græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Ka og FFu
12
10
8
6
4
2
0
Ka-udvikling under vækst
0 200 400
vægt
600 800
Potens (ka)
Potens (FFUmaks)
Figur 5.2. Ka-øgningen og FFU maks hos kvier med en slutvægt på 6-700 kg (efter Foged m.fl .,
1995 4 )
enhed
6 12,8 Ka & 3,368421053 FFu i forhold til drægtighed 3,8 og laktation
7
16
8
12,8
12,8
2,976744186
2,723404255
4,3
4,7
14 9 12,3 2,277777778 5,4
1211
15,1 1,8875 8
1013
14,5 2,013888889 7,2
815
13,9 2,171875 6,4
6
4
2
0
0 5 10
måned fra undfangelse
15 20
Figur 5.3. Ka og FFu maks hos kælvekøer (efter Foged m.fl ., 1995 4 ).
Ka
FFumaks
Hos de andre drøvtyggere og hesten vil man se tilsvarende udviklinger af Ka og
FFu maks , men med den mindre vægt hos de små drøvtyggere, får, geder og hjorte,
er der en relativt større rummelighed i kroppen. Perioden op til fødsel kan
dog være kritisk hos de små drøvtyggere, specielt hvis der ikke fi ndes kropsressourcer
at trække på.
5.1.5 Fodervalg som resultat af arv og tillæring
Dyrenes fodervalg skyldes en kombination af arv og tillæring. Arven giver sig i
første række udtryk gennem udvikling og diff erentiering af syns-, lugte-, smags-
og følesansen, dvs. det samlede sanseapparat, der skal opfatte og bearbejde impulser
fra foderet. Tillæringen begynder allerede i sidste tredjedel af drægtigheden,
fortsætter gennem diegivningsperioden og gennem de senere impulser,
dyret oplever som selvstændig fouragerer 5 . Der er således tale om indtryk, der
dels formidles af moderen, dels tilegnes af individet selv. Tillæring hos græssende
dyr sker under påvirkning af adfærden i den øvrige fl ok.
Den første erfaring med et foderemne er en kombination af syns- og lugteindtryk
(Figur 5.4). Dette indtryk kan umiddelbart kobles til det næste indtryk,
når foderet rives af og bearbejdes i mundhulen. Her er det smag, tekstur og an-
91