28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

dre følelsesindtryk ved foderet, der opleves. Lugt <strong>og</strong> syn kombineres med smag<br />

<strong>og</strong> fornemmelse. Under fordøjelsen kan der komme retrospektive indtryk,<br />

f.eks. udspiling af maven eller tarmkanalen, forstyrrelse af almenbefi ndendet<br />

som følge forgift ning eller en situation af manglende energi. En række empiriske<br />

undersøgelser af disse samspil mellem sanseindtryk 3+5 viser en sammenkobling<br />

mellem indtryk fra foderoptagelse <strong>og</strong> de eft erfølgende indtryk under<br />

fordøjelse på 8-12 timer, dvs. gode <strong>og</strong> dårlige erfaringer med fordøjelsen af et<br />

foder kan kobles sammen med syns-, lugte-, smags- <strong>og</strong> teksturindtryk af et foder,<br />

der er udvalgt <strong>og</strong> optaget længe før. Tillæring huskes i ét til tre år, <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>sdyrene<br />

kan således komme tilbage med en erfaring om en græsgang sæson<br />

eft er sæson.<br />

Tillæringsfasen hos uerfarne dyr (her dyr, der bliver sat ud på for dem nye arealer/nye<br />

vegetationstyper) kræver ekstra tid <strong>og</strong> energi ved fødesøgningen, idet<br />

tillæring oft e sker gennem optagelse af begrænsede mængder af et fødeemne <strong>og</strong><br />

søgning af mange emner over et stort areal. Desuden er der øget risiko for optagelse<br />

af gift ige planter, når lugt <strong>og</strong> smag ikke er koblet med advarselssignaler.<br />

Uerfarne dyr får en langt bedre tillæring til græsgangens foderressourcer <strong>og</strong><br />

lærer at sammensætte en optimal kost, hvis de græsser sammen med erfarne<br />

dyr (her dyr, der kender arealer/vegetationstypen). Den bedste <strong>græsning</strong> opnås<br />

således, når dyrefl okken enten er sammensat af erfarne <strong>og</strong> uerfarne individer,<br />

f.eks. ammedyr med afk om <strong>og</strong> fl ere generationer af dyr, eller når en fl ok med<br />

erfaring sættes ud på samme græsgang fl ere år i træk. I disse tilfælde vil dyrefl<br />

okkens fortsatte erfaringsopsamling være koncentreret om yderligere udnyttelse<br />

af foderressourcerne, f.eks. planter, der ikke umiddelbart er eft ertragtede<br />

eller nyindvandrede planter.<br />

Hen over tid vil der til stadighed opsamles ny erfaring selv i en fl ok, der kender<br />

et areal (eller en vegetationstype) i forvejen. Eksempelvis kan dyrene udvikle<br />

nye optagelsesstrategier over for plantedele med fysiske eller kemiske afværgemekanismer.<br />

Det kan være sammenrulning af brombær- eller rosenblade for på<br />

den måde at undgå et ubehageligt teksturindtryk, eller optagelse af brændenælder<br />

sent på sæsonen, hvor de fl este nældeceller er slået itu, hvilket kan nedsætte<br />

ubehaget ved optagelse.<br />

92<br />

syn,<br />

lugt<br />

Samlet indtryk<br />

smag,<br />

følelse udspiling<br />

ubehag/<br />

forgiftning<br />

kontakt indtagelse fordøjelse optagelse<br />

før indtagelse efter indtagelse<br />

prospektiv indtryk retrospektiv indtryk tid<br />

Figur 5.4. Flowdiagram over modtagelse <strong>og</strong> bearbejdning af sanseindtryk, der styrer foderoptagelsen<br />

(efter Illius & Gordon, 1993 4 ).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!