ved glidende tacklinger. Man 

har også opdaget, at målmænd kan få 

gummigranulat i øjnene, når banen er 

våd. De fleste opfatter også banen som 

hård, og at den giver større træthed. 

Mange har desuden påpeget, at det 

føles sværere at komme under bolden 

ved halvliggende vristspark. 

Danmark har i øjeblikket 10 kunstgræsbaner 

fordelt over hele landet. 

Endvidere er der planer om etablering 

af yderligere otte baner i de næste

18 måneder via et 10 millioner kroner 

tilskud fra DBUs hattrick-udvalg. De 

otte byer, der har fået et foreløbigt 

tilsagn, er Ålborg, Århus, Vildbjerg, 

Esbjerg, Tommerup, Haderslev, Roskilde 

og Gentofte. 

Norske erfaringer 

I Norge er det ikke længere et spørgsmål, 

om der skal etableres kunstgræsbaner, 

men om hvor, hvordan og hvor 

mange. 

Trygve Bornø fra det norske fodboldforbund 

kunne berette, at det norske 

fodboldforbund i 2002 anbefalede, at 

alle nye baner skulle være kunstgræsbaner, 

og at de ældste naturgræsbaner 

skulle udskiftes med kunstgræsbaner. 

Anbefalingen er blevet fulgt. Således 

blev der i 2004 bygget 58 store kunstgræs 

baner og 24 i mindre størrelse, 

mens man i 2005 har planlagt yderligere 

100 baner fordelt over hele Norge. 

En væsentlig årsag for udbredelsen i 

Norge er selvfølgelig klimaet. I Norge 

er fodbold sæsonen 95 % længere end 

den periode, hvor græsset vokser, hvilket 

skaber nogle naturlige begrænsninger. 

Men samtidig ligger der nogle 

Fakta 

overordnede cost-benefit betragtninger 

til grund. Græsbaner kan benyttes i 

gennemsnit 250 timer om året. Kunstgræs 

kan med 1800 timer om året 

benyttes godt syv gange så meget. Og 

der er ligeledes tale om en tilsvarende 

besparelse, når man sammenligner timeprisen 

på en kunstgræsbane overfor 

naturgræs, når man tager anlægs- og 

vedligeholdelsesomkostninger med i 

betragtning. 

Baggrunden for den norske udbredelse 

skal ligeledes findes i massive 

støtteordninger fra stat og kommune. 

I Norge brugte staten sidste år 680 

millioner norske kroner til bygning af 

idrætsanlæg. Heraf blev 100 millioner 

kroner brugt til kunstgræsbaner, der 

yderligere blev tilgodeset med 80 millioner 

kroner fra kommuner og 30 millioner 

kroner fra sponsorer. Således var 

klubbernes andel af de samlede udgifter 

på 250 millioner kroner nedbragt til 

40 millioner norske kroner. 

Den massive støtte skal samtidig 

ses i lyset af, at man i Norge ud fra en 

samfundsmæssig betragtning har tilskyndet 

anlæggelse af kunstgræsbaner 

i tæt bebyggede områder. Således er 

KUNSTGRÆS Kunst eller natur? 

Udgifterne for anlæggelse af en 3. generations kunstgræsbane på 120x80 me- 

ter med projektering, jordarbejde, græstæppet, måtteunderlag, rekvisitter, test 

og kontrol er 4,2 millioner kroner. Suppleres banen med hegn og lys kommer 

prisen op på 5,4 millioner kroner. Er der yderligere tale om en arenabane, skal 

den ligeledes opfylde kravet om et bundet bærelag og varme i banen, hvilket 

er en yderligere udgift 1.7 millioner kroner. Samlet pris 8,1 millioner kroner. De 

forventede driftsudgifter vil være i omegnen af 160.000-200.000 kroner om 

året. 

Fakta 

FIFA har netop i samarbejde med UEFA udgivet en ny kunstgræshåndbog un- 

der den mundrette betegnelse ’FIFA Quality Concept Handbook of Test Met- 

hods and Requirements for Artificial Football Surfaces.’ Håndbogen redegør 

for de tests, undersøgelser og krav, der er blevet foretaget og stillet i arbejdet 

på at skabe en enslydende standard for kunstgræs. Håndbogen kan hentes 

både på FIFA’s og UEFA’s hjemmeside. 

der blevet bygget 32 kunstgræsbaner i 

Oslo de sidste tre år. 

Resultatet har ifølge Trygve Bornø 

været en øget aktivitet, flere spillere, 

bedre forhold og en positiv aktivitet 

i nærmiljøet for bredden. Han mente 

desuden, at spillernes tilbageholdenhed 

primært skyldtes deres erfaringer 

fra 2. generations kunstgræs. Det var 

derimod Bornøs vurdering, at de tophold, 

der trænede på kunstgræs, var 

tilfredse med underlaget. 

I Danmark er det muligt at spille på 

kunstgræsbaner på niveauet under 

divisionerne, såfremt banerne opfylder 

FIFA’s og UEFA’s krav. I foråret vil der 

blive nedsat et DBU udvalg, der skal 

belyse området, før DBUs bestyrelse 

tager stilling til, om man skal give tilladelse 

til benyttelse af kunstgræsbaner 

på højeste niveau i Danmark. 

På www.dbu.dk under kapitlet klubservice 

kan du få gode råd til blandt 

andet tilbudsindhentning, implementering 

samt vedligeholdelse af kunstgræs. 



Fodbold hele året rundt på kunstgræs ... 

Værløse Boldklub (•) 

v/Sundby Idrætspark (•) 

v/Holbæk Stadion (•) 

Skovshoved IF 

Nykøbing Falster Alliancen (•) 

Vejle Idrætshøjskole (•) 

v/Farum Park (•) 

(•) 3. generations kunstgræs 

www.virklund-sport.dk 

v/Farum Arena (•) 

v/Birkerød Stadion (•) 

OB-Hjallelse 

MCT Hallen, Århus 

Kløvermarkens Idrætsanlæg, Kbh. 

v/Gentofte Stadion 

v/B1903 

Gigantium, Aalborg 

Top Danmark Hallen, Ballerup 

v/Brøndby Stadion 

Club Danmark Hallen, Valby 

v/Slagelse Stadion 

Harboe Storhallen, Næstved 

FIU, Frederiksberg 

samt på Island og Færøerne ... 

Virklund Sport A/S · Korshøjvej 2 · Postboks 268 · 8600 Silkeborg · Tlf. 7020 0455 · www.virklund-sport.dk


foran nye udfordringer 

Positiv modtagelse af DBUs nye 

lederuddannelse. Arbejdsgruppe 

skal målrette uddannelsen til et 

større antal klubber 

Efter fem år i støbeskeen introducerede 

DBU Uddannelse sidste år den 

nye lederuddannelse. 

Uddannelsen, der bygger på Business 

Excellence-modellen, er udviklet 

i samarbejde med et eksternt konsulentfirma 

– Ankerhus i Hinnerup ved 

Århus. 

Derudover har der været faglig sparring 

fra en styregruppe bestående af 

kompetente personer både med kendskab 

til ledelse samt til fodboldverdenen 

i hele udviklingsfasen 

DBU Uddannelse arbejder i øjeblikket 

på at implementere den nye uddannelse, 

som allerede har været afprøvet 

og benyttet i en del klubber rundt i 

landet. 

Væsentlig respons fra brugerne 

Anvendelsen i klubberne har givet 

mange værdifulde tilbagemeldinger. 

Den konstruktive respons vil indgå i 

den proces, en arbejdsgruppe har taget 

hul på med henblik på at geare så 

mange klubber som muligt til at gå i 

gang med DBUs lederuddannelse. 

Arbejdsgruppen består af breddekonsulenterne 

Jan Dalland, SBU, og Peter 

Tornbo, JBU, samt medlem af DBUs 

Uddannelsesudvalg Hans Mogensen 

og uddannelseschef Poul Gilling. 

Indtil arbejdsgruppen har færdig- 

gjort dens arbejde vil lederuddannelsen 

fortsætte i dens oprindelige form. 

DBU har i øjeblikket 11 lederinstruktører 

ansat til at undervise på lederuddannelsen. 

Lederinstruktørerne vil 

fortsat være en del af det samlede 

instruktørkorps, og skal også fremover 

benyttes på DBUs lederuddannelse. 

I hvilken form vil afhænge af, hvad 

arbejdsgruppen kommer frem til. 

Arbejdsgruppens oplæg skal endeligt 

godkendes af DBUs Uddannelsesudvalg. 


Ny konsulent på banen 

Henning Hansen stopper som lederuddannelseskonsulent, 

og giver plads til mere driftsorienteret profil på pladsen 

Den fremtidige matchning af uddannelsen 

mellem klubberne og uddannelsesindholdet- 

og afviklingen bliver 

med en ny konsulent på banen. 

Henning Hansen, 41 år, blev ansat 

som lederuddannelseskonsulent i 1999 

for at sikre udviklingen, færdiggørelsen 

og implementeringen af den nye uddannelse. 

Det arbejde er nu slut, og som oplyst 

internt i organisationen allerede i 

december fratræder Henning Hansen 

efter gensidig aftale med uddannelseschef 

Poul Gilling sin stilling med 

udgangen af marts måned. 

”En ubetinget, stor ros til Henning, 

der har udført et flot stykke arbejde. 

Resultatet er en opdateret lederuddannelse, 

der indeholder en række 

moderne pædagogiske og strukturelle 

elementer”, forklarer uddannelseschef 

Poul Gilling, og uddyber: 

”Det har været et langt, sejt træk, 

hvor vi har arbejdet mod de samme 

mål i mere end fem år. Nu har vi evalueret 

resultatet, og er kommet frem 

til, at det er mest hensigtsmæssigt, at 

Henning giver plads til en mere driftsorienteret 

person”. 

Poul Gilling vurderer i øjeblikket, 

hvordan stillingen som lederuddannelseskonsulent 

skal genbesættes, og 

forventer at formulere en stillings- og 

personprofil snarest muligt. 


Henning Hansen stopper som lederud- 

dannelseskonsulent efter fem år og 

en succesrig udvikling af den helt nye 

lederuddannelse bag sig. 


UNGDOMSRÅD DBU til kamp mod de unges frafald 

DBU Kunst til eller kamp natur? 

mod de unges frafald 

DBU Børn & Ungdom lancerer ny 

kampagne – ’Ungdomsråd’, der 

skal bekæmpe det betydelige 

frafald af unge, som dansk fodbold 

oplever i disse år 

Antallet af fodboldspillere, der i løbet 

af teenage-årene stopper med at 

spille fodbold, er stærkt stigende. En 

tendens, der særligt ses på junior og 

ynglingeniveau. 

En ny kampagne ’Ungdomsråd – gør 

din fodboldklub endnu bedre!’ skal 

involvere de unge i deres klub og fastholde 

ungdommen i dansk fodbold. 

Kampagnen opfordrer unge medlemmer 

til at danne deres eget råd og 

herigennem udvikle klub og træning i 

den retning, de ønsker det. 

Klubben skal ikke ’bare’ være en 

sportsklub, men ligeledes være et fristed 

for de unge efter træning. Det er 

DBUs erfaring, at mange i aldersgruppen 

13-18 år savner sociale aktiviteter, 

der kan samle medlemmerne på tværs 

af hold og køn og dermed styrke engagement 

og sammenhold i de danske 

fodboldklubber. 


”Ungdomsråd er en enestående 

chance for de unge til at få indflydelse 

og være med til at bestemme i deres 

klub. Der er mange grunde til, at de 

unge stopper med at spille fodbold. At 

de unge opretter et Ungdomsråd og 

efter deres mening gør fodboldklubben 

endnu bedre, vil utvivlsomt fastholde 

flere unge i klubben”, siger Richard Andersen, 

DBU Børn & Ungdom 

De unges eget råd 

DBU Børn & Ungdom har primo marts 

søsat kampagnen, der i løbet af fodboldåret 

2005 har som målsætning at 

skabe 70 Ungdomsråd spredt ud over 

landets ca. 1000 klubber med ungdomsfodbold 

på programmet. 

De unge bakkes op i at starte deres 

eget Ungdomsråd med hjælp fra 

ledere i deres lokale klub samt fra 

repræsentanter fra lokalunionernes 

Ungdomsgruppe eller fra DBUs breddekonsulenter 

i de enkelte regioner. 

Rådene oprettes af de unge og på de 

unges præmisser med klubbens frivillige 

ledere på sidelinien. Sammen skal 

de unge lave sociale arrangementer, 

Målsætninger for kampagnen 

’Ungdomsråd – Gør din fodboldklub endnu bedre!’ 

Primo 2005 Markedsføring af kampagne, orientering og besøg i klubberne 

Ultimo 2005 Ungdomsråd oprettet i 70 klubber i Danmark 

Primo 2006 Genindførsel af ’Ungdomsrigsdag’ 

Primo 2007 Ungdomsråd oprettet i 20 % af alle danske klubber med ungdomsfodbold 

Primo 2010 Ungdomsråd oprettet i 50 % af alle danske klubber med ungdomsfodbold 

sætte deres præg på klub og træning 

og generelt skabe et miljø, der også 

engagerer de unge uden for banen. 

”Men skal det lykkes, er det også 

vigtigt, at bestyrelserne i de danske 

klubber med ungdomshold er klar og 

indstillet på at hjælpe etableringen af 

Ungdomsråd på vej”, slutter Richard 

Andersen. 

Læs meget mere om kampagnen 

’Ungdomsråd – Gør din fodboldklub 

endnu bedre!’ på www.dbu.dk (Børn 

& Ungdom), hvor du også kan finde 

oplysninger på kontaktpersonen i din 

lokalunion, eller spørge ungdomsformanden 

i din lokale klub om yderligere 

information. 

Lise Daugaard/lida@dbu.dk

UNGDOMSRÅD DBU til kamp mod de unges frafald 

Case: 

Sådan fastholder 

vi vores juniorspillere... 

I Himmelev Veddelev Boldklub 

(HVB) tog man allerede i 2004 

initiativ til projekt ’Ung i HVB’. 

Læs her om klubbens erfaringer 

og resultater – på godt og ondt 

Med støtte fra SBU oprettede HVB i 

2004 en gruppe af unge spillere, der 

sammen skulle forbedre klubbens 

ungdomsmiljø, og dermed evnen til at 

holde på herre- og damejunior spillere. 

Formålet med gruppen var at sikre 

fastholdelse af 14-16-årige i klubben, 

og dermed sikre eksistensen af et 11mands 

ynglingehold i 2005 gennem 

sociale og sportslige aktiviteter på 

tværs af afdelingerne. 

Klubben oplevede fra start stor interesse 

fra de unge spillere og fik hurtigt 

stablet et engageret ungdomsråd på 

benene. Gruppen arbejdede uden indblanding 

fra ledere og afholdte mange 

møder. De unge fungerede godt sammen 

på det sociale plan, men i første 

omgang savnede man konkrete resultater 

af rådets arbejde. 

Tovholder 

”Vi manglede opfølgning og konsekvens 

i de unges arbejde. Dels fra de 

unge selv, dels tror jeg heller ikke, at 

klubben som helhed var parat til at 

bakke op om de unges ideer og tiltag”, 

fortæller Claus Olsen, der i maj måned 

blev indsat som tovholder på projektet. 

