græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Jerseykvæg græsser sammen med »tanter« af jysk kvæg, der skal oplære jerseykvæget til at udnytte
de forskellige planter, der vokser på heden. Græsningen med tantedyr fi nder sted på de
Himmerlandske Heder og indgår i demonstrationsprojekt fi nansieret af Fødevareministeriet. Foto:
Rita Merete Buttenschøn
5.2. Dyrenes foderbehov
Behovet for en bestemt foderkvalitet er afh ængig af dyreart, dyrets alder og den
aktuelle produktionssituation. Ældre dyr, der kun skal vedligeholde deres krop
og optage energi til bevægelse og opvarmning, har et relativt lavt behov for indtagelse
af såvel energi som byggesten (protein, mineraler samt essentielle fedtstoff er
og vitaminer). Behovet er større hos et individ, der vokser, producerer et foster
eller ammer et afk om. I plejesammenhæng er det således væsentligt at kende foderkvaliteten
i græsgangen og dens begrænsninger, og om muligt vælge dyreart,
evt. race, aldersgruppe og produktionssituation eft er græsgangens potentiale.
5.2.1 Det basale energibehov
Der er en potens-sammenhæng mellem udvoksede pattedyrs behov for energi
til basalstofskift e og dyrets vægt. I Figur 5.5 er vist et tilnærmet behov for antal
af foderenheder (FE) i forhold til vægt, der kan tjene som retningslinie for vurdering
af basalbehovet.
Energibehovet er forholdsvis større hos små dyr, der har en relativ stor overfl ade
i forhold til vægt, mens det falder kraft igt med stigende kropstørrelse (Figur 5.5).
Dyr, der går ude, har behov for ekstra energi til bevægelse og opvarmning. Et
tillæg på 25-50 % til basalenergibehovet er en realistisk størrelsesorden ved
sommergræsning, mens det er endnu højere i koldt vejr. Til bevægelse og opvarmning
kræves primært sukkerstoff er, der kan omsættes til energi.
5.2.2 Foderbehov ved forskellige produktionstilstande
I det følgende gives nogle retningslinjer for ekstra foderbehov ved forskellige
93