2004-03 - Skanderborg Roklub

En anden sjov oplevelse var også at se
visse steder på strækningen, hvor de
flade enge var totalt oversvømmede.
Her var hegnspælene, hvor kun næsten
tråden og toppene var synlige, det eneste
ledespor, hvor åløbet gik. Andre steder
var der ikke hegn, men kun ophøjede
græstotter til at markere strømrenden
med, og så ellers bare vand op til flere
hundrede meter til hver side.
Her nytter det ikke at være hverken højre
– eller venstreorienteret. Kun midtsøgenhed
duer.
Vi havde inden starten en fornemmelse
af, at strømmen ville være forrygende
stærk og vanskelig at manøvrere i på
grund af den voldsomme vandmængde,
og derfor havde vi da også taget forskellige
forholdsregler i påkommende tilfælde,
men det viste sig, at de store vandmængder,
som oversvømmede engene,
faktisk dæmpede strømmen. Jeg har i
flere tilfælde om sommeren ved voldsomme
regnskyl oplevet kraftigere strøm
end på denne tur med voldsomme vandmængder.
Nok om det med vand Vi kom med
mange og dejlige glidende pauser til
Tange Sø, hvor vi skulle gøre den sidste
store indsats før vi kunne komme i ly. Jeg
ved godt, at jeg får det til at lyde, som om
alt gik som en leg, men sådan forholder
det sig slet ikke.
Selv om det var totalt vindstille og solen
havde slået hul i tågebankerne, var der
alligevel kun en til to graders varme og
kampen for at være fri for at blive styrmand
var stor, men det varede selvfølgeligt
kun tyve minutter, og derfor havde vi
kun gemytlige skænderier om det.
20
Naturligvis og uden nogen som helst
form for svig overholdt vi selvfølgelig
vinterreglementet, men alligevel vil jeg
ikke undlade at kommentere, at det der
med at kravle baglæns i en båd når der
skal skiftes for mig er fuldstændigt vanvittigt.
Det er kun noget for udlændinge
og sjællændere, og da slet ikke noget
man gør, når man er iført ekstra påklædning,
og hvor lommer, snørrebånd, halstørklæder
og selvoppustelige redningsveste
hænger fast i al ting. Heller ikke
selv om vi havde afprøvet de oppustelige
redningsveste inden vi tog hjemmefra.
Jeg fjernede mig lidt fra det oprindelige,
men vi kom da rigtigt godt over en spejlblank
sø. Klokken var ved at nærme sig
17.00 og kulden og den svindende aftensol
gjorde sin virkning. Det var derfor
dejligt at komme til et foropvarmet klubhus.
Her havde pigerne lovet at lave aftensmad,
og nu skal I høre. Som forret
bagt lange med dildkogte jomfru-hummerhaler
i lime/chilismør, hertil en kølig
Chardonnay, hvilket blev efterfulgt af
ovnstegt lammeculotte med grønsagscouscous,
friske koriander og rosmarinsauce.
Medfølgende vin var her Costieres
de Nimes 2002 – Cote de Rhone, og
som efterret hindbæris med granatæbledrys
og citronmelisse.
Jeg er tit kommet sent i posen når jeg har
gæstet Tange Roklub, men det er endnu
ikke lykkedes for mig før på denne tur at
nå samme sted kl.20.30, oven i købet
uden at være med til at åbne den sidste
flaske vin. Ej heller har jeg nogensinde
før prøvet at stå op kl. 05.30 bare for at
være klar til den kommende dags strabadser,
men selvfølgelig var det fornuftigt
nok, idet der ikke er noget bedre end
at sidde og se ud på den kommende solopgang
med nybrygget kaffe og leverpostejtunfiskemakrelmadder.