Sammen med ungdomsrådet opsatte 

man få, men faste regler, der 

skulle strukturere arbejdet, dog stadig 

på de unges præmisser. 

”Min rolle er at holde fat i de unge 

og være i kulissen. Jeg er ikke med til 

møderne, men følger altid op på dem 

ved at forhøre mig hos de unge. Samtidig 

er jeg bindeled mellem de unge og 

klubbens bestyrelse,” siger 

Claus Olsen og fortsætter; 

”I dag er vi som klub 

parat til at hjælpe de 

unge med deres ideer, og fra bestyrelsens 

side ønsker vi at få så meget som 

muligt ud af de ressourcer, vi lægger i 

projektet.” 

Resultater 

I dag, et år efter, har HVB nået deres 

målsætninger og kan, efter en lidt 

svær opstart, kigge tilbage på et vellykket 

projekt, der søges videreført i 

2005. 

”Vi fortsætter vores arbejde fra sæsonstart 

2005 og har allerede oplevet 

tilgang på klubbens juniorhold,” slutter 

Claus Olsen. Et 11-mands ynglingehold 

er tilmeldt 2005 turneringen og klubben 

råder over hele 29 damejunior- og 

36 herrejuniorspillere – alle spillere, 

som man satser på at fastholde. 

Lise Daugaard/lida@dbu.dk 


TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 

Genvalg af næstformand og kasserer 

Repræsentantskabsmøde: Næstformand 

Jesper Møller og kasserer 

Torben Mogensen genvalgt til 

posterne de kommende to år 

Jesper Møller, 41 år, blev genvalgt som 

næstformand i Dansk Boldspil-Union. 

Han blev valgt sidste år, da posten 

ekstraordinært og for første gang i 

14 år skulle besættes efter Henning 

R. Jensens beslutning om at forlade 

Repræsentantskabsmøde: DBU 

etablerer udvalg for professionel 

fodbold. Erstatter Superliga- og 

Divisionsudvalgene 

DBUs formand Allan Hansen fremlagde 

på vegne af bestyrelsen forslag 

til etableringen af ét fælles udvalg for 

professionel fodbold. 

”Jeg vil gerne følge strukturen fra 

UEFA og FIFA, hvor de professionelle 

klubbers interesser varetages af én 

komité i hvert af de to forbund, der 

referer til de to forbunds bestyrelser”, 

forklarede Allan Hansen, og uddybede: 

”Vi har allerede gennem de seneste 

par måneder kombineret møderne i 

vores hidtidige Superliga- og Divisionsudvalg, 

og hensigten er at nedlægge 

næstformandsposten, bestyrelsen, 

repræsentantskabet og sine udvalgsposter 

midt i sin to-årige valgperiode. 

I 1998 blev han valgt til DBUs bestyrelse 

som repræsentant for SAS Ligaklubberne, 

og dermed blev han den 

første repræsentant for eliteklubberne 

på næstformandsposten siden Hans 

Bjerg Pedersen trådte tilbage i 1991. 

Jesper Møller var fra 1998 til 2002 

formand for DBUs Fair Play, og har 

de to udvalg til fordel for ét fælles udvalg 

for kontraktfodboldklubberne”. 

Det nye udvalg, som erstatter de 

tidligere Superliga- og Divisionsudvalg, 

skal referere til DBUs bestyrelse, ligesom 

de to tidligere også gjorde. 

Oplæget blev drøftet på bestyrelsesmødet 

lørdag den 15. januar, og blev 

enstemmigt vedtaget på repræsentantskabsmødet 

lørdag. 

Udvalget vil blive sammensat af 

bestyrelsen på det kommende møde 

lørdag den 19. marts. 


siden 2002 været formand for DBU 

Eliteudvikling. 

Kasserer Torben Mogensen, 65 år, 

blev ligeledes genvalgt. 

Han blev første gang valgt i 1991, og 

er siden blevet genvalgt nu syv gange 

i træk. 

Næstformanden og kassereren 

vælges ordinært hvert andet ulige år. 

De to poster vælges sammen med 

formanden direkte fra og blandt repræsentantskabets 


Posterne er ulønnede. 


Jesper Møller blev genvalgt til næstfor- 

mandsposten for den kommende, ordinære 

to-årige periode. Torben Mogensen blev gen- 

valgt som kasserer for syvende gang i træk. 

Nyt udvalg for professionel fodbold 


Allan Hansen har fremlagt forslag til DBUs bestyrelse om et nyt, fælles udvalg for professio- 

nel fodbold med reference til bestyrelsen. Udvalget skal erstatte de tidligere to Superliga- og 

Divisionsudvalg. Bestyrelsen står bag forslaget på det kommende repræsentantskabsmøde.

SAS Liga-hold 

Repræsentantskabsmøde: Landspokalturneringen 

bliver styrket 

– SAS Liga-klubberne kommer 

formelt med to runder tidligere, 

reelt dog kun én runde på grund 

af omlægning af turneringen 

DBU styrker opmærksomheden omkring 

den hjemlige pokalturnering. 

Det sker gennem en ændring af 

turneringens opbygning, hvor landets 

bedste klubber gennem en årrække 

først er trådt ind i turneringen i fjerde 

og femte runde i DBU-regi – henholdsvis 

turneringens sekstendedels- og ot- 

tendedelsfinaler. 

I forbindelse med vedtagelsen af den 

nye turneringsstruktur for 2. Division 

og Danmarksserien blev der samtidig 

vedtaget en ny turneringsopbygning 

for pokalturneringen. 

Omlægningen betyder, at den danske 

pokalturnering fremover kommer 

til at bestå af syv runder i DBUs regi 

mod de otte spillerunder, turneringen 

har haft den seneste årrække. 

Formelt kommer Danmarks fire bedste 

hold nu med to runde tidligere end 

før, og det samme gør sig gældende 

for de fem til 16 bedste hold. 

Reelt er der imidlertid kun tale om 

én pokalrunde tidligere som følge 

af omlægningen til syv spillerunder. 

Nummer fem til 12 i SAS Ligaen vil 

fremover komme med i anden runde, 

mens nummer ét til fire fra sæsonen 

inden kommer med i tredje runde. 

”Det giver pokalturneringen og hele 

fodbolden et løft, hver gang én af de 

store SAS Liga-klubber trækker en mindre 

klub ude i provinsen”, påpegede 

bestyrelsesmedlem Per Bjerregaard, 

da DBUs bestyrelse blev enige om den 

nye model forud for repræsentantskabsmødet 

i Odense denne weekend, 

og fortsatte: 


tidligere ind i pokalturneringen 

”Man kan sige, jeg taler imod mine 

egne, isolerede klubinteresser, men her 

taler vi om en fælles interesse i at løfte 

den danske pokalturnering”. 

”Og det er jo altid op til klubberne 

at stille det hold, de nu vælger. Med 

risiko for at blive slået ud på et tidligt 

tidspunkt”, sluttede Per Bjerregaard 

med henvisning til én af den danske 

pokalturnerings største overraskelser 

nogensinde. 

Den indtraf, da hans egen klub, 

Brøndby IF, på hjemmebane i turneringen 

1986/87 blev slået ud i ottendedelsfinalen 

af det daværende Jyllands- 

Næste gang Bo Svens- 

son skal løfte pokalen 

for FC København efter 

sejr i DBUs Landspokal- 

turnering bliver det efter 

én pokalkamp mere end 

sidste år. SAS Liga-holdene 

kommer fremover ind i 

turneringen to runder 

tidligere, men for at gå 

op rent matematisk bliver 

turneringen reduceret fra 

otte til syv spillerunder. 

seriehold fra Skagen med 6-7 efter 

forlænget spilletid og straffespark. 

Siden har DBU i øvrigt indført automatisk 

hjemmebanefordel for det 

lavest rangerende hold helt frem til 

pokalturneringens semifinaler. 




Aktive spillere 

i kontraktfodboldudvalg 

Repræsentantskabsmøde: Parallelitet 

i valget af repræsentanter 

fra divisionsklubberne og kontraktspillerne 

i DBUs Kontraktfodboldudvalg. 

Ny valgform skal 

motivere til højere grad af demokrati 

og engagement blandt 

spillerne 

De nuværende kontraktspillere får nu 

chancen for at blive direkte repræsenteret 

i DBUs Kontraktfodboldudvalg. 

Det sker samtidig med, at der nu 

er sikret parallelitet i organisationens 

love for valget af repræsentanterne fra 

henholdsvis klubberne og spillerne i 

udvalget. 

Kontraktfodboldudvalget bestod hidtil 

af to medlemmer udpeget af DBUs 

bestyrelse, to medlemmer valgt blandt 

divisionsklubberne samt to medlemmer, 

som var udpeget af Spillerforeningen. 


Samme valgprocedure som klubberne 

I midten af halvfemserne ændrede 

DBUs repræsentantskab klubbernes 

repræsentation i kontraktfodboldudvalget 

fra at være ’udpeget’ af Divisionsforeningen 

til at være valgt af kontraktklubberne. 

Siden har klubbernes repræsentanter 

i udvalget været valgt – gennem 

en valghandling foranstaltet af DBU 

– af alle divisionsklubber med ret til at 

drive kontraktfodbold. 

Derimod var spillernes repræsentanter 

fortsat udpeget af Spillerforeningen. 

”Vi har lyttet til de helt rimelige 

synspunkter fra divisionsklubberne om 

parallelitet i valget fra de to interessegrupper”, 

forklarede DBUs formand 

Allan Hansen, og fortsatte sin motivering 

af forslaget på lørdagens repræsentantskabsmøde: 

”Det er den manglende logik i repræsentationen 

fra de to interessegrupper, 

bestyrelsen nu ønsker at få justeret 

gennem valg foretaget af og blandt 

spillerne med en godkendt DBU Standardspillerkontrakt”. 

Større engagement 

DBUs bestyrelse så også de samme 

demokratiske muligheder i ændringen 

af valget af spillernes repræsentanter, 

som var målsætningen for klubbernes 

repræsentation, da den blev ændret for 

godt 10 år siden. 

”De nuværende kontraktspillere er 

nødt til at tage et større medansvar 

for vilkårene for de kommende generationer 

af kontraktspillere. En justering 

for valget af spillernes repræsentanter 

vil give mulighed for et mere demokratisk 

valg af deres repræsentanter i 

kontraktfodboldudvalget. Og det vil i 

givet fald nødvendiggøre et større aktivt 

engagement i de problemstillinger 

og udfordringer, der vedrører spillernes 

egne forhold”, forklarede bestyrelsesmedlem 

Per Bjerregaard, der er valgt 

af SAS Liga-klubberne, da bestyrelsen 

offentliggjorde forslaget. 

Forslaget blev motiveret af bestyrelsesmedlem 

Henrik Ravnild, der er formand 

for DBUs Kontraktfodboldudvalg. 

Ændringen til DBUs Love paragraf 

36.1 blev enstemmigt vedtaget af 

DBUs repræsentantskab. 


Bestyrelsesmedlem Henrik Ravnild er for- 

mand for DBUs Kontraktfodboldudvalg, og 

motiverede bestyrelsens forslag på repræ- 

sentantskabsmødet i februar.


Hvilke spiller kan vælges? 

Frit valg på alle hylder, når spillerne 

skal vælge repræsentanter 

til DBUs Kontraktfodboldudvalg 

Der er frit valg på alle hylder, når de 

professionelle fodboldspillere skal 

vælge deres to repræsentanter i DBUs 

Kontraktfodboldudvalg. 

Det er dermed helt op til spillerne 

selv, hvilke kandidater de vil opstille, 

ligesom DBU naturligvis ikke blander 

sig i, i hvor høj grad Spillerforeningen 

vil forsøge at påvirke opstillingen af 

kandidater. 

Ingen fagforeningspolitik i 

samarbejdsudvalg 

”Det drejer sig om at give de nuværende 

kontraktspillere mulighed for selv 

at vælge, hvem de vil repræsenteres af 

i det samarbejdsudvalg, vi kalder Kontraktfodboldudvalget”, 

forklarer DBUs 

formand Allan Hansen, og uddyber: 

”Vi har klart tilkendegivet, at det er 

de aktive, vi vil have ind i udvalget, og 

ikke deres fagforening. Her skal spillerne 

tage det medansvar, der følge 

med medindflydelse. Det har deres 

forening hidtil forsømt”. 

”Dermed lægger vi os fuldstændig op 

af det private og offentlige erhvervsliv, 

som Spillerforeningen så gerne vil 

have. Det er altid repræsentanter valgt 

af og blandt medarbejderne i virksomhederne, 

der sidder med om bordet i 

samarbejdsudvalgene. Og ikke direktørerne 

eller andre udpeget af deres 

fagforening”, påpeger Allan Hansen. 

Spillerforeningen kan påvirke valg 

Allan Hansen tilbageviser således Spillerforeningens 

formand, Peter Møllers, 

påstande om, at ”deres mål er 

at smadre Spillerforeningen” og ikke 

mindst ”DBU er en forholdsvis professionel 

organisation, der helst vil have 

Spillerforeningen slagtet, så de fremover 

kan diskutere vigtige spørgsmål 

med 20-årige spillere, der interesserer 

sig mest for Playstationen, drikke cola 

og spise chips”. 

”Jeg vil gerne gentage, at vi accepte- 

DBU giver både Spillerforeningens egen næstformand, Morten Wieghorst, og Thomas 

Kahlenberg mulighed for at blive valgt til DBUs Kontraktfodboldudvalg. 

rer fuldt ud spillernes ønske om og ret 

til at organisere sig i en fagforening. 

Men vi giver ikke en fagforening plads i 

et samarbejdsudvalg. Det er forbeholdt 

de aktive spillere”, siger Allan Hansen, 

og uddyber: 

”Det frie valg til Kontraktfodboldudvalget 

giver naturligvis Spillerforeningen 

alle muligheder for at påvirke den 

demokratiske proces. Og dermed også 

chancen for at undgå de unge spillere, 

Peter Møller åbenbart ikke har så meget 

tillid til”. 

Spillerforeningens to kandidater skal 

vælges blandt de 1.066 spillere med en 

godkendt DBU Standardspillerkontrakt i 

Danmark (tal fra 2004). 

De fordelte sig med 512 i SAS Ligaen, 

384 i 1. Division og 134 i 2. Division, 

mens der var 36 kvindelige spillere på 

kontrakt i Elitedivisionsklubberne. 

DBUs Kontraktfodboldudvalg består 

ligeledes af to medlemmer, som er 

valgt blandt kontraktfodboldklubberne, 

og to medlemmer udpeget af DBUs 

bestyrelse som repræsentanter for det 

danske fodboldforbund. 

Det bliver DBUs administration, der 

skal sikre udarbejdelsen og gennemfø- 

relsen af selve valghandlingen blandt 

kontraktspillerne. 




Spillerforeningen 

satte sig selv udenfor 

DBU beklager ikke Spillerforeningens 

udvikling fra interesseorganisation 

til fagforening, men 

beklager at fagforeningspolitik 

ikke harmonerer med medindflydelse 

i fodboldens besluttende 

organer 

På DBUs repræsentantskabsmøde 

lørdag den 26. februar uddybede og 

begrundede Allan Hansen DBUs holdning 

til Spillerforeningen i sin mundt- 

Allan Hansen satte DBUs vurdering af Spillerforeningens udvikling i et 

historisk perspektiv på årets repræsentantskabsmøde. 

lige beretning, hvor han blandt andet 

sagde: 

”Vi havde tilbage i tiden en målsætning 

om at involvere spillerne mere 

aktivt i vores organisation. Derfor gav 

vi dem via Spillerforeningen medind- 


flydelse i form af faste pladser i vores 

kontraktfodboldudvalg og DBU Sponsorships 

bestyrelse. 

