græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
FE produktionstilstande. Hos bestande af vilde dyr og ekstensive husdyrhold er ekstra behov til tilvækst og ydelse betydeligt mindre end hos hhv. stort kødkvæg med høj tilvækstrate og malkekøer med en høj ydelse. Produktionstilstandene kan opdeles i: • vækst til voksen tilstand • færdigfedning til slagtemodning • energibehov under drægtighed • energibehov til mælkeproduktion • energi til arbejdspræstation (er ikke nærmere omtalt) Vækst og opfedning hos kvæg Kalve og kviers foderbehov stiger som en potens-funktion af dyrets vægt, som det er vist i Figur 5.6. FE/dag 94 6 5 4 3 2 1 0 Figur 5.5. Dagligt foderbehov til vedligeholdelse angivet i antal foderenheder (FE) i forhold til dyrets vægt i kg. Antal FE er tilnærmet, idet der er forudsat en ensartet energiudnyttelse af den samme foderenhed dyrearterne imellem. Figuren er sammenstillet ud fra data for energi/FE-behov for de enkelte dyrearter (efter Foged m.fl . 1995 4 , Wildfeld-Lund, 1976 6, Trock, 1985 7 , Staun, 2004 8 og Menard et al. 2002 9 ). 12 10 0 200 400 600 vægt 800 1000 1200 8 6 4 2 0 0 200 400 600 800 vægt Potens (fedekalve) Potens (kvier) Potens (heste) Figur 5.6. Dagligt foderbehov i FE for kvier i vækst samt for fedekalve i vækst. Til sammenligning er vist behovet hos udvoksede heste (efter Foged m.fl . 1995 4 , Trock, 1985 7, Staun, 2004 8 og Menard et al. 2002 9 ). Der er indregnet et tillæg på 0,5-2 FE/dag for udegang i værdierne.
I fedningssystemer er der ligeledes en potens-funktionssammenhæng mellem foderbehov og dyrets vægt (Figur 5.6). Kurven for fedekalve starter med 1,5 FE/dag ved 50 kg, ligesom hos kvierne, men på grund af den større daglige tilvækst stiger energibehovet mere end ved almindelig tilvækst. Grænsen for hvor stort fodervolumen, der kan optages, er som nævnt bestemt af vommens rumlighed, og den hastighed hvormed foderpassagen sker. For at store kvier, fedekalve og mælkegivende køer kan få tilstrækkelig energi, skal mængden af tørstof pr. foderenhed være under 1,6 kg. Figur 5.7 viser et eksempel på foderkvalitet i løbet af græsningssæsonen på en fugtig, ugødsket, men tidligere omlagt eng – en engtype, der er almindelig i Danmark. På engen med det lave græsningstryk øges mængden af tørstof per FE til under behovet hos kvier, fedekalve og mælkegivende køer. Drægtighed og mælkegivning Under drægtighed er der et ekstra behov for tilførsel af energi. Det ekstra behov er på ca. 0,5 FE/dag fra 7. drægtighedsmåned, og det stiger hereft er hurtigt indtil 9. måned til ca. 2 FE/dag. FE/dag 10 2,5 8 6 4 2 0 2 1,5 1 0,5 0 kg tørstof/FE i forhold til årstid fenne 1 fenne2 sidst i maj midt i juli sidst i august Figur 5.7. Foderkvalitet målt som kg. tørstof pr. foderenhed (FE) tre gange i løbet af sæsonen på kvæggræsset eng ved Drastrup, Aalborg Kommune. Engen blev græsset ved to forskellige græsningstryk, med det højeste tryk i fenne 1 (Gundersen & Buttenschøn, 2005 10 ). 0 1 2 3 4 5 6 Måned 7 8 9 10 11 12 Figur 5.8. Foderbehov i løbet af året hos mælkegivende ammeko på ca. 650 kg. med kælvning i slutningen af marts (efter Foged m.fl ., 1995 4 ). Der er indregnet et tillæg for udegang på 05-1 FE. 95
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
FE<br />
produktionstilstande. Hos bestande af vilde dyr <strong>og</strong> ekstensive husdyrhold er<br />
ekstra behov til tilvækst <strong>og</strong> ydelse betydeligt mindre end hos hhv. stort kødkvæg<br />
med høj tilvækstrate <strong>og</strong> malkekøer med en høj ydelse.<br />
Produktionstilstandene kan opdeles i:<br />
• vækst til voksen tilstand<br />
• færdigfedning til slagtemodning<br />
• energibehov under drægtighed<br />
• energibehov til mælkeproduktion<br />
• energi til arbejdspræstation (er ikke nærmere omtalt)<br />
Vækst <strong>og</strong> opfedning hos kvæg<br />
Kalve <strong>og</strong> kviers foderbehov stiger som en potens-funktion af dyrets vægt, som<br />
det er vist i Figur 5.6.<br />
FE/dag<br />
94<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Figur 5.5. Dagligt foderbehov til vedligeholdelse angivet i antal foderenheder (FE) i forhold til<br />
dyrets vægt i kg. Antal FE er tilnærmet, idet der er forudsat en ensartet energiudnyttelse af den<br />
samme foderenhed dyrearterne imellem. Figuren er sammenstillet ud fra data for energi/FE-behov<br />
for de enkelte dyrearter (efter F<strong>og</strong>ed m.fl . 1995 4 , Wildfeld-Lund, 1976 6, Trock, 1985 7 , Staun,<br />
2004 8 <strong>og</strong> Menard et al. 2002 9 ).<br />
12<br />
10<br />
0 200 400 600<br />
vægt<br />
800 1000 1200<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
0 200 400 600 800<br />
vægt<br />
Potens (fedekalve)<br />
Potens (kvier)<br />
Potens (heste)<br />
Figur 5.6. Dagligt foderbehov i FE for kvier i vækst samt for fedekalve i vækst. Til sammenligning<br />
er vist behovet hos udvoksede heste (efter F<strong>og</strong>ed m.fl . 1995 4 , Trock, 1985 7, Staun, 2004 8 <strong>og</strong> Menard<br />
et al. 2002 9 ). Der er indregnet et tillæg på 0,5-2 FE/dag for udegang i værdierne.
Change language