græsning og høslæt i naturplejen.pdf

indhold af råprotein er aprillæmning mere optimal end februarlæmning og tilstrækkelig
til mælkeproduktion uden N-tilskud, mens færdiggørelse af lammene
kan kræve et tilskud af N. Ved læmning i februar er der modsat behov for
N-tilskud til mælkeproduktion, mens lammene kan færdigfedes på græs.
I vildfaunaen har naturens egen selektion i høj grad sikret en optimering af
behov hos moderdyr og afk om i forhold til plantevækstens indhold af næringestoff
er.
5.2.7 Strukturstoffer i foderet
Strukturstoff er (dvs. cellevægge, træstof), der består af cellulose, hemi-cellulose
og lignin, er nødvendige for at stimulere bevægelse i mave-tarmkanalen og herved
sikre opblanding og passage af foderet. Denne funktion er særlig kritisk i
sammenhæng med de dele af fordøjelsessystemet, hvor der foregår mikrobiologisk
nedbrydning af foderet. Specielt geder er meget følsomme over for underskud
af strukturstoff er.
Som et minimum er der behov for 10 – 25 % strukturstof i foderet, hvilket vil
være opfyldt på naturgræsgange, hvor strukturindholdet snarere er for højt end
for lavt. Behovet for strukturstoff er afh ænger af foderets indhold af lavmolekylære
forbindelser (sukker, aminosyrer, letfordøjelige proteiner), og kan være
højere f.eks. ved græsning på eng med kulturgræsser eller ved tilskudsfodring
med let omsættelig energi, jf. eksemplet fra Mols
Tilskud af valle gav kvæg øget behov for træstof
I en periode fi k kvæg på Mols som led i forsøg tilskud af valle (overskud fra osteproduktion) i
deres drikkevand. Valle indeholder bl.a. en rest mælkesukker, pepsider og aminosyrer og gav
kvæget et energi tilskud. Tilskuddet betød, at dyrene fi k et stærkt øget behov for strukturstoffer,
hvilket de viste ved at indtage store mængder af græsførne fra bølget bunke, der normalt
vrages af dyrene. Desuden åd de en større mængde træer og buske end normalt, bl.a. kviste
og mindre grene af eg samt bark af større træer, eg, birk og lærk.
Planternes indhold af træstof varierer med deres fænologiske udvikling (se
Kap. 6 afsnit 3) og der er et omvendt proportionalt forhold mellem foderets
træstofi ndhold og fordøjelighed (Fig. 5.13). Træstofi ndholdet stiger i forbindelse
med udvikling af stængler og blomsterstande. Det kan medføre, at plantevækstens
fordøjelighed bliver utilstrækkelig i en periode midt på sommeren i
forhold til dyrenes behov (Fig. 5.13).
Som en tommelfi ngerregel skal fordøjeligheden være > 60 %, hvilket opfyldes af de fl este
plantematerialer, der indeholder under 25 % træstof. Der er dog stor variation i denne sammenhæng,
da der er forskel på, hvor let forskellige typer af træstof fra forskellige planter nedbrydes
af mikroorganismer og derved bliver tilgængelige for husdyrene.
5.2.8 Fedtindhold
Overordnet betragtet er fedtstoff er ikke essentielle næringsstoff er hos planteædere,
idet mikroorganismerne i høj grad vil sørge for de nødvendige fedtstoffer.
Der er imidlertid et behov for en vis mængde fedtstof i foderet, for at de
mikrobiologiske processer kan forløbe optimalt – 2-3 % af tørstoff et.
5.2.9 Mineraler
Ud over energi og organiske byggesten er der behov for forskellige mineraler,
kalcium (Ca), klor (Cl), kobolt (Co), krom (Cr), kobber (Cu), jod (I), jern
99