Til trods for denne imødekommenhed, 

og mulighed for at få indsigt og 

medindflydelse, har Spillerforeningen 

valgt at fjerne sig fra dens oprindelige 

platform som en interesseorganisation 

til nu at være en fagforening. Og til i 

en række forhold at være i decideret 

opposition til os, Divisionsforeningen 

og DBU Sponsorship. 

Blandede landsholdet ind 

Det er valg, som ikke er forenelige med 

et samarbejde med DBU og være en 

del af de beslutningsdygtige organer i 

dansk fodbold. 

Under konflikten erklærede Spiller- 

foreningens daværende formand, Palle 

Sørensen, og dens nuværende direktør 

overfor DBUs generalsekretær og 

undertegnede, at A-landsholdsaktiviteterne 

ikke ville blive berørt. Alligevel 

måtte de efterfølgende meddele os, 

at de ikke kunne kontrollere, hvorvidt 

Spillerforeningens fagforbund, LO, ville 

arrangere sympatistrejker mod Parken 

eller andre danske stadions eller gennem 

sympatistrejker forhindre personel 

og materiel i at nå til en given 

destination. 

Sanktioner fra FIFA som følge af 

aflysning af VM-kvalifikationskampen 

mod Ukraine kunne have fået uoverskuelige 

konsekvenser for såvel nuværende 

som ikke mindst næste generation 

af spillere og for andre spilleres 

sportslige og internationale muligheder 

flere år frem i tiden. 

Vi vil ikke bringe os selv i en situation, 

hvor vi med Spillerforeningen 

som aftalepart, i endnu højere grad 

end overenskomsten mellem spillerforeningen 

og divisionsforeningen 

allerede har medført, giver en fagforening 

direkte indflydelse på landsholdets 

sportslige aktiviteter og dansk 

fodbolds internationale forpligtelser. 

Og vi vil ikke leve med de mulige konsekvenser 

spillerforeningens valg af 

fagpolitiske alliancer kan medføre for 

dansk fodbold som helhed og for vores 

internationale arbejde. 

Ser ikke længere fodbold som sport 

Men vi vil fortsat gerne involvere de 

aktive kontraktspillere i vores organisation. 

Men vi vil samtidig se et større 

engagement blandt spillerne. 

>>

De nuværende kontraktspillere er 

simpelthen nødt til at tage større 

medansvar for vilkårene for dem 

selv og kommende generationer af 

kontraktspillere. 

Derfor stiller vi senere i dag forslag 

om, at spillernes repræsentanter 

i Kontraktfodboldudvalget skal 

vælges gennem valg foretaget af 

og blandt spillerne med en godkendt 

DBU standardspillerkontrakt 

og ikke som i dag udpeget af Spillerforeningen. 

Samtidig får vi skabt 

rimelig parallelitet i vores love for 

valget af repræsentanter fra henholdsvis 

klubberne og spillerne i 

DBUs kontraktfodboldudvalg”. 

Efter mødet benyttede Allan 

Hansen følgende sammenligning 

overfor de journalister, der spurgte 

ind til emnet: 

”Vi har forsøgt at få dem til at 

forstå, at de er nødt til at anerkende, 

at fodbold er sport og 

konkurrence, og ikke lader sig 

sidestille med en almindelig dansk 

produktionsvirksomhed. Og at DBU 

som nationalt fodboldforbund har 

den overordnede kompetence til at 

fastsætte og håndhæve de internationale 

og nationale rammebetingelser 

for fodboldens udøvelse 

herhjemme”. 

”Men Spillerforeningen har valgt 

alene at ville administrere fodbolden 

på rent arbejdsmarkedsmæssige 

præmisser, og derfor har de 

selv valgt fagbevægelsen frem 

for fodboldfamilien”, slutter Allan 

Hansen. 



Veteraner 

følger med 

Otte guldmedlemmer med til repræsentantskabsmødet i Odense. 

Deltog både i det sociale liv fredag aften og lyttede med fra bageste 

række i kongressalen lørdag 

Dansk Boldspil-Unions lange histore 

var i en vis udstrækning repræsenteret 

ved årsmødet i Odense igen i år. 

Tidligere formand Poul Hyldgaard var 

sammen med tidligere næstformand 

Henning R. Jensen og deres tidligere 

bestyrelseskolleger Erik Asmund, Bent 

Nielsen, Kaj Lauritzen, Bent Nielsen og 

Ernst Christensen samt Erik Hagensen 

gæster på mødet i Odense den 25. og 

26. februar. 

Poul Hyldgaard var formand for DBU 

i perioden 1991 til 2002, Henning R. 

Jensen var næstformand i hele Hyld- 

gaards formandsperiode fra 1991 frem 

til og med repræsentantskabsmødet i 

februar 2004, hvor han selv valgte at 

træde tilbage. 

De er alle indehavere af DBUs 

Guldnål. Erik Hagensen modtog sin i 

1979, Kaj Lauritsen i 1981, Poul Hyldgaard 

i 1990, Ernst Christensen og Erik 

Asmund i 1997, Bent Nielsen i 2002 og 

Henning R. Jensen så sent som sidste 

år. 



Der var gråt guld på bageste række ved repræsentantskabsmødet i Odense. 

Otte indehavere af DBUs Guldnål var inviteret som gæster. 



Repræsentantskabsmøde 

den 26. februar 2005 

Formanden, Allan Hansen, startede 

med at byde repræsentantskabet, 

udvalgsmedlemmer og gæster velkommen. 

1. Valg af dirigent 

På bestyrelsens vegne foreslog Allan 

Hansen Thorkild Rydahl. Der var ingen 

andre forslag, og Thorkild Rydahl overtog 

herefter ledelsen af mødet, og konstaterede, 

at mødet var lovligt indvarslet 

og beslutningsdygtigt jf. DBUs love. 

Herefter gik han over til navneopråb af 

DBUs repræsentantskab: 

Formand, næstformand og kasserer 

Allan Hansen, Jesper Møller, Torben 

Mogensen. 

Bornholm 

Erik Hjorth, Kim Bjelstrand, Jens Jørgensen. 

Fyn 

Thomas Bytoft, Poul Henning Andersen, 

Bent Hansen, Paul-Ejner Hauge, 

Kim Johansen, Gordon Kirt, Hans 

Martin Møller, Gitte Pedersen og Aage 

Sækmose. 

Jylland 

Benny Hansen, Anne Andersen, Torben 

Baunbæk, Jan Palm (substitut for Jens 

Christensen), Bent Clausen, Sven Erik 

Damgaard, Poul Eriksen, Kent Falkenvig, 

Verner Ebdrup (substitut for 

Christian Fynsk), Egon O. Hansen, Frede 

Hansen, Jan Jakobsen, Peter Damborg 

Jensen, Søren Juul Jensen, Thomas Jensen, 

Torben Jensen, Hans Peter Johansen, 

Holger Jørgensen, K. E. Kristensen, 

Frits Kristoffersen, Ole Ladefoged, 


Henry Matthiesen, Hans Mogensen, 

Kaj Nielsen, Preben Skou Nielsen, Kurt 

Nørbalk, Lars Olesen, Ole Olesen, Poul 

Overgaard, Hans Peder Pedersen, Leif 

Petersen, Villy Schmidt Petersen, Preben 

Rechnagel, Morten Frøkjær Smed, 

Jørgen Staun og Kristian Nørgaard 

Thomsen. 

København 

Henrik Ravnild, Diana Andersen, Steen 

Christensen, Vagn Christensen, Steen B. 

Hansen, Jan Kristensen (Substitut for 

Tom Jensen) Christian Kofoed og John 

Larsen. 

Lolland-Falster 

Ove Jensen, Torben Kolters, Kaj D. Larsen 

og Gert Lundgård. 

Sjælland 

Kurt Bagge-Hansen, Søren Burchall, 

Allan Dinesen, Jan Erik Hansen, Jørn 

Hedengran, Ole Jacobsen, Leif Jensen, 

Bent Jørgensen, Jens Larsen, Knud Erik 

Lauridsen, Kurt Lausen, Ole Mikkelsen, 

Jens Steen Mortensen, Hans Munch, 

Flemming Pedersen, Flemming Steen 

Pedersen, Frank Petersen og Peter 

Roslev. 

SAS-Ligaen 

AaB: Lynge Jacobsen. AGF: Michael 

Vilhelm Nielsen. Brøndby: Niels Grøn 

Iversen (substitut for Finn Andersen) 

og Per Bjerregaard. Esbjerg: Palle Kristensen. 

Herfølge: Villy Ebbesen. FC 

København: Niels-Christian Holmstrøm. 

FC Midtjylland: Johnny Rune og Ove 

Lyhne (substitut for Jens Ørgaard). FC 

Nordsjælland: Jan Laursen. OB: Kim 

Brink og Uffe Pedersen (substitut for 

Niels Thorborg). Randers FC: Lars W. 

Knudsen. Silkeborg: Ove Hansen og 

Viborg: Anders Lindberg. 

1. division 

AB: Torben Oldenborg. B.93: Jørgen 

Ritnagel. Brønshøj: Finn Ryberg. Dalum: 

Steen Johansen, FC Fredericia: Niels 

Kruse. Frem: Jim Voss. HIK: Jørn Kønig. 

Køge: Frank Hansen. Nykøbing F. Alliancen: 

John Hansen. Næstved: Kars 

Juul Jensen. Skjold, København: Thomas 

Christensen. Sønderjysk Elitesport: 

Teddy Petersen. Vejle: Brian Kristensen 

og Ølstykke: Per Vingaard. 

2. division 

Aarhus Fremad: Morten Nysom. B. 

1909: Michael Skovgaard (substitut 

for John Kyndbøl) B1913: Jan Larsen. 

Brabrand: Lars Bruni (substitut for 

Flemming Møller). Glostrup FK: Hans- 

Henning Jacobsen. Hjørring: Jens 

Jørgen Møller Nielsen. Holbæk: Anders 

Kloppenborg. Holstebro: Tyge Dinsen. 

Kalundborg: John Darré. Kolding FC: 

Kurt B. Frederiksen. Lyngby: Mikkel 

Sørensen. Næsby: Poul Jørgensen, FC 

Roskilde: Per Lund Sørensen, Slagelse: 

Jan Kronborg og Værløse: Søren Jensen. 

Herre-DS 

Frank Hansen, Ove Mortensen, John 

Spøhr, Per Thomsen, Niels Damsbo, C.C 

Grejsen, Ole Mikkelsen, Elmer Nielsen, 

Niels Bechgaard, Hans Kurt Larsen, 

Bjarne Pedersen og Benny Sørensen. 

Dame-DM 

John Robert Larsen og Torben Poulsen. 

Dame-DS 

Gert Andersen og Birgit Schrøder.

Morten Jensen, Viborg FF, John Sørensen, 

Fremad Amager, Peter Iversen, AC 

Horsens og Ove Hallager, Jetsmark var 

ikke mødt frem og repræsentantskabet 

bestod dermed af 141 fremmødte. 

Formanden overtog ordet, og startede 

med at mindes dem, som var 

gået bort i årets løb: Carl Frederik 

Jørgensen, Svend Mortensen og Karl 

Pedersen. 

10-års nålen blev uddelt til Villy Ebbesen, 

Ole Hansen, Kent Falkenvig og 

Peter Damborg Jensen. 

Kurt B. Frederiksen, Kolding FC, blev 

hædret for sin 25. deltagelse på repræsentantskabsmødet. 

Leo Dannins Rejselegat på 6.000 kroner 

blev uddelt til Mogens Hansen, 

Jørgen Ritnagel og Per Christensen, 

Erik Hansen ungdomslederpris på 

10.000 kroner gik i år til Søren Bjerg, 

HIK. 

Allan Hansen gav herefter Joseph 

Misud fra UEFA’s Executive Committee 

ordet. Dr. Joseph Misud, der var substitut 

for Geoffrey Thompson, sendte 

Formand om udvikling 

Repræsentantskabsmøde: DBUs 

formand Allan Hansen talte både 

om konflikter, doping, frafald, 

film og snyd, racisme samt etisk 

regelsæt og dansk fodbolds 

udviklingspotentiale på kort og 

langt sigt i sin mundtlige beretning 

på DBUs repræsentantskabsmøde 

i Odense lørdag den 

26. februar 

DBUs formand Allan Hansen havde 

valgt en længere, mundtlig beretning 

på repræsentantskabsmødet i år end 

de tidligere år. 

Det skete på baggrund af den store 

mængde relevante emner fra 2004, 

der skulle rundes af, og de mange 

målsætninger for 2005, som der skulle 

lægges op til. 

Han kom ligeledes ind på nogle af 

de emner og forslag, der senere skulle 

behandles på mødet. 

Vi gengiver her beretningen i sin helhed: 

Vores mundtlige beretninger – min og 

Torben Mogensens – her på repræsentantskabsmødet 

bliver som sædvanligt 

suppleret af den trykte årsberetning. 

For mit vedkommende vil jeg derfor 

henvise til den trykte årsberetning og 

koncentrere min mundtlige beretning 

om nogle udvalgte emner, som 

jeg vil uddybe i forhold til omtalen 

i den trykte beretning, ligesom jeg 

vil komme ind på et par emner, som 

egner sig bedre til omtale her fra talerstolen. 

Jeg vil starte med: 

De aktive 

Danmarks Idræts-Forbund indførte sidste 

år en ny og mere gennemskuelig 

måde at gøre medlemstallene op på. 


hilsner fra UEFA, og udtrykte sin forhåbninger 

om, at mødet ville forløbe 

godt og konstruktivt. 

2. Aflæggelse af beretninger 

Formandens beretning: 

Læs formandens beretning herunder. 

Det betød, at vi på papiret har en tilbagegang 

i antallet af aktive spillere 

det seneste år. Reelt er der nok ikke 

den store forskel på medlemstallet, 

men selv med 298.000 medlemmer 

har fodbold stadig godt dobbelt så 

mange aktive som den næstmest populære 

idrætsgren herhjemme. 

Og ser vi på den brede vifte af turnerings-, 

aktivitets- og uddannelsestilbud, 

vores klubber og lokalunioner 

har i spil, og det fantastiske stykke 

frivillige arbejde, der landet over udføres 

af tusindvis af trænere og ledere, 

så kan jeg som formand kun føle mig 

tryg ved, at vi også fremover nok skal 

holde skansen og være i stand til at 

fastholde fodbold som danskernes 

foretrukne fritidsbeskæftigelse og - 

interesse. 

Fortsætter næste side >> 



Når det er sagt, er der selvfølgelig områder, 

hvor vi kan blive bedre, og der 

er visse ting, som vi skal tage os i agt 

for i den nuværende udvikling, hvis vi 

vil have, at vores idræt også skal spille 

en dominerende rolle i samfundet i de 

kommende årtier. 

Det er udfordringer og fokusområder, 

som jeg vender tilbage til her i min 

beretning. 

Men lad mig starte med de: 

Sportslige resultater 

Landskampåret bød først og fremmest 

på deltagelse i EM-slutrunden i 

Portugal. 

Man siger ofte, at førstehåndsindtrykket 

er det vigtigste. I fodbold er 

det nogle gange omvendt. Og det er 

egentlig urimeligt. For vi gik efter en 

god indsats i vores indledende pulje 

videre til kvartfinalen, hvor vi desværre 

tabte 3-0 til Tjekkiet. 

Det var sjette gang i træk, vi var 

med ved slutrunden om Europamesterskabet 

i fodbold. Det er en præstation, 

ingen andre end Tyskland kan gøre lige 

så godt. Og det synes jeg, vi med rimelighed 

– og tilfredshed – kan skrive 

os bag øret, når vi i dag drøfter vores 

situation, vores potentiale og vores 

udviklingsmuligheder. 

Kvindelandsholdet sluttede overbevisende 

med en førsteplads i kvalifikationsgruppen, 

og deltager i sommerens 

EM-slutrunde i England. Med kvalifikationen 

indfriede kvinderne den første 

målsætning i det projekt, vi kalder 

’dansk kvindefodbold i verdenseliten 

via udvikling af kraftcentre’. 

Der knytter sig store forventninger 

til kvindernes deltagelse i England. Et 

resultat mellem de tre bedste vil være 

det gennembrud kvindefodbolden har 

brug for herhjemme. 

På den hjemlige klubfront skal vi 

sige til lykke til de danske mestre: 

• FC København i Herre-DM 

• Brøndby i Kvinde-DM 

• KB i Herreynglinge 

• Brøndby i Herrejunior 


• Skovlunde i Pigejunior 

• Lyngby i Oldboys 

Og til lykke til årets pokalvinder, FC 

København, der dermed vandt ’the 

double’. 

Brøndby som vinder af Landspokalturneringen 

for Kvinder. 

AGF som vinder af Landspokalturneringen 

for Oldboys. 

Bramming som vinder af Landspokalturneringen 

for Veteraner. 

Også til lykke til de danske mestre 

indendørs: 

• Vivild hos Herrerne 

• Brøndby hos Kvinderne 

• Køge i Herreynglinge 

• Brøndby i Herrejunior 

• Skovlunde i Pigejunior 

Vi bliver ved klubfodbolden, og skal 

også i dag se fremad, når vi kommer til 

dagsordenpunktet: 

Turneringsstruktur 

Turneringsstrukturen har været – og 

vil til stadighed – være genstand for 

debat. 

Alle har – heldigvis – en mening om, 

hvordan turneringen skal se ud, men vi 

kan lige så godt se det i øjnene; vi vil 

aldrig kunne gøre alle tilfredse. 

DBU tager gerne sin del af ansvaret 

for klubfodboldens udvikling. Men hvis 

dansk fodbold samlet skal holde – og 

meget gerne også forbedre sit nuværende 

niveau – kræver det dialog, tæt 

samarbejde og ikke mindst respekt og 

forståelse for de forskellige interesser 

og problemer i vores store organisation. 

Jeg oplever, at der i disse år viser sig 

en større og større forståelse for at 

finde frem til en model, hvor vi koncentrerer 

ressourcerne om, hvad der vil 

gavne helheden i dansk fodbold. 

Som et naturligt led i disse overvejelser 

skal vi blandt andet have taget 

stilling til licensreglernes udstrækning 

og omfang samt selvfølgelig antallet 

af kontraktklubber. 

I respekt for de igangværende strukturelle 

og politiske drøftelser i Divisi- 

onsforeningen, har vi fundet det mest 

hensigtsmæssigt at lade drøftelserne i 

DBU-regi afvente en officiel holdning 

fra Divisionsforeningen. Når udfaldet 

foreligger, er det vores forventning, 

at det eventuelt kommende udvalg 

for professionel fodbold vil blive det 

naturlige forum for de indledende 

drøftelser centralt hos os. 

Målsætningen må være en helhedsløsning, 

som kan bidrage til at 

geare vores topklubbers nationale og 

internationale konkurrence- og udviklingsmuligheder, 

som kan skabe rammerne 

for en god og sund økonomi i 

klubberne generelt, og som kan sikre 

stabile og sportsligt attraktive turneringer, 

hvor alle uanset niveau har et 

sportsligt incitament for at deltage. 

Vi har på det seneste postet mange 

midler fra DBU og UEFA i forskellige 

projekter. 

Jeg kan for eksempel nævne projektet 

’integreret talentudvikling’, stadionforbedringer 

og kunstgræsbaner. 

Økonomien til gennemførelsen af 

disse projekter stammer ofte fra DBUs 

overskud fra deltagelsen ved EM- og 

VM-slutrunderne. 

Alene til stadionforbedringer og 

kunstgræsbaner har vi afsat 20 millioner 

kroner over fire år. De 10 millioner 

kroner kommer fra DBUs egenkapital 

og er dermed en del af det overskud, 

DBU har haft på landsholdets deltagelse 

ved slutrunderne. 

Vi kan jo kalde den form for anvendelse 

og investering af DBUs midler for 

en slags ’indirekte kompensation for 

brugen af hjemlige spillere på Herre 

A-landsholdet’. Der er tilmed tale om 

en meget solidarisk form for kompensation, 

idet det jo traditionelt kun er 

ganske få klubber, der har spillere repræsenteret 

på vores landshold. 

Jeg vil også nævne udlodningerne 

fra DBU Sponsorship, som i stor udstrækning 

stammer fra værdien af 

DBUs kommercielle rettigheder. 

Lad mig understrege, at vi med 

glæde allokerer penge og ressourcer 

til udviklingen af vores eliteklubber. 

Men hvis man vil fokusere på enkelt-

områder, så er det rimeligt at se på de 

samlede pengestrømme. 

Økonomi er naturligvis også en del 

af den samarbejdsaftale, vi er ved at 

finpudse med Divisionsforeningen. 

Men aftalekomplekset indeholder 

langt flere emner og perspektiver end 

det økonomiske, og tager generelt 

sigte på at skabe rammerne for en 

positiv udvikling for dansk klubfodbold 

på eliteniveau. 

Senere i dag fremlægger vi de første 

resultater af vores fælles drøftelser i 

form af forslaget om etableringen af 

et udvalg for professionel fodbold og 

ny turneringsstruktur for 2. Division og 

Danmarksserien. 

Vi har også tænkt på topklubbernes 

muligheder i etableringen af: 

Royal League 

Vores topklubbers resultater i årets 

europæiske klubturneringer viste desværre 

alt for tydeligt, at der er behov 

for tiltag, der kan styrke topklubbernes 

konkurrenceevne, ikke mindst på internationalt 

niveau. 

Det er én af årsagerne til, at DBU er 

gået aktivt ind i etableringen og gennemførelsen 

af den nye, skandinaviske 

turnering, Royal League, som bygger på 

et initiativ fra Divisionsforeningen. 

Turneringen indeholder en langsigtet, 

sportslig målsætning, der sammen 

med vores egne fælles og supplerende 

bestræbelser går i retning af at geare 

vores topklubber til konkurrencen i 

international fodbold. 

Gennem kampe mod topholdene 

fra de bedste ligaer i Norge og Sverige 

skal vi sikre vores egne topklubber 

mere international erfaring for derigennem 

at øge klubbernes konkurrenceevne 

i UEFA’s klubturneringer, hvilket 

skal resultere i en bedre placering på 

den europæiske rangliste med deraf 

følgende mulighed for at få flere danske 

klubber med i UEFA’s klubturneringer. 

Vi skal ikke være blege for at sætte 

os et mål, der hedder ét dansk hold i 

én af de to europæiske klubturneringers 

gruppespil hver sæson. 

Turneringen har både organisatorisk 

og sportsligt fået en tilfredsstillende 

start. 

Alle har fra begyndelsen vidst, at 

den største udfordring lå i at gennemføre 

kampe på internationalt niveau i 

vintermånederne i netop vores kolde 

del af Europa. 

I den forbindelse har vi konstateret, 

at vi rent organisatorisk og holdningsmæssigt 

skal forbedre os. Og at der 

har været dispositioner undervejs 

i de første spillerunder, som kunne 

have været håndteret bedre. Det er så 

udfordringen at få det justeret til de 

resterende runder. 

2004 bød desværre på et par: 

Konflikter 

Det var én af bestyrelsens første målsætninger 

for tre år siden at få dommersektoren 

integreret i vores organisation. 

Præcis som det internationale 

fodboldforbund, FIFA, kræver det af de 

nationale fodboldforbund. 

Vi bad derfor på bedste demokratiske 

vis en bred kreds af interessenter 

på dommerområdet om at arbejde 

med et oplæg til en strukturrapport 

under titlen ’dommeren som en tydeligere 

del af fodboldfamilien’. 

Rapporten var færdig i efteråret 

2003, men da det kom til stykket, var 

der lokale grupperinger i DFU, der 

sprang i målet, og truede med boykot. 

Efter så omfattende et forarbejde og 

et resultat, som alle var enige om var 

visionært, ville det have været utroværdigt 

over for alle øvrige involverede at 

give efter overfor én enkelt gruppering, 

der var indstillet på at sætte helheden 

i strukturen på spil ved stædigt at fastholde 

en enkel administrativ opgave 

– dommerpåsætningen. 

Opgaven med at påsætte dommere 

til kampene må i takt med den 

tekniske udvikling anses for at være 

et naturligt element i DBUs samlede 

elektroniske administrationssystem. Og 

udover Jylland er det en opgave, som 

de øvrige fem lokalunioner i flere år 

har haft et upåklageligt samarbejde 


om med de lokale dommerunioner i 

deres områder. 

Dommerstrukturen er nu på plads 

og vi har med DFU indgået en samarbejdsaftale 

som fremadrettet tager 

sigte på at medvirke til at sikre en 

fælles forståelse mellem DBU og 

DFU af målsætninger, kompetencer, 

opgave- og ansvarsfordelingen samt 

sammensætning af dommerudvalget 

og arbejdsgrupperne. Præcis som det 

er beskrevet i strukturrapporten. Og 

jeg kan med glæde forsikre jer om, at 

arbejdet i Dommerudvalget og dets arbejdsgrupper 

i den forløbne periode er 

foregået både konstruktivt og effektivt. 

Vi er meget bevidste om, at vor 

demokratiske tradition ikke er en selvfølge, 

men vi styrker ikke demokratiet 

ved at dukke os, lade stå til, eller give 

køb på vores holdninger bare for at få 

ro. 

Vi har på behørig vis lyttet til 

alle interessenter. Ikke bare i sagen 

om dommerstrukturen, men også i 

spørgsmålet om implementeringen af 

overenskomsten mellem Divisionsforeningen 

og Spillerforeningen. Vi har 

således levet op til vores ansvar som 

nationalt fodboldforbund. 

Og vi fik løst begge konflikter præcist 

som vi ønskede det - til gavn for 

helheden og dansk fodbold. 

Den anden af vores konflikter 

fra sidste år handler om: 

Spillerforeningen og dens 

manglende accept af DBUs 

standardspillerkontrakt 

FIFA’s transferregler og implementeringen 

af overenskomsten mellem 

Divisionsforeningen og Spillerforeningen 

i en ny Standardspillerkontrakt er 

en kompleks sag, men jeg vil gerne slå 

fast: 

Klubskifteregler, spilleberettigelse og 

lignende regler er ikke aftalespørgsmål, 

der kompetencemæssigt kan aftales i 

en overenskomst. 




Det er regler, der fastlægges og reguleres 

af de nationale og internationale 

fodboldforbund. 

I den forbindelse er det åbenbart 

nødvendigt at gentage, at FIFA’s regler 

for blandt andet træningskompensation 

er indgået som del af en rammeaftale 

med EU Kommissionen tilbage i 

marts 2001. 

At påstå, at DBU har grebet ind i en 

gældende overenskomst er derfor både 

principielt og konkret forkert. 

DBU har aldrig været og har fremdeles 

ingen interesser i at blive en part 

i en aftale om at regulere ansættelsesforhold 

mellem arbejdsgivere og 

arbejdstagere på klubniveau, udover de 

kompetencer DBU som nationalt fodboldforbund 

har for driften af dansk 

fodbold i forhold til de internationale 

organisationer. 

Og når det kommer til dette, konkrete 

konfliktpunkt, tror jeg alle, der 

læser indholdet af den nye overenskomst, 

og sammenligner den med 

indholdet i den nye Standardkontrakt, 

vil kunne se, at alle de ’tunge’ punkter 

er med, og at vi sammenlagt er oppe 

på, at den nye standardkontrakt i alt 

indeholder omkring 90 % af overenskomstens 

punkter. 

I tilgift hertil har Divisionsforeningen 

og Spillerforeningen i deres overenskomst 

aftalt ’afbøderegler’, som indebærer, 

at hvis der indføres nye regler, 

som de to parter mener vil berøre 

deres overenskomst, ja så har de aftalt, 

hvordan de vil forhandle sig til rette 

derom. 

Allan Hansens mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet var længere end de 

tidligere år, men der var også mange, relevante emner at få rundet af fra 2004 og lagt op 

til i 2005. Medierne, der dækkede mødet, fokuserede blandt andet på forholdet til Spil- 

lerforeningen, kunstgræs, etisk regelsæt og den nye struktur i Danmarksturneringen med 

citater fra beretningen. 


Hvis jeg skulle stille det lidt firkantet 

op, så indebærer DBUs nye standardkontrakt 

kun, at såfremt en klub og en 

spiller er enige om at der skal betales 

kompensation, da skal kompensationen 

beregnes med udgangspunkt i 

FIFA’s regler. 

Når Spillerforeningen stadig - som 

de eneste - ikke er tilfredse, ser jeg det 

som udtryk for manglende realitetssans 

og udtryk for, at Spillerforeningen 

ikke vil tage et medansvar for dansk 

fodbolds udvikling. 

Det kommer ikke som nogen overraskelse 

for os, at Spillerforeningen har 

den holdning, men vi savner dokumentation 

for de påstande, de har rettet 

mod os, og især deres argumenter for 

at opretholde retssagen mod DBU. 

Spillerforeningens retssag mod DBU 

er ganske enkelt illusorisk. 

Den opfattelse er på det seneste er 

blevet underbygget af, at spillerforeningens 

advokat for nylig har bedt 

om udsættelse af svarfristen for replik 

i retssagen med henvisning til, at de 

ønsker at ændre eller tilrette det såkaldte 

’anbringende’ for retssagen. 

Sagt med andre ord – med DBUs 

implementering af de væsentlige og 

tunge punkter i overenskomsten er 

man nu nødsaget til at fremkomme 

med en ændret argumentation for at 

fastholde grundlaget for retssagen. 

Vi imødeser derfor udfaldet af 

retssagen med sindsro al den stund 

retssagen omhandler FIFA reglernes 

forenelighed med EU-reglerne og DBUs 

kompetence. Spillerforeningen og Divisionsforeningen 

har jo tilkendegivet, at 

de anerkender DBUs kompetence som 

nationalt fodboldforbund og EU Kommissionen 

er som anført part i den 

rammeaftale, der danner baggrund for 

FIFA’s transferregler. 

Forholdet til 

Spillerforeningen generelt 

Vi havde tilbage i tiden en målsætning 

om at involvere spillerne mere aktivt i 

vores organisation. Derfor gav vi dem 

via Spillerforeningen medindflydelse i 

form af faste pladser i vores kontraktfodboldudvalg 

og DBU Sponsorships 

bestyrelse. 

Til trods for denne imødekommenhed, 

og mulighed for at få indsigt og 

medindflydelse, har Spillerforeningen 

valgt at fjerne sig fra dens oprindelige 

platform som en interesseorganisation 

til nu at være en fagforening. Og til i 

en række forhold at være i decideret 

opposition til os, Divisionsforeningen 

og DBU Sponsorship. 

Det er valg, som ikke er forenelige 

med et samarbejde med DBU og være 

en del af de beslutningsdygtige organer 

i dansk fodbold.

Under konflikten erklærede Spillerforeningens 

daværende formand, Palle 

Sørensen, og dens nuværende direktør 

overfor DBUs generalsekretær og 

undertegnede, at A-landsholdsaktiviteterne 

ikke ville blive berørt. Alligevel 

måtte de efterfølgende meddele os, 

at de ikke kunne kontrollere, hvorvidt 

Spillerforeningens fagforbund, LO, ville 

arrangere sympatistrejker mod Parken 

eller andre danske stadions eller gennem 

sympatistrejker forhindre personel 

og materiel i at nå til en given 

destination. 

Sanktioner fra FIFA som følge af 

aflysning af VM-kvalifikationskampen 

mod Ukraine kunne have fået uoverskuelige 

konsekvenser for såvel nuværende 

som ikke mindst næste generation 

af spillere og for andre spilleres 

sportslige og internationale muligheder 

flere år frem i tiden. 

Vi vil ikke bringe os selv i en situation, 

hvor vi med Spillerforeningen 

som aftalepart, i endnu højere grad 

end overenskomsten mellem spillerforeningen 

og divisionsforeningen 

allerede har medført, giver en fagforening 

direkte indflydelse på landsholdets 

sportslige aktiviteter og dansk 

fodbolds internationale forpligtelser. 

Og vi vil ikke leve med de mulige konsekvenser 

spillerforeningens valg af 

fagpolitiske alliancer kan medføre for 

dansk fodbold som helhed og for vores 

internationale arbejde. 

Men vi vil fortsat gerne involvere de 

aktive kontraktspillere i vores organisation. 

Men vi vil samtidig se et større 

engagement blandt spillerne. De nuværende 

kontraktspillere er simpelthen 

nødt til at tage større medansvar for 

vilkårene for dem selv og kommende 

generationer af kontraktspillere. 

Derfor stiller vi senere i dag forslag 

om, at spillernes repræsentanter i 

Kontraktfodboldudvalget skal vælges 

gennem valg foretaget af og blandt 

spillerne med en godkendt DBU standardspillerkontrakt 

og ikke som i dag 

udpeget af Spillerforeningen. Samtidig 

får vi skabt rimelig parallelitet i vores 

love for valget af repræsentanter fra 

henholdsvis klubberne og spillerne i 

DBUs kontraktfodboldudvalg. 

Vi skal også se på: 

Talentudviklingen 

Vi har det seneste år taget hul på en 

indgående drøftelse om talentudviklingen. 

Lad mig slå fast; vi har et bredt og 

velfungerende talentudviklingssystem 

herhjemme, og at der fremkommer kritik, 

er ikke ensbetydende med, at vores 

talentudvikling hverken bryder sammen 

fra den ene dag til den anden, 

eller at den skal laves helt om. 

Og selv om det ikke er en målsætning 

i sig selv, er det tilfredsstillende 

at konstatere, at vores ungdomslandshold 

aldrig tidligere har rangeret 

højere internationalt, end de gør i dag. 

Og vi har heller ikke tidligere haft så 

mange ungdomslandsholdsspillere på 

holdene i vores bedste hjemlige række, 

SAS-Ligaen. 

Medierne havde fat i en del af 

emnet, men jeg tror de fleste er klar 

over, at den kritik, landstræner Morten 

Olsen fremkom med i forbindelse med 

Ligalandsholdsturen sidste år, var mere 

nuanceret end den kom til udtryk i 

medierne. 

Det gav os en oplagt lejlighed til 

at starte de interne drøftelser med et 

møde med landstræner Morten Olsen 

og assistenttræner Keld Bordinggaard. 

Vi har i Morten og Keld to trænere, der 

har stor international indsigt, og som 

besidder en enorm viden på området, 

og som brænder af engagement og 

vilje til at formidle den viden videre ud 

i systemet. 

Jeg vil gå så langt som til at sige, at 

det er trænernes pligt at fremkomme 

med deres faglige vurderinger. Udover 

at Morten og Keld gav udtryk for, at 

95 % af vores nuværende talentarbejde 

fungerer upåklageligt, så havde 

trænerne nogle få punkter omkring 

eksempelvis en styrkelse af specifikke, 

tekniske og taktiske elementer i træningen 

af de unge spillere, hvor de mener, 

vi med fordel kan styrke arbejdet. 


Dialogen med trænerne har ikke givet 

os en facitliste, for emnet er meget 

omfattende; 

Hvordan skaber vi en rød tråd fra leg 

til landshold? Skal vi spille 4-5-7- og 9mands 

fodbold så længe som muligt i 

børne- og ungdomsårene med henblik 

på at optimere boldberøringerne og 

fremme et spil, hvor der skal tænkes 

og handles hurtigt? Tænker vi for meget 

i resultater i vores ungdomsturneringer? 

Er vores nuværende kvalifikationssystem 

i sig selv en barriere for det 

vi gerne vil opnå? 

Skal vi vente med at udsætte børnene 

for taktisk og fysisk træning til 

omkring 14-års alderen - og koncentrere 

det om at lege fodbold under 

organiserede former indtil da? Og 

hvor tidligt er det hensigtsmæssigt at 

samle spillerne i eliteklubberne? 

Men konkret har vi etableret de 

nødvendige fora til den interne, fodboldfaglige 

debat mellem talent- og 

landstrænerne. Og vi har givet vores 

Herre-Eliteungdomsudvalg opgaven 

at skabe rammerne for det sportslige 

arbejde, som trænerne definerer og 

gennemfører. 

Udvalget arbejder derfor i øjeblikket 

på at definere en klarere struktur og 

kompetencefordeling på det elitesportslige 

område inden for vores organisation. 

Vi har eksempelvis allerede 

fordelt ansvaret for ansættelsen af talent- 

og ungdomslandsholdstrænerne 

mellem udvalget og generalsekretæren, 

således at det fremover er udvalgets 

opgave at definere de foretrukne 

profiler på ungdomslandsholdstrænerne, 

og derefter generalsekretærens 

opgave at finde kandidaterne samt at 

sikre ansættelsesproceduren og funktionsbeskrivelserne. 

Vi ser frem til at kunne præsentere 

resultatet af dette arbejde på et senere 

tidspunkt i år. 




Dansk fodbolds største problem er derimod 

ikke det mest synlige – det handler 

om: 

Frafald 

Vi rekrutterer gennem forskellige tiltag 

flere og flere aktive fodboldspillere, 

blandt andet fordi vi har en foreningsmodel, 

der gør, at stort set alle drenge 

og et større og større antal piger er 

forbi en fodboldklub på et tidspunkt. 

Men vi er ikke gode nok til at fastholde 

dem. 

Hele fritidskulturen i Danmark har 

ændret sig. Det må fodbolden også 

forholde sig til. Vi har gennem mange 

år haft en fodboldkultur, der har sagt 

to gange ugentlig træning og en kamp 

ugentlig. Men harmonerer det med 

nutidens børn og unges og ikke mindst 

forældres ønsker og behov? 

Vi er nødt til at tage højde for de 

ændrede familiemønstre. Mange børn 

er i dag skilsmissebørn, og lever periodevist 

hos deres far og mor, og derfor 

skal vi kigge på de traditionelle regler 

for spilleberettigelse. 

Vi er også nødt til at forholde os til 

en stadig stigende forandring i børn 

og unges fritidsinteresser, herunder en 

tendens til, hvordan børns behov for 

fleksibilitet og ønsker om færre forpligtelser 

er i konflikt med det traditionelle 

medlemskab af en fodboldklub. 

I den forbindelse handler det også om: 

Klubudvikling 

Klubudvikling og uddannelse er centrale 

elementer i vores bestræbelser på 

at nå vores mål og håndtere de udfordringer, 

vi står overfor. 

Det kan bedst illustreres ved en cirkel, 

som hvis den brydes bare et sted, 

ikke længere hænger sammen. 

Hvis ikke vi sikrer en løbende udvikling 

af vores klubber, og at vores 

fodboldledere får den nødvendige 

uddannelse, som gør vores klubber i 

stand til at udvikle sig og derigennem 

modtage og give børnene og de unge 

den første vigtige fodboldopdragelse, 

ja så svigter fødekæden til talentudvik- 


lingen og dermed også fødekæden til 

topklubberne og landsholdet. 

Vi har, som jeg har været inde på, 

netop lagt sidste hånd på en ny og 

moderne lederuddannelse. Nu skal vi i 

gang med at få lederuddannelsen og 

klubudvikling til at gå hånd i hånd. 

Dels i form af at få udviklet nogle 

basale og enkle værktøjer, som kan 

bruges i hverdagen. Dels i form af en 

egentlig proces, hvor vi sammen med 

lokalunionerne og i et tæt samarbejde 

med den enkelte klub får lagt en plan 

for et udviklingsforløb og er med på 

sidelinien i hele forløbet. 

Jeg håber – og har tiltro til – at vi 

kan få sat en positiv udvikling i gang. 

Doping 

Med den nye lov om at fremme dopingfri 

idræt, er dopingbekæmpelsen 

under Anti Doping Danmark nu gjort 

permanent. Og samtidig har idrætten 

herhjemme forpligtet sig til at følge de 

internationale dopingregler. 

Det er vi tilfredse med i DBU, hvor 

vi tager afstand fra enhver misbrug af 

præstationsfremmende stoffer. 

Vi medvirker også aktivt til at bekæmpe 

og straffe dopingmisbrug, og 

vi bakker helhjertet op om Anti Doping 

Danmarks arbejde. 

Vi er dog betænkelige ved den nye 

regel om indsamling og koordinering 

af oplysninger om idrætsudøvernes 

opholdssted døgnet rundt, ugen ud og 

hele året. 

Umiddelbart bedømt virker retningslinierne 

vanskeligt håndterbare såvel 

for os som specialforbund som for den 

enkelte idrætsudøver. Jeg håber ikke, 

at vi i lyset af denne bestemmelse vil 

komme til at opleve ’ulykkelige’ sager, 

der bunder i misforståelser af den ene 

og anden art, og som kan være med til 

at fjerne fokus fra det der er det helt 

centrale – bekæmpelsen af snyd og bedrag 

ved misbrug af præstationsfremmende 

midler. 

Med et netop modtaget cirkulære 

fra FIFA er der forhåbentlig sat punktum 

for den megen mediefokus om 

FIFA’s implementering af WADA’s anti- 

doping kodeks. Set med vores øjne foranlediget 

af, at FIFA og WADA måske 

nok har været enige om indholdet af 

den deklaration, de indgik i maj sidste 

år i Paris, men at de ikke har været 

enige om fortolkningen af enkelte 

elementer. 

Som vi er informeret, har FIFA nu 

anerkendt WADA’s kodeks, herunder 

WADAs ret til at indbringe afgørelser 

i fodboldens verden for CAS den internationale 

sportsdomstol i Lausanne. 

Og omvendt har WADA accepteret 

FIFA’s forbehold om individuel sagsbehandling 

såvel medicinsk som juridisk. 

Her i landet er det Anti Doping 

Danmark, der er den kontrollerende 

myndighed, og DIF’s dopingnævn, der 

er den dømmende myndighed. Vores 

opgave bliver at indberette en overtrædelse 

til FIFA med henblik på, dels 

at den udmålte straf kan indgå i en 

fælles retspraksis, dels kan få global effekt. 

Dermed har vi opnået det, vi hele 

tiden har arbejdet på for at få gennemført 

i fodboldens verden; en harmonisering 

af regler og sanktioner og 

en ensartet behandling af dopingsager. 

Jeg kan naturligvis ikke komme i dybden 

med alle de emner, vi har beskæftiget 

os med, men jeg vil gerne kort 

nævne nogle af dem. Og meget symbolsk 

vil jeg starte med: 

Racisme 

’Fodbold er for alle’ skriver vi i vores 

værdigrundlag. 

Dermed mener vi – og vi mener det 

alvorligt – at fodbolden skal kunne 

spilles af alle uanset hudfarve, religion, 

politisk overbevisning, køn og seksuel 

observans. Uden nogen form for chikanerier 

hverken ude i klubberne eller på 

stadionerne. 

Èt enkelt racistisk betonet tilråb på 

en fodboldbane eller et stadion er 

ét for meget, ligesom eksempler på 

manglende tolerance overfor vores 

forskelligheder ude i klubberne til 

hverdag også er uacceptabelt. 

Derfor investerer vi i såvel holdningsbearbejdning 

gennem vores børne- og

ungdomsafdeling og gennem uddannelsesafdelingen 

og turneringsafdelingen 

i konkrete tiltag. 

Vi har skabt et forum med deltagelse 

af de relevante parter, hvor vi 

sammen med klubberne og myndigheder 

har en løbende dialog og drøftelse 

af indsatsen, og hvor vi har anlagt en 

strategi for, hvordan vi eksempelvis 

forholder os til de racistiske ytringer, vi 

desværre ind i mellem bliver vidner til. 

Vores strategi bygger på en analyse 

af situationen, og munder for nærværende 

ikke ud i en synlig kampagne. 

Risikoen ligger naturligvis i, at vi kan 

blive bebrejdet, at vi ikke foretager 

os noget, fordi vi ikke går ud i store 

kampagner, og dermed synliggør vores 

indsats. 

Men vi må leve med den risiko, der 

er for at blive misforstået, så længe 

vi mener, at alle parter er bedst tjent 

med en indsats, der mest koncentrerer 

sig om de indre linjer og om at få stoppet 

et muligt problem i opløbet blandt 

andet gennem de efterretningsmæssige 

muligheder, politiet råder over. 

Og med en bevidst strategi om ikke 

at give problemstillingen unødvendig 

opmærksomhed, vil jeg hermed slutte 

omtalen af dét emne her i min beretning. 

Jeg vil til gengæld knytte nogle kommentarer 

til en tydeligere, mere negativ 

udvikling – det vi kalder: 

Film og snyd 

Den omfattende tv-dækning af 

kampene bringer ofte hændelser og 

kendelser i fokus, og fra tid til anden 

fremsættes der krav om brug af tv-optagelser 

og eller tekniske hjælpemidler. 

Det tog fodbolden mange år at blive 

enige om et sæt fælles fodboldregler 

gældende for hele verden, og gennem 

årene har fodbolden forstået at værne 

om disse regler, så fodbolden i dag 

– som en af de få idrætsgrene – stadig 

har et regelsæt med kun ganske få 

regler. Regler som tager udgangspunkt 

i at uvildige dommere forvalter lovene 

og under kampene træffer de afgørel- 

ser, der skal træffes, og som ikke kan 

ændres. 

I takt med den teknologiske udvikling 

skal vi selvfølgelig løbende 

vurdere, om der er teknologi som med 

fordel kan medvirke til at minimere 

dommerens fejlmargin i en sportsgren, 

hvor spillets hastighed har udviklet 

sig markant, men som samtidig tager 

hensyn til spillets natur. 

Men vi gør fodbolden en bjørnetjeneste, 

hvis ikke vi holder fast i, at 

fodbold skal være et flydende spil med 

så få spilstop som muligt. 

Spilleres forsøg på at filme sig til 

et straffespark og deres måde nogen 

gange at overreagere på ved frispark 

og lignende situationer, er i høj grad 

også med til at vanskeliggøre dommernes 

arbejde. Det er ikke i spillets 

ånd, og det er ikke spillet værdigt, idet 

det tager udgangspunkt i, at spilleren 

vil forsøge at snyde sig til en fordel for 

sit hold. 

Disse unoder er på linie med grove 

og hensynsløse tacklinger, der finder 

sted i en kamp, skadelige for spillets 

omdømme, og de kan sammen med 

doping, racisme, ekstremistiske grupperingers 

tilstedeværelse på vores fodboldstadioner 

på sigt medvirke til at 

mindske interessen for fodboldspillet. 

Det er således ikke kun et spørgsmål 

om teknologi, og at det er dommerens 

ansvar. 

Det er mangel på holdninger, når 

man som spiller og træner fraskriver 

sig ansvar ved at henvise til, at man 

’går så langt, som dommeren tillader’. 

Spillets aktører har i høj grad også et 

medansvar for, hvad der foregår på 

banen, og for at kampene afvikles i 

spillets oprindelige ånd. Derfor skal vi 

til stadig arbejde med fair play, og vi 

skal forsøge at komme disse unoder til 

livs. Det gør vi kun ved at straffe dem 

hårdt, når de kan bevises. 

Men spillerne – især på topniveau 

– har også et ansvar udenfor banen. 

DBU investerer mange ressourcer 

– økonomiske som menneskelige – i 

holdningsbearbejdning af børn og 

unge i relation til fair play. 


Derfor er det frustrerende for denne 

indsats og hele fodboldens omdømme, 

når en højt profileret fodboldspiller 

– på eller udenfor banen – overskrider 

de juridiske og moralske grænser for 

almindelig accepteret opførsel. Voldelige 

handlinger er ganske enkelt uacceptable 

for DBU og dansk fodbold. 

Meget handler om holdningsbearbejdning, 

og normer for en acceptabel 

opførsel på og udenfor banen bliver en 

del af den ’code of conduct’ for dansk 

fodbold, som jeg vender tilbage til lidt 

senere. 

Men vi er opmærksomme på de 

uheldige tendenser, og hvis der ikke 

kommer en højere grad af selvjustits 

fra spillernes side, vil vi ikke afholde os 

fra at gå ind i sagerne, ligesom vi ikke 

vil holde os tilbage for at skride ind 

med supplerende straf overfor folk i 

vores miljø, der dømmes for forbrydelser, 

som vi mener er uforenelige med 

vores sportsgren og det omdømme, vi 

vil have omkring fodbolden. 

Jeg vil også gerne nævne dommerskandalen 

i Tyskland i denne forbindelse. 

En situation vi aldrig havde 

drømt om skulle blive aktuel på vores 

breddegrader, og en sag som har påført 

ikke bare tysk fodbold men fodbolden 

generelt, ubodelig skade. 

En sag, der med al tydelighed udstiller 

de skadelige følgevirkninger spil 

generelt har, og som understreger behovet 

for nationale begrænsninger på 

spil for at mindske mulighederne for 

bedrageri og ludomani. 

Der er brådne kar i alle lejre og uanset, 

hvad vi måtte opstille af retningslinier 

og foranstaltninger, vil vi aldrig 

kunne udstikke garantier. Men vi vil 

gøre, hvad vi kan for at minimere mulighederne 

for snyd. Vi arbejder som 

sagt på et sæt etiske retningslinier, der 

skal dække en række aspekter i dansk 

fodbold. Det vil være relevant at inkludere 

holdninger til spil i de kommende 

etiske retningslinier, selv om vi ikke er 

så naive at tro, at retningslinier forhindrer 

sådanne sager. 




Hvis moralen til at overholde reglerne 

ikke er til stede, har de i sig selv ingen 

værdi. 

Tillid, dialog, et åbent miljø og en 

grundig udvælgelse og uddannelse vil, 

sammen med vores nye tiltag hvor vi 

i stedet for den i dag kendte bedømmerfunktion 

nu følger og coacher 

dommerne, være vigtige elementer i 

vores arbejde med at minimere mulighederne 

for snyd. 

Det gælder med andre ord om at 

have øjne og ører åbne og opfange de 

faresignaler vi kan få dels i eget miljø, 

dels via den viden-udveksling, vi har 

med spiludbyderen Dansk Tipstjeneste 

via dens overvågningssystemer samt 

via UEFA’s nye samarbejde med Betfair, 

hvorigennem vi vil få underretning om 

eventuelle faresignaler på europæisk 

plan. 

Men jeg vil gerne understrege, at vi 

har fuld tillid til vores egne topdommere, 

og jeg vil gerne appellere til, at 

vi ikke lader os forfalde til at kaste 

smuds på en dommerstand, som i 

hverdagen yder en god og pletfri indsats 

til gavn for dansk fodbold. 

Vi har igen sidste år styrket vores: 

Internationale relationer 

Vi udvidede sidste år vores formelle 

repræsentation hos UEFA – blandt andet 

kom jeg selv med i UEFA’s komite 

for nationale fodboldforbund, og vores 

kasserer, Torben Mogensen, blev udnævnt 

til kritisk revisor. 

Men også på det uformelle plan står 

vi stærkt i den internationale fodboldpolitik. 

Der er ingen tvivl om, at vores 

principfasthed gennem de senere år, 

har skabt respekt for DBU rundt om 

i verden. Vi fortsætter vores strategi 

med at sikre og gerne udvide vores 

indflydelse. 

Men også på den internationale 

front vil vi i de kommende år komme 

til at stå overfor nye udfordringer. 

UEFA 

Det har længe været kendt, at Lennart 

Johansson træder tilbage i 2006. I og 


med UEFA’s kongres i 2006 er rykket 

frem til marts måned er der reelt kun 

et år til at finde afløseren. 

Vi har såvel på eget initiativ som 

sammen med de øvrige nordiske lande 

forsøgt at lægge pres på UEFA’s bestyrelse 

for at få en udmelding fra dem, 

men endnu har ingen officielt meldt 

sig som kandidater. 

Vi har haft drøftelser med de nordiske 

og baltiske lande for at sondere 

mulighederne for at opnå størst mulig 

indflydelse på valget. Vi er enige om 

at fortsætte samarbejdet og sondere 

mulighederne for samarbejdet med 

andre nationer. 

Vi er som udgangspunkt også enige 

om, at de kommende kandidaters 

program er vigtigere end personen og 

hans nationalitet. Heri ligger, at det 

er vigtigt at fastholde de nuværende 

solidaritetsprincipper i international 

fodbold. 

Bosman-dommen og EU’s regler om 

arbejdskraftens fri bevægelighed har 

haft nogle negative følgevirkninger for 

fodbolden. 

I forskellige lande ser vi tegn på, at 

det er svært at rekruttere unge spillere, 

fordi de oplever, at der ikke er nogen 

muligheder for dem for at udvikle sig i 

deres egen klub eller i klubber i deres 

egen region og eller land. 

Mange europæiske klubber har til 

dels mistet deres identitet. Udviklingen 

med store trupper med mange udlændinge, 

som spærrer for unge talenter, 

er ødelæggende for fodbolden. 

Sådanne tendenser må UEFA nødvendigvis 

gøre noget for at modvirke, 

og samtidig må UEFA forsøge at sikre 

en styrkelse af talentudviklingen i 

de enkelte medlemslande til gavn 

for klubbernes identitet og til gavn 

for landsholdsfodbolden. I det lys 

har UEFA gennem længere tid arbejdet 

med et forslag, der sigter på at 

fremme træningen af lokale spillere. 

EU er blevet en væsentlig part i udviklingen 

af europæisk fodbold. Derfor 

har UEFA været i dialog med EU kommissionen, 

EU-politikere og nationale 

regeringer med henblik på at forklare 

vigtigheden af, at de ser på forslaget 

som et forsøg på at sikre udviklingen 

af fodbolden i de enkelte lande og 

dermed et forhold, som der i henhold 

til den nye artikel 182 i EU-traktaten 

kan tages hensyn til. Et udgangspunkt 

som EU kommissionen i øvrigt lagde 

til grund, da den blåstemplede FIFA’s 

regel om kompensation for træning og 

udvikling. 

Efter en længerevarende høringsproces 

fik vi her i begyndelsen af februar 

præsenteret UEFA’s endelige forslag. 

Bortset fra enkelte negative holdninger 

fra nogle af de helt store klubber 

i Europa, har tilkendegivelserne fra 

alle øvrige involverede været positive. 

Det være sig EU, EU-politikere, regeringer, 

den internationale spillerforening 

FIFPro, ligaerne, klubber og nationale 

forbund. 

Fra dansk side støtter vi tiltag, der 

har et sigte som UEFA’s, og vi er positive 

selv om vi er opmærksomme på, at 

der kan være negative følgevirkninger. 

Tidligere i denne måned præsenterede 

UEFA os for et nyt tre-årigt 

program, der har som mål at sikre, at 

kontrollen med europæisk fodbold forbliver 

hos UEFA’s oprindelige medlemmer 

– de nationale fodboldforbund. 

Programmet indebærer en ændret 

struktur i UEFA med oprettelsen af en 

såkaldt ’National Associations Division’. 

Vi hilser fra dansk side initiativet 

velkommen, og ser frem til et endnu 

tættere samarbejde med UEFA. 

FIFA 

FIFA har for nylig besluttet at indlægge 

en fire-ugers forberedelsesfase forud 

for EM- og VM slutrunder i den internationale 

matchkalender. 

Beslutningen skyldes et ønske om 

at beskytte spillerne mod at brænde 

ud før de store slutrunder, og at give 

landsholdene en passende forberedelsesfase. 

Umiddelbart et prisværdigt 

initiativ, men hvis turneringerne skal 

slutte i midten af maj, vil det simpelthen 

spolere vores egen hjemlige turnering 

og de øvrige nordiske turneringer. 

Beslutningen er selvfølgelig ikke

truffet for at genere os, men vi har fortalt 

FIFA, at vi ikke er tilfredse med beslutningsprocessen, 

og vi har på vegne 

af vore kolleger i Finland, Færøerne, Island, 

Norge og Sverige gjort indsigelse 

overfor beslutningen og anmodet om 

dispensation. 

Status 

Vi har gennem de sidste par år sat 

flere ting i gang og vores resultater 

viser, at vi når vores mål. 

Nogen vil sikkert mene, det går for 

langsomt, men i så stor en organisation 

som DBU er det vigtigt, at vi 

bruger den demokratiske proces, at 

alle kan identificere sig med de fælles 

interesser, og at vi har bred opbakning 

til det vi gør. 

Lad mig opsummere, 

hvad vi har nået 

• Vi har fået udviklet og startet en ny 

skandinavisk klubturnering, Royal 

League. 

• En ny og moderne træneruddannelse, 

lederuddannelse og dommeruddannelse. 

• En ny og tidssvarende struktur på 

dommerområdet. 

• Et klublicenssystem. 

• Et fælles internet-univers, der 

integrerer DBUs og lokalunionernes 

websites. 

• Et elektronisk klubadministrationssystem; 

’DBU KlubOffice’. 

• Et internetbaseret administrationssystem; 

’Fod@’, som det tyske fodboldforbund, 

DFB, i øvrigt har købt 

dele af, og som en række andre lande 

har vist interesse for at købe. 

• ’Hjemmebanen’ – et grafisk illustrationsprogram 

til fodboldtrænere, 

som foreløbig bruges af godt 1500 

fodboldtrænere, og som udlandet 

også viser stor interesse for at købe. 

• En ny samarbejdsaftale med Dansk 

Fodbolddommer-Union og 

• Vi har sammen med Divisionsforeningen 

og klubberne indgået en ny 

TV-aftale gældende frem til 2009 og 

i forlængelse heraf en fremadrettet 

aftale om fordelingen af midlerne. 

Og ser vi frem, så er vi 

Som nævnt ved at lægge sidste hånd 

på en ny samarbejdsaftale med Divisionsforeningen, 

hvori indgår etableringen 

af et udvalg for professionel 

fodbold og en hensigtserklæring om at 

skabe rammerne for en positiv udvikling 

for dansk klubfodbold på eliteniveau. 

Fremadrettet vil jeg også 

nævne, at vi har 

Bevilget 2,5 millioner kroner til målrettede 

projekter i lokalunionerne. 

Og sat en del af DBUs formue i spil, 

dels i form af en investering i fremtiden 

med købet af ejendom som nyt 

Fodboldens Hus, dels i form af en 

række projekter, der har til formål at 

støtte udviklingen af dansk fodbold. 

Flere af projekterne gennemføres med 

støtte fra UEFA, der via deres nye støtteprogram 

har stillet os 17 millioner 

kroner i udsigt til minikunstgræsbaner 

og projekter, der har til hensigt at forbedre 

infrastruktur, stadionforhold og 

træningsfaciliteter. Vi fordobler beløbet, 

således at vi over fire år i alt stiller 

34 millioner kroner til rådighed til: 

Minikunstgræsbaner, Stadionforbedringer, 

Kunstgræsbaner, og Klubudvikling 

med henblik på primært at sætte 

en udvikling i gang i vores godt 1.600 

serieklubber. 

Vi byder også på 

• En åben klub dag under 

navnet ’Arla Dag’. 

• ’Træner-træf’ med landstræner Morten 

Olsen for alle landets fodboldtrænere. 

• ’DBUs Landsholdsklub’ – en internetbaseret 

fanklub for børn og unge. 

Og jeg vil bestemt heller ikke udelukke, 

at vi gentager sidste års ’Fodboldfest 

for de frivillige’. Dansk fodbolds største 

ressource er de tusinder af trænere og 

ledere, der uge efter uge frivilligt og 

uden nogen form for aflønning sikrer 

et kvalitativt fritidstilbud til børn og 

unge og alle andre ude i vores godt 

1.600 fodboldklubber. Det arbejde og 


den indsats vil vi gerne være med til at 

understøtte og sætte fokus på. 

Og endelig skal vi have 

drøftet og udarbejdet et: 

Etisk regelsæt for dansk fodbold 

Samfundet ændrer sig. Grænserne for 

etik og moral udfordres og flyttes. 

Fodbolden er en del af samfundet, 

og for os gælder det om at holde fast i 

fodboldens fundamentale værdier. 

Selv på det juridiske område ser vi 

en tendens til mangel på respekt for 

trufne afgørelser og en stigende anvendelse 

af juridisk bistand i sportssager. 

Det er bekymrende, og det underminerer 

de vilkår vi hidtil har spillet 

fodbold under. 

Fodbold er i dag også en stor forretning 

som et resultat af udviklingen 

på transfer-, TV- og marketingområdet. 

En udvikling, der indeholder mange 

farer og til stadighed truer med totalt 

at ændre fodboldstrukturen, og – hvis 

ikke vi er på vagt – ødelægge vores 

sportsgren. 

Vi kan ikke standse udviklingen, men 

vi kan sagtens leve med den, hvis bare 

vi holder fast i, at fodbold er sport og 

konkurrence. 

Og det er samtidigt vigtigt og 

nødvendigt, at vi erkender og forholder 

os til det stadigt stigende gab 

mellem klubber med stærk og svag 

økonomisk opbakning i hverdagen. De 

store klubber er nødt til at indse, at 

et nødvendigt grundlag for dem er, at 

mellemlaget af klubber og fodboldens 

græsrødder har det godt. 

Det er på alle planer os selv, der som 

fodboldledere må sige fra og opstille 

regler for, hvad der er rigtigt og hvad 

der er forkert samt at sikre, at vi opretholder 

den rette balance mellem 

fodboldforretningen og de positive 

værdier vores sport indeholder. 

Derfor vil vi i bestyrelsen det kommende 

år drøfte og færdiggøre nogle 

etiske retningslinier – en såkaldt ’Code 

of Conduct’ om man vil – for dansk 

fodbold. 




Fortsættelse af serviceeftersynet 

Som det sidste vil jeg nævne, at vi på 

det organisatoriske plan fortsætter 

vores såkaldte ’serviceeftersyn’ af organisationen 

det kommende år. 

Vi befinder os her midt i en spændende 

visions- og strukturdebat i bestyrelsen. 

En debat, hvor vi oplever, at 

holdningerne flytter sig, og hvor der er 

udtrykt forståelse for at medvirke til at 

finde en model, som vil gavne helheden 

i dansk fodbold. Den store udfordring 

bliver at fastholde dels et samlet 

dansk fodbold, dels nærhedsprincippet 

som efter min opfattelse er altafgørende 

for dansk fodbolds succes. 

I den forløbne proces har vi allerede 

fået sat flere ting på plads og igangsat 

nye. Herunder et eftersyn af strukturen 

og kompetencefordelingen i Kvinde- og 

3. Aflæggelse af regnskab 

DBUs kasserer, Torben Mogensen, 

fremlagde regnskabet, og konstaterede 

indledningsvis, at regnskabet viste en 

rekordhøj omsætning på 340 mio. kroner 

og et samlet overskud på 10.7 mio. 

kroner, samt en egenkapital på 117,6 

mio. kroner. 

I forhold til budgettet var regnskabet 

1,7 mio. kroner bedre end forventet. 

I regnskabsåret havde indtægterne været 

6,9 mio. kroner højre end forventet. 

På udgiftssiden blev der brugt 5,2 mio. 

kroner mere end budgetteret, primært 

til ekstraudgifter på ’særlige projekter’ 

og it-afdelingen. 

På indtægtssiden var de to største 

procentvise poster A-kampe og tv-betalinger 

med henholdsvis 32,5 % og 31 

% af de samlede indtægter. 

På udgiftssiden var det største 

enkelte område de særlige projekter, 

som helt ekstraordinært med 22,7 mio. 

kroner udgjorde 22 % af de samlede 

udgifter. Herefter kom administration, 

herreelite, uddannelse, tilskud og kvindefodbold 

med henholdsvis 16, 13, 11, 10 

og 8 %. 


Herre-Eliteungdomsudvalget, ligesom 

en arbejdsgruppe er gået i gang med 

at udarbejde et oplæg til, hvordan de 

administrative opgaver løses bedst og 

mest rationelt og med en klar og tydelig 

beskrivelse af opgavefordelingen 

mellem de politiske og administrative 

dele af vores organisation. 

Inden jeg giver ordet frit til debat 

her i salen, vil jeg gerne sige; 

Tak 

Tak til vores samarbejdspartnere og 

sponsorer; Adidas, TV2, Arla, Dong, 3F 

– og til SAS og de øvrige samarbejdspartnere 

indenfor DBU og dansk fodbold 

generelt. 

Også en tak til vores faglige samarbejdspartnere, 

Dansk Fodbolddommer- 

Union og vores mange dommere og 

Torben Mogensen konstaterede efterfølgende, 

at budgettet for 2005 viste 

et forventet overskud på knap 5 mio. 

kroner. Siden udsendelsen af budgettet 

i oktober 2004 var der yderligere 

disponeret for godt 2,25 mio. kroner 

til forskellige tiltag. Modsat kan der 

imødeses et ikke-budgetteret tilskud 

fra FIFA som hjælp til etableringen af 

Fodboldens Hus i Brøndby. 

Der var ingen kommentarer til regnskabet, 

som blev enstemmigt godkendt. 

4. Indkomne forslag. 

A. Forslag til ændring af lovene 

Forslag A1 

Henrik Ravnild, KBU, gjorde indledningsvis 

opmærksom på, at repræsentantskabet 

havde fået udleveret et 

ændringsforslag, og motiverede efterfølgende 

på bestyrelsens vegne, forslaget 

om valg af repræsentanter til kontraktfodboldudvalget. 

Henrik Ravnild 

konstaterede, at forslaget var et udtryk 

for et ønske om parallelitet i udvalgs- 

alle jer, der tjener dansk fodbold enten 

på frivillig eller betalt basis. 

Der skal også gå en tak til pressen 

for mediernes interesse for og dækning 

af dansk fodbold. 

Tak til mine kolleger i bestyrelsen for 

et konstruktivt og inspirerende samarbejde. 

Sidst men ikke mindst tak til administrationen 

under ledelse af vores generalsekretær 

Jim Stjerne Hansen. 

Tak for jeres interesse – indholdet i 

min og den trykte beretning er nu til 

forsamlingens debat. 

Dirigenten lagde herefter formandens 

beretning ud til debat, men ingen 

ønskede at tage ordet, og dirigenten 

konstaterede, at formandens beretning 

herefter var taget til efterretning.

Forslag A3 

Dirigenten bemærkede, at forslag A3, 

om valg af repræsentanter fra klubberne 

i Herre-DS og Kvalifikationsrækken 

til repræsentantskabet, var 

en konsekvensændring ved en samlet 

vedtagelse af forslag C1, D1 og E1. 

Punktet ville derfor blive behandlet, 

såfremt repræsentantskabet vedtog 

disse forslag. 

B. Forslag til ændring af 

amatørbestemmelserne 

Forslag B1 

Dirigenten konstaterede, at forslag B1, 

om tilpasning af DBUs nye niveauinddelte 

uddannelse til gældende lønsats 

for trænere, ikke gav anledning til 

spørgsmål, og forslaget blev enstemmigt 

godkendt. 

C. Forslag til ændring af 

propositionerne for Herre-DM 

Dirigenten bemærkede, at en enig 

bestyrelse havde forslået en samlet 

forelæggelse af forslag C1, D1 og E1 om 

ændring af turneringsordningen. 

Allan Hansen, motiverede på vegne af 

bestyrelsen det samlede forslag om 

ændring af turneringsordningen for 

2. division og Herre-DS. Han erklærede, 

at forslaget skulle betragtes som 

første skridt på vejen mod en aftale, 

der skulle tage sigte på at skabe rammerne 

for en positiv udvikling af dansk 

fodbold. Forslaget var blevet udarbejdet 

under lange og drøje forhandlinger, 

der for første gang i mange år 

kunne betragtes som foregået i en 

konstruktiv atmosfære. Forslaget blev 

støttet af en enig bestyrelse, og kunne 

betragtes som en afbalanceret løsning, 

der tilgodeser mange forskelligartet 

synspunkter, og som har til hensigt at 

anvende ressourcer i samme retning til 

gavn for helheden i dansk fodbold. 

Allan Hansen erkendte, at visse 

havde udtrykt frygt for, at ligaklubberne 

ikke ville tage turneringen i 2. 

division seriøst nok, men han understregede, 

at bestyrelsen havde fået 

nogle klare tilkendegivelser om det 

modsatte, og at det var noget, man 

ville nøje følge. Han mente, at forslaget 

var første skridt i en lang proces, 

som reducerede transport omkostninger 

i 2. division, og samtidig styrkede 

topholdenes konkurrencemulighed. 

Samtidig gav forslaget unge talenter 

bedre mulighed for at spille på et 

rimeligt højt niveau. Det var desuden 

aftalt at sikre, at tredje hold ikke kan 

komme højere op end lokalunionernes 

højeste række. Slutteligt anmodede 

Allan Hansen repræsentantskabet om, 

at man bemyndigede bestyrelsen til at 

foretage de relevante tilretninger og 

justeringer i de relevante regelsæt og 

turneringsreglementer. 

Thomas Christensen, Divisionsforeningen, 

anbefalede på Divisionsforeningens 

vegne, at man stemte for forslaget, 

der efter hans mening sikrede en 

fremadrettet afklaring af forholdene 

for 2. division. Han erkendte, at der var 

elementer, man kunne have ønsket 

sig anderledes, men han følte, det var 

vigtigt sammen at tage det første 

skridt. Især mente han, at forslaget om 

indtrædelse i landspokalturneringen 

var kommet på et sent tidspunkt, men 

han accepterede, at der var tale om en 

hel pakke. 

Torben Mogensen, KBU, sagde på 

vegne af FLU’s bestyrelse, at man bakkede 

op om forslaget. Han erkendte, 

at der var detaljer, man kunne være 

uenige om, men de overordnede tendenser 

i forslaget var rigtige med de 

reducerede omkostninger, de forbedrede 

konkurrencemuligheder for Ligaens 

andethold, samt den nye landspokalturneringsskitse. 

Torben Mogensen 

henledte opmærksomheden på, at 

forslaget gjorde det nødvendigt, at 

man kiggede på implementeringen af 

stadionkrav til klubberne i 2. division 

for at tilgodese, at forslaget ikke ville 


føre til en uønsket afvikling af kampe i 

2. division. 

Steen Christensen, KBU, mente, at der 

var tale om, at bestyrelsen var gået 

med til at indpakke et forslag, der er 

blevet fremsat flere gange i forskellige 

forsamlinger. Efter hans opfattelse 

var der reelt set tale om en større 

prioritering af de bedste divisionshold. 

Han var derfor uforstående overfor, 

hvad det var, som var blevet givet og 

taget. Steen Christensen mente, at 

’koldkrigen’ mellem DBU og Divisionsklubberne 

efter Thomas Christensens 

overtagelse som formand, var afsluttet, 

og han var derfor af den opfattelse, at 

Divisionsforeningen burde tilkendegive 

en mere positiv holdning til det officielle 

Inde-DM. 

Steen Christensen var i tvivl om Divisionsklubberne 

var klar over, at man 

ændrede op- og nedrykningsbetingelserne 

i en igangværende turnering. 

Han mente ikke, det var hensigtsmæssigt, 

at man ændrede i en igangværende 

turnering. Han mente dog, at såfremt 

bestyrelsen kunne komme med 

en tilkendegivelse af, hvad det var, som 

bliver givet og taget, ville han være 

positiv stemt overfor forslaget. 

Mikkel Sørensen, Lyngby Boldklub, synes 

ikke, det var sjovt at ændre propositioner 

i en igangværende turnering, 

men mente, at man for at få fornyelse 

måtte acceptere forandringer. Han gav 

bestyrelsen mandat til efterfølgende at 

lave de nødvendige justeringer. 

Han mente dog, det var forkert, at 

man spillede færre kampe i 2. division 

end i Danmarksserien, da det fjernede 

lidt af kapitalgrundlaget for klubberne, 

og han mente også, at man skulle 

have været lidt mere large i tildelingen 

af pladser i repræsentantskabet for 2. 

division. 

Mikkel Sørensen understregede dog, 

at man burde starte med dette forslag, 

da man for første gang har oplevet 

enighed på de møder, man har haft. 




Han opfordrede til, at man i fællesskab 

arbejdede sig hen imod et fælles 

værdigrundlag, hvor alle fodboldklubber 

i Danmark har lige og ensartet 

muligheder. 

Vagn Christensen, KBU, var lidt usikker 

på, om han kunne bakke op om DBUs 

og FLUs bestyrelses anmodninger. Vagn 

Christensen stillede spørgsmålstegn 

ved, hvorfor det eksempelvis var seks 

andenhold og ikke et andet antal, der 

kunne rykke op – og hvorfor det kun 

var Superligaens andethold, der var 

oprykningsberettiget. 

Han synes ikke forslaget levede 

op til DBUs formålsparagraf om at 

fremme fodbolden nationalt eller internationalt. 

Jesper Møller, AaB, noterede sig, at man 

i de sidste par år havde haft et usædvanligt 

godt samarbejde på tværs af de 

grupperinger, der tidligere havde eksisteret. 

Han mente, at det burde være et 

signal i sig selv, at det var lykkedes at 

opnå enighed blandt 16 bestyrelsesmedlemmer 

om et forslag af denne type, 

hvilket han betragtede som en næsten 

historisk begivenhed. Jesper Møller 

mente, det var en enestående mulighed 

for at bringe dansk fodbold videre med 

et forslag, der gav den sportslige mest 

hensigtsmæssige løsning. 

Thomas Christensen, Skjold, mente 

forhandlingerne var foregået i et godt 

klima. På nogle områder havde man 

været enige om at være uenige for at 

kunne komme videre og opnå resultater. 

Med reference til divisionsklubbernes 

deltagelse i Inde-DM sagde 

Thomas Christensen, at etableringen 

af det nye udvalg, som tidligere var 

blevet vedtaget, netop gav mulighed 

for at kigge på problemstillinger af 

denne karakter. 

Niels Damsbo, Danmarksserien, mente, 

at forslaget var et udtryk for gammel 

vin på nye flasker. Han mente, at forslaget 

var en sportslig og økonomisk 

svækkelse af 2. division, og at ordnin- 


gen kun var til gavn for seks klubber. 

Han mente, man skulle tænke i den 

nye regionale struktur for at finde ud 

af, om det kunne bruges i fodboldrækkerne. 

Niels Damsbo efterlyste, hvad skridt 

to ville være, når dette forslag blev 

omtalt som første skridt. Han mente, 

det var uhensigtsmæssigt, at ordningen 

greb ind i en nuværende turneringsstruktur. 

Han opfordrede derfor 

til, at man stemte nej, og i stedet 

tænkte nyt, så man kunne tage skridtet 

fuldt ud i en samlet løsning. 

Søren Jensen, Værløse, mente som ny 

2. divisionsklub ikke, at der var tale om 

en svækkelse af 2. division – hverken 

sportsligt eller økonomisk. Tværtimod 

var der tale om at reducere udgifterne 

for 2. division, og han pointerede, at 

forslaget stammede fra 2. divisionsklubberne, 

så der var ingen grund til at 

mistænkeliggøre SAS Liga-klubberne. 

Søren Jensen mente, at forslaget var 

en enestående mulighed for at samle 

dansk fodbold. 

Mikkel Sørensen, Lyngby, understregede, 

at det var vigtigt at lytte til, 

hvad 2. divisionsklubberne ønskede, 

eftersom det var dem, som forslaget 

involverede mest. Og ønskede man 

nytænkning, så skal man prøve noget 

nyt, og derfor mente han, at man 

skulle stemme ja. 

Benny Hansen, JBU, noterede sig, 

at man endelig stod med et samlet 

forslag, der var ønsket af 2. divisionsklubberne, 

og som DBUs bestyrelse var 

enige om at fremlægge i fællesskab. 

Det betragtede han som historisk. 

Han mente, at man i det forgangne år 

havde oplevet en fantastisk forståelse 

for hinandens vilkår i bestyrelsen, og 

han opfordrede repræsentantskabet til 

at give bestyrelsen muligheden for at 

fortsætte det nødvendige arbejde. 

Dirigenten noterede, at der 141 repræsentanter 

til stedet, og at forslaget krævede 

106 stemmer for at blive vedtaget. 

Det samlede forslag fik 119 stemmer. 

20 stemte imod. 2 stemte var blankt. 

Forslag C1, D1 og E1 var dermed godkendt. 

Efter vedtagelsen af det samlede 

forslag fremlagde dirigenten A3 til 

drøftelse. Der var ingen bemærkninger 

til A3, og forslaget blev enstemmigt 

godkendt. 

E. Forslag til ændring af propositionerne 

for Herre-DS 

Forslag E2 

Henrik Ravnild, KBU, motiverede forslaget 

om ændring af oprykningsbestemmelserne 

fra de lokale serier. Forslaget 

kom på baggrund af det fornuftige, 

strategisk samarbejde, KBU havde 

indgået med BBU. Han bemærkede, 

at repræsentantskabet skulle forholde 

sig til det, af bestyrelsen udarbejdede 

ændringsforslag, der sigtede på at give 

en sportslig korrekt afvikling af et oprykningsspil 

mellem københavnske og 

bornholmske klubber. 

Der var ingen bemærkninger til E2. Forslaget 

blev enstemmigt godkendt. 

5. Valg af formand, næstformand 

og kasserer, jf. § 11.2 

Dirigenten oplyste, at næstformanden 

og kassereren var på valg, og at begge 

var villige til at modtage genvalg. Han 

konstaterede, at der ikke var andre 

kandidater, og at begge derfor var 

genvalgt. 

6. Valg af medlemmer og suppleanter 

til appeludvalget 

Dirigenten oplyste, at Finn Lautrup 

samt suppleanterne Kjeld Ranum og 

Ken Christoffersen var på valg, og alle 

villige til at modtage genvalg. Dirigenten 

noterede, at der ikke var andre forslag, 

og alle tre var dermed genvalgt.

7. Valg af indtil 3 revisorer 

Dirigenten oplyste, at Thomas Jensen 

og Revisionsfirmaet Erik Christensen 

var villige til at modtage genvalg. 

Dirigenten noterede, at der ikke var 

andre forslag, og de to nævnte blev 

således valgt. 

8. Eventuelt 

Jan Hoffmann, Dansk Fodbolddommer 

Union, udtrykte glæde over, at den meget 

anspændte periode med konflikt 

var blevet afløst af tillid og respekt 

parterne i mellem, og at den nye samarbejdsaftale 

var blevet en realitet. 

Han gjorde repræsentantskabet opmærksom 

på vigtigheden i, at fodboldklubberne 

gør en indsats for at skaffe 

aspiranter til dommerkurserne, grundet 

faldet af aktive dommere i 2004. 

Jan Hoffmann mente samtidig, det 

var vigtigt, at DBU i den nye struktur 

gav fuld opbakning til dommerklubberne 

rundt i landet, såvel moralsk 

som økonomisk, og understregede, at 

det var ressourcekrævende at udvikle 

og fastholde dommere. Han opfordrede 

derfor til, at man tilstræbte en 

fleksibel og tidssvarende udvikling. 

Der var ikke flere, der ønskede ordet, 

og dirigenten gav afslutningsvis ordet 

til Allan Hansen, der lykønskede Jesper 

Møller og Torben Mogensen med gen- 


valget. Han bød efterfølgende velkommen 

til de tre nye bestyrelsesmedlemmer 

Bent Clausen, JBU, Gert Andersen, 

Brøndby og Hans-Henning Jacobsen, 

Glostrup. Han takkede de tre afgående 

medlemmer af DBU bestyrelse Verner 

Ebdrup, Jørgen Nielsen og Hans Kurt 

Larsen for deres arbejde i bestyrelsen. 

Han takkede efterfølgende dirigenten 

og de fremmødte for en god og 

saglig debat, og sluttede af med at 

bede repræsentantskabet udbringe et 

trefoldigt leve for DBU. 

Referatet er skrevet af Jacob Wadland 

og godkendt af Repræsentantskabsmødets 

dirigent, Thorkild Rydahl. 


U/21-landstræner 

stopper efter to år 

DBUs første kvindelige landstræner 

satser fremover på sin civile 

karriere frem for trænerposten. 

Det oplyste hun søndag før 

kvindelandsholdets første kamp i 

dette års udgave af Algarve Cup 

i Portugal 

Efter næsten to år som landstræner for 

U/21 og assistenttræner på det danske 

kvindelandshold, har landstræner Birgitte 

Ladefoged valgt at sige farvel til 

trænerposten. 

Det er nye prioriteringer i det civile 

liv, der har fået dansk fodbolds første 

kvindelige landstræner til at sige farvel 

til U/21 og A-landsholdet efter EM-slutrunden 

i England til sommer. Dermed 

følger hun i nuværende A-landstræner 

Poul Højmoses fodspor, der stopper 

som landstræner efter EM. 

”Min beslutning er truffet efter 

lange overvejelser. Jeg har desværre 

som mange andre måtte erkende, at 

jeg ikke kan det hele! Det har været 

svært at forene et lederjob på fuldtid 

samtidig med en trænerpost på højt 

niveau. Det har også været vigtigt for 

mig at få mere tid til min familie”, 

siger Birgitte Ladefoged, der også understreger, 

at beslutningen er truffet 

med vemod. 

Birgitte Ladefoged blev tilknyttet 

DBU 1. september 2003 og blev dermed 

den første kvindelige landstræner. 

Samtidig påtog hun sig opgaven som 

assistenttræner for A-landsholdet, en 

ansættelse, der var et led i DBUs samlede 

målsætning om at styrke kvindelandsholdene 

både sportsligt og trænermæssigt. 

En ambition som Birgitte, 

som en meget seriøs og engageret 


Birgitte Ladefoged stopper som 

træner for U/21-landsholdet. 

træner, har været med til at opfylde. 

”Det har været en meget spændende 

periode at arbejde med kvindelandsholdene 

i. Både den økonomiske 

og sportslige succes har virkeligt sat 

skub i dansk kvindefodbold på topniveau. 

Det har samtidig været enormt 

givende både personligt og professionelt”, 

siger U/21-kvindelandstræneren, 

der heller ikke vil afvise, at hun fortsætter 

trænergerningen på klubniveau. 

Ærgerlig formand 

”Ærgeligt”. Formanden for DBUs Kvindeudvalg, 

Erik Hjorth, beklager, at 

Birgitte Ladefoged har valgt at stoppe 

efter næsten to år som landstræner og 

understreger, at DBU har været særdeles 

tilfreds med Birgittes arbejde. 

”Vi har været rigtig glade for Birgitte 

som landstræner for U/21 og som assisterende 

landstræner for A-holdet. 

Hun har som person og træner været 

med til at sende et vigtigt signal udadtil, 

og har samtidig været et godt supplement 

til DBUs øvrige trænerteam. 

Samtidig har vi været rigtig glade for 

hendes evner inden for personlig udvikling 

og hendes lederkompetencer”, 

understreger Erik Hjorth. 

DBU har endnu ikke fundet en 

afløser for Birgitte Ladefoged, der 

stopper den 31. juli 2005. Erik Hjorth 

vil nu sammen med den kommende 

landstræner, Peter Bonde, formulere 

en jobprofil med henblik på at have en 

afløser klar i foråret. 

Birgitte Ladefoged, 40, har spillet 350 

førsteholdskampe for Varde og Vejle 

som elitefodboldspiller. Samtidig har 

hun en uddannelsesmæssig baggrund 

i økonomi og ledelse. Den 15. december 

startede hun som HR leder i virksomheden 

AS/3 Human Ressources i Århus. 

Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk

Ny medarbejder 

til kommunikationsafdelingen 

DBU vil styrke det opsøgende, 

journalistiske arbejde og den interne 

markedsføring af organisationens 

mange aktiviteter, tiltag 

og produkter 

DBU Kommunikation har ansat Pia 

Schou Nielsen, 28 år, som ny kommunikationsmedarbejder. 

Ansættelsen sker som led i afdelingens 

generelle indsats for at øge 

kendskabet til DBU og organisationens 

aktiviteter og produkter, men med 

speciel fokus på en proaktiv indsats 

overfor medierne. 

Pia skal forsøge at medvirke til en 

generelt større eksponering af DBUs 

bredde- og elitetiltag i primært relevante 

lokale og regionale medier og 

sekundært landsdækkende medier. 

Dertil kommer udarbejdelse og gennemførelse 

af markedsføringstiltag 

overfor både en ekstern men også 

intern målgruppe for de aktiviteter og 

produkter, der er relevante for bestemte 

lokalområder og klubber. 

Endelig skal Pia arbejde med planlægning 

og gennemførelse af events 

som del af den samlede markedsføring 

af konkrete aktiviteter eller kampe. 

Pia Schou Nielsen er blevet valgt på 

baggrund af hendes uddannelsesmæssige 

baggrund, praktiske erfaring samt 

personlige egenskaber for at kunne 

udfylde funktionen optimalt. 

Hun er cand.comm’er fra RUC, og har 

udover den journalistiske del af uddannelsen 

også en BA i forvaltning. Hun 

har senest arbejdet som nyhedsjournalist 

på TV2 Øst, hvor hun tidligere 

også havde været i praktik under sin 

uddannelse. 

Pia, der var blandt de 94 ansøgere til 

stillingen som presse- og markedsfø- 

ringskoordinator for Royal League, startede 

1. marts på en to-årig aftale. 

DBU kommunikation har gennem de 

senere år arbejdet med en langsigtet 

profilerings- og brandingindsats. 

Det er i den forbindelse, bestyrelsen 

i juni sidste år udtrykte interesse for 

at investere målrettet i at fokusere 

på muligheden for at sikre større og 

bredere eksponering af de eksisterende 

aktiviteter og produkter. Derefter 

muligvis på en mere eksternt rettet 

kampagne. 

Bestyrelsen har afsat én million 

kroner til arbejdet med en målrettet 

indsats med promoveringen af DBUs 

aktiviteter og produkter i indeværende 

regnskabsår. 


DBU Kommunikation 

Afdelingen er normeret til fire medarbejdere; kommunikationschefen, en 

kommunikationsmedarbejder og to grafikere. 

Indtil sidste efterår bestod afdelingen af kommunikationschef Lars Be- 

rendt og kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland, der også fungerer 

som webmaster på dbu.dk, samt grafisk koordinator Bettina Wiechmann 

og grafisk designer Lise Fabricius, som er barselsvikar for Anne Werner. 

I november blev afdelingen udvidet med presse- og marketingskoordina- 

tor Birgitte Harder, der har ansvaret for Royal League, på en to-årig aftale. 

I januar og februar blev afdelingen udvidet med henholdsvis Troels Jo- 

hannesen og Lise Daugaard, som det kommende halvandet år er ansvar- 

lige for udviklingen og implementeringen af DBUs Landsholdsklub. 

Og 1. marts blev afdelingen suppleret med Pia Schou Nielsen som ny 

kommunikationsmedarbejder på en to-årig kontrakt. 

De fire nyansatte er dermed alle tilknyttet på tids- og projektbestemte 

stillinger. 


Pia Schou Nielsen er ansat som ny kommunikationsmedarbejder, og bliver 

dermed den fjerde, nye medarbejder i afdelingen siden november sidste år. 


Afsender: 

Dansk Boldspil-Union 

Fodboldens Hus 

DBU Allé 1 

DK-2605 Brøndby 

Dansk Boldspil-Union (DBU) søger en 

medarbejder til landsholdssekretariatet. 

Afdelingen DBU Landshold er ansvarlig 

for den administrative gennemførelse af 

landskampe, herunder rejsearrangementer, 

træningssamlinger og seminarer for 

landsholdene samt talentudviklingsprogrammerne 

STU og ITU. 

Landsholdssekretæren for kvinde-ungdomslandsholdene 

vil indgå i et tæt 

samarbejde med de respektive landsholdstrænere 

og medlemmerne af DBUs 

Kvindeudvalg, der udarbejder målsætningerne 

for aktiviteterne. 

Stillingen indeholder det administrative 

ansvar for planlægningen og gennemførelsen 

af aktiviteterne for U/17- og 

U/19-kvindelandsholdene, samt talentudviklingsprogrammet 

STU (struktureret 

talentudvikling). 

Personen 

Vi forestiller os en person, som kan 

håndtere de mange udfordringer og 

opgaver, og som samtidig er i stand til at 

medvirke til videreudviklingen af talentprogrammet. 

Vi søger derfor en medarbejder, der har 

følgende personlige kvalifikationer; 

• samarbejdsvillig, 

• magter at arbejde selvstændigt, 

struktureret og god til at 

organisere, 

• kan bevare overblikket i 

pressede situationer, 

• resultatorienteret og i stand 

til at afslutte opgaver, 

• har gode kommunikationsevner 

i både skrift og tale, 

Og som er indstillet på; 

• fleksibilitet overfor arbejde 

aftener og weekends i forbindelse med 

møder og rejser, 

• en del rejseaktivitet i ind- og 

udland, 

• villig til personlig efteruddannelse. 

Faglige kvalifikationer 

Vi leder efter ansøgere med følgende, 

konkrete kvalifikationer; 

• erfaring i afvikling af arrangementer, 

rejser, projekter eller 

tilsvarende opgaver, 

• behersker minimum engelsk i skrift og 

tale, 

• indgående it-brugerkendskab 

(Office-pakken), 

• regnskabsmæssig indsigt, idet stillingen 

indebærer budgetansvar, 

• kendskab til eller interesse 

for kvindefodbold, 

• erfaring med arbejde i en 

service- og politisk organisation. 

Vi tilbyder 

• et attraktivt og udviklende job med 

stor grad af selvstændighed, 

• mulighed for at præge 

udviklingen i stillingen, 

• løn med pension efter 

kvalifikationer. 

DBU Bulletin nr. 3 2005 

Udgiver Dansk Boldspil-Union Redaktion Kommunikationschef Lars Berendt (ansv) & kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland 

Lay-out/dtp DBU Kommunikation og Mikael Hauberg/Hauberg Design Foto Per Kjærbye m.fl. 

Oplag 3.100 Tryk & Prepress K. Larsen & Søn A/S Udgives 11 gange årligt – Næste nummer april 2005 

Magasinpost 46013 

Dansk Boldspil-Union søger en 

sekretær for kvinde-ungdomslandshold 

(U/17- og U/19-landsholdene) 

DBU Landshold 

Du kan læse mere om DBU på vores 

hjemmeside på adressen www.dbu.dk. 

Ansøgninger 

Kun ansøgninger sendt per e-mail kommer 

i betragtning. 

Ansøgningerne skal mailes til adressen 

landsholdssekretær2005@dbu.dk. 

Ansøgningsfrist 

Ansøgninger skal være modtaget på 

ovenstående mailadresse senest 20. april 

2005 klokken 10.00. 

Ansættelsesprocedure 

Du vil modtage bekræftelse på modtagelsen 

af din ansøgning én af de første 

hverdage efter modtagelsen. 

I perioden 1. til 14. april vil ansøgningerne 

blive gennemgået med henblik på 

udvælgelse til personlige samtaler. 

Vi sender derfor først invitationer til 

samtaler og afslag på ansøgninger ud 15. 

april og én uge frem. 

Yderligere oplysninger 

Kontorchef Steen Dahrup (telefon 4326 

2251 eller e-mail sdah@dbu.dk).

Ny 2. Division og Danmarksserie - DBU